EVP

Lidt om: ”Iltogslokomotiv litra P.

DSB litra P passerer blokposten Knudstrup v/Sorø.

Bemærk:

P-maskinen er bevidst vist spejlvendt, idet min "fotolæremester" dengang i 1957 (trafikassistenten på Sorø station) sagde, at skulle billedet se ordentligt ud, så SKULLE maskinen "køre ud af billedet" i læseretningen ! ! !

---------------------------------------------------

P-maskinerne leveredes i 2 serier, hvoraf den første fremkom i 1907-09, den anden i 1910.

Vægt i ton: 69 à 70 + 48 (tenderen).

Kedeltryk 15 atm. Rist 3,23 kvm. Cylindre i alt 4, hvoraf 2 højtryk
og 2 lavtryk. Cylinderdiametre; højtryk 340 eller 360 mm, lavtryk 570 eller 600 mm: slaglængde 600 eller 640 mm.

Drivhjulsdiameter 1984 mm. Maksimalhastighed 110 km/t.

Oprindelig mættetdamplokomotiver, senere forsynet med overheder. Trækkeevne: Hurtigtog på 400 tons med 90 km´s fart på vandret bane.

I ca. 45 år har iltogslokomotivet, litra P, været blandt de førende maskiner indenfor jernbanedriften. Ved sin særlige smukke konstruktion er den blevet en af de mest beundrede maskiner, og den skaber liv og feststemning såvel i ferietidens højsæson som i de travle juledage”.

Således skrives der om P-maskinerne i Dansk Lokomotivmands Forening´s billedhæfte fra 1952.

Herudover vil jeg ikke skrive meget mere om P-maskinernes teknik og historie, hvorom der kan læses så meget i mange andre, større værker.

--------------------

-maskinen var ganske rigtigt i sin tid meget populær og både den og dens konstruktør Otto Busse blev meget rosende omtalt, også i internationale kredse.

 

Natekspressen ( P 903 )

Dette er titlen på en gammel dansk spillefilm fra en gang i trediverne, og med den dengang store filmskuespiller Carl Alstrup i hovedrollen, eller var det P 903, der havde den.

-----

”Manillamærke” / adressemærke benyttet af -som det står anført- DSB´, Maskinafdeling.

-----

Også som frimærke har en tegning P-maskinen været anvendt

-----

 

P 901, Centralværkstedet, København, 1932.

En anden anvendelse af en P-maskine.

Billedet er dateret den 9-1-1932. Den nøjagtige datering kendes fordi umiddelbart efter at billedet var taget, blev den ene af arbejderne -Anton Jakielski, stående i midten under fødeventilen- kaldt til telefonen, og fik at vide, at han var blevet far til en søn.

I 1957 var Anton Jakielski blandt de arbejdere, der -sammen med hjælpevognen- blev sendt til Sorø til et havareret Frichs-lyntog, se herom i afsnittet om disse tog.

Det er Anton Jakielski´s barnebarn, Flemming J, der har sendt fotografiet.

-----

En af mine ældre kolleger på Københavns Godsbanegaard, trafikkontrollør Rask, var i sin ungdom trafikassistent i bl. a. Sorø og Holme Olstrup. I Sorø havde han lejlighed til at tage nogle fotografier med sit 6x9-apparat af mangt og meget, bl. a. P-maskiner med og uden personale foran maskinerne.

Herunder 3 gamle fotografier af disse P-maskiner.

 

P 906, Sorø, ca. 1920.

-----

 

P 910, Sorø. ca. 1920.

 

---

Min egen berøring med DSBs P-maskiner har i min jernbanetid været ret sparsom. På Nordvestbanen, hvor jeg blev stationeret som trafikelev i juni 1956, kørte de da stadig i nogle af persontogene sammen med C-maskiner og Mo-vogne, medens de større eksprestog normalt blev fremført af E-maskiner.

 

”Ukendt” P-maskine.

P-maskine med persontog til København, fotograferet i Svebølle, juli 1956.

Bemærk Th-vognene de såkaldte ”Undervandsbåde”, i spor 3. ”Undervandsbådene” blev benyttet til udkørsel af skærveballast ved sporarbejder, og fik deres øgenavn, fordi de tømte deres last ud gennem nogle tragtformede åbninger i vognbunden, direkte ud mellem skinner og sveller.

Bemærk også telefonmasten i baggrunden med hele fire tværarme. Denne var et led i DSB´s eget interne telefon- og telegrafnet, og ledningerne befordrede således både den gamle telegrafforbindelse -som stadig benyttedes i slutningen af 1950´erne-, det (næsten) landsdækkende telefonnet, den lokale strækningstelefon (til nabostationer og ledvogterposter) samt elforbindelsen for linieklokkerne til ledvogterne.

 

 

Begyndelsen til enden.

Efter at jeg i januar 1957, som et led i DSB-uddannelsen, blev forflyttet til Sorø på den Sjællandske Vestbane, så jeg P-maskinerne noget oftere. Helt specielt for Sorø st. var, at man netop på det tidspunkt havde 9 overflødige P-maskiner stående på det bageste spor på den gamle Vedde-del af stationen.

Her afventede de -skulle det vise sig- sommeren over deres videre skæbne, medens de små, spinkle skinner under dem helt sikkert har set hen til den dag, hvor de blev kørt væk.

Disse P-maskiner vakte naturligt nok en del interesse på flere måder, dels som ”legeplads” for de lokale børn -når personalet ikke var i nærheden- dels fik man på stationen et par henvendelser om klunsere, der i ly af mørke eller usigtbart vejr, var i færd med at fjerne ting af værdi fra maskinerne, instrumenter eller rør m. v. af de mere kostbare metaller kobber, messing og bronze.

I foråret 1957 fik jeg taget en række billeder af maskinerne, eet af hver (de stod der jo bare, og man kunne altid tage nogle flere/andre, --hvis man havde råd til film).

Der henstod dengang følgende: 933, 906, 922, 903, 932, 907, 920, 902 og -på det andet remisespor- 914.

Nr. 914 stod desværre således, at den dækkede 902, hvorfor jeg desværre ikke har foto af den, medens 907 var hensat med tenderen fra P 924.

 

Dette og nærmeste nedenstående fotos er alle fra Sorø, februar 1957.

P 933

-----

P 906

-----

P 922

-----

P 903

-----

P 932

-----

P 920

-----

P 914

-----

P 907 (med tender 924), 920, 902 og ved siden af P 914.

-----

P 920 + 907 (med tender fra 924), set fra P 914.

----

P 932: Begge fotos, Sorø, april 1957.

---------------------

Sic transit....

Den sidste rejse for 9 P-maskiner.

En dag i november 1957 kom en af Slagelses rangermaskiner, F 474 for at ”rydde” Veddebane-sporet. De i forrige afsnit omtalte P-maskiner blev nu delt i to grupper 933, 922, 903, 932, 902 og 906, 914, 907, 920 på et udtræksspor øst for Sorø station, klar til at blive kørt væk.

Som jeg husker det, blev de første 5 kørt mod Korsør, og er formentlig endt hos H.I. Hansen i Odense, der dengang tog sig af mange lokomotivophugninger. Desværre så jeg ikke, og fik ikke taget billeder af disse første 5 maskiners afgang (formentlig på en fridag, hvor jeg ikke var i byen).

De sidste fire maskiner, 906, 914, 907 og 920, Sorø, november 1957.

-----

P 914 før ”den sidste rejse”, Sorø, november 1957.

Maskinerne skulle køres mod København, og her havde jeg mulighed for at tage nogle fotos af både den indledende rangering og den efterfølgende bortkørsel.

 

F 474, P906, 914, 907 og 920, Sorø, november 1957.

F 474 klarede det forberedende arbejde, og overlod herefter det virkelig tunge job -turen til København- til en E-maskine.

-----

 

E 9-- klar til afgang med de fire sidste Sorø-P-maskiner, P 920, 907, 914 og 906....

....og der er fyret godt op under kedlen på E-maskinen…..

Lige før afgang, --damp kommer ud alle vegne,

”Afgang”



Den sidste rejse var indledt.

 

Desværre var vejret ligeså diset og tungt som toget, hvilket også tydeligt ses på kvaliteten af billederne, men af sted mod København kom de da. Hvor i København de endte, ved jeg ikke, men ophugningsfirmaet Josef Levin på Islands Brygge er vel et godt bud.

Dog én maskine, P 920, blev dog i første omgang en undtagelse.

Den dukkede pludselig op på en lokomotivudstilling på Østerport station d. 20. juli – 2. august 1959, hvor den stod strampudset, skinnende og med nyvasket skorstensbånd (”Slips”). En pryd for ethvert jernbaneentusiast-øje.

Her stod den til parade blandt andre damplokomotiver som den lille rangermaskine ”Gamle Ole” (nu Jernbanemuseet i Odense), H nr. 40, den lille P125, Hs 363, Fs 263, G 611 og E 975.

 

P 920, Udstilling, Østerport station, juli 1959.

Men ak, hvor længe var Adam i Paradis ?

 

I januar 1960 står P 920 igen bag Maskindepot Gb, på et af ”dødssporene” sammen med andre maskiner til ophugning.

P 920, Maskindepot Gb, januar 1960.

-----

 

Også P 915 var nu at finde på ”Dødssporet” sammen med resterne af Hs 397og et par andre maskiner.

P 915, Maskindepot Gb, januar 1960.

---------------------------------

Den(de) som overlevede

 

P 917 på drejeskiven, Maskindepot Gb, 10. oktober 1972.

Som det vil være de fleste -i det mindste jernbaneentusiaster- bekendt fik to P-maskiner lov at blive bevaret som sådan, P 917, der nu trækker et stort læs som kørende museumsmaskine og P 931 som udstillingsmaskine på Jernbanemuseet i Odense.

Herudover er dog bevaret endnu en P-maskine, nr 908, men denne er dog bevaret i den ombyggede form, dvs. som PR 908.

 

-------------------------------

Litteratur:

”Odin og Roeskilde”

Dansk Lokomotivmands Forening, billedhæfte, 1952.

”DANMARKS DAMPLOKOMOTIVER”

William Bay, Herluf Andersens Forlag, 1977. ISBN 87-7321-031-5.
Indhold som titel, med fotografier og 1:87-tegninger af de enkelte lokomotivtyper.

 

”Historien om litra P og PR …fra ATLANTIC til PACIFIC”

ISBN 87-98 29 80-5-4, Steffen Dresler, LOKOMOTIVETs FORLAG 1991, format A5 højkant.
Indhold: Gennemgående beskrivelse af de to P-maskinetyper med både illustrerende og instruktive tegninger samt tegninger i størrelse 1:87.

 

”Damplokomotivet og dets betjening"

DSB f. eks. 1925 og 1948. Lærebøger i to bind for DSBs lokomotivpersonale. Bind I – TEKST, ca. 370 – 400 sider og bind II – PLANER, ca. 170 – 200 sider (efter årgang). Bøgerne er meget interessante og lærerige, men samtidig (”tør”) lærebogstekst, og stort set ”kun” tekniske tegninger / planer. 1948–udgaven har dog også fine (næsten bygge-) tegninger af de tidsaktuelle lokomotiver -i deres oprindelige udseende- set fra siden, men ikke for- og bagfra og ej heller planer.
Illustrationer fra "Damplokomotivet og dets betjening", 1948.

Disse bøger kan kun købes antikvarisk -hvis man er heldig-, men kan evt. lånes på bibliotekerne, ligesom de fleste modeljernbaneklubber sikkert har reddet sig et ekspl.

 

På "Nettet"

Hjemmeside om: "Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne." v/ Tommy Nilsson.

Gunnar W. Christensen's side med jernbanebilleder og sporvognsbilleder

---