Dansk ModelJernbane Klub (DMJK),  1:45-materiel og EVP.

 

 

 

En hobby blev grundlagt.   --   1948.

 

I går, lørdag d. 20. april 2013, var det præcis 65 år siden, at jeg -inden jeg gik i skole på min 10-års fødselsdag-, fik min fødselsdagsgave:  Et elektrisk tog - "Pionerekspressen",  -et mindre (elektrisk) damplokomotiv med træoverdel en personvogn, en hvidmalet "Kødvogn" (begge beklædt med påtrykt papir), samt ti sporstykker (otte runde og to lige) - alt i "størrelse 0" (32 mm sporvidde), men ellers uden den store lighed med virkeligheden.

 

April 1948.

Kun tre år efter 2. verdenskrig- var der stadig restriktioner på mange materialer herunder bl.a.  jern(blik)plade til elektriske tog (legetøj).  Derfor var fabrikanten Knud Petersen nødt til at benytte træoverdele/vognkasser til lokomotiver og vogne.

Det blev med garanti sent den aften, inden det sidste tog kørte i remise.

Året efter -til Fastelavn- var jeg med til tøndeslagning.  Tønden så ikke godt ud bagefter, men jeg øjnede muligheden for at save de 8-10 mm tykke, mindre ituslåede staver op som sveller.  I den anledning (1949) besøgte jeg formentlig forretningen Model & Hobby (der netop nu er under ophør efter 65 år !!!) for første gang.  Skinnelængder á 1 m, skinneholdere og –samlere skulle bruges sammen med svellerne for at kunne lave egne sporstykker og dermed kunne køre lidt længere end den første lille oval tillod.  Svellerne var ikke lykken (jernhårdt bøgetræ / min økonomiske mulighed), men det gik.

 

Det første lokomotiv og den tilhørende personvogn, her på et senere indkøbt "skiftespor".  Foto: April 2013.

 

Lokomotiv nr. 2.   Lokomotivet kunne også købes med røgplader, men det har der aldrig været på dette.
Foto: April 2013.

 

Snart gik turen igen –sammen med min far-  til Model og Hobby.  Jeg skulle prøve at bygge en vogn selv.
Her havde en ”simpel” Q-vogn været det ideelle begynderprojekt, men det havde drengen ikke øje for.  Et københavnsk S-tog, som jeg jævnligt kørte med-  det var sagen, og således blev det.   M & H leverede tegningen, el-motor, snekkedrev, hjulsæt og bogiesider(af tin/typemetal) samt fire -fjedrende- puffer.

 

Tegning:  Dragø / Model og Hobby - 1950.


 

Resultatet . . .

 . . .  foto taler for sig selv, men jeg var dog også kun 12-13 år.   --   Foto: Marts 1957.

 
Ca. 1952 kom jeg –gennem noget familie- i forbindelse med et DMJK-medlem, Ulf Holtrup, senere redaktør for tidsskriftetSIGNALPOSTEN.  Han introducerede mig i DMJK på Nørrebro station, hvor jeg -efter et par år-  blev medlem ca. to år inden minniumsalderen - på disp.

 

1:45-model af DSB PB, som var den  2. 3. eller måske 4. model.  Vognen var (er) forsynet med strømaftager, da den var udstyret med blinkende slutsignaler til kørselen på anlægget på Nørrebro station, hvor den -som jeg mener at vide det-  eksisterer endnu.

Slutsignallygten ses i højre side af foto.

Foto: Juli 1956.

 

DSB  IKT.   Tegning: "Modeljernbanen". . .

 

 . . . og som model i størrelse 1:45 :

KØDVOGN på eget lille lofts-anlæg  --  Foto: April 1957.    . . . også denne vogn eksisterer vist stadig hos 
DMJK på Nørrebro.

 

Nogenlunde samtidig -men inden DMJK- var jeg begyndt på et nyt projekt en Scandia-skinnebus efter en tegning i bladet ”Modeljernbanen”.

 

Ganske flot tegning af Scandia-skinnebusmotorvogn, 1:87-tegning fra tidsskriftet "Modeljernbanen" - (1948-52).

 

Scandia-skinnebus bygget omkring 1955.   --   Foto:  April 2013.

 

S-toget´s motorbogie  ”åd” snekker i massevis til trods for, at min far og jeg gjorde alt, for at drevet kørte så godt som muligt (gad vide, hvilken type ”klude-jern” det drev var fremstillet af).  Da jeg nu var kommet med i DMJK, blev jeg rådet til at bygge en ny motorbogie til S-toget med en BOSCH-vinduesviskermotor som drivkraft.  Det blev gjort og den virkede egentlig helt efter hensigten, --men hjalp jo ikke på S-togets udseende.

Mo´ere (som jeg ofte kørte med fra Vanløse til Islev/Husum) havde også altid haft min store interesse. S-toget blev derfor hensat og motorbogien blev benyttet til en Mo-undervogn.   Til gengæld flyttede S-togsmotoren over i skinnebussen, --og der sidder den, den dag i dag.


Skinnebussen er udstyret treskinnedrift med sideliggende tredieskinne (gl. DMJK-standard), og har faktisk kørt på anlægget på Nørrebro.

 

 

Dansk ModelJernbane Klub.

Jeg kom ind i DMJK allerede i 1952, som ca. 14-årig - "på tålt ophold" de første par år, og herefter som betalende medlem fra ca. 1954, måske fordi jeg opførte mig pænt, måske bare fordi man så muligheden i endnu et klubkontingent ! ! ! 

Nå, --det var nu en god ting, som jeg har haft megen glæde af i årenes løb

Der var byggeaften hver onsdag med bygning på anlægget og senere på aftenen pølser -med det hele- ved arbejdsbordet.  Her gik snakken om alle mulige og umulige jernbane- og modeljernbane-relaterede emner.   Kl. ca. 21.30 blev al samtale midlertidig afbrudt, når et af nattens store godstog, 2091, kom fra Lersøen. Jeg husker stadig lyden i lokalet, når dette godstog, et af de største, slæbte sig op ad stigningen fra Lersøen og forbi perronen på Nørrebro, der også var stigningens endepunkt.
 

Hver byggeaften talte vi aksler (jeg husker dog ikke antallet), men husker ganske godt, at nogle aftener kørtes der vist ikke hurtigere, end man kunne gå ved siden af (vi sad jo og byggede modeljernbane (spiste pølser) næsten lige nedenunder sporet - vi sad under perronen for tog mod Vanløse, med sporet lige på den anden side af betonvæggen.

Det var damplokomotiver, og trækkraften var vel afhængig af såvel maskinen, som også føreren.  Når så først maskinen var kommet op og forbi os, kunne man høre, at det begyndte at gå hurtigere og hurtigere, efterhånden som den "nedadhængende hale" blev mindre og mindre.

 

 

1957

I februar 1957 tog jeg nogle fotos i DMJK på Nørrebro station.

Lige på den anden side af betonvæggen --->, måske en meters penge højere, lå sporet mod Vanløse/Vigerslev.

Her ses fra det egentlige klublokale mod stationen TERMINUS  (A) og indgangen bagest i den gang, der mødte een, når man kom op ad trappen fra gadeplanet.
 
Bemærk iøvrigt, hvordan man allerede her (dengang) har hævet signalerne for den mest rette / lige togvej gennem stationerne.   Det ses vist egentlig sjældent på modeljernbaner.
 
BORUP station (B) med stationsbygningen, der synes at have DSB Svebølle ?  eller en spejlvendt Mørkøv st. som forbillede.

Maskinen -et begynderprojekt- aldrig færdigbygget og efterladt af et tidligere medlem.  Den blev på et tidspunkt, inden denne optagelse, malet matsort og henstillet skiftende steder som udrangeret og hensat.

Jeg mener dog, at det daværende medlem, farvehandler P. Adamsen, Gentofte (min store og absolut bedste læremester*) ), påtog sig at få den til at køre. Færdigbygget ??? men køre.  
 

Videre til:

CHRISTIANSHEDE  (C) - banens tredie station i rækken A-B-C-D.   ^---v
 
Ikke nogen tvivl om, at der er skelet til DSB-overarkitekten Heinr. Wenck, men om det er en model med bestemt forlæg, husker jeg ikke.
 
Der fandtes endnu en lille stationen, Dalby (D), under trappen op til perronen.  Den var -dengang- kun spor og blev ikke fotograferet.


Tilbage i TERMINUS (A).

Perronsporene her havde også et lidt midlertidigt præg, og blev ikke fotograferet.

For enden af stationen lå remiseområdet med P. Adamsens remise -"MO-LY", med henblik på hjemsted for de dengang kørende to Mo-ere.          ^---v

 
 
 
Mo-ly ved nat.  Man aner lige midten af et lystårn - et fint stykke loddearbejde af Ulf Holtrup, -- tidsskriftet SIGNALPOSTEN" s senere redaktør.   Der var et tilsvarende tårn i stationens anden ende, men desværre fik Holtrup vist aldrig monteret lys i dem.  Om det er sket senere ved jeg ikke - i det hele taget, er stationen bygget totalt om.

*)  Hvad farvehandler Poul Adamsen, Gentofte ikke kunne få ud af gamle flitsprøjter, gamle søm, opbrugte kuglepennepatroner, kobber- og ståltråd m. v,  det er ikke værd at nævne - og her skal tidspunktet tages med i betragtning.  Størrelse "0" og færdigkøbte dele, det var nærmest "en by i Rusland".  Nogle uafdrejede lokomotivhjul, puffer og tinstøbte personvognsbogie-sider var noget nær højden.  
 
En tegning, en automobil-vinduesviskermotor, nogle af ovennævnte gamle brugsting --- og "Adam" byggede et lokomotiv.
 
Besøgte man "Adam" i hans første lille farvehandel, Gentoftegade 37, stod der altid et byggeprojekt på hans lille arbejdsbord, til venstre, under trappen, i hans lille bag- og lagerlokale.
 
---------------

"Er der ikke noget du har glemt ???"    ---  "Jo, --en masse."  (Det må følge en anden gang.)

 

Se meget mere på klubbens egen hjemmeside:  http://www.dmjk.dk/


 -

 

DMJK   --   1958.

En aften i september 1958 blev det til nærfotografering af nogle af de tilgængelige maskiner:

Poul Adamsens hjemmebyggede H-maskine, 783.  


Som nedenstående E 995 (også bygget af Poul Adamsen), er de begge bygget af alskens genbrugsdele. De kraftige driv- og kobbelstænger er fremstillet af store søm ("svensk stanglim", som det dengang benævntes - egentlig var de vel fremstillet hos NKT). Rillerne i stængerne fremstillede "Adam" ved at bukke sømmene i en stor svag bue (rimelig stor radius) med stængernes fremtidige yderside udad. Herefter savedes rillerne med en nedstryger. Sluttelig rettedes sømmene ud til og lejerne i enderne blev boret og filet ud ! ! !  Mindst den ene af disse maskiner er fremstillet med en gammel "flitsprøjte" som kedel.

Underdel (lokomotivrammen, fodpladen) og førerhuset er sandsynligvis messingplader (nye), mens forskellige typer tråd er endt som rør.   Der skulle en god fantasi til at finde lige de materialer, der kunne omdannes til brugbare lokomotivdele.  Den fantasi havde Adam i rigt mål.   Hertil må man huske, at modelbyggerne ikke have de mange fine værktøjer, der er en selvfølge i dag.

P. Adamsen´s E 995.  

Som jeg husker det her, kunne man købe messing-/bronce-sider til forløberen, --så mon ikke Adam har gjort det.

 

Et andet klubmedlem - James Steffensen- havde også en E-maskine, 975. Denne maskine var dog ikke bygget 
af JSt.   ^---v

E 975 (1:45) 


JSt. havde også en utrolig flot model af en Mo, 597.  Gad vide, hvad der er blevet af den og hans E-maskine ???



1958.

En aften i september 1958 blev det til nærfotografering af nogle af de tilgængelige maskiner:

Litra F 456.   Jeg husker hvem der ejede denne og den efterfølgende O-maskine.    ^---v

 

Litra O   (uden eller med meget diskret nummer)  ^---v

Maskinen er meget mat i sit udseende ! ! !   Jeg husker den aften, hvor farvehandler Poul Adamsen, ud af en transportkasse, trak et lokomotiv, vist hans nybyggede H-maskine.  Den var malet MAT-sort (skoletavlelak).

Alle andre maskiner dengang, var malet med blanke malingstyper.  De skinnede af lak og maling, "højglanspolerede", virkelig flot, men langt fra virkelighedens lokomotiver.  En sort, mat maskine --- det kunne man simpelthen ikke.

Det kunne man så alligevel.  Ganske langsomt vandt det indpas, og nu ville man sikkert ikke drømme om at male et hjemmebygget damplokomotiv med højglansfarver.

Her er så billedet, der næsten kunne have været dagens lille aprilsnar:  Remisen "Mo-ly" fyldt op med dampmaskiner, mens klubbens "enlige" motorlokomotiv er forvist til et lille spor bag remisen ! ! !

 

Poul Adamsens H 783.  DMJK.   --   September  1958.   ^---vv

 

 - - - 

 

Klubbens *)  MV 116.   --   DMJK.  September 1958.
*)  "Klubben"s = En model som et tidligere medlem blot havde efterladt (som jeg husker det).




Smalspor.

Sammen med mit modelbyggemæssigt -men også i øvrigt- store forbillede, farvehandler Poul Adamsen, Gentofte- begyndte jeg/vi et lille ”projekt smalspor”.  Vi fotograferede, målte tegnede og byggede smalspor – størrelse ”0” – (0e).
Tipvognsbaner, sukkerroebaner blev fotograferet og lidt af det bygget i model.  En lille smalsporsbane blev bygget i fællesskab i DMJK, Nørrebro station,  og en udstilling med bl. a. vor deltagelse, blev afholdt på København H, perron 6 i 1959.

 

Frederiksholm Teglværker - lokomotiv fra teglværkerne i Københavns Sydhavn. 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/89.iii.01.fr.holm_tglvk.kbh-sydh,.jpg

Det lille tog ankommer med leret fra "graven" og læsse af i  værkets "sump", hvor det hhv. renses for større sten og blandes med vand til lige netop den rette konsistens.

 

 . . . og som model i størrelse 1:45 - 0e.

Foto:  Februar 1960.   --   Se evt:  Frederiksholm Tegl- og Kalkværker.


 

EVP´s første 1:45 smalsporsloko (Frederiksholms Teglværker) pålæsset en åben godsvogn. I øvrigt står godsvognen op ad en sporstopper/stoppebom -Jaegerstopper- som undertegnede i sin tid byggede.  Jeg har senere konstateret, at den -trods mange timers arbejde- er gået til (endt på) "de evige jagtmarker".

 

 

Frederiksholm Teglværker   ---   Hammersholt Teglværk (syd for Hillerød). 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Hamm/49.i.58.hammersholt%20tglvk.nr.8.aug.1958..jpg

Hammersholt Teglværk (Frederiksholm Teglværker) nr. 8  (Krauss-Maffei)   --   Foto  August 1958.

 

Hammersholt nr. 8.   Tegning: EVP  --  den slags var man nødt til selv at klare dengang.

 

 . . . og som model i størrelse 1:45 - 0e.

Se evt:  Hammersholt Teglværk.    --    Foto: April 2013.

 

EVP og Slagelse Modeljernbane Klub (SMJK).

Inspireret af SMJK´s lille smalsporsanlæg, en grusgrav med sortereranlæg i spor 0e, 16,5 mm, drog "Adam" og jeg hjem til Nørrebro (DMJK) . . . "So ein ding . . . ", ---men jeg blev også inspireret til et eget endnu mindre anlæg - det var lige det med pladsen.

Slagelse Modeljernbane Klub ca. 1959 . . .

 

 . . . og evp´s lille anlæg ca. 1959. 

(Hammersholt nr. 8  ses øverst med en åben sukkerroevogn og en lukket vogn til befordring af færdigprodukter (flere sådanne vogne på samme spor til venstre).  I "hullet" foran mit grussorteringsanlæg (kan ikke ses her) står den lille Frederiksholm Teglværker´s Sydhavns-maskine, lokomotiv til evt. "kanibalisering" og en sukkermaskine, ADdS B 3 fra Højbygaard Sukkerfabrik, Holeby.)

Alt var "smalsporet" omend originalt i forskellige sporvidder.  For nemheds skyld kørte alt her med samme sporvidde: 16,5 mm.

Samme anlæg ca. et par år senere.   ^---v

  

EVP med sit "legetøj": Set fra højre:  Hammersholt nr. 8, en bornholmsk postvogn, DBJ nr. 26, en sukkervogn til færdigprodukter og en åben roevogn.

 


Udstilling af P. Adamsen- og evp-smalsporsmateriel på København H, 1959.

 

I 1956 blev jeg ansat som trafikelev ved DSB med Svebølle station som første uddannelsesstation efter Jernbaneskolen, men det er en ganske anden historie (Trafikelev ved DSB): Svebølle station 1874 - 2000.  

 

Omkring 1965 skiftede jeg størrelsesforhold, og fortsatte i 1:87  --  Herom senere.

 

Læs Pionér-ekspressen´s egen hj.side:   http://www.slotmachines.dk/nordisk.html

 

 


- o - 

 


Forrige side: Industri-smalsporsbaner i model.
Næste side: Kirker.