527- Diverse DSB-stationer m. v.

DSB-stationer som ikke umiddelbart falder ind under andre allerede oprettede "undersider".

 

 

 

Brande station.

 

 

 

 

  B   =  Brande

  E    = Ejstrupholm

  T     = Thyregod

  RM = Rask Mølle

  H    = Horsens

  Brande og Horsens
  Vestbaner, som
  næsten  "omkransede"
  stationen.

 

 

 

 

Det høje, flotte vandtårn i Brande.

Tårnet blev opført i 1914 ved maskindepotet i Brande.

Jysk-fynsk tårn af bred type. Svagt konisk højt, rundt tårn med bredt, tolvkantet, træbeklædt beholderhus, med højt pyra- midetag.

Indtil årene efter 2. verdenskrig var beholderhuset forsynet med "pyntelister" øverst og nederst på beholderens træbeklædning.

Tårnet blev både "nedlagt" og nedrevet i 1971.

Se Morten Flindt Larsens beskrivelser af DSB´s vandtårne: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver" i årsskriftet for Danmarks Jernbanemuseum, "Tog i Tiden", 2008, 2009 og  2010.

 

 

 

Alle fotos: 14. januar 1962.   v--->

DSB J 1 foran remisen i Brande.

Person- og blandettogsmaskiner for lette baner, tegnet af Otto Busse og bygget hos Borsig,Tyskland og Nohab, Sverige i årene 1886-93.  Vægt 20-23 t + tender 12-15 t. Kedeltryk. 10 atm.  Et antal af disse maskiner blev i 1920´erne forsynet med overheder, hvorved der fremkom et lokomotiv, der var fortrinligt egnet til sidebaner med let spor, og som udmærkede sig ved et meget lille brændselsforbrug.

Efter ombygningen kørte J-maskinerne først de lette avistog Nyborg-Strib, senere lokaltogene Slagelse-Næstved og Slagelse-Kalundborg, Dalmose-Skælskør indtil 1936 og Sorø-Vedde 1927-33. De sidste år af deres levetid kørte de på banen Tommerup-Assens og på Himmerlandsbanerne. Nr. 15 blev allerede 6 år efter ombygningen udrangeret. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939, var 5 af dem allerede ophugget, men nu blev der der atter brug for disse maskiner, og 13 af de resterende 15 fik trykluftudrustning og trykluftbremse.

J 1 blev i 1954 udrangeret, hensat og overdraget til Jernbanemuseet.

 

HV L 106 foran DJK-særtoget.  Brande. 

Henschel & Sohn, 1928 som HV 2.  Omlitreret i 1953:  L 106, og i 1962 til HOJ 406. 1968 solgt  til VBV, men hensat  2006.

Maskinen, som  nu er "tilbage-litreret" til HV 2, eksisterer stadig, ikke i bedste velgående, men dog i hel stand. Den er hensat i VBV´s store vognhal, med henblik på restaurering. Denne restaurering er dog så bekostelig, så man har oprettet en særlig konto, hvorpå der hvert år bliver hensat en del af billetindtægterne, til formålet.

"Desværre mangler vi en rig onkel", som man siger, fra foreningen. 

 

- o -

 

Den gamle hedeby Brande i Midtjylland blev stationsby i 1914 og fik sin opblomstring i forbindelse med jernbanen. I 1916 var indbyggertaller 1.202 og var blevet fordoblet siden 1911.  Brande har i vore dage næsten 7000 indbyggere (2011)

Jernbanen, der kom til byen i 1914 var del-strækningen Give-Holstebro (Vejle -Struer) og i 1917 kom strækningen Grindsted-Brande til, og denne strækning videreførtes til Funder i 1920 (som en del af den senere "skæve bane": Bramminge-Laurbjerg [Langå-Randers]). Denne "skæve bane" blev dog (undtaget Bramminge-Grindsted) nedlagt igen d. 23. maj 1971.

Omkring 2. verdenskrig var Brande by centrum for brunkulsproduktion ikke mindst fra de nærliggende Søby Brunkulslejer.

---

Jfr. det ovenstående er Brande således et godt eksempel på det, der betegnes som en "ægte" stationsby, i modsætning til de tilsvarende "uægte" af slagsen. Forskellen er, at de ægte stationsbyer er "ingenting" eller en ganske lille bebyggelse, hvor jernbanen får en station, og en større by herefter opstår.  Dette i modsætning til de uægte stationsbyer, hvor der allerede ved banens anlæg er en større by, som måske nok bliver endnu større, --den er dog "uægte" ! ! !

 

( Se i øvrigt den utroligt interessante / flotte hjemmesidehttp://www.lgbertelsen.dk/cykelture/banestier/banesti_skaev_bane.pdf  om "Den skæve bane" / Grindsted-Funder som natursti.)

- o - 

 

 

Esbjerg.

Egentlig var der ikke nogen særlig grund til foto-optagelserne.   --  En jernbanerejse med togskifte i Esbjerg, på vej til en -som jeg husker det-  DJK-sættogsudflugt til den nedlæggelsesramte  Varde-Grindsted Jernbane.  Ventetiden skulle gå med noget, og fotografiapparatet lå i tasken.  Desværre havde jeg problemer med apparatet, så de fotos jeg tog af andre emner på stationen, blev ikke til noget. 

Heldigvis gik det ikke ud over hverken VGJ-fotografierne, eller fotografierne fra en "bonus-tur", dvs.  en hurtig efterfølgende biltur langs Varde-Nørre Nebel Jernbane. (VNJ), der forløb helt uden problemer. 

Esbjerg station   --   18. marts 1972.   ^---v

Stationen -ikke bygningen- blev åbnet i 1874, samtidig med anlægget af Esbjerg Havn. Stationsbygningen -som stadig i brug- er tegnet af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck, og den blev indviet i 1904.

 

 

 

Gedser.

Sidste Ms-lyntog til Berlin ankommet til Gedser.   --   29. september 1973.   ^---v

Den enlige / de få rejsende til Gedser har forladt toget og stationen. Toget skal nu rangeres ombord på færgen . . .

 

 . . .

 

 - - -

 

Hvad mon Tolderne er ved at finde ud af hér ???  Gedser.   --   29. september 1973.

Lyntoget er på vej til Berlin Ostbhf. for sidste gang.

 

Vandtårne i Gedser.

DSB MH 385.  Gedser.   --   29-30.1973.   ^---v

 . . .  men her må også bemærkes det gamle firkantede remisevandtårn ---^  og det herlige runde vandtårn på fotografiet herunder ---v).

 

Om disse tårne skriver Morten Flindt Larsen i årsskriftet for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, "Tog i tiden 2010":

"Andre idéer skulle også afprøves, blandt andet pasticher over romantiske runde borgtårne i Gedser (1906) og Nyborg H (ca. 1907). Borgtårne var på den tid en meget yndet inspirationskilde blandt arkitekter, ikke mindst når det drejede sig om vandtårne, hvilket kan ses i en del byer endnu i dag, selv om mange tårne er revet ned i årenes løb.

Vandtårnet ved Gedser-remiserne er lavere og mere bastant end Nyborg-tårnet og er en sær makker til det ældre remisevandtårn af sjællandsk type (se artiklens 1. del. (2008 - evp-bem.))"

 

Sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402) på vej mod Berlin.   Gedser.   --   29. september 1973.   . . . . . . . 

 - - -

 

 . . . . 

 . . . på vej til Warnemünde. 

 

- o - 

 

Gørlev station.

 

DSB. Gørlev station.   --   15. maj 1960.  . . .   ^---v

 . . . vejfacaden.   --   15. maj 1960.

 

 - o - 

 

Haderslev Amtsbanegård, 1960.

 

 

 

Medens Haderslev statsbanegård havde et noget trist udseende, var Haderslev Amtsbanegårds arkitektur mere festlig og præget af den preussisk arkitektur, som også prægede flere af de andre amtsbanestationer.

Den blev opført i 1899 som hovedstation for Haderslev Amts Jernbaner. Da et par af disse baner var blevet nedlagt, førte Statsbanerne fra 1934 sine persontog til Amtsbanegården, der således blev endestation for for strækningen Vojens-Haderslev.

Stationen var dog stadig hovedstation for amtsbanerne og disses rutebiler frem til nedlæggelsen af de sidste amtsbaner i 1939.

Først i 1940’erne skiftede amtsbanegården hos statsbanerne navn til ”Haderslev Bystation”.

 

 

Haderslev Amtsbanegaard ca. 19xx.

 

To HAJ-motorvogne, M 81 og 82  på Haderslev Amtsbanegård, ca. 1938.  ---^
Foto: J. Steffensen.

Sammenlign foto med nedenstående foto. Samme billedvinkel, men 22 år senere. Stationsterrainet er bebygget og tilbage er kun et godsspor mod havnen ! ! !   ---v

Den gamle stationsbygning og sporet, set mod vest / Vojens.
26. september 1960.

 

Da man -af trafikale grunde- ønskede et nyt holdested, indrettedes i 1950 et billetsalgssted ved den stærkt trafikerede Nørregade, og billetsalgsstedet overtog navnet ”Haderslev Bystation”.

 

Amtsbanegården som den så ud d. 26. september 1960.   ^---v

Da Statsbanerne/DSB havde forladt Amtsbanegården i 1950, fortsatte den som rutebilstation.

 

D. 1. november 1961 indviedes Haderslevs nye rutebilstation ved Nørregade som erstatning for den gamle amtsbanegård på Jomfrustien. Herefter blev banegården i 1962 nedrevet –med meget besvær.

To år senere, i 1962, var det hele forbi ! ! ! 

 

 - o -

 

Havrebjerg.   --   1989.

VLTJ SM 16.  Havrebjerg, med Høng bagude (t.v.) og Slagelse forude (t.h.).   --   21. maj 1989.

 

- o - 

 

Hjørring.

 

Hjørring station.   --   17. august 1963.  ^---v

 . . .

Mx 1034 under indkørsel fra Aalborg.   --   17. august 1963.

 

 

- o - 

 

 

 - o -

 

Hvidovre   --   1972.

 

 

Fjerntrafik-tog mod København. Hvidovre.   --   Maj 1972.

 

 

Ny type læskur.  Hvidovre.  Maj. 1972.

 

 - o -

 

Kvissel 

Fra en af "siden" s læsere, Corty Causer, har jeg modtaget nedenstående to fotos -

 

Kvissel station (Brovej-broen i baggrunden), sommer 2002.  Foto: Corty Causer.

Kvissel station, set fra Brovej (broen), sommer 2002.  Foto:  Corty Causer.

Tak til Corty Causer.

 

- o - 

 

Limfjordsbroen.

Fra en af "siden" s læsere, Corty Causer, har jeg modtaget nedenstående fotos.

Limfjordsbroen,  sommer 2002.   Foto: Corty Causer.

 

- o - 

 

Maskindepot Nyborg.

DSB   F 662.  Mdt. Nyborg.   --   28. maj 1961.

 

DSB R 936.  Mdt. Nyborg.   --   28. maj 1961.   ^---v

 

DSB  Za 503811.  Nyborg.   --   28. maj 1961.

 

DSB F 651 på "skiven".  Maskindepot Nyborg.   --   28. maj 1961.

 

 

      JFJ F 2804.

 

Scandia, Randers.  1865. 

Omlitr. 1893 fra JFJ F 2804 til DSB QA 2804.

Fra 1924 kun til lokale transporter mellem Tinglev og Padborg.

Fra 1929 kun til lokale transporter på Nyborg station.

Fra 1934 kun til lokale transporter på Vejle station.

Oml. 1941 til QA 22804.

Oml. 1949 fra QA 22804 til QA 23019.

Udr. 1954 og overdraget til Jernbanemuseet som JFJ F 2804.

 

(Se mere på www.jernbanen.dk)

 

 

 

 

JFJ  F 2804. Nyborg.   --   28. maj 1961.

 

 

- o -

 

 

Nyborg havn  Storebælt, og D/F Christian IX    --   Februar 1964.

 

Ankomst til Nyborg.

 

 

 - - -

 

 - - -  

 

 - - -

 

D/F Christian IX, Nyborg havn.    --   Februar  1964.

 

 

 

Nykøbing F.

 - - -

 

DSB Mo 1951 + CL,  tog nr. 142,  kl. 9.40,  fra Nykøbing F. mod Næstved.   --   29. september 1973.

 

 

Ringe.

Signaltrækbuk.  Ringe.   --   28. maj 1961.

 

DSB.  Sporskiftelås, en såkaldt "Rhombe-lås".  Ringe.   28. maj 1961.

 

Personlig har jeg altid været meget imponeret af denne type sporskiftelås. Utrolig enkel, og alligevel opfylder den vist alle de krav man kan stille til en sådan lås.

Når man betragter låsen (begyndende i nederste venstre hjørne) er det åbenbart, at den lille tryk-/trækstang på bedste måde fastholder sporskiftetungen så effektivt mod sideskinnen, at tungen ikke "har en chance" for at flytte sig under et togs kørsel (især)modgående/mod tungespidsen.  Til gengæld er det lige så åbenbart, at skiftet -hvis ikke andet var gjort- ville være håbløst i en opskærings-situation.  Hele skiftet ville blive "splittet ad", hvis ikke ! ! !    Her er det arrangeret/indrettet så praktisk (smart), at i en opskærings-situation vil flangen ved den fraliggende tunge (i billedets øverste højre hjørne) først påvirke denne tunge, og derved tvinge den ind mod "sin" sideskinne.  Herved trækkes rhomben med af den anden tryk-/trækstang, og når hjulsættet når frem til "det kriminelle sted" ved tungespidsen, hvor det ellers ville have ødelagt skiftet, er skiftet "låst op" og der er fri passage for dette hjuls flange.

Trækstangen fra sporskiftets trækbuk er fæstnet i rhombens hul modsat omdrejningspunktet, og er derved i stand til at skifte sporskiftet på ganske normal ved hjælp af den vanlige trækbuk ved siden af sporet (bemærk trækstangen fra trækbukken, der kommer ind i billedet skråt over / til venste for træk-/trykstangen for den tilliggende tunge). 

  

 - o -

 

Slagelse station, 1957.

 

Alting har en ende    også:

. . . Slagelse-Næstvedbanen.    Slagelse station.

Jaeger-sporstopper.   --   1. september 1957.   ^---v

Nogen undrer sig måske over den stålwire, der ligger i sporet foran stopperen:  Den er beregnet til at trække stopperen tilbage på plads, hvis det skulle gå galt ! ! !  

"Sporskiftelygten" oven på stopperen er tegnet på/ signalet for, at sporet ender her og er (var) natbelyst på samme måde som almindelige sporskiftelygter. 

 

 

- o - 

 

 

Sønderborg  --  1960.

Sønderborg.  Gasværket er markeret i nederste højre hjørne.  POLITIKEN. 1943.

(Sønderborg Kaserne (se nedenfor) ses i billedets øverste venstre hjørne)

 

 

  

 

I efteråret 1960 afholdt forsvaret efterårs-manøvren "Hold fast" i Sønderjylland (om-kring Sønderborg og Haderslev).

Undertegnede var med dengang, og med var også fotografiapparatet. Desværre blev det til mere efterårsmanøvre end til fotografering, men nogle fotos blev det da til.

Her lige en foreløbig smagsprøve taget på havnen - vist optaget nogenlunde nedenfor / i nærheden af Sønderborg Kaserne ("Slottet").

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gamle meterspor i Sønderborg havn. v-->

 

 - - -

 

. . .  men også en brandsprøjte kom forbi ! ! !

 

På nettet:

Sønderborg Gasværk:  http://netudstillinger.netmuseum.dk/gas_2008/

Jernbanen.dk:    http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=30

 

 

 

Sønderborg Bystation (nedlagt).

Sønderborg Bystation.   --   14.  maj  2001.

 

Sønderborg.    Den nedlagte nedkørsel fra Chr. X´s Bro til havnebanen.   --   14. maj  2001.

 

- o -  

 

Thyregod og Horsens Vestbaner (HV). 

 

 

 

 

 

 

E    = Ejstrupholm

T     = Thyregod

RM = Rask Mølle

H    = Horsens

 

 

 

 

 

 

.  DSB. Thyregod station.   --   14. januar 1962.

Se også:   Luffoto af Thyregod station  via dette link.

 

 

DSB.  Thyregod.  --  HV-drejeskiven.   --   14. januar 1962.

HV-remisen.  Thyregod.14. januar 1962.

Det er i denne tid lige 50 år siden.  Hvorfor jeg ikke tog flere fotos i Thyregod den dag, husker jeg ikke.  Den konstante mangel på kontanter, at jeg måske fik lejlighed en anden gang, eller hvorfor ellers ???   --   I det mindste: Jeg gjorde det desværre ikke. Måske fordi det jo vrimlede med turdeltagere, og dem undgår jeg normalt i videst muligt omfang - på mine fotos - ellers kan de da være flinke og rare nok ! ! !

En måned senere, d. 16. februar 1962 var jeg der rent faktisk igen ! ! !  --  men se om det blev til mere end eet foto.  Hvorfor  ???

DSB - Thyregod,  16. februar 1962.

Min trafikelev-kammerat fra Sorø og jeg blev i 1962 enige om, at vi kunne tænke os en lille foto-safari på Horsens Vestbaner, og havde i den anledning skrevet pænt til driftsbestyreren, dir. Damgaard Andersen, og vedlagt en stribe fotos fra vor fælles nedlæggelsestur til Juelsminde i september 1957 (Se evt.  Horsens-Juelsminde Jernbane.   ).  Nu var persontrafikken nedlagt, ikke alene dér, men også på HV, så hvordan med evt. at komme med godstoget.  Som skrevet - en kuvert med fotos fra Juelsminde-turen, og vejen var banet.  Der fulgte omgående et Fripas og tilladelse til kørsel på begge baner i de ønskede to dage.

Nu var tiden inde.  --  Det var en gevaldig orkanagtig storm over hele landet -turen over Store Bælt husker jeg ikke, men vi lever da endnu, begge to. Om morgenen d. 16. februar mødtes vi med motorføreren på perronen i Horsens.  Her fik vi straks at vide, at på grund af stormen, var der væltet nogle træer, og der var ingen telefonforbindelse ad banen til hverken Thyregod eller Ejstrupholm.

Af-og tilbagemelding har været afskaffet -som ren godsbane- men den eventuelle afgangsmelding, der er givet, er vel klaret over by-telefonenen.

Imidlertid - godstoget skulle jo afsted, så nu måtte vi så se, hvor langt vi kunne komme.  Jeg husker ikke lige, om vi måtte flytte træer på turen til Thyregod -i givet fald har de næppe været så store- men vi fik da "gnavet" os frem helt til Thyregod. 

Vejret var som en måned tidligere, vådt, regnfuldt og hertil STORM.   Vi var ærlig talt sultne, da vi ankom.  Føreren havde sin madpakke og sit eget, vanlige spisested, så vi fandt en kro/hotel nede i byen, hvor vi gik ind og bestilte to-tre stykker smørebrød til hver, og fik den vanlige øl, mens vi ventede.

Pludselig blev vi opmærksomme på, at der skete noget ude i gangen / forstuen til restaurationslokalerne.  Tjeneren og kokken  diskuterede kraftigt og højlydt. Hvad skete der dog ! ! !  Jeg tror ikke, at de skændtes, men højlydt var det.

Lige så pludseligt blev vi klar over, hvorfor:  De havde vædet om kokken turde gå over vejen og måske lidt ned ad en sidevej MED kokkehuen på.  Kokken havde tabt, og måtte afsted.  Han havde næppe nået kantstenen, førend et vindstød løftede hans fine hvide kokkehue af, og sendte den ned ad gaden. Naturligvis: Kokken efter huen, som han indhentede 100-150 meter længere nede ad gaden.

 

 - o -

 

Tolne station.

   .

Tolne station, på Danmarks-kortet og på  KMS-kort: 1928-1940.  <--- 21 km Hjørring -- Frederikshavn 15 km --->

 

DSB.  Tolne station + Mz m. tog, set mod Frederikshavn.   --   April 1977.  Foto: Lene K.

 

Tolne station, set den modsatte vej, fra viadukten ovenfor.   --   Udateret postkort.

 

Omkring Tolne.   --   Udateret postkort.

 

 - o - 

 

Tølløse.

"Tølløseminder"  --  Juli 1957.

Som trafikelev var jeg på afløsning (billetsalg/post) på Tølløse station.

Stationens elektromekaniske 12/46-anlæg(apparat).  Rullen foran sportavlen er køreplanen for stationen, hvor en omgang svarer til et døgn. Planen er udskrevet og opklæbet på rullen, og en gennemsigtig "linial" gør det nemmere at følge linien med angivelserne for det enkelte tog: Tognummer/-art, tid, sporbenyttelse og andre relevante oplysninger for toget.  

Når rullen var kommet omgangen rundt, var døgnet gået, og man kunne begynde forfra - ganske fikst.

 

Jeg har ikke selv set disse ruller andre steder - men mange andre DSB-trafikuddannede læser med her på siden - måske kender de noget til brug af sådanne andre steder ?

 

Man hører mange historier i ny og næ, og en af de fungerende fortalte således om, hvordan han en dag -på en eller anden måde- havde været uopmærksom og glemt at stille indkørselssignal for Høng-Tølløse-toget fra Høng. 

Efter at toget havde holdt et stykke tid -og føreren af toget formentlig næsten havde slidt en fløjte op- mistede han tålmodigheden . . .

Pludselig stod han i stationskontoret, rimelig rød i ansigtet, --det var kr.........  for galt, nu havde han holdt så og så længe for "Stop", og sluttede "ballen" af med  noget om indberetning.

Stationsbestyreren havde set roligt på ham: "Hvordan er du kommet ind".  Han var da kørt ind ! ! !   "Så skal vi vist ikke tale mere om indberetning, --vel" ???   ---  Det blev der så ikke.

 

  

Tølløses indkørselssignal for tog fra Holbæk, og telefonmast næsten samme sted, hvor signalet er fotograferet.

Bemærk de -vist- for DSB / banerne lidt specielle isolatorer / isolationsklokker. Selvom de (kun) er til telefonlinier, er de ganske anderledes i udformningen i forhold til telefonselskabernes mindre, lidt mere "fikse" til samme formål.

 

Se i øvrigt banedanmarks beskrivelse af de store ombygninger af strækningen Lejre-Vipperød:http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=12816

 

 - o - 

 

Viborg  --  1975.

DSB.  Viborg st.   --   15.  juni  1975.    ^---v

Når man ser samme "udsigt" i vore dage ( http://da.wikipedia.org/wiki/Viborg_Station ) synes jeg "godtnok",
at det er gået tilbage for Viborg.   ---   Nå, --hvis de kan lide det i Viborg, så . . .

 - - -

Tak til  Lene K. for tilsendelse af foto (1977).

 

- o - 

 

Aalborg.

Aalborg station, gadefacaden.   --   17. august 1963.

 

 - o - 

---