Dagligt liv i Svebølle By.

Som nævnt i indledningen blev jeg anbefalet at, hvis jeg ville spise ”på pension”, kunne jeg trygt henvende mig i fru Frederiksens´s viktualieforretning lige overfor stationen. Der var der et lille spisested i forretningens bag-/sidelokale.

Byens store købmandsgård / isenkram m. meget mere, Kaalund, i den store bygnings højre halvdel.  Til venstre, med indgang i den lille bue-åbning: Fru Frederiksens viktualieforretning med bespisningslokalet yderst til venstre.

(Fru Frederiksens fulde navn var: Anne Marie Frederiksen, født 1899. Pensionatet blev lukket  sammen med forretningen i 1961.)

Foto: Ca. 1950. Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Her mødtes byens ungkarle to-tre gange om dagen for at indtage deres hhv. morgen- middags- eller aftensmad. Lokalet var ikke stort, og uden egentlig udsmykning. Man bænkedes -efterhånden som man indfandt sig- om et stort firkantet bord midt i lokalet. Her gik snakken så om alt mellem himmel og jord samt om alt og alle i byen. Stort set intet gik flokkens ”næse” forbi. Det den ene ikke så, det så den anden. Det den anden ikke hørte, det hørte den tredje, og så fremdeles ! ! !

De ca. 10 -12 ungkarle udgjorde et skønsomt udvalg af befolkningen: To brødre, i daglig tale kaldet ”Fiskeberg” (kørte rundt i byen med en lille mobil fiskeforretning i sin varevogn, hvorfra han forsynede byens indbyggere med frisk fisk) og ”Træberg”  -ansat på Trævarefabrikken (deres rigtige borgerlige efternavn er udeladt her).  En kommis fra hhv. ”BRUGSEN” og en fra den store købmandsforretning / Købmandsgård, Kaalund. Byens taxavognmand *) (der --med let fordrejet stemme-- ofte ringede til stationen, for at høre, hvad fire retur til Holbæk eller Kalundborg kostede. Med den oplysning kunne han tilbyde en kørsel, der var -måske- lidt billigere [han tænkte vist ikke på, at vi elever sagtens kunne genkende stemmen, trods fordrejningen]), en chauffør fra det store vognmandsfirma Johs. Rasmussen, en mejerist (fra mejeriet, der lå næsten lige bag Svebølle Kro, hvor han i øvrigt boede i et lejet værelse). Der var den unge automekaniker, der fortalte om den ældre dame, der troligt kom een gang hvert år, for at få efterset sin bil. Hvad gjorde de så ved den på værkstedet. De kørte en tur til Holbæk og retur, med "sømmet i bund", for nu skulle motoren rigtig blæses igennem. Damen kom og hentede sin "nyreparerede bil", --og var glad til ! ! !  Hertil endnu et par stykker, som åbenbart ikke har efterladt et lige så stort indtryk.   --   Nåhh, jahh, --så var der de to elever fra banen, og: I døråbningen mellem forretningslokalet og spiselokalet stod  -når der ikke var kunder-  den unge pige, der ekspederede i forretningen. Hun lyttede nok, men kunne bestemt også give sine bidrag. 

Johh, --der skete ikke meget i byen, uden det blev registreret her ! ! !

I øvrigt var fru Frederiksens lille spisested et ganske udmærket madsted. Her kunne der bestemt ikke klages på noget, --langt bedre end  f. eks. det sted, hvor jeg kom til at spise de efterfølgende 15 måneder i Sorø.

 

Se / hør mere her:

På arkivets hjemmeside www.bjergstedarkiv.dk  ( http://bjergstedarkiv.dk/?p=3994 )  kan man høre Mogens Frederiksen (fru Frederiksens søn) fortælle om pensionatet under det indlæg, der betegnes "Arkivernes dag 2015").

*)  Her er også lidt skrift og tale om taxavognmanden, der senere blev "verdens ældste taxavognmand", Jens Chr. Petersen, idet han kørte taxa i Svebølleområdet helt til han blev 90 år.

Svebølle med stationen på tværs i baggrunden.  Ca. 1915.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Den lille købmandsforretning på den endnu ikke-asfalterede Jernbanevej. Købmandsforretningen blev senere til BRUGSEN i Svebølle.  ---  Som det var skik dengang, står købmanden i døren.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Jernbanevej, set mod stationen, (der ses i baggrunden, på tværs af vejen). Yderst til venstre for BRUGSEN ses et lille hjørne af skrædderm. Viggo Rasmussens hus.  Lidt længere nede ad vejen, bag det hvide stakit i højre side, lå kroen.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

I en lille sidebygning til skræddermesterens hus (bag hjørnet som ses ovenstående) boede ”Skomageren”. Han havde lejet et mindre værelse i tilbygningen. Det var vist længe siden, at han havde ordnet skotøj, men ”snakketøjet” fejlede ikke noget. Han virkede altid glad, når eleven kikkede ind til en lille sludder, og så havde han en lille brændeovn (Morsø, en af dem med det lille egern), så der var dejlig varmt i den kolde årstid. Det var der -som nævnt- ikke på elevens eget værelse.

Hjørnet, set den modsatte vej, med tilbygningen inde til højre for indgangsdøren.

 

Skrædderm. Vg. Rasmussens lille hund, "Stumpe", en lille logrende ven, der ofte kom på besøg på elevens værelse.

 

Tatol, Jernbanevej.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Mindevej set fra Parcelvej mod nord / Banelinien.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Samme udsigt i 2011.

Vender man sig 180 grader, ser man op ad . . .

Skolevej, der fører til Svebølle gamle skole.    ^---v

Fotos 26. november 2011: Flemming Paulsen.

 

Det var ikke nemt at komme uset ud af byen på anden måde end i egen bil. Hvis ikke taxachaufføren så noget, blev det evt. set på stationen. Hvad ikke ”Fiskeberg” så eller hørte på sin ”fisketur”, det så eller hørte ”Træberg” på Trævarefabrikken. Kommisserne vidste alt om indbyggernes/kundernes indkøb –i det mindste, når de blev foretaget i byen. Også en chauffør hos byens -allerede dengang- store vognmandsfirma Johs. Rasmussen, spiste der, så også dér var man dækket ind. Ekspeditricen i viktualieforretningen -der også stod for en del af madlavningen-, eller måske fru Frederiksen selv, kunne også give sit bidrag til ”underholdningen” fra pladsen i døråbningen mellem forretningen og spiselokalet. Her holdt de meget til ved spisetid. Joohh, snakken gik. Dog mener jeg at huske, at vi elever fra banen holdt ”rimelig lav profil”. Først og fremmest havde vi jo tavshedspligt med ting vi erfarede i tjenesten, men nok så meget fordi vi -trods alt- aldrig kom rigtigt ind i byens liv, førend vi skulle videre til den næste station.

Ganske specielt var nok forholdet omkring taxachaufføren, idet han jævnligt ringede til stationen, og -med let fordrejet stemme- spurgte om prisen på 4 dobbeltbilletter til Holbæk  (eller lign.). Når en af hans kunder spurgte ham om en pris på en kørsel, måtte han lige stemme prisen af  med stationen, så han var sikker på at være bedst eller billigst. Jeg blev aldrig klar over, om han virkelig regnede med, at vi ikke kunne genkende stemmen ! ! !

Mejeristen havde langtidslejet et værelse på Kroen, hvor han vis også kom en del i krolokalet. Her blev han ”rimelig godt” orienteret om livet dér, og hvem der havde sin gang i krostuen. Det var jo tiden lige under og efter russernes besættelse af Ungarn, et forhold der satte sit aftryk på dollarens pris, på oliens pris og dermed på prisen for opvarmning. Det fortalte han jævnligt om, idet han som logerende på kroen ofte følte temperaturen i værelset så kold, at han -hvis han trængte til lidt varme- måtte åbne et vindue til det fri, ”og stikke hænderne ud af vinduet for at få lidt varme”, som han sagde.

Medens vi er ved Kroen. Én gang om måneden var der omrejsende biograf i kroens store sal. I løbet af den pågældende dag blev kroens beholdning af træbænke stillet op på rad og række, og på tværs af salen. Omkring forestillingens begyndelse strømmede tilskuerne til, og gav den ene krone, som forestillingen kostede pr. person, --over hele salen. Samtidigt var der et sparsomt udsalg af diverse slik hos billetsælgeren.

Et stykke inde i salen, stod der et stort ”stativ” med filmapparatet øverst, og med et par enorme filmspoler den ene spole -med film- var sat på apparatet og klar til afspilning, når publikum var på plads, medens den anden, optagerspolen endnu var tom.  På en hylde under apparatet lå et par store ”blikdåser”, med den resterende del af filmen, der ikke var plads til på den første spole. Et par gange i løbet af aftenen løb spolerne ud. Så måtte lyset tændes, indtil der var kommet en ny spole på apparatet. Dette var samtidig "signalet" til, at sliksalget gik i gang igen - sikkert en ikke uvæsentlig del af aftenens indtjening.  Når den næste filmspole var parat, og sliksalget var ved at gå i stå, kunne lyset slukkes og fremvisningen fortsættes. Det var heller ikke ualmindelig, at filmen knækkede (eller var den allerede knækket i forvejen, og så havde den tidligere fremviser bare spolet den op på rullen, uden at splejse den sammen ??? Det var noget der vis tit skete).  Når forestillingen var forbi, og publikum havde forladt  salen, kunne oprydningen påbegyndes.

Som født og opvokset i København var det lidt af en oplevelse. Ganske vist var der i byen biografer i alle ”klasser” med inventar fra de mest primitive (men dog faststående) træbænke til de aller fineste røde plyssæder og orgelmusik inden forestillingen, og alle med faste spillesteder og –tider.

Andespil og/eller Banko blev der også jævnligt afholdt i kroens store sal.  Jeg var med en enkelt gang, men ”det var ikke rigtig mig”, som det vist hedder på nu-dansk.

Nogenlunde skråt overfor Kroen lå et lille hus hvori Viskinde-Aunsø Sparekasse havde deres Svebølle-filial. To-mandsbetjening i de få dagtimer, der var åbent. En ældre mand som kasserer med en yngre dame ved sin side tog imod overskudet af lønnen, og ”tegnede” beløbet ind i bankbogen, hvis noteringer skulle være forsynet med to underskrifter, for at være gyldige.  De smilte altid så venligt, når man gæstede sparekassen, --noget helt andet end vore dages Dankort-automater, -der er ikke mange smil at hente.

Nå, --en af grundene til smilene var måske, at jeg som københavner havde åbnet min bankkonto med "mærke", en kontoform man vel dårligt kender i vore dage. Egentlig en ganske almindelig konto, men ...  En almindelig gammeldags bankbog var jo en slags ihændehaverpapir - havde man bankbogen og kontohaverens navn, kunne man uden videre hæve penge fra kontoen.  Dette var ligesom ikke tilstrækkeligt i en større by med masser af lomme- og indbrudstyve. Derfor kunne man sikre sig mod uønskede hævninger på kontoen gennem et "mærke", -et ord som man så måtte huske og opgive -ellers var der ingen penge at få.  Hvis jeg ikke opgav dette mærke, blev jeg venligt smilende bedt om mærket, -opgav det, og fik mine penge.

Smilene kom nok i høj grad, fordi det foregik i en lille fredelig nordvest-sjællandsk landsby, hvor mange familier end ikke låsede deres dør om natten ! ! !

I en anden villa ca. skråt overfor Kroen boede en -vist forhenværende- cykelhandler. Der var ikke cykelforretning mere, nu samlede han bare på cykler. Det gjorde han til gengæld så effektivt, at der var gamle cykler fra gulv til loft i alle rum. Når man gik forbi huset, der lå helt ude ved fortovet, kunne man ikke undgå at se de mange cykler, der fyldte så meget, at der kun var en smal gang fra rum til rum i hele stueetagen. Ved mit besøg i Svebølle i efteråret 2001, så jeg efter villaen, bl. a. for at se, om den stadig var fuld af cykler. Det var den ikke, -den var helt væk,  -hvad der så end er sket.

(Ak ja, de samlere. Senere skulle man selv blive én af dem, men endnu rammer mine effekter da ikke loftet.)

Jernbanevej:

Til venstre: Hjørnet af Kaalunds Købmandsgård til højre en ejendom med "skiftende forretninger".  Det gule hus derefter indeholdt den omtalte "cykelforretning".

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Hvad kan en elev ved banen ellers få tiden til at gå med i en by som Svebølle, -med biograf én gang om måneden.  Han kan selvfølgelig læse på sine lektier, hvilket han da også gjorde, men …  Radio og fjernsyn var ganske vist opfundet, men radioer var ikke så transportable som i vore dage, og fjernsyn bestemt ikke hvermandseje. Der var vist ikke fjernsyn i hjemmet, hvor jeg boede -jeg så da i det mindste ikke noget til det- og der var ikke på Kroen, hvor jeg i øvrigt ikke har været mere end een gang, da mine forældre besøgte mig, og vi spiste dér.

 Man kunne gå en tur i den nærmeste omegn, naturen / skoven:

 

Svebølle Centralskole --  1956 . . .

. . . og 1990.

Begge fotos: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Østlige del af Svebølle by, set fra nederste stykke af rampen mod broen for omfartsvejen.

Det hvide hus i højre side er boligen for direktøren ved Øresø Fabrik.  Det lille dobbelthus, med to skorstene, i venstre side, er tjenestboligen for stationens personale, på dette tidspunkt trafikekspedienten ! ! !

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Udsigt fra Højbjerg mod øst,  mod den ny Aunsø Kirke, der ligger nogenlunde midt i billedet.

På farvebilledet nedenfor, ses kirken noget til venstre.

Bevoksningen er helt anderledes i  2011, og der var ved skiltning advaret om jagt i området på dagen for optagelsen af farvefotoet, så der var ikke mulighed for at finde præcis stedet for den gamle optagelse.

Farvefoto: Flemming Paulsen.  --  26. november 2011.

 

Svebølle stationsby set fra det sydøstlige hjørne. Udsigt mod vest fra Højbjerg. Det lyse tag er Svebølle-Hallens tag.  Lidt til højre for dette tag kan man netop ane taget på Svebølle Centralskole, der blev bygget omkring 1954.

 

Næsten samme udsigt.   --  26. november 2011.

Farvefoto: Flemming Paulsen.

 

Herover ses direktørboligen for Øresø Fabrik lige netop, aller yderst til højre over skæringen mellem jernbanen og omfartsvejen, lige over spidsen i >.  Stationen anes som en sort firkant, og skråt over ses den grusbelagte, hvide, udvidelse af læssevejen med vejerboden.  Lige over stationsbygningen ses nogle af de "faste" TH-vogne, her 4½ TH-vogn med læs.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Den store ejendon nederst til højre, Svebøllegavn, er hovedsæde for den store vognmandsforretning, Johs. Rasmussen, Svebølle, hvis mange last-, tank- og andre vogne ses næsten altid og alle steder.

 

Johs. Rasmussens vognmandsforretning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johs. Rasmussens vognpark,

ca. 1956.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F. eks. stod jeg en dag i april 2004 -i Vermlandsgade i København-  og skulle netop til at tage et billede af et af den nedlagte Amagerbanes sidste små sporstykker, da jeg -ud af øjenkrogen- fornemmede, at et stort køretøj var på vej ind i billedfeltet.  Det skulle ikke med ! ! !

Da jeg så, hvad det var -en Johs. Rasmussen, Svebølle-vogn, fra den lille stationsby ved Kalundborg, hvor jeg begyndte som trafikelev ved DSB i 1956- "skød" jeg alligevel ! ! !

 

  

Johs. Rasmussen, Svebølle, Vermlandsgade, april 2004.

 

 

Samme udsigt som ovenstående ???

 

Smedemester A.P. Andersen, Svebølle.

Smedemester A.P. Andersen stammede fra Svinninge, og er her i arbejde på Svinningegaard ca. 1912.    
Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Stenarbejdere i Dejvad grusgrav ca. 1920.    Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Smedens værksted på Mindevej.    Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

  

Tv:  Johannes Andersen arbejder ved ambolten på Mindevej.
Th:  Fremstilling og afprøvning af grussorteringsmaskine på Mindevej i Svebølle.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Løgtved grusgrav m. grussorteringsmaskine (rundsorterer).    Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Tak til Peter Malle Andersen og Flemming Paulsen, Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Se endvidere / få hele "historien":  http://www.e-pages.dk/nordvest/224/57 og http://www.e-pages.dk/nordvest/242/10

 

 

 

Tørv i Svebølle.   --   Ca. 1940-45.

Svebølle ca. 1970.  Bemærk vejen nord/syd, vinkelret på jernbanen, lige midt gennem Svebølle by - Mindevej.
Kort: Geodætisk Institut / arkiv: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Smedemester A.P. Andersen´s . . . 

 . . . smedeværksted på Mindevej.     Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Det kunne være nærmest umuligt at passere vejen, når smedemesteren skulle afprøve en ny maskine ! ! !
Tørvemaskine afprøves på Mindevej i Svebølle.   (Så der er da også lidt spor i "Dagens fotos" i dag.) 

Bemærk i øvrigt: Mellem maskinen og teglstensvillaen/telefonmasten anes træerne langs banelinien modsat stationsbygningen.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

   

Fødeanlæg til tørvepresser  ca.1942. . . . . . . . . . . . .  Smedemester A.P. Andersen i 1940-erne.

Fotos: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Tak til Peter Malle Andersen og Flemming Paulsen, Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Se endvidere:  http://www.e-pages.dk/nordvest/224/57  og   http://www.e-pages.dk/nordvest/242/10

 

 

Skoven

. . . og skoven i dette sydøstlige hjørne.  -  December 1956.

 

Alt i alt et herligt sted for en "københavner-dreng med "S"" at tilbringe sin elevtid.  Det ophold gjorde virkelig et stort indtryk.

 

 

Svebølle 2001

 

Jernbanevej, -set fra skræddermester Vg. Rasmussens (fhv.) hus mod stationen, der endnu ligger for enden af vejen.

 

 

Allerede i 1956 stod der et transformatortårn / en transformator-station, NVE 292, på Vinkelvej.  Den ville jeg også lige se til - om den var der endnu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak til:  Flemming Paulsen:   Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv

 

 

 

 

- o 0 o -

 

 

 

---