EVP.DK

Hvalpsund - Sundsøre overfarten

(Det skal lige bemærkes, at her som ved de fleste andre af mine sider, er der ikke tale om den hele og fulde sandhed om emnet, men snarere et supplement til det, der allerede er udgivet i bogform eller på nettet i øvrigt. -- Det af mit materiale, som der ikke er / var plads til andre steder.)

Den lille Hvalpsund - Sundsøre-overfart er en overfartstype som Danmark har haft ganske mange af, og hvoraf der da stadig er flere tilbage. Der er tale om en mindre jernbanefærge, og -oven i købet- Danmarks eneste privatbaneejede jernbanefærge, idet den var bygget til og ejet af Aalborg – Hvalpsund Banen.

Historie

Kommer man til overfartsstedet Sundsøre i lidt god tid, kan tiden evt. bruges til en gåtur ud på den 800 meter lange odde, Hvalp Hage, i Limfjorden. Denne hage er beliggende umiddelbart syd for vore dages overfart til Hvalpsund. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Afstanden herfra til den anden side af sundet er meget kort, og da bådene dengang endnu ikke havde motor som drivkraft, var spidsen af odden tidligere det naturlige overfartssted.

Imidlertid blev privatbanen Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane åbnet i 1899 og forlænget fra Aars til Hvalpsund i 1910. Nogle år herefter opstod tanken om en færgeforbindelse over det smalle farvand mellem Himmerland og Salling ved Hvalpsund. Denne færgefart skulle ikke alene kunne medtage personer og biler, men også jernbanevogne til et -omend lille- sporanlæg med pakhus i Sundsøre.

Den gamle færge, Hvalpsund (I) nærmer sig Hvalpsund-lejet . . .

. . . og ankommer . . .

Færgelejet i Hvalpsund 1967 og udateret postkort.

. . . og igen i 1975. ---^ - - - - - - Den lille s-drejende vej er tracéen for den yderste stump af havnesporet---^

Stadig i Hadsund-lejet, -- her udsigten mod Sundsøre. ---^ - - - - - ---^

Sundsøre set fra styrehuset. Bemærk den lange odde, "Hvalp Hage".

Sundsøre-lejet med den dobbelte tjenestebolig for et par færgeassistenter.

Billisterne kører i land . . .

. . . og andre kører ombord. Alle ovenstående fotos: 15. juni 1975.

-----------

Ved indsættelsen af den "nye" (brugte) HVALPSUND (II) måtte færgelejerne bygges om.

Fotos: J. Damgaard Larsen.

Det nye leje

Samme udsigt: April 2003.

Færgelejerne set fra oven:

Færgens -og færgelejernes- størrelse viser, at man havde taget højde for en eventuel videreførelse af jernbanen enten langs kysten til Nordsalling eller til statsbanestrækningen Skive - Glyngøre. Der har således været planer om en jernbane fra Branden Anlægsbro ved Fuursund over Sundsøre til Lyby eller Jebjerg, hvilket fremgår af privatbanebetænkningen fra 1926.

De to færgelejer: Hvalpsund (tv) og Sundsøre (th).

Hvalpsund. Selvom det er over 30 år efter AHB´s nedlæggelse, fornemmer man stadig det gamle tracé fra øverst til venstre, skråt ned mod højre og afsluttende som den nederste del af den lille vej (indtil vejsvinget) i højre side. Herfra bakkede man ned til lejet.

Begge luftfotos: Rolf Brems. 30. maj 2003.

Sundsøre. Umiddelbart til venstre for færgelejet ses den dobbelte tjenestebolig for de to færgeassistenter.

Strækningen blev dog ikke til noget, fordi den dels var kalkuleret med et driftsunderskud på 45 000 kr/år, dels fordi en bane mellem Hvalpsundfærgen og Skive/Nykøbing M. ville tage opland væk fra Aalborg (som ligger ca. 75 km fra Hvalpsund !?!?). Ikke desto mindre fremgår det også af betænkningen: ”For at tilvejebringe Forbindelse mellem den under Anlæg værende Færgerute og Banenettet i Salling, kunde der dog være Tale om at anlægge Strækningen fra Sundsøre til Lyby eller Jebjerg.[...]”. Med andre ord: Ikke en total afvisning af en forbindelse mellem Sundsøre og Glyngørebanen. Den blev dog aldrig til noget.

Færgen blev i årenes løb -i takt med tiden- moderniseret på forskellig måde. I 1956 blev den således udstyret med hydraulisk regulering af motoren og omstyring af sejlretningen fra broen. Dette medførte, at man nu kun behøvede en besætning på to mand, én på broen og én på dækket. I 1970 blev den oprindelige hovedmotor udskiftet med en ny 4-cylindret, 320 HK motor fra Aabenraa Motorfabrik.

Medens antallet af overførte personer og biler i alle årene har været stort, har overførselen af jernbanevogne til Sundsøre aldrig været den store succes. Siden driftsåret 1938/39 har antallet af overførte jernbanevogne endda været stærkt nedadgående. Efter Aalborg-Hvalpsund Banens nedlæggelse d. 31. marts 1969 fortsattes færgedriften derfor alene som automobilfærge i kommunalt regi, i form af et interessentskab for Louns-Alstrup og Thise Kommuner.

Eksempler på sejlplaner: Den sidste plan i jernbaneregi (vinterhalvåret 1968/69) og den første i kommunalt regi (sommerhalvåret 1969).

Det ses tydeligt, at man i jernbanetiden stort set alene lod færgen sejle i forbindelse med togankomst og –afgang, og på nogle utroligt, ”skæve” tidspunkter. Ikke just en sejlplan man som passager havde let ved at huske.

Efter overgangen til kommunalt regi synes sejlplanen -i høj grad- at være moderniseret i form af afgang på hele og halve timetal fra den ene side (Sundsøre) og tilsvarende fast 15 minutter efter fra den anden side (Hvalpsund). Samtidig ses det, at antallet af afgange er en del forøget.

Eksempler på billetter

Færgen fortsatte sejladsen således indtil 1980, da den blev kasseret og solgt til en skrothandler i Nørresundby. Han solgte den videre til et Handels- og Exportfirma i Viborg, som -på Aabenraa Værft- lod færgen forsyne med en ny stævn, ligesom man udskiftede nogle bundplader. I september 1981 sejlede den -under navnet M/F ”Hvalp”- fra Aalborg til Port of Spain med 20 (???) lastbiler og to tons cacaomælk ombord. På turen gennem Den engelske Kanal nåede den at komme i lidt -mindre alvorlig- havsnød, men klarede sig dog. Det siges, at mandskabet efter den oplevelse, overhovedet ikke kom under dæk, før man var vel fremme ???

M/F ”Hvalpsund” endte sine dage i Britisk Vestindien, hvor den sank i Anquilla i 1981. Færgen var -efter en lokal transportopgave- kommet i havn tungt lastet, hvorefter man frejdigt lossede den alene fra den ene ende. På et tidspunkt gik det da også galt, og den gik til bunds på ganske kort tid. Færgen blev dog straks hævet, istandsat og atter sat i drift for endnu nogle år. Arkiv: Claus Jensen.

HVALPSUND (2)

Hvalpsund (II)

Den næste færge blev købt brugt ved nedlæggelsen af den nærliggende færgefart "Pinen og Plagen" der sejlede fra Himmerland til Mors, på nær et par kilometer, "parallelt" med DSB-overfarten Glyngøre - Nykøbing Mors. Ved indvielsen af Sallingsundbroen i 1979 solgtes alle rutens fem færger til forskellige andre, mindre overfarter, og således også her

HVALPSUND (II), tidligere "SALLINGSUND", i Hvalpsund-lejet . . .

. . . på vej mod Sundsøre. - 4. september 2003.

Færgen "SALLINGSUND", var bygget hos Søren Larsens skibsværft i Nykøbing Mors i 1958, og blev nu overtaget af Hvalpsund-Sundsøre-overfarten, hvor den kunne overføre 12 personbiler af gangen med en besætning på to mand. I 2003 ejedes færgeriet af Sundsøre og Farsø kommuner. Der var ca. 10 ansatte ved færgeriet.

"MARY"

I april 2006 fik overfarten atter en ny færge, men denne gang efter helt moderne principper, dvs. en stålfærge med "klapperne" monteret på færgen. Færgelejerne var (er) nu afløst af anløbssteder, hvor det er færgens klap, der sænkes ned på land. Det var vist mere "stil" over det i gamle dage, men det skal nok være billigere i daglig drift.

Indvielse - 8. april 2006

Det ville være noget af en overdrivelse at påstå, at vejrguderne var med dagens indvielsesarrangement, men tilstrømningen var alligevel stor.

"Dit navn skal være "MARY" ! ! ! . . .

. . . og så gik den vilde jagt . . . - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - . . . dagen igennem . . .

Kørevejen til færgen er hævet betydeligt. - - - - - - - - - - - - - Adskillige ældre bilmodeller var fundet frem for at gøre festlig-

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - hederne endnu festligere. Trist med det utroligt kolde og regnfulde vejr.

Ved indsættelsen af den ny færge, "MARY" (og de udtalte det på DANSK), havde de lokale spejdere fundet på en morsomt tiltag. Det gamle færgeleje var nedlagt og erstattet af et nyt. Noget af det gamle leje-tømmer var skåret op i lægter og delt i småstykker, ca. 5 x 6 x 18 cm.

Der var lavet et "stempel" med den nye færge som motiv, og det blev brændemærket i træstykkerne og solgtes for "en 10´er" til hjælp til det lokale arbejde. Pølser og snobrød tilberedtes over det samme bål, som man benyttede ved brændemærkningen. En rigtig festdag, som kun vejrguderne efter bedste evne forsøgte at sætte en stopper for. Hundekoldt og småregn.

Sporplan over Hvalpsund station i J.O. Dancker-Jensens streg.

Næsten samme motiv, desværre "på hovedet" i forhold til sporplanen ovenfor. Yderst til venstre ses lige netop den hvide Hvalpsund stationsbygning og det gamle havnebaneforløb skråt ned mod højre, hvor færgelejet nåedes ved at bakke.

Tak til Claus Jensen, J. Damgaard Larsen, J.O. Dancker-Jensen Rolf Brems og Peter Andersen for forskellige oplysninger, foto- og/eller tegningsmateriale. Tak til alle for denne hjælp.

M/F HVALPSUND (2)

M/F HVALPSUND (2) afsejler fra Hvalpsund. -- 4. september 2003. ^---vv

M/F HVALPSUND ankommer til Sundsøre. -- 4. september 2003. ^---vv

. . . afsejler fra Sundsøre. -- 4. september 2003.

M/F HVALPSUND 4. september 2003. ^---vv

Sundsøre. -- 4. september 2003. ^---vv

M/F HVALPSUND. -- 4. september 2003. -- Lige til modeljernbanen.

"Indvendige" fotos -- den "abne" side med diverse skabe for redskaber m.v. / afdækninger af ventilationsrør og lign. Her kan ophænges slanger rengøring /spuling af dæk m.v. Af og til ses små bænke opsat - alt efter den øjeblikkelige plads (der ofte varierer i årenas løb, alt efter tidens behov.

M/F Hvalpsund. -- 4. september 2003. ^---vv

M/F Hvalpsund. -- 4. september 2003 -- Lige til modeljernbanen.

-------

Så skete det, der ikke må / måtte ske ! .. 26. oktober 2021

Tirsdag d. 26. oktober 2021, om morgenen kl. ca. 6.30, trillede en stor, tung, moderne lastbil med anhænger af færgen MARY ved ankomsten til Hvalpsund. Lastbilens chauffør sad og nød en kop kaffe sammen med en af "personalerne", da de pludselig så den store lastbil trille forus over færgeklappen og falde i vandet -- både lastbil og anhænger. Chaufføren forsøgte at redde situationen, men da lastvognstoget var så langt fremme, at også anhængeren var på vej i vandet, opgav han at komme op på bilen. Efter at have ramt vandet flød vogntoget lidt rundt i inderhavnen inden den stillede sig, retvendt, til hvile på havnebunden, og redningsarbejdet kunne iværksættes. Ingen kom til skade ved uheldet. Der blev etableret flydespærring af havnebassinet af hensyn til evt. lækkende olie og der måtte rekvireres kran til hævninge af lastbilen, der dog først måtte trækkes "ind" i lejeområdet og have anhængeren skåret af (med dykker under vandet). Det blev mørk nat inden aktionen kunne afsluttes.

"HVALPSUND" (I)

Der har været rutefart mellem Hvalpsund og Sundsøre siden 1500-tallet, idet man tidligere sejlede man med robåde over det smalle farvand fra ovennævnte odde til Hvalpsund.

HVALPSUND (1)

Imidlertid blev kølen til en rigtig færge lagt på Aalborg Værft i august 1926 og i september samme år kunne færgen søsættes og navngives ”HVALPSUND”. Allerede d. 27. januar 1927 kunne færgen afleveres til Aalborg – Hvalpsund Banen, -den eneste danske privatbane med egen jernbanefærge. Færgen er tilmed den mindste, danske normalsporede jernbanefærge.

Kommandobroen var -som nævnt- oprindelig helt åben og udstyret med 2 rat for hhv. for- og agterror. Hertil var der kompas, maskintelegraf m.m.

------------

Eventuelle godsvogne til Sundsøre blev rangeret med en togmaskine i Hvalpsund, medens de i Sundsøre blev trukket i land med et elektrisk spil.

På grund af den korte overfart -kun 12 minutter- blev der ikke indrettet saloner på færgen under dæk, således som det sås på andre tilsvarende færger. Under dæk fandtes kun færgens maskinrum og de for sejladsen nødvendige installationer (tanke m. v.).

Tilsyneladende har man heller ikke haft noget større ønske om, at skibsføreren skulle have det behageligt under overfarten, idet færgen blev bygget med en åben bro (dvs. uden styrehus). Det har været barske folk dengang (i det mindste dem, der om vinteren sad i de varme kontorer).

Allerede i 1928 blev færgen dog alligevel forsynet med styrehus. Vogndækket blev indrettet med gennemgående jernbanespor, og i øvrigt således, at den forhåndenværende plads i størst muligt omfang kunne anvendes til overførsel af automobiler. Sidehusene blev derfor ganske små, og rummede kun et lille kontor, et toilet, nogle rum til tjenstlig brug (f. eks. lamperum) samt trappenedgange til maskinrummet. Mellem sidehusene, langs skibssiderne, var der anbragt træbænke til brug for de rejsende.

Lavvande i Sundsøre, --men det kunne sandelig også være højvande. Det ved de ALT om i Sundsøre. Foto: Claus Jensen, 1969.

De små dæk oven på sidehusene var ikke beregnet for de rejsende, hvorfor adgangen til disse dæk sker ad lejdere fra vogndækket. Den videre adgang til færgens kommandobro, der var placeret på en portal højt over vogndækket, skete ad en trappe. Hovedmaskinanlægget bestod af en Holeby-dieselmotor, der via koblinger stod i forbindelse med akslerne til hhv. for- og agterskrue.

"HVALPSUND" (I) . . .

. . . d. 15. juni 1975.

Lidt om driften

Af et reglement om færgefarten, udstedt af Aalborg – Hadsund Jernbane, ses mange interessante, måske også af og til lidt pudsige forhold. Her ses alt om ansvarsforhold mellem de enkelte besætningsmedlemmer, udfærdigelse af lister om både det ene og det andet. Om udførelse af redningsøvelser, f. eks. hvordan og hvor ofte, samt at ” …… Mandskabet øves i Roning …..” Der er anført forhold om inspektion af fartøjet og om navigationen. Om tænding af lanterner og at der holdes forsvarligt udkik under sejladsen. Om agtpågivenhed ved ind- og udsejling til/fra færgelejerne, forsigtig sejlads i tåge o.m.a. Der skal udfærdiges og indsendes ugentlige og månedlige rapporter om personalets tjenester, om færgens olieforbrug og om vejrliget.

Et lille udpluk fra reglementet

Føreren

§ 2. Føreren er overfor Banen ansvarlig i alle Forhold for det ham betroede Fartøj. Alt ombordværende Personale er ham underlagt og har at adlyde hans Ordrer, ligesom ingen maa forlade Fartøjet uden hans tilladelse, han er ansvarlig for, at der saavel paa Dæk som i Maskine holdes betryggende Vagt.

§ 5. Hanskal sørge for, at Deviationsjournalen er ført a jour, saaledes at denne til enhver Tid udviser Kompassets Deviation. *)

§ 6. Naar han afløses i sin Vagt, skal han holde sin Afløser fuldt underrettet om alt Navigationen vedrørende. De nødvendige Kort, Bøger m. m. skal altid være tilgængelige for den vagthavende Fører, saaledes at denne til enhver Tid kan være paa det rene med alt vedrørende Navigationen.

Ligeledes skal han altid sørge for, at alle Instrumenter, Kompasser, Loddeapparater m.m. er til Stede og holdte i Orden.”

(Føler man ikke næsten, at der her er tale om en større Atlanterhavsdamper, og dog var der kun lidt under to kilometer fra kyst til kyst i en lille gren af Limfjorden. (Og allerede dengang kunne de jo ikke vide, at færgen skulle slutte sin tilværelse med en sådan Atlanterhavssejlads, ---men så var sagerne til gengæld allerede anskaffet og klar til brug.)

*) Deviation: ”Afvigelsen fra den normale retning el. kurs; anvendes især om misvisning på et kompas pga. f. eks. lokale magnetiske forstyrrelser.”

Rangerregler

Efterfølgende bringes nogle enkelte af disse regler, idet også disse giver et interessant / morsomt tidsbillede af dagligdagen dengang. Samtidig kan de evt. ses eller bruges som retningslinier for, hvorledes en tilsvarende rangering ved en modeljernbane kunne tænkes tilrettelagt og udført.

1. Rangeringen til og fra Færgen i Hvalpsund og Sundsøre sker efter Ordre fra Hvalpsund Station og efter nærmere Aftale med Stationsbestyreren og Færgeføreren.

2. Grænserne mellem Stationens og Færgens Omraade er:

I Hvalpsund: Sporskiftet, der fører fra Udtrækssporet til Broklappen, og i Sundsøre det første sporskifte i Færgesporet.

3. Rangering på Færgens Område ledes af Færgeføreren og paa dennes Ansvar; men saavel Færgepersonalet som Stationspersonalet er pligtig at assistere efter hans Anvisning.

(...)

5. Forinden Rangerlederen maa gaa ind paa Færgeomraadet, maa Rangerlederen have overbevist sig om, at Forbindelsen mellem Broklap og Færge er i orden, at Sporet er frit, samt at færgens Stilling er sikret med forsvarlige Fortøjninger i Land. Endvidere at den forreste Stoppebom er lukket op og den bageste er lukket.

Broklappens Manøvring (således står der, EVP-bem) udføres af Færgens Personale eller af Stationens efter Ordre fra og Anvisning af Færgeføreren, der må slække så meget på Galgespillets Træktov, at den Nedtrykning af Færgen, som finder sted under Ombordsætning af Vogne, kan ske, uden at Spillet trækkes med.

Stationen har Ansvaret for, at Vogne, der skal sættes ombord i Færgen, er læssede paa foreskreven Maade og profilfri, samt at de er forbundne med dobbelt Koblinger og stramtkoblede.

Naar den forreste Vogn under Ombodsætning passerer Midten af Færgen, skal Rangerlederen underrettes herom ved et stærkt Slag med Færgens Klokke.

Færgeføreren har Ansvaret for Vognenes Fastgøring og Sikring paa Færgen.

6. Rangering med Stød er forbudt mod Færgen, og Rangeringen til og fra Færgen skal i det hele taget foregaa med stor Forsigtighed. Der maa ikke køres hurtigere, end at Rangerdelen kan standses øjeblikkelig.

Skulde Hastigheden forekomme Rangerlederen for stor, maa han ved Fløjtesignalet ”Giv Agt” suppleret med Haandsignal foranledige den mindsket i passende Grad og betimelig Tid før Signalet ”Stop”, saaledes at den endelige Standsning kan ske lempeligt. Befinder der sig Hindringer paa Færgens Spor mellem de rangerende Vogne og Færgens Stoppebom paa Søsiden, skal Lokomotivføreren forud underrettes, forinden der rangeres med eller mod Vognene.

Ligeledes skal han underrettes, naar vandstanden er særlig lav. I saadanne Tilfælde skal der nemlig udvises særlig Forsigtighed, og om fornødent anvendes Vogne som Mellemled eller Tov mellem Maskinen og de Vogne, der skal hentes i Land fra Færgen, ligesom der maa sørges for særlig Bremsebetjening.

8. I Sundsøre vil Ombord- og Ilandsætningen normalt ske uden Lokomotiv, men ved Hjælp af et i land anbragt Spil og de ovenstaaende Regler gælder da kun forsaavidt og i den Udstrækning, de kan finde Anvendelse.”

----------

Dette var således et lille uddrag af de datidige regler for færgetrafikkens sikkerhedsmæssige udførelse, som en modelbygger evt. blot kan læse som et tidsbillede, eller evt. forsøge at leve op til, i det omfang han finder det nødvendigt.

Hvalpsund (2)

Dennel lile, vel næsten standard-type for mindre danske "ø- og genvejsfærger", er bygget af ege- og bøgetræ på Søren Larsens Skibsværft i Nykøbing Mors. Færgen er bygget i 1961 som "SALLINGSUND" (4) til selskabet Sallingsund Færgefart A/S, der drev den lille korte forbindelse mellem Himmerland og Mors ( i daglig tale kaldet "Pinen og Plagen"), lidt syd for den tilsvarende DSB-overfart Glyngøre-Nykøbing Mors.

Ved nedlæggelsen af overfartsstedet -efter indvielsen af Sallingsundbroen på næsten samme sted- kom færgen til Hvalpsund-Sundsøre-overfarten i 1980.

Længde: 29,20 m, bredde: 7,59 m, dybgang: Ca. 2 m. Klædning (skrog) i egetræ. Spanter bundstokke m.v. i eg og bøg.

Færgeselskabets 5 færger blev ved denne lejlighed "spredt for alle vinde" med:

"SALLINGSUND" til Hvalpsund-Sundsøre som "HVALPSUND" og senere husbåd i Københavns havn.

"PINEN" til Københavns havn, hvor den skulle have været teaterskib. Imidlertid endte den som "skulptur", uden overbygning og vendt med bunden i vejret, på Islands Brygge.

"PLAGEN" blev reservefærge under navnet "SALLINGSUND" og kom senere til Feggesund-overfarten, hvor den stadig sejler på det sidste.

"GAMMELØR" kom til Bogø-Stubbekøbingoverfarten som "GRØNSUND" og er senere endt som husbåd i Københavns havn.

"LEGIND-BJERGE" blev til NÆSSUND og sejler form. også på det sidste på Næssund-overfarten mellem Mors og Thy, mellem et par steder, der vist ikke har andet navn end hhv. Næssund Øst og - Vest (Karby på Mors / Hurup Thy i Thy).

"HANNÆS" ændrede ikke navn, men efter nogle år på Limfjorden omkring Fur, endte ogsåden som husbåd i Københavns havn.

Hvalpsund (II) på vej ud af lejet i Hvalpsund - Kurs: Sundsøre. Dette og følgende fotos: 4. september 2003.

Det tomme leje, ---> - - - - - - - - - - - - - - - men det varer ikke længe, førend færgen er tilbage . . .

. . . og atter på vej . . .

. . . mod Sundsøre.

Anlægget for færgeklappen og hullet for "kongetappen", der holder færgen fast i lejet. - Færgeklappen (Hvalpsund).

Redningskransen behøver næppe flere ord. Den røde "butterfly" er til brug ved fortøjning. Et tov trækkes ind gennem hullet i midten og vindes diagonalt op omkring "butterfly´en".

Ved synet af det røde dæk: Man kommer næsten til at tænke på fregatten Jylland´s dæk for behandling af sårede soldater. Her var dækket også malet rødt, dog ikke som dekoration, men for at mindske synet af soldaternes blod.

Opstigning til "soldækket". Under det røde plastbetræk skjuler sig en kran for udkast og optræk af færgens ankre (hvor de så end måtte befinde sig, for det er ikke nogle, man bare lige hurtigt slæber hen over dækket. - På andre af disse små færger står ankeret ofte spændt fast her på dette sted. På foto til venstre er et anker indsat på stedet, hvor de ofte stod).

Færgens ene sidely, --ikke stort, men hvad, --det er befordringstiden jo heller ikke.

Det andet sidely

Ser det ikke bare herligt ud . . .

. . . alt er pænt og vedligeholdt . . .

. . . selv arbejdsbordet. Pænt og ryddeligt. -- Alt på plads - plads til alt, -- selv på en lille færge.

Ved siden af maskinrummet er (var) der adgang til de to stævne. Herligt, -- under vandlinien -- ikke en dråbe vand.

. . . Hvilket træarbejde, og alt er flot vedligeholdt. Alle fotos 4. september 2003.

Færgen blev i 2006 erstattet af den ny stålfærge MARY, og HVALPSUND blev taget ud af drift med henblik på salg som husbåd. Der var imidlertid "stilstand" i projektet, men i 2012 -efter et ejerskifte- kom der gang i sagerne. I 2014 ankom den til sin nye adresse i Teglværksløbet, Københavns Sydhavn, og var færdigombygget i 2016.

"MARY"

Mange mennesker på indvielsesdagen, 8. april 2006. - - - ---> Der gøres klar til færgenavngivelse.

Her er "MARY" (lokalt udtalt på dansk) ankommet til Sundsøre på sin første officielle tur.

Unægtelig en større færge end den gamle.

Den nye rampe . . .

. . . som færgens klap sænkes ned på . . .

. . . og så passer det bare ! ! !

19 juli 2006 kunne vejret vist ikke blive bedre:

MARY anløber Hvalpsund . . .

. . . og bagefter Sundsøre . . .

Kan det næsten blive flottere ??? Der er noget særligt over disse små ø- og genvejsfærger, omend jeg nu nok må sende en tanke til den gamle type, der nok passer bedre til min generation. Fotos: 19. juli 2006. Peter Andersen.

En af overfartens større og faste kunder, tankvognen fra Thise Mejeri, ankommer . . .

. . . og kører ombord.

"MARY" -- Hvaplsund

Vogndækket. . . .

"Betalingens time er kommet"

Hvalpsund -- MARY på vej mod Sundsøre. . . .

Ovenstående fotoserie skyldes Ole Gold.

M/F ”Mary” under indsejling til Sundsøre. -- 2. november 2017. Foto: H.E. ^---v

Tak til: Claus Jensen, Helge Erlandsen, Ole Gold og Peter Andersen

Færgelejerne

Hvalpsund midten af 1960´erne. -- Foto: Ulf Holtrup.

Galgetoppen -landsiden- i Hvalpsund -- 2003.

. . . og detaljer af ophæng og wirer.

Galgen - vandsiden.

. . . (her er tekst vel egentlig overflødig) . . .

Tv: "Færgestopper". I "hjørnerne" af lejerne er anbragt at par meget kraftige stoppere, der kan yde en kraftig "indsats", hvis en færge skulle have for meget fart på. Den lille gule "kasse", der hænger i kablet oppe fra, er en "fjernbetjening" til klappen, således at klappen kan betjenes (sænkes) fra færgen allerede inden færgen er lagt til i lejet. I "gamle dage" var der folk i land, der klarede den slags, men de dage er forbi. Nu kræves der effektivitet, og de to mand, som besætningen består af, må selv klare det hele. Th: Ledeværket med herlige flotte farver. Lige en opgave for modelbyggeren, ---sådanne værker skal ikke bare males gråsorte. Det er noget nær et studie i sig selv, at bestemme farverne, og siden at få træ-model-ledeværket til at se således ud.

Ledeværket set på lidt længere afstand. . . .

. . . det korte ledeværk på modsatte side af lejet - her set "bagfra". . . .

Tv: Bemærk den lille "S-kurve" som ledeværket egentlig beskriver. Th: Samme (korte) ledeværk, men set fra lejet. . . .

. . . og den yderste, korte, ende af værket. Bemærk, at der ikke er fritstående ledeværker i Hvalpsund.

Motorhuset. . . .

. . . og venterum for passagererne.

Sejlplan, takster og øvrige relevante oplysninger om sejladsen. Også telefonnummeret er i vore dage (allerede i 2003) et mobiltelefonnummer der betjenes af skibsføreren på broen. Alt overflødigt er bortrationaliseret.

Alle ovenstående optagelser er fra 4. september 2003.

Sundsøre

Vandsiden, med Pakhuset i baggrunden. 4. september 2003.

Klappens underside, --på en smule afstand . . .

. . . og længere (ca. 1/3-del) inde under klappen.

Motorhuset.

"Færgestopper" og ledeværk som i Hvalpsund. . . .

. . . og det tilsvarende korte ledeværk på modsatte side af lejet. . . .

. . . Samme, --her set bagfra.

Enkeltstående / fritstående ledeværker, set bagfra . . .

. . . fra siden . . .

. . . og forfra. . . .

. . . også lige en opgave for den fingernemme modelbygger.

Leje-detaljer.

Alle optagelser er fra 4. september 2003.

Litteratur / Kilder :

"Signalposten", 11. årg. nr. 2. Artikel af Ib V. Andersen som led i serie om Danske jernbanefærger.

Hvalpsund-Sundsøre Færgefart gennem 500 år. S. Bugge Vegger og Knud Erik Jakobsen. Udgivet af færgebestyrelsen for Hvalpsund-Sundsøre Færgefart. Marts 2006. ISBN 87-991248-0-7

Peter, Grønært og Bukken Bruse. Nils Bloch. Fortegnelse over vore små ø- og genvejsfærger. 1989. ISBN 87-983192-0-5

”Haandbog i praktisk Sømandsskab” Jens Kusk Jensen, 1924. Høst & Søns Forlag. Genoptrykt adskillige gange siden udgivelsen og nu nummereret som ISBN 87-14-28284-4.

Hvad der ikke står i denne gamle bog om gamle skibe, sejl som motor, er stort set unødvendig viden. Gennemillustreret med meget grundige håndtegnede illustrationer af selv de mindste smådele. Fås ikke bedre for en modelbygger ! ! !

"Da jernbanen stod til søs på Limfjorden", Ill. hæfte af J.O. Dancker-Jensen, 1998, Limfjordsmuseets småskrifter nr. 18, ISBN 87-88507-16-5.

”Skibsfartens Hvem, Hvad, Hvor” Politikens forlag.

Pakhuset i Sundsøre er udførligt beskrevet i tidssktiftet "banen" nr. 83, oktober/november 2004.
Modelbygning af pakhuset: "banen" nr. 84, december/januar 2004/05.

Modelbygning af jernbanefærgen "HVALPSUND" (I) med historisk gennemgang af overfarten blev bragt i "banen" nr. 74, og 76, august/september, november/december 2003 samt nr. 77, januar 2004.

Modelbygning af et færgeleje med udgangspunkt i og historisk gennemgang af Hvalpsund-Sundsøre-overfarten´s to lejer blev bragt i "banen" nr. 78, 79 og 80, febr/marts, marts/april og maj/juni 2004.