EVP

 

Lidt omkring litra Mo i model.

Hjemmebygget model af DSB Mo 1991.

I det seneste nummer af ”LOKOMOTIVET” (nr. 81, marts 2005) omtales det, at der skulle være flere modelbyggere, der ombygger Heljan-Mo-vogne fra 1800-vogne til 1900-vogne.

I den anledning bringes en tegning af såvel tagkølerarrangement som arrangement af diverse dele under vognene. Endvidere henviser man i omtalen, til en ældre artikel i bladet ”Signalposten”, en artikel jeg dengang skrev i forbindelse med byggeriet af mine egne Mo-vogne. (Signalposten, 1983, nr. 3 og 4, -kan evt. lånes på biblioteket).

Skal jeg være ærlig (og det skal man jo være), finder jeg ikke den i ”LOKOMOTIVET” bragte tegning særlig egnet til formålet, men da der nu i vore dage er mulighed for at supplere oplysningerne på en hjemmeside, vil jeg her bringe de tegninger og fotos (+ et par stykker til), som dengang ledsagede Signalpost-artiklen.

--------

Nu er det imidlertid med de gamle 500/1900-Mo-ere, som med mennesker, at der næsten ikke var to, der var ens, og var de forskellige fra ”fødselen”, blev forskellene ikke mindre med alderen, hvor de tilsyneladende blev holdt i live efter de forhåndenværende søms princip. Derfor skal jeg ikke påstå, at der ikke har været en Mo-er, der så ud som vist på illustrationen, men i det mindste er dens nummer ikke anført.

 Arrangement af hhv. tagkølere og undervognsdele.

. . . .

Tv: Tagkølerarrangementer: Bemærk, at tegningen yderst tv, mrk: I, er det oprindelige arran- gement (Mo 553-599), og er måske næppe aktuelt i dette tilfælde. Tegningen mrk: II , er vel den i dette tilfælde aktuelle tegning (Mo 1953-1999), medens tegning III er placeringen på Mo 1801-90.

Th: Arrangement af undervognsdele: Tegningen består også her af to dele, nemlig en opmåling af Mo 1986 og alm. ”standard” for en Mo 1800-vogn. DET SKAL HER BEMÆRKES, at de underste tegninger af delenes placering på vognene er SET NEDEFRA, altså som man ser det, når man arbejder med modellen på arbejdsbordet. Det kan virke meget forvirrende, når man blot betragter tegningen og evt. sammenligner med fotos, men er til gengæld en fordel, når man bygger på modellen.
Tegningerne bringes i deres helhed (dvs. med begge Mo-vognstyper) af hensyn til modelbyggere, med andre ønsker end ovennævnte, eller måske selvbyggere.

Tagkøler-arrangement

Ovenfor viste tegning viser -som nævnt- tre udgaver, den oprindelige udførelse (553 - 599), dvs. inden vognene fik indbygget oliefyret varmekedel (I) ...

Mo 564, Post L, Kbh. Gb, 16.3.1964

Mo 569, Høng, 15. maj 1960.

Mo 571, Lyntoget "Englænderen", på Storebæltsfærgen, maj 1960.

De 10 Mo-vogne (563-572) med 2-akslede motorbogier fik aldrig indbygget oliefyret varmekedel. Derfor kan de her ses med det oprindelige tagkølerarrangement.

Efter indbygningen af varmekedel (1953 - 1999) (II)...

Mo 1976, Ballerup, 11.8.1976.

Mo 1986, Helgoland, sept.1983.

Mo 1991, Orla´s Ophug, Bjerringbro,
... 12. juni 1976.

Den første 500-Mo´er der fik installeret oliefyret varmekedel (allerede i 1950) var Mo 591. Varmekedlen blev imidlertid installeret i den modsatte side af, hvad der senere blev standard, og således kørte den indtil indtil den blev involveret i et uheld ved Bolderslev i december 1960. Herefter flyttedes kedlen til den "normale" side, og den fik samtidig sit nye (ændrede) nummer, 1991.

Også Mo 1994 endte sine dage hos
Orla´s Ophug i Bjerringbro (12. juni 1976) sammen med mange andre gode sager.
I fotografiets forgrund ses også de sidste rester af et damplokomotiv.

Sluttelig udførelsen på vognene 1801-1890 (III)

Mo 1876 på ´den sidste rejse´ til Aarhus og ophugning, --her under ombordsætning på færgen M/F "Dronning Ingrid" sammen med de øvrige sidst benyttede Mo´ere fra "Lille Nord".

(Og skal vi ikke lige i ( ... ) have
et fotografi af de sidste sjællandske Mo´eres afrejse fra Helgoland d. 2. oktober 1984. ME 1529 foran Mo 1885, 1880, 1883, 1876 og 1873.)


Desværre har jeg aldrig haft lejlighed til at fotografere en 500/1900-Mo-er oppefra (eller i det mindste gjorde jeg det ikke / tænkte ikke over, at det skulle blive interessant). Dog henstod en række Mo´ere i Aarhus i juni 1983, men på et spor, hvor det desværre kun var muligt at fotografere et par af dem oppefra, Mo 1951 --som nok er mindre interessant i denne sammenhæng-- og Mo 1999.

Mo 1951, Aarhus 13. juni 1983...

... og en noget ilde tilredt Mo 1999. Begge fotos viser, hvordan man tilsyneladende ikke altid benyttede tegningen, når man arbejdede med rørføringen på vogntaget.

Undervogns-arrangement

Mo 1986, Helgoland, sept. 1983.

De nærmest følgende fotos er alle fra denne side, toiletsiden, af vognene 1986 og 1999 (sidstnævnte henstillet i Aarhus juni 1983).
På dette foto ses: Hjælpeapparatkassen og lidt af den ene hovedluftbeholder.

Hjælpeapparatkasse, Mo 1999.
Lidt af hjælpeapparatkassen ...
den ene hovedluftbeh. ... Mo 1986 ...den ene trykluftkompressor
samt lidt af den anden hovedluftbeholder, på hhv. Mo 1986 og 1999.

Atter hovedluftbeholderen og ...
lidt af den ene trykluftkompressor. Det isolerede rør der ses på dette og flere andre fotos, er dampvarmerøret, der ledte damp fra vognens oliefyrede kedel til dampvarmehanerne på vognens gavle.

Trykluftkompressor, den anden hovedluftbeholder og lidt af denne sides batterikasse. Mo 1986.

Lidt af den anden hovedluftbeh...
og batterikassen.

Som nævnt, er alle ovenstående fotos fra de to vognes toiletside (den side der i begge tilfælde var tilgængelig). Desværre er der ikke så mange fotos fra den modsatte side, kedelsiden.

På dette foto anes lidt af kedel- sidens batterikasse, en lille trykluftbeholder og (bag trinkassen) hjælpeluftbeholderen. Mo 1986.

Den anden trykluftkompressor
ses til venstre efterfulgt af hovedapparatkassen. Mo 1986.

Dette var en "hurtig" tur rundt om undervognsarrangementerne på Mo-erne 1986 og 1999, og mon ikke disse billeder -i det store og hele- er dækkende for -mindst- de sidst leverede 500-vogne, dvs. 581-599 (senere 1981-1999).
---

Nærfoto af trykluftkompressor.
Her er ganske vist tale om en kompressor på Mo 1883, men da kompressorerne var ens på alle typer, skulle det ikke gøre nogen forskel.

Reguleringsmotorer, Mo 1883.
2 sådanne reguleringsmotorer sad også under vognbunden på 500/1900-Mo-erne, men -stort set- inde midt under vognbunden, og dermed nærmest umulige at fotografere (ordentligt).

--------

Fremstilling i model

Ser vi nu på Mo-erne i model, må jeg formode, at en del af undervognsudstyret bliver "listet" af vognbunden på den indkøbte 1800-vogn og evt. forsøgt genbugt på 1900-vognen.
Imidlertid kan måske ikke alle delene fås af vognbunden i en sådan stand, at de kan genbruges på den ændrede model ! ? ! ? ! ? Jeg vil derfor vise nogle fotos af delene på mine to ovenfor nævnte hjemmebyggede Mo-ere i håb om, at disse fotografier kan give lidt inspiration til, hvordan man evt. selv kan fremstille de manglende dele.

Tagkølere

Umiddelbart skulle tagkølerne formentlig være nemme at liste af vogntaget, og derfor ikke være nødvendige at erstatte af hjemmelavede. Skulle en enkelt køler eller to gå i stykker, vil man alligevel næppe selv kunne fremstille en sådan køler, uden at det tydeligt vil kunne ses. De viste fotos er derfor nærmest beregnet på evt. hjemmebygning af samtlige kølere til en vogn, og måske lige for at vise, at man kan lave dem selv. Husk iøvrigt, at de også kan købes løse i hobbyforretningerne (evt. i sæt af 11 stk, svarende til forbruget til een Mo´er).

Byggeprincip for tagkølere.
Underst en plade med kølerens yderdimensioner (ca. 0,5-0,7 mm tyk). Ovenpå denne loddes to enkeltplader i den halve længde, men samme tykkelse (enkeltplader fordi de er nemmere at få til at følge den underliggende plade, dvs. få samme vinkel som den underste plade). Sluttelig loddes 6 stk. o,7 mm kobbertråd på øverst for at give illusionen af rør. Vandkamrene for enderne af kølerne bukkes i f. eks. dåseblik, idet man stikker et stykke o,7 mm tråd ind i "kammeret" inden man bukker blikstykket sammen, og igen trækker trådstykket ud. Gøres det således, kan tagkølerne siden hen trækkes på "kølerrørene", som perler på en snor.

Arrangement af kølerrør omkring luftindsugningen til og udstødningen fra dieselmotorerne. Enderne af trådstykkerne (o,7 mm) er stukket gennem huller i taget, og loddes fast nedenunder.

Arrangement over tagmidte.
Ingen tvivl om, at Heljans tagkølere er meget flottere.

Undervognsudstyr

Diverse undervognsudstyr, trykluftbeholdere, reguleringsmotorer, trykluftkompressorer og ophæng dertil. Alt er fremstillet af genbrugsdele, dåseblik, søm, installationstråd, stangmessing m.v. (For ikke at få vrøvl med "Den kongelige Mønt", skal jeg dog lige bemærke, at 5-øren ikke er hjemmelavet).
Luftbeh. og reguleringsmotorer.

Akkumulatorkasser fremst. af dåseblik.
Inden lukningen af kasserne er disse fyldt med diverse bly, tin eller andet i småstykker for at gíve den færdige vogn vægt.

Tiden er kommet, hvor delene skal monteres på de næsten færdige vognkasser... hvorefter resultatet så således ud.

Det færdige resultat

Selv om det egentlige emne -ombygningen af en Heljan 1800-Mo´er til en 1900-Mo´er egentlig er afsluttet, vil jeg dog lige afslutte her med at par fotos af den ene af mine færdige vogne.

Egentlig var vognen vist ret pæn,
men så blev den patineret (vejrbidt), og det pyntede vist ikke ligefrem på resultatet. Måske må jeg endnu en gang erkende, at man kan ødelægge meget på en nydelig model, ved en dårlig bemaling (eller som i dette tilfælde: En fejlslået patinering).

 

Detail-fotos af DSB-litra Mo (Helgoland Maskindepot  1983).

 

 . . . . . . . .  

 

DSB Mo 1880 ---^ ---v . . . . . . . . . . . . . . . og . . . . . . . . . . . . . . . . . Mo 1885.  ---^  Mdt.Helgoland.   --   11. maj  1983.

 

 

 - - -

 

 

 

 

Tv: To såkaldte reguleringsmotorer og lidt af maskinbogien th.  DSB Mo 1880. Mdt.Helgoland.  --  11. maj 1983.

 

 

 

 

Maskinbogien, DSB Mo 1880.  Mdt. Helgoland.   --   11. maj 1983.

 

 

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

Begyndelsen til bogiesiderne (til [bane-]motorbogien). Dåseblik, kobbertråd, diverse småsøm,
bronce-dørtætningsliste og kobbertråd vundet op som skruefjedre (beklageligvis snoet avedom).

 

 

 - - -

 

 

Den færdige motorbogie (dog endnu umalet).

 

 

 

 

 

Så nåede vi så langt ...... ------------------
At jeg så kan undre mig over, at nogen kan drømme om at ombygge en 1800-Mo´er til en 1900-Mo´er, ja –det er en anden sag. Det må vist kræve rigeligt med både 10-sek.lim og plasticpadding ! Skulle en eller flere af "sidens" læsere benytte sig af det illustrerede / skrevne, og have glæde af det, hører jeg da gerne derom Og sluttelig vil jeg da håbe på, at vi får nogle fotos at se af et eller flere af de ombyggede eksemplarer. -----------------

Litteratur:

Tidsskriftartikler.

"TEMAHÆFTE 1. - Mo-motorvognene". Jens Bruun-Petersen, UK-modellers Forlag, 1983, ISBN 87-88485-00-5.

”Den forkætrede Mo-vogn.” 1 – 2 Artikler af Torben Andersen og Hans Nygaard-Jensen i tidsskriftet ”Lokomotivet” nr. 64 og 66.

”Toget over alle tog.” Artikel af Jens Bruun-Petersen i tidsskriftet ”banen” nr. 61.

”Ledningsvogne til brug for tog fremført af Mp/Mo/Mk-Fk typen.” Artikel af Steffen Dresler i Jernbanemuseets venner´s årsskrift 2000.
"Mo - Fra lyntig til godstog" af  Hans Gerner Christiansen.  Forlaget "banen",  2002.  ISBN 87 989063-0-5 Temahæfte 1 - "MO-motorvognene".  Jens Bruun-Petersen. UK-modellers Forlag, 1983.   ISBN 87-88485-00-5

Herudover er Mo-vognene omtalt i flere andre bøger, f. eks. ”bane bøger”s ”Lyntog”, 1985, ”Personvognsmateriellets historie”, 1986 ”Godsvognsmateriellets historie”, 1993 ”Styrevognstog”, 1995 ”45 år med damp og diesel 1943 -1988”, 2000, og ”Internationale tog via Øresund”, 2000 --------- 

På "Nettet"

Hjemmeside om: "Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne." v/ Tommy Nilsson.

 

- o 0 o -

---