31. januar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. - 2014.

Alle fotos: Flemming Høj Petersen / Horsens Kommune. Tekst: Flemming Høj Petersen.

Gravearbejdet er lige begyndt og gravemaskinen skraber grus fra broens øverste lag.
Fotos: Flemming Høj Petersen. ^---v 7. april 2014.

- - -

Den etablerede parkeringsplads med et hold til rundvisning. -- 14. april 2014. Foto: Flemming Høj Petersen.

Udgravningen har også blotlagt nogle sprængningsbrønde, der -i tilfælde af krig- skulle bruges til at bortsprænge dæmningen og dermed jernbanen.

Det blev heldigvis aldrig aktuelt, og brøndene kan i dag minde os om, hvor heldige vi er med at leve i fredstid.

Et sprængningsrør var placeret tæt op ad begge broens bæretårne . . . ^---v

. . . med henblik på at man kunne bortsprænge broen i tilfælde af krig.
14. april 2014. Fotos: Flemming Høj Petersen.

Kommunens projektledere har senere fået flere oplysninger omkring de afdækkede sprængningsbrønde.

De er nedgravet i dæmningen så sent som i 1966 eller 1967. På det tidspunkt nedgravedes i al hemmelighed sprængningsbrønde i en lang række danske vejbroer og enkelte jernbanebroer. Forklaringen skulle være, at russerne under "Den kolde krig" havde udviklet et mobilt køretøj, der var forsynet med en 21 meter lang udklappelig bro, og således var i stand til at føre tropper hen over større viadukter. Ved at etablere en sprængningsbrønd ved hvert gittertårn, ville man således i tilfælde af krig kunne forhindre videre fremrykning langs jernbanetraceen.

Sprængningseksperter vil i øvrigt lade vide, at med den form og dybde, som sprængningsbrøndene havde, ville en sprængning have fjernet alt gruset, men broen ville været forblevet intakt.

Man har nu fundet en anden anvendelse for den dybeste af sprængningsbrøndene, da den anvendes som en form for pumpebrønd eller sugespidsanlæg, så vandet fra afrensningsprocessen kan bortledes effektivt.

Broens øverste del er udgravet, og der fortsattes med at frigrave brofæsterne og få overblik over, hvor velbevarede stensætningerne er.
22. april 2014. Foto: Flemming Høj Petersen.

Broen blev oprindelig bygget helt vandret, men da dæmningen i 1929 blev dannet hen over broen, havde man udjævnet jernbanetraceens store stigning op mod Gammelstrup station ved at øge ballastmængden i broens vestlige ende.

Gruset til dæmningen blev hentet i gennemskæringen umiddelbart vest for broen, hvor overjorden dog først blev fjernet. Gruset har vist sig af god og ren kvalitet og har haft en kornstørrelse, der har tilladt passage af regnvand, hvorfor broen er blevet bevaret så intakt.

Brotårnene havde sat sig en anelse i løbet af årene, og broen blev rettet op ved hjælp af en række "kaffemøller", som vi kender fra jernbanens barndom. Det viste sig nødvendigt at udskifte nogle enkelte delitationsplader, som viste tegn på slid, men ellers var og er broen i meget velholdt stand. Entreprenører og teknikere var meget imponerede over det gode håndværk, som blev udført tilbage i 1899.

^---v

- - -

Flot -- og så efter 85 års tildækning i en dæmning.

Tak til Jens Høj Petersen og Horsens Kommune.

- -

30. januar 2014.

"Københavns Godsbanegård", resterne af den ! ! ! -- 2014.

Der kom en mail:

"(...)

Jeg ved ikke om vedlagte kan bruges til noget?

På nogle af mine mange ture 'rundt om blokken' her på Vesterbro har det, nu efterhånden temmelig forhenværende, godbaneterræn, altid fascineret mig, ligesom hele området omkring Otto Busses Vej og værkstederne.

Men i skrivende stund er området jo desværre under stor forandring, bl.a. blev Vognekspeditionsbygningen, som du jo har fine fotos af på din side, jævnet med jorden sidste år. Og på en løbetur nytåraftensdag så jeg, at der var massiv skinne-optagning i gang lige ved drejeskiven, foran det nye Trafikkontroltårn, som er ved at blive bygget. Der skal nok være adgangsveje og p-pladser....

Jeg har taget et par fotos undervejs og fandt også dette klip på entreprenørens side, selvom det næsten gør helt 'ondt' at se....

http://lmgruppen.dk/ydelser/draen-groooft4/

Måske er det noget du kan bruge på din side, ellers blot til info om, at en masse spor er taget op og forsvundet, men det vidste du sikkert allerede.

(...)"

(For at få "en lille tur ud af det", har jeg suppleret med nogle af mine egne fotos:)

Hvis man en dag i marts måned 2014 stod af S-toget på Dybbølsbro station og -oppe på broen- drejede til venstre, skulle man ikke gå mange skridt, før man så dette syn:

"Københavns Godsbanegård" --- der var engang.

En noget afpillet banegård, endda også med resterne af et midlertidigt maskinspor gående tværs over det hele - som et andet legetøjstog.

I baggrunden til venstre ses de store nye ejendomme / hoteller på de frilagte arealer efter godsbanegårdens nedlæggelse. Den grå/sorte bygning: Hotel "Wakeup Copenhagen" og det hvide "Tivoli-Hotel". Fra midten mod højre ses en stribe moderne kontordomiciler, Dansk Ingeniørforening, IDA, webhotellet "one.com" og mange flere -- de bygninger man ellers ser på TV fra vandsiden / havneløbet.

Nederst -i forgrunden- det indgående hovedspor fra vest og med Hovedbanegården beliggende lige udenfor venstre billedkant.

(Det meste er "logik" for københavnere, men det sker, at også andre ser ind på siden.)

Find en trist mangel: . . . (pause) . . . Midt i billedet er Vognekspeditionen ("Vogn-ex" i DJK-tiden) blevet revet ned.
De to træer for enden af bygningen blev skånet, eller . . . Får de lejlighed til at springe ud også i 2015 ???
Jeg har ikke været forbi længe.

Ikke eet ord om moderne dansk arkitektur - så får jeg nok et søgsmål på halsen !

. . . og forgrunden er desværre heller ikke noget at skrive hjem om. . . . . . . . . ..

Københavns Godbanegård. -- Juli 2014. Foto: Henrik C. Nielsen. (De to træer er sprunget ud i 2014.)

Kommet over Dybbølsbroen, ved indkøbscenteret "FISKETORVET" (der næsten har "aflivet" stationsnavnet "Dybbølsbro" - det er nok kun et spørgsmål om tid), kan man gå mod højre, hen/ned ad rampen mod Sydhavnen og Maskindepot Gb / Centralværkstedet.

("Maskindepot Gb / Mdt Gb" --- det gode gamle navn for lokomotivremisen og området rundt om den.)

Københavns Godbanegård. -- December 2014. -- Foto: Henrik C. Nielsen.

Næsten lige rundt om hjørnet -måske halvt nede ad rampen- er udsigten over det gamle rangerterrain således:
Bygningen med det lille tårn/spir er ejendommen "Yrsa", beliggende diagonalt modsat Dybbølsbro station i rundkørselen dérovre. I forgrunden ses resterne af de gamle læssespor på København Gb. Her stod speditionsfirmaet "K. Gyldenstein"s to gamle Cu-vogne (leveret af DSB, efter man havde "nedlagt" deres lille kontorbygning ved et for kraftigt nedløb ! ! !).

For maaaaannnnge år siden, vel omkring 1970, bragte den -dengang enlige tv-kanal- DR-tv en lille udsendelse om en ældre mand, der vist boede i en lille lejlighed i en af de gader/sidegader, vi ser her i baggrunden. Han havde -som jeg husker det- kun lige salt til sit æg og så til nogle tuber farve. Disse farver benyttede han til at male malerier, bl. a. set herfra ud over terrainet. Nydelige små malerier, som det så ud dengang, hvor der faktisk var ganske pænt.

Langs hele skellet fra den nuværende gade ved Tivoli Hotel forbi Dybbølsbroen ned til den store drejeskive, var der med 10-15 m afstand gamle nydelige "vejtræer" og en lille græsrabat mellem skel og fortov. Dette var forgrunden på hans billeder, og så naturligvis terrainet og bygningerne i baggrunden. Nydelige små malerier, men . . . Han havde ingen "afsætningskanaler" og var ikke tilknyttet et galleri, så alle hans billeder stod bare derjhjemme og samlede støv.

Et par dage senere, kunne man i en eller et par af de store dagblade/formiddagsblade læse, at alt nu var solgt.

Kort tid efter -da man skulle elektrificere udtrækket hen til og under Dybbølsbroen- blev alle disse træer fældet. Om ikke en skandale, så i det mindste trist. Nu, hvor ingen mere tog sig ret meget af skellet/skråningen ned mod terrainet, sprang det hele bare i vildnis af småbuske og hyldekrat.

Se bare drejeskivegraven herunder. ---v

Trafikkontroltårnet, det fremtidige. --- Hvis det ikke allerede har fået et øgenavn ??? - skal det nok snart få et ! ! !

Ja, --- den drejeskive løber da ingen steder ! ! ! ^---v

- - -

Det var hér, man i sin tid -på vej til arbejde eller i fritiden- tog billeder af DSB E 999 andre damplokomotiver, der var "på skiven", --- ja endog, --man så det gamle kulforsyningsanlæg, der tog hele udsigten i baggrunden ! ! !

Hermed er man nede ved Otto Busses Vej´s begyndelse, forhen adgangsvej til nævnte Maskindepot Gb, Centralværksted København, Omformerstationen (for S-togene) og -ikke at forglemme- "Kineserbyen", de små gule tjenesteboliger for hjælpevognsmandskabet.

I vore dage -og især fremover- "udspringer" metrolinien "Cityringen" her, idet dens klargøringscenter er bygget på den gamle Containerterminal´s areal, og lige her, på den modsatte side af O.B.V., "smutter" ned under jorden, for at køre ind i "ringen" ovre ved Hovedbanegården.

Tak til Henrik C. Nielsen.

Se evt: Københavns Godsbanegård, Gb. eller "undersiderne": Vognekspeditionen. m. fl.

- -

28. januar 2015.

Øresundsvej station på Frilandsmuseet. -- 2015.

Øresundsvej station på Frilandsmuseet. Billetsalget ---^ i stationskontoret. Stationsforst. stue. ---^
27. januar 2015.

Køkkenet med det --^-- lille vindue til "spisekammeret". Stationskontor m. --^-- billetsalg.

Køkken og "spisekammer".

Dagens besøg på stationen blev desværre lidt af en skuffelse.

Bortset fra, at alt jo var lukket, og vejret var gråt (trods lovet sol), så var der "ikke et øje på teglværket"

Bevillingerne var sluppet op, og man ventede nu på hhv. forår, en ny bevilling og en murer, der skal mure skillevæggene op.

At det nok skal lykkes en dag (et år ! ! !) er jeg ikke i tvivl om, men det var just ikke den drøm man (jeg) havde i 2005/06, da stationen blev nedtaget og flyttet.

Det var forår, i løbet af en måned var træerne sprunget ud, og alt så i lyst og grønt ud.

Der blev talt om "krise", der kom ikke rigtig nogle sponsorater, og Staten har jo altid underskud på kontoen, så . . . . .

"Stationen" blev opmagasineret, kun fundamentet var der en sponsor til.

En returbillet til Dragør. -- S´gerne -- det bliver 2 kroner. . . .. . . . . . .

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Foråret 2006 . . .

. . . . . .
Tv: Et kik langs det kommende spor, forbi stationen. Nu begynder man at kunne ane linierne i det forestående projekt.

Ved synet af denne "kompasrose" vil mangen spejderdreng -med orden i sin opfattelse af verdenshjørnerne og deres beliggenhed- vist undre sig. Verdenshjørnerne er angivet 90 grader "forkert".

Dette er dog helt bevidst, idet "kompasrosen"s angivelser skal henvise til de betegnelser af verdenshjønerne, der fremgår af såvel gamle, som nyere arbejdstegninger med de rigtige betegnelser fra tiden på Amager.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Øresundsvej stations lille retiradebygning. Perronfacaden ---^ og vejfacaden ---v -- 27. januar 2015.

I 2013 kom der så endelig liv, og det er snart forår igen, ----men bevillinger . . . . . . . ! ! !

- -

26. januar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. - 2014.

Alle farvefotos: Poul Andersen.

Der kom en mail:

"Sent godaften Erik.

var inde og kigge - og sjovt nok havde jeg disse 2 foto.

Henning h087."

Gudenåens udspring.

Gudenåens udspring ved Tinnet. -- 14. juli 1974. Fotos: Jens Frederik Østrup / Arkiv: Henning Orlovicz.

Gudenåens udspring ved Tinnet.

Gudenåen -Danmarks længste å på 158 km- har sit udspring i Tinnet Krat ca. 20 km NV for Vejle, kun 125 m fra Skjernåens udspring.

Gudenåens "knudrede" forløb skyldes dens løb gennem gennem det sørige område, og de krydsende smeltevands- og tunneldale.

Ved Tange -nord for Silkeborg- dan-nede man, ved opstemning i 1921, en 8-9 km lang, kunstig sø afsluttende med en 9,5 m højde-forskel. Denne forskel udnyttes til fremstilling af elektricitet ved anlæg af et elekrtici-tetsværk Gudenå-centralen / Tangeværket. Se evt:

Vandkraft på Tangevæket - gudenådalen

Indlægget søndag afsluttedes med et foto af den frilagte bro, men inden det kom så langt, skulle man dog -som det hedder i eventyrene- så grusomt meget ondt igennem.

Inden påsken (17.-21. april 2014) nåede jordentreprenøren at udgrave godt to tredjedele af broens vandrette gitterprofil. Der var derfor nu for alvor noget at se på for de besøgende. Kommunen afholdt to rundvisninger hver onsdag, og på turene var der mulighed for at komme helt ned i udgravningen og inspicere broen på tætteste hold. Udgravningen har også blotlagt nogle sprængningsbrønde, der -i tilfælde af krig- skulle bruges til at bortsprænge dæmningen og dermed jernbanen.

Det blev heldigvis aldrig aktuelt, og brøndene kan i dag minde os om, hvor heldige vi er med at leve i fredstid.

18. april 2014. ^---vv

Efterhånden blev broen synlig i sin hele længde, og man kunne heldigvis konstatere, at de fleste granitblokke stadig sad på betonfundamentet. Sådanne blokke er dyre, så hvad der er sparet, er tjent, som man siger. . . .

. . . Til gengæld havde noget af den yderste konstruktion en skade, der formentlig var sket, da et lyslederkabel i sin tid blev lagt ned.

Arbejdet fortsatte for fuld styrke og efter planen skulle hele det vandrette stykke vil være afdækket og renset for sand, så en stålentreprenør kunne overtage broen den 2. maj.

Ja, men -- er det ikke mageløst ! ! ! Den ser jo næsten ud, som da da den var ny ! ! !

Det er trods alt store arbejder, der skal sættes i sving, "bare" for at grave en over 100 år gammel bro frem.
Maj 2014. Fotos: Poul Andersen.

Tak til Poul Andersen og Henning Orlowicz.

(Fortsættes.)

- -

Søndags-ekstra.

25. januar 2015.

Københavns Sporveje, linie 5 og 6. -- 1963 - 1972.

Linie 5.

Den næstsidste dag: ---v

KS 889 ---^ og KS 567-1555 ---v Ny Kongensgade / H.C. Andersen Boulevard. -- 21. april 1972.

- - -

KS 892. Amager Boulevard v. Artillerivej / Statens Serum Institut. -- 21. april 1972.

Den sidste dag.

Øresundsvej. 22. april 1972.

Linie 6.

KS 259 som Ekstra-vogn. Aalholm Plads. -- November 1963.

8xx. Aalholm Plads. -- Oktober-november 1968.

. . og om to uger har Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 50 års jubilæum.

- -

Søndags-ekstra-ekstra.

Bådfarten -- 1973-1993.

på Furesø, Lyngby sø og Bagsværd sø.

Der kom en mail (så i "dagens anledning" har jeg lagt tårnene ned):

"(...)

. . . har scannet en del flere jfø foto, noget med en svensk sporvogn, et udsigtstårn og lidt bådfart.

. . . ved så ikke om det er noget du kan/vil bruge - men du er jo altid god til at kunne skrive om tingene - og sporvej og bådfart er jo transport og udsigtstårn er ved også noget der kan bruges, i forbindelse med fyrtårn og andre bygninger.

(...)

Opslag på Lyngby bådfarten´s anløsbro i Frederiksdal, Furesø - 17. juni 1973. Foto: Jens Frederik Østrup.

(Alle sort/hvide fotos: Jens Frederik Østrup / Arkiv: Henning Orlowicz.)

. . . . . . . . . .Er alle ombord ???

Baadfarten. -- 1993. Arkiv: evp. . . . . . . . . . .. . . . . Baadfarten Lyngby - Frederiksdal, Bådføreren på "SVANEN".

. . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . 17. juni 1973. Foto: Jens Frederik Østrup.

Bådføreren på "SVANEN", Frederiksdal. -- 19. maj 1974. Foto: Jens Frederik Østrup.

(Ja, --man skal holde godt øje med alle de entusiaster ! ! !)

Baadfarten "SVANEN" III, 1954.

I 1954 byggedes "SVANEN" III til Lyngby sø, hvor den sammen med bådene "DANA" og de to ældste både "PRINSESSE ALEXANDRINE og "PRINS CHRISTIAN" skulle udgøre grundstammen i sejladsen der.

Frederiksdal, "SVANEN" ved anløsbroen bagest, derefter Prins Christian samt Prinsesse Alexandrine nærmest.
17. juni 1973.
Foto: Jens Frederik Østrup.

"HJORTHOLM" og "FURESØEN" i Frederiksdal. -- 19. maj 1974. Foto: Jens Frederik Østrup.

Lyngby Baadfarten´s kontor, Lyngby Hovedgade. -- 13. august 1974. Foto: Jens Frederik Østrup.

Tak til Henning Orlowicz.

Litteratur: "Baadfarten". Jeppe Tønsberg. Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune. 1994.

144 sider, 265 x 205 mm. ISBN 87-87298-25-2.

Lige til modeljernbanen.

- -

25. januar 2015.

Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. - 2014.

Alle nye fotos: Poul Andersen, de fleste d. 19. marts 2014.

På sin vej fra Horsens til Silkeborg passerede HBS -mellem stationerne Vestbirk og Gammelstrup- Danmarks største å, Gudenåen. Af den årsag måtte man ved banens anlæg (det valgte man i det mindste) opføre en bro over åen, en i øvrigt utrolig flot bro.

Mellem Vestbirk og Gam-melstrup stationer krydsede Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane Danmarks længste å, Gudenåen, på en utrolig flot gitterbro:

Oprindelig blev banen Hor-sens-Bryrup (og hermed broen) udført som smal-sporet (meterspor / 1000 mm sporviddde), men i slutningen af 1920´erne besluttede man at forlænge banen til Silkeborg og sam-tidig udbygge denne til normalspor (1435 mm). Herved var broen ikke læn-gere brugbar til sit formål, og man besluttede at erstatte stykket forbi ådalen / åen af en dæmning, hvor-for man rørlagde åløbet
gennem den nye banedæmning.

Stålgitterbroen over Gudenåen omkring år 1900.

Broen fører banen over åen tæt ved Gammelstrup station, men blev i 1929 dækket med sand/grus ved banens ombygning fra smalspor til normalspor.

I 1968 nedlagdes banen, og sporene blev taget op (undtaget Veteranbanen Bryrup Vrads). Herefter har banedæmningen henligget således, indtil man i Horsens Kommune fik tanker om, atter at frilægge den gamle bro og dermed den gamle ådal med en frilagt Gudenå.

Dette arbejde er nu udført, og Horsens Kommune har fået genskabt fri passage for fisk og andre vandløbsdyr, og alligevel bevaret Bryrupbanestien.

Inden man nåede så langt:

1. april 2014 gik arbejdet i gang ved anlæggelse af en arbejdsplads, en p-plads og en udsigtsplatform for interesseret publikum. Ved udsigtspunktet blev der opstillet borde og bænke, så kaffen og madpakken kunne indtages, mens man nød foråret og studerede arbejdet. Hertil kom opstilling et par standere med information om projektet.

Bryrupbanestien blev samtidig lukket for færdsel, mens stiens asfalt blev raspet af og fjernet.

- - -

Jernbanetracéen øverst, Gudenåens gennemløb nederst til venstre.

Det er -trods alderen- noget af en dæmning.

"1. april muntrede kommunens medarbejdere sig med en lille spøg. På denne ene dag om året må man gerne tage gas på hinanden, og en historie om indstilling af al aktivitet p.g.a. en nyopdaget ulvehule i dæmningen, tiltrak bl.a. Horsens Folkeblad."

"Sakset" fra Horsens Kommune´s hjemmeside.

Den 8. april 2014 dukkede broen op og broens gitterkonstruktion blev langsomt synlig mod syd.

Nu er broens gitterkonstruktion synlig i sydenden ! ! ! Der er dog stadig kun tale om et kort stykke, omend arbejdet efterhånden skrider fremad.

Det er heldigvis konstateret, at de fleste granitblokke stadig sidder på betonfundamentet. De er dyre at få efterfremstillet, så hvad der er sparet, er tjent, som man siger.

Til gengæld har noget af den yderste konstruktion en skade. Det er sikkert sket da et lyslederkabel blev lagt ned i sin tid.Projektet trækker -vist helt berettiget- flere og flere besøgende til området – et held, at der blev lavet parkering og udsigts-område med borde og bænke.

Gudenåen -Danmarks længste å på 158 km- har sit udspring i Tinnet Krat ca. 20 km NV for Vejle, kun 125 m fra Skjernåens udspring. Åens "knudrede" forløb skyldes dens løb gennem gennem det sørige område, og de krydsende smeltevands- og tunneldale.

Ved Tange -nord for Silkeborg- dannede man, ved opstemning i 1921, en 8-9 km lang, kunstig sø afsluttende med en 9,5 m højdeforskel. Denne højdeforskel udnyttedes / udnyttes til fremstilling af elektricitet ved anlæg af et elekrticitetsværk (Gudenåcentralen / Tangeværket -- Se evt: Vandkraft på Tangevæket - gudenådalen )

Ja, men -- er det ikke mageløst ! ! ! Den ser jo næsten ud, som da da den var ny ! ! !

Det er trods alt store arbejder, der skal sættes i sving, "bare" for at grave en over 100 år gammel bro frem.
Maj 2014. Fotos: Poul Andersen.

Tak til Poul Andersen.

- -

24. januar 2015.

Københavns Sporveje, linie 2 og 5. -- 1959 - 1972.

Linie 2.

Brønshøj Torv. (Ankommende motorvogn - KS 514) -- April 1959.

Linie 5.

KS 201. Brønshøj Torv. -- 30. september 1962.

KS 482. Frederikssundsvej. Bakken / stigningen opad fra Tomsgårdsvejs brandstation til Bellahøj.
Maj 1959. -- Stærk sol / lange skygger / store kontraster.

Næstsidste sporvognsdag: 21. april 1972.

KS 541-1547, Langebro. Fredag eftermiddag - endnu er det "almindelig myldretid" -- i morgen nat er det slut:
21. april 1972.

Ups ! ! ! Det er ikke altid motivet lige er det, man drømmer om, når man vender sig. KS 541-1547 -- 21. april 1972.

KS 598-1576. Amager Boulevard. -- 21. april 1972. ^---vv

- - -

KS 1576. Amager Boulevard. -- 21. april 1972.

. . .og om to uger har Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 50 års jubilæum.

- -

21. januar 2015.

Kaltred / Kaldred station, Hørve-Værslev Jernbane. -- 2014.

På min foto-cykeltur Svebølle-Hørve og tilbage langs Hørve-Værslev Jernbane, i efteråret 1956, nåede jeg desværre ikke Kaldred station (der i øvrigt er magen til Bjergesø station i banens modsatte ende). Denne mangel har lederen af Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, Flemming Paulsen, nu rådet bod på med næsten 60 års "forsinkelse".

Tak for det !

Kaltred / Kaldred stationsskilt. December 2014. Foto: Flemming Paulsen.

Stationsbygningens nuværende ejer, der tidligere var murer af profession, giver udtryk for, at han er imponeret over den soliditet, der præger byggeriet (ses f. eks. på soklen).

Murene er muret som 1½ stens-mur og den bærende tagkonstruktion skulle være (læs "er" - evp-bem) udført ekstra solidt. Ejeren mener, at soliditeten skyldes, at byggeriet skulle kunne tåle rystelser fra toget.

Kaldred station, vejfacaden, set fra Eskebjergvej. -- December 2014. Foto: Flemming Paulsen. ^---v

- - -

Ejeren beklager i dag, at han ikke, da han skiftede vinduer, ofrede det, det ville koste at få små sprosse-vinduer, som de originale, --og det kan man vist -desværre- kun give ejeren ret i.

Kaldred station. Billetsalget. -- December 2014. Flemming Paulsen.

Billetrude med "skuffedarie" og to skuffer derunder. Der er lige plads til en lille pengekasse i den ene skuffe og lidt udstyr, --en billettang, et par stempler samt lidt andet kontorudstyr i den anden skuffe.

Bemærk i øvrigt den ekstra lås -inde i bygningen- et levn fra dengang, da der var ventesal på den anden side af væggen / døren.

Herligt: Som det vist kan ses, passes der godt på den gamle stationsbygning. Tænk, hvis der lå et par gamle billetter bagest i "skuffedariet", når man trak en skuffe helt ud ! ! ! FLOT ! ! !

De to små stationsbygninger, Kaltred og Bjerresø (som Bjergesø st. hed dengang), indeholdt kun -indenfor sine 7x7 m.- en ventesal og to værelser (det ene stationskontor/billetsalg) samt køkken i stueetagen. Hertil kom -på førstesalen- et sovekammer.

Dette var hjemmet / boligen for en baneformand og en "medhjælpende hustru", som passede ekspeditionen af stationen ! ! !

. . . og nu til noget helt andet.

. . . .

Hørve-Værslev Jernane: Medlemskort og frikort for baneformand Viggo A. Jensen, Eskebjerg. . . .. . . . . .

.. . .

Se evt. mere på: HVJ - Hørve-Værslev Jernbane.

- -

19. januar 2015.

DSB Hims 186 og M/F BUKKEN BRUSE, Fejø havn. -- 2000.

På www.jernbanen.dk (Forum) har der et par dage været lidt gætteri omkring en vogn:

DSB Hims 186 som skur på havnen på Fejø. -- 21. juli 2000. ^---vv

Lukket godsvogn med 2-delte sideskydevægge. Rangerskruebremse. Trykluftbremse KE-GP.

Bygget af Scandia 1963. Oml. 1980 fra His 186. Udr. 1993. Vognkasse på Fejø Havn 2003. (Tegn: www.jernbanen.dk)

M/F BUKKE BRUSE anløber Fejø. -- 21. juli 2000. ^---vv

M/F BUKKE BRUSE anløber Fejø. -- 21. juli 2000.

- -

18. januar 2015.

Østjydske transformatorstationer.

Trsfst. HOH-Hovedgaard.

BHHH-transformatorstation af forsyningsselskabets standardtype.

BHHH = Bjerge Hatting Herreders Højspændingsanlæg skriver bl. a. i deres følgebrev af 25. januar 1988 10 cm i H010 cm:

"Alle tårnene er opmuret i sten, fortrinsvis i røde mursten, en enkelt i gule sten.

Vi havde en enkelt, som var hvidkalket, ellers står de i "rå" mursten.

Med henblik på fotografering er der endnu enkelte i drift.

I 1979 påbegyndte vi en planmæssig kabelnedlægning af vore lav- og højspændingsledninger.

Samtidig anvendes transformatorstationer af kompakttypen.

Det er således kun et spørgsmål om 10 - 15 år før alle ældre stationstyper forsvinder.

(...)

Med venlig hilsen

BHHH

(navn) "

BHHH-trsfst. 260. Hedensted. -- 9. maj 1989. Foto: Jens Bruun-Petersen.

BHHH-trsfst. 52. Braaskov. -- 10. maj 1989. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Tak til: Jens Bruun-Petersen.

Lige til modeljernbanen.

- -

18. januar 2015.

Lille Skensved station. -- 1958.

DSB K 582 pass. Lille Skensved med kultog fra Køge havn til Roskilde Gasværk. Sommer 1958.

------------->

I relation til nogle af dagens indlæg på jernbanen.dk, hvor jeg har omtalt stangrækken på gårsdagens uhelds-fotos.
Der ses et lille X-formet ledningsophæng øverst på masterne.
Dette ses også her. ^--->

DSB K 582. Lille Skensved. Sommer 1958. --->

Toppen af en af stangrækkens master ses i den røde indramning og i udsnittet til venstre.

DSB K 582. Lille Skensved passerer Lille Skensved på vej mod Køge. Sommer 1958.

Måske er maskinen på vej mod Køge som særtog, for at afhente ovenfor viste kultog. Der blev ofte/altid tillyst en række gods-særtog, når der var kommet et kulskib til Køge.

Strækningen Roskilde-Køge-Roskilde fungerede også som Roskildes havnebane.

Her er fotografiet taget ud gennem døren perronen/ vente-salen.

Læsere af forlaget bane bøger´s Motor Materiel 8, kan måske genkende dette foto.

DSB havde lånt et tysk rangerlokomotiv til prøvekørsler inden anskaffelserne af egne loko - de senere Mh-lokomotiver.

DH 440, passerer Lille Skensved under returkørsel til Tyskland. September 1958.

- -

17. januar 2015.

Lille Skensved station m.m.

Fra Højelse Sognearkiv har jeg modtaget en forespørgsel vedr. nærmere oplysninger om dette foto / uheld, der skulle være sket i eller ved Lille Skensved omkring 1955-60 (de få oplysninger arkivet har).

Uheld i eller ved Lille Skensved ??? Arkiv: Højelse Sognearkiv. ^---vv

DSBs kørekran nr. 3 / 143 assisterer.

Se evt. mere om DSBs kørekraner på
Erik, My 1 2 87´s hj.side:
Kørekraner - My 1 2 87

eller på: www.jernbanen.dk:
http://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?aar=1893&VognID=594

Påskrifterne på Q-vognen er "højrevendte" -Krone, DSB og nummer sidder til højre på vognen- mens internationale regler foreskrev, at de skulle sidde til venstre fra ca. 1940.

Man kan derfor også gætte på en datering ca. 1946-48, og ikke ret meget senere.

Derfor kunne man måske også tænke på en datering nogle få år tidligere -dvs. under anden verdenskrig ???

Uheld i eller ved Lille Skensved. Arkiv: Højelse Sognearkiv. --->

<---
Hvis man søger på "nettet", kan man finde et
kort over sabotageaktioner, der viser en sådan
på en del af strækningen, der måske kunne
være mellem Lille Skensved og Havdrup ! ! !

Kort: Statsministeriet.

(Lille kort - hvor stor er nøjagtigheden)

Morten Flindt Larsen har imidlertid kigget DSB's indberetninger om sabotagehandlinger øst for Storebælt 1940-1945 igennem, og der er ikke noget på Lille Skensved. Der må tilsyneladende være tale om en almindelig afsporing.

Uheldet kan sagtens være indtruffet efter 1945, da langt fra alle godsvogne på det tidspunkt havde fået venstrestillet litrering. Jernbanemændene ser ud til at bære de gamle uniformskasketter fra før 1947, om end det er svært at se.

Vejen Ved Banen og Lille Skensved station, set fra Hovedgaden mod syd. Udateret postkort.
Arkiv: Højelse Sognearkiv.

Oprindelig var Lille Skensved kun et holdested med denne bygning som "stationsbygning", og senere varehus.
Arkiv: Højelse Sognearkiv.

(Lige til modeljernbanen)

Tak til: Højelse Sognearkiv / John Andersen, "Søren fra KM", Morten Flindt Larsen og Thomas Boberg Nielsen.

- -

16. januar 2014.

Diverse "opfej".

VLJ 3 / VLTJ 3''', Lemvig. Jernbane Bladet nr. 12. 1960.

KS 176 (Ex. DKS 176). Ugeblad 1998. . . . . . . . . . . . .Rosenvangskolen, -- KS 1329 udrangeret og under ophugning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . POLITIKEN. 15. februar 1982.

Bygget: 1902 af Vognfabrikken Scandia, Randers.
Længde: 9,5 m, bredde: 2,1 m.
Siddepladser: 20, ståpladser: 31.
Kun vognkassen er bevaret, men overtaget af SHS i 1998.
Det er hensigten at tilbageføre vognen til oprindelig udgave med åbne perroner og to trolleystænger - en plus- og en minusstang, som blev anvendt i den indre by frem til 1912. Der vil blive nyfremstillet en undervogn til projektet.

Der er ingen tidsplan for projektet.

Herudover skal jeg lige minde om, at der i denne tid foretages spredte, daglige opdateringer på "emne-siderne".

- -

14. januar 2014.

1:87-model af den lille Venø-færge "VENØSUND" -- 2001.

Alle fotos: 26. juli 2001.

(Fortsat)

"VENØSUND" i havnen på Venø. Billedrækken fortsætter rundt "med uret".

"VENØSUND" i havnen på Venø. Alle fotos: 26. juli 2001.

Lige til modeljernbanen ! ! !

- -

12. januar 2015.

1:87-model af den lille Venø-færge "VENØSUND" -- 2001.

(Fortsat fra 11. januar.)

"VENØSUND" . . . endnu et foto fra styrehussiden - foran styrehuset, men i modsat synsretning.

Alle fotos: 26. juli 2001.

. .

Det "nye" aluminiumsstyrehus fra 1979. ^---vv

- - -

VENØSUND. Interiør. -- 26. juli 2001.

(Fortsættes.)

Lige til modeljernbanen.

- -

11. januar 2015.

Transformatortårne - Jylland -- 1988-89.

Transformatortaarn E/S Østjylland, Odder. Tårnets højde fra sokkeloverkant til jern for isolatorer = 8 m / 92 mm i H0.

Man kommer også her nemt til at tænke på det Dansk Naturfredningsforening skrev i 1925/26: ”(…) Og et uskønt Højspændingstaarn dukker op – hvorfor skal de for resten se ud som mislykkede Vandtaarne eller som Kirketaarne for en Menighed af Dværge ? …….”

( Se evt: Transformatorstationer (-tårne). )

. . . . . . . .
Transformatorstation: HOH = Hovedgaard og Omegns Højspændingsanlæg. -- Februar 1988. Foto: Henrik Borgen.

Tårnene behøver ikke absolut at stå i et bymiljø - tværtimod !

. . . . . . . .

Tv: Trsfst. Xxx. HOH - Hovedgaard og Omegns Højspændingsanlæg. Ca.1988.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Th: Trsfst. HOH. Tvingstrup. -- 10. maj 1989. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Koblingstårn ved Sønderborg. Tårnet er -på nær få cm- 15 m til spids af "spydet" på toppen af pyramide-taget eller ca. 17 cm i H0.

Lige til modeljernbanen.

- -

11. januar 2015.

1:87-model af den lille Venø-færge "VENØSUND"

Ligesom mit 60 år gamle modelbygggeprojekt omkring en gammel københavnsk sporvogn, har jeg også et andet ældre byggeprojekt, omend det ikke er nær så gammelt - kun ca. 12-13 år: Den lille færge "VENØSUND" til øen Venø.

Venø er beliggende lige nord for Struer - lige nedenfor billedrammen. (Kort- og Matrikelstyrelsen)

Færgen er oprindelig bygget til færgefarten til Fur (Fursund) i 1931 på Struer Skibsbyggeri & Maskin- fabrik v. Jens Laursen & Sønner.

"VENØSUND" i havnen på Venø. -- 26. juli 2001. ^---v

Den lille færge "VENØSUND", er formentlig nu (stadig) reservefærge på overfarten, som den var det ved mit besøg i 2001. Egentlig reservefærge var den alligevel heller ikke, idet den om aftenen -når dagens "myldretid" var overstået- overtog den mindre aftensejlads, indtil det atter blev lyst, og den "store" færge igen tog over.

Under mit besøg i 2001 fortalte overfartens besætning, at indtil Estonia-forliset sejlede de med tre biler på en overfart (og en lille kæde over ombordkørslerne), men efter forliset blev reglerne strammet, så man nu skal have porte/låger og derfor kun knibe to biler indenfor lågerne, pr. overfart (måske tre Mascot´er )

Det hvide aluminiums-styrehus til højre er nybygget (!!!) efter en brand i det gamle i 1979.

"VENØSUND" -- et lille udpluk af detailler. Juli 2001. ^---v

- - -

"VENØSUND".

Færgens "hovedmål": 152 mm over dækket / 162 mm over konsollerne for klappen. Største bredde over fender-listerne: 61 mm.

Så langt nåede modellen inden den blev "agterudsejlet". ^---v

- - -

Egentlig må denne lille færge da være det "fødte" begynder-projekt -- kort sagt:

Lige til modeljernbanen.

Måske skulle man se at få den bygget færdig, mens det stadig er vinter og sæson for den slags ! ! !

(Byggematerialer indtil nu: En rest spånplade, et stykke appelsinkasse-krydsfinér ridset som dæksplanker og gående helt ud i siderne som fendere, blok-bagside-karton, ridset som planker og et mindre stykke 1x1 mm træliste, dåseblik udsavet og sammenloddet som styrehus samt nogle små træklodser savet/filet i facon som dæksudstyr.

Nu skal fantasien i sving - også resten skulle gerne bygges af diverse "skrot", som jeg i sin tid var nødt til at klare sådanne byggerier. -- Nu er der "gået sport i det".)

(Fortsættes)

- -

8. januar 2015.

Tommerup-Assens -- 1977.

Knarreborg. -- km. 3,3 fra Tommerup.

Alle fotos: evp. (Desværre fotograferet med et kamera med defekt lukker, --men ellers ingen fotos.)

21. august 1977.

Knarreborg set mod Tommerup. -- 21. august 1977.

Knarreborg, terrain set mod Tommerup. -- 21. august 1977.

Sporskiftelygte, Knarreborg. -- 21. august 1977.

Nedenstående to fotos taget bagud fra troljen på tilbagevejen fra Assens, --altså set bagud mod Assens.
Hvis nogen blandt læserne kan stedfæste nøjagtigere, vil det være velkomment.

Strækningen mellem Ebberup og Assens v. xxx, hvilket “de halve sveller” dokumenterer, da de lå mellem Ebberup og Assens (excl. Kærum trb.). -- 21. august 1977.

Strækningen Naarup-Knarreborg v. xxx. -- 21. august 1977.

Tak til Poul Andersen for supplerende oplysninger.

- -

6. januar 2015.

Tommerup-Assens -- 1977.

Glamsbjerg. -- km. 11,3 fra Tommerup.

Alle fotos: evp. (Desværre fotograferet med et kamera med defekt lukker, --men ellers ingen fotos.)

Glamsbjerg station. -- 21. august 1977. ^---v

Stationsterræn, set mod Assens. -- 21. august 1977.

Glamsbjerg station. Vejfacaden. -- 21. august 1977. ^---vv

- - -

Glamsbjerg station. Vejfacaden. -- 21. august 1977.

4. januar 2015.

Tommerup-Assens (Diverse) -- 1977.

Alle fotos: evp. (Desværre fotograferet med et kamera med defekt lukker, --men ellers ingen fotos.)

Tommerup. -- km. 0,00

Tommerup. -- 21. august 1977.

Tommerup. Varehuset. -- 21. august 1977.

Holtegaard trb. -- km. 8,6 fra Tommerup.

Holtegaard trb. -- 21. august 1977.

- - -

Koppenbjerg trb. -- km. 11,x fra Tommerup.

Koppenbjerg trb. ? -- 21. august 1977. ^---v

- - -

3. januar 2015.

Tommerup-Assens. -- 1977.

Naarup st. -- Km. 7,0 fra Tommerup.

Alle fotos(næsten): evp. (Desværre fotograferet med et kamera med defekt lukkerfunktion.)

Naarup. -- 20. august 1977. ^---vv

Naarup st. -- Svinefolden. ^---v

Kolonnehus.

Stationsareal, set mod Assens.

Herlig gammel sporskiftetrækbuk til nøgleaflåsning.

Se meget mere -herunder sporplanen- på Erik, My 1 2 87´s hj.side:

Naarup station - den mindste station på Assensbanen, beliggende 8 km fra Tommerup.
Nabostationer til Naarup station (Np) var Glamsbjerg mod syd-vest og Knarreborg (Tommerup) mod nord-øst.

2. januar 2015.

Tommerup-Assens -- 1977

Ebberup-Assens.

Alle fotos(næsten): evp. (Desværre fotograferet med et kamera med defekt lukkerfunktion.)

Ebberup -- km. 22,1 fra Tommerup.

(fortsat fra 1.1. 2015.)

Ældre bomdrev. Ebberup. station. -- ^---v

- - -

Kærum Kirke, set fra banen. -- 21. august 1977. (Kjærum trb. lå i km 24,9 fra Tommerup.)

Stejlebjerg. - Genbrugssporet kort før Assens.

Stejlebjerg v.Assens. -- 21. august 1977.

Assens -- km 29,2 fra Tommerup.

. . . . . . . .

Assens, terrain, set mod vest/stationen. -- 21. august 1977. . . . . . .

21. august 1977.

Assens station. -- 21. august 1977.

Assens, remisen set mod øst. -- 21. august 1977.

Assens-Baagø-færgelejet. Assens. -- 21. august 1977.

Med afslutningen af denne lille (Tommerup-)Flemløse-Assens-serie, afslutter jeg også den daglige opdatering af "siden" Dagens fotos.

"www.evp.dk" bliver således IKKE nedlagt - kun den nævnte daglige opdatering. Der vil stadig ske tilgang af nye billeder og tekster, men nok i et noget langsommere tempo.

Til gengæld er flere foto-serier fra "Dagens fotos" allerede flyttet over til "tema"-delen (f. eks. til privatbanesiderne) og flere vil følge. Nogle af disse sider -som er så "små", at de egentlig ikke kan bære en selvstændig side- er betegnet med et "Begrænset indhold".

- -

Helligdags-ekstra.

1. januar 2015.

Sporvogne i Wien -- III. -- 2008.

Alle fotos: 10. august 2008.

Sporvejsmuseet i Wien.

I anledning af DR´s transmission af den årlige nytårskoncert fra Wien, bringes -også i år- en række fotos fra denne prægtige by Wien: "Wiener Strassenbahnmuseum".

Som det fremgår af fotografierne nedenfor har museet til huse i en -stor- gammel remise. Hvad man ikke kan se, er at museet ligger "midt i byen", med sporforbindelse direkte til byens store sporvejsnet med mulighed for at køre museumskørsel på dette net - og det gør man.

Som jeg er orienteret er dette museum et af de museer, der ligger aller øverst i sporvejsmuseernes "Top 5", en "top" hvor lille Danmark, der ikke længere har aktive sporvejslinier, også er med.

WL = Wiener Linien. Sporvejsmuseet. Wien. 2008 -- 10. august 2008.

Sporvejsmuseet. Wien.

Vognhal nr. II. Sporvejsmuseet. Wien.

Vognhal nr. III. Sporvejsmuseet. Wien.

"Bagsiden af medaljen" -remisehallens modsatte ende. ^---v

- - -

De udstillede vogne . . .

. . . og når man kommer ind i hallerne, er det bare sporvogne, sporvogne og atter sporvogne, den ene flottere end den anden / de andre ! ! !

Desværre har jeg ikke eksakte oplysninger om alle de enkelte vogne, men se billederne alligevel - nyd dem (ikke billederne, men sporvognene), og se evt. de to andre "sider" fra Wien, "Dagens fotos" 1. januar 2013 og 2014.

WL 2380. Sporvejsmuseet. Wien ^---v

- - -

WL 3802.

WL 2003.

WL 314.

WL 244. ^---v

Af og til kan der på de enkelte fotos være "hugget en hæl eller klippet en tå". Jeg tror, at dette foto giver et godt indtryk af, hvor svært det kan være at få det hele med, når man lige står og mangler 600-700 volt jævnstrøm og en kørenøgle.

WL 2714.

WL 462.

WL 2283.

WL 4078.

WL 4082.

WL 6115.

WL 2861. Sporvejsmuseet. Wien. -- 9. august 2008.

. . . og så er der lige så mange til (til næste 1. januar ) samt endnu en hal med vogne under renovering, som jeg også fik lov at se, men med pålæg: "Nu ingen billeder her fra".

Det er seks år siden nu, så mon ikke mange af disse vogne nu står i udstillingshallerne ! ! !

STOR HILSEN TIL WIEN

jeg håber, at Sporvejshistorisk Selskab snart laver en tur derned, med kørsel på nettet ! ! !

WL 4023 - 1423-D. Burg Ring. Wien. -- 8. august 2008.

Intet sted passer de mange røde sporvogne så godt til de mange store flotte -næsten slotsagtige- hvide bygninger der indrammer gaderne, som her i Wien, og med de grønne træer langs "Ringestrasse" eller andre store gader / pladser.

WL 4074-71 + 1505-71. Schwartzenberg Platz. Wien. -- 9. august 2008.

- -

Helligdags-ekstra-ekstra.

1. januar 2015.

Omø sprøjtehus i model (1:87) eller "Lige til Modeljernbanen".

I året 2001 besøgte jeg øen Omø SØ for Skælskør og "faldt over" øens lille sprøjtehus - "Lige til modeljernbanen".

I dette forår (året 2014, som vi nu er på vej ud af) fik jeg gode mennesker på øen til at måle huset op
( se: http://evp.dk/index.php?page=maj-2014 under d. 8. maj 2014), og har nu besluttet at bygge huset.

Sprøjtehuset. Omø by. -- 1. april .2001. ^---v

Oprindelig bestod sprøjtehuset kun af den venstre, kampestensbyggede del. De to dele er lige lange, 4 m.

En forespørgsel blev sendt til "øen Omø" om hjælp. Måske kunne jeg håbe på, at en øbo med bopæl i nærheden af sprøjtehuset en dag læste dette og ville gå forbi med et målebånd. (Det er lidt langt at tage fra Ballerup til Omø for at tage 9 mål - selvom det er et dejligt sted, der godt kan tåle at blive "gen-set".)

Bingo.

Der kom en mail:

"Hej Erik.

Hører du ikke fra (...) – så sig til, så klarer jeg det – evt. sammen med mine elever i skolen – så kan de få lidt praktisk matematik .

Mange hilsner og god søndag."

------------------

. . . og efterfølgende:

"Hej Erik.

Hermed Johannes målinger. Håber du kan kloges af det – ellers må du vende tilbage.

Mange hilsner

Dorthe."

------------------

Her er så resultatet:

Omø sprøjtehus. Målskitse.

Opmåling: Johanne, Omø. -- (Tak til Johanne og Dorthe). Skitse: evp.

"Lige til modeljernbanen."

- -

. . . og så i model:

Det lille "to-delte" sprøjtehus på Omø er oprindelig opført i kampesten ca. 3,5 m langt, men senere udbygget til dobbelt længde, 6,96 m. Bredden er 2,88 m.

Til det lille model-hus er benyttet appelsinkasse-krydsfinér -som jeg plejer. Ved udskæringen må man huske at tage højde for materialetykkelsen, således at forstå, at man skal trække to gange materialetykkelsen fra enten husets langsider eller gavle.

Hvis der er tale om huse, hvor fineren, som huset er fremstillet af, ikke senere dækkes af f. eks. murstenspapir, lader jeg den "væg" -der senere skal være den man ser mest- være den, der udsaves i fuld længde/bredde, mens den/de vægge, der vil blive set mindre, bliver udsavet de to gange materialetykkelsen mindre.

På dette lille sprøjtehus vil væggene senere blive dækket med karton, så her er det ligegyldigt hvilke vægge man vælger.

---

Jeg valgte i dette tilfælde, at udsave langvæggene i den (næsten) fulde længde, idet der her skal fraregnes ca. 1-2 mm til hhv. nogle stykker "kampestens-pap" i den bageste (oprindelige) halvdel af huset, og "murstens-karton" i den anden halvdel.

De to langsider bliver herefter 78 -2 = 76 mm og gavlene 33 -(3+3+2) = 25 mm. Gavlenes højde ved tagryggen = 35 mm.

De udsavede finérstykker, 2 langsider, to gavle og "porten".

Under sammenlimningen holder jeg delene samlet med et par gamle skydelærer.
De sikrer, at huset slutter tørringen med at være i vinkel.

Når de fire sider er limet sammen, sammenholdt under tørringen af et par gamle skydelærer for at holde huset vinkelret, indlimer jeg normalt et stykke tændstik indvendigt i hjørnerne for at styrke - måske ikke nødvendigt, men det skader i det mindste ikke.

Det sammenlimede hus. I hjørnerne har jeg -for en sikkerheds skyld- limet en tændstik ind.
Det skader ikke , men styrker evt. sammenlimningen.

Når limen er tør, indlimer jeg altid et stykke passende tynd liste som underlag for tagryggen, så huset ikke senere bliver svajrygget.

I dette tilfælde benyttede jeg en af de rørepinde, man bl. a. får ved kaffedrikning på færgerne. Her limede jeg tre stykker 70 mm liste sammen således, at den midterste er hævet ca. ½-1 mm over de to yderste. Herved vil der senere blive anlæg for et par stykker blok-bagside-karton som underlag for tagbeklædningen. Man kan dog også anvende et stykke raketpind, der så indlimes med en af langsiden hjørner opad i spidsen af gavlene.

Sprøjtehuset med diverse karton-beklædningsstykker af hhv. "æggebakke-karton" (til den gamle, bageste kampestensopbyggede del af huset) og "alm. blok-bagside-karton (til de nyere teglstensopbyggede vægge).

I baggrunden ses mit foretrukne materiale til teglsten: Pizzaæske-karton.

Som jeg ser det, er der en nydelig lighed mellem indersiden ("vrangsiden") af sådanne æggebakke-æsker og den ønskede "kampestensmur" (sammenlign fotos). Nogle æsker/kartoner kan have lidt for store "sten" - her må man selv være opmærksom på størrelsesforholdene.

Detailfoto. Beklædningen fortsatfortsættes med at lægge tag på bygningen.

Sprøjtehuset med beklædning, men endnu uden tag.

Her er der så kommet tag over huset. Her er der anvendt pizzaæske-karton som jeg plejer, ridset på tværs af bølgerne med en afstand af 4 mm. Bemærk: Det er ikke en fejl, at taget sidder forskudt i forhold til gavlene - sådan et huset faktisk bygget.

Måske ander man lige, at alle vandrette fuger er ridset i kartonen, mens kun nogle af de lodrette. Dette sidste for evt. at vise en smule forskel på den virkelige mur´s forskelligheder. Det er mange år siden, at de murede mure er opført, og der er sikkert blevet vandskurede, berappede eller pudsede flere gange. Noget er falder af igen, og tilbage ser vi er noget "flammet" mur (se billederne af det virkelige sprøjtehus).

Egentlig er "bølgelængden" lidt for lang, men sådan var bølgelængden, da jeg begyndte med den slags. Senere tider har givet os bølgepap med kortere bølgelængder, og som absolut kan anbefales. Jeg føler mig dog bundet af den størrelse jeg nu een gang er begyndt på - ellers kommer det til at se for mærkeligt ud, med flere typer tagsten på samme anlæg.

Nu forestår bare at "kalke" murene hvide og farve taget i en passende kulør - svenskrød eller lign.