Tak til Dines Bogø.

-  -

21. november 2020.

Amagerbanen.

Havnebane i Dragør.

Sporplan for Dragør station i 1907.   Projekttegning.                              Dragør havn   ---->

Allerede i forbindelse med åbning af jernbanen i 1907, havde man planlagt en havnebane fra Dragør Station til Dragør Havn foran Strandhotellet.  Arealet til havnebanen blev eksproprieret, og -i det mindste- nogle forberedende arbejder blev udført !

Dragør havnebane.  Projekt, 1907.

Der blev aldrig lagt spor, men helt op til nutiden  -måske endnu ?- kunne / kan man finde de gamle afsætningspæle, der i sin tid angav sporets forløb mod havnen, i området omkring Løkkestien.

Afsætningspæl ved Løkkestien i Dragør.   Arkiv:  Dines Bogø.

Efterfølgende så man flere gange på projektet.   I 1918 tillader man foreningen ”Dragørs Fremme”, at de anlægger en spadseresti langs stranden på noget af det areal, hvor havnebanen evt. skal anlægges.   Stien skal dog nedlægges, hvis man beslutter at anlægge havnebanen.

Flere større gartnerfirmaer havde ønsket, at kunne sende grøntsager til Sverige via havnesporet og videre med fragtskib.

Dragør.  Stationspladsen.   --   7. august 2012.

I baggrunden til højre ses Dragør Rådhus, der skulle have haft havnesporet som "nabo" på dets ene (venstre) side i forhold til billedet.

I vore dage er det Dragørs lokalarkiv.

Dragør Rådhus / Lokalarkiv.   --   7. august 2012.

Dragør.  Lige "henne om hjørnet":  1½-miil-sten fra København (Amagerport).

7. august 2012.

Tak til Dines Bogø, Dragør,   https://www.sydamager.dk/   for bistand med både tekster og fotos.

-  -

18. november 2020.

Amagerbanen.

Dragør stationsbygning i nyere tid.

Dragør gamle stationsbygning - nu (2015) "Sparekassen Sjælland".  ^---vv   11. juni 2015.

Set fra Linde Allé.   --   11. juni 2015.   ---^

Bygningen er her overtaget af Sparekassen Sjælland.   --   11. juni 2015.

(I vore dage (2020) "Sparekassen Sjælland-Fyn".)

"På Stationspladsen i Dragør finder du din lokale sparekasse. I Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Dragør vil du som kunde møde et kompetent hold af rådgivere, som prioriterer det nære og lokale. Vi vil Dragør, og vi er aktivt med til at støtte byens udvikling og lokale liv."

Den forhenværende perromfacade.   --   11. juni 2015.   ^---v

Dragør gamle stationsbygning - nu (1915) Sparekassen Sjælland.   --   11. juni 2015.

-  -

17. november 2020.

Amagerbanen.

Dragør station i nyere tid.

Dragør station. Stationspladsen.   --   7. august 2012.   ^---vv

Den forhenværende perronfacade.   ^---v      --   7. august 2012. 

Stationspladsen med nutidens busser.   ^---vv     --   7. august 2012. 

Stationspladsen med nutidens busser.     --   7. august 2012. 

-  -

16. november 2020.

Amagerbanen.

Vandtårnet i Dragør.

Vandtaarnet, Dragør.   ^---vv   
Foto: H.J. Brask.  Arkiv: Rob. P. Larsen, Dragør.

Tak til:  Dines Bogø,  H. J. Brask. og  Rob. P. Larsen, alle Dragør.

-  -

15. november 2020.

Amagerbanen.

Vandtårnet i Dragør.

Dragør,  vandtårnet.   Tegnet efter fotos og optælling af mursten.

Eet vandtårn . . .      to farvesammensætninger ! ! !

1-87-model af vandtaarnet i Dragør.   ^---vv

De to tårne er fremstillet med ca. 30 års mellemrum  --  der kan ske meget på 30 år   ! ! !

Som nævnt er de to tårne fremstillet efter mine fotografier fra maj 1957 og optælling af mursten 22 x 5,5 cm / 23 x 6,5 cm med fuger)

Det gælder her, som andetsteds nævnt, at dengang var det ikke til at fremskaffe tegninger af den slags  --  der var simpelthen ingen forståelse for den slags "pjat".  Unødig indblanding i sådanne sager (og "nettet" var -som bekendt- ikke opfundet endnu).

Det hjalp en del på det (foråret 1957), da Danmarks Radio - TV sendte deres dengang nye række 10.000-kroners quis´er:  "Kvit eller dobbelt" lørdag aften.  Her fik "man" pludselig øje på mange almindelige menneskers mærkelige fritidsbeskæftigelser, jernbaner (senere sporvogne), sommerfugle o.m.a.   En dengang ukendt mand, Kaj Mose Nielsen, stillede op i emnet "Jernbaner" og vandt de 10.000 kroner.   Nu blev det pludselig accepteret, at man kunne interessere sig seriøst i den slags.   Vi mærkede det tydeligt og talte meget om det i Dansk Modeljernbane Klub (DMJK).  Der blev en helt anden forståelse for den slags, og en cigar mens man talte om det, skadede jo heller ikke.

Nå - det var billederne:  Optaget som sort/hvid optagelser (farvefilm var opfundet, men hundedyre for en nyansat trafikelev  --  så det blev sort/hvid.    Skønt maj måned, var vejret ikke for godt den dag i 1957, da jeg havde fri fra arbejdet på Sorø station.  Gråt og trist.   

Billederne blev optaget, fremkaldt/kopieret og sat i album.

Der skulle gå flere år, førend modelbygning af tårnet blev aktuelt.  Da havde jeg glemt alt om farver, og tårnet var revet ned forlængst.  "Problemet" var dog ikke større end: Jeg havde jo billederne, og det lyse tårn (midterdelen) var naturligvius lyse beton-sten, som alle banens mindre stationsbygninger, med underdel af røde sten ca. 1 m op (til under vinduerne).

Således blev det.

Der skulle gå ca 30 år, og interessen for (også) jernbaner, var blevet en helt anden. Nu fik jeg -af en lokalkendt- at vide, at tårnets midterdel i sin tid var bygget af gule mursten.  --  På den igen.

Byggematerialer.         1975-76   ---^                                                            2006   ---^

1975/76:

Jeg var meget betaget af de mange nye, flotte plastikbygninger (samlesæt), der var fremkommet fra firmaet HELJAN.  Flotte og skarpe støbninger.  Tænk, om man selv kunne lave noget tilsvarende ved de ønskede bygninger, der ikke kunne købes.

En tanke opstod og blev afprøvet:   En håndvarm, blød klump modellervoks blev presset ned over en HELJAN bygningsgavl, lidt større end den ønskede murflade.  Gavlen og modellervokset blev skilt ad, og der blev hældt et lag hvid trælim ud over den murstensprægede voks og glattet pænt ud.  Når det var tørt, kunne det  limes på karton og klippes/skæres ud i den ønskede facon.   Tagets tagsten (og døre/vinduer) blev fremstillet på samme måde. 

Lidt hvid gibs var blandet i limen, for at sikre, at den færdige farve ville være gråhvid og ikke -næsten- gennemsigtig, som limen ellers blev.

2006. 

Tårnets "krop" blev udsavet i småstykker af appelsinkasse-krydsfinér og limet sammen.  Nu var der fremkommet mange forskellige udgaver af murstenspapir, også gult papir, som det nu skulle være, og papiret blev limet på, på vanlig vis.

Taget her, er fremstillet af småbølget bølgepap, ridset på tværs af bølgerne.

-  -

14. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør remise og vandtårn.   --   maj 1957.   ^---vv

Vandtårnet, Dragør, set mod vest / køreretning mod Amagerbro.   --   Maj 1957.

Dragør.  --   1935.    Foto/arkiv: Søren Arnbo.

-  -

14. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør station,  Stationspladsen.   --   Juli 1979.

Dragør st, Stationspladsen.   --   15.august 1971.

Dragør stationsbygning.   --   1957.  Foto. Dragør postkontor ?.

AB-bænkevogne.  Dragør.  --    Ca. 1910.

-  -

12. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

5766-EVP.AB Dragoer, stationspladsen, 20.8.2001.jpg

Dragør station,  stationspladsen,  set fra Linde Allé.   --   20. august 2001.

Dragør station.   --   1924.     Foto.  Rutherford.

5777-79-AB Dragoer,.jpg

11. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

11. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

Dragør station, perronfacaden, set mod sydøst / mod Dragør gamle bydel.  --    Maj 1957.

Dragør station, perronfacaden, set mod sydvest.  --    Maj 1957.

Dragør station,  stationspladsen, set mod nordvest / Amagerbro / København.   --   15. august 1971.

Dragør station,  stationspladsen, set fra Linde Allé.   --   15. august 1971.

Dragør station - den forhenværende perronfacade / gavlen mod øst / Øresind, efter postvæsenets overtagelse.   --   15. august 1971. 

Dragør.  Stationspladsen.   --   Juli 1979.

9. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør stationsskilt.   --   Maj 1957.

Dragør sporplan,   --   som jeg så den maj 1957.

Dragør station,  indkørselsterræn mod vest (Amagerbro), maj 1957.

Dragør station,  terræn mod øst.   --   Maj 1957.

Dragør station, set mod øst.   --   Maj 1957.

Dragør station,  vejfacaden set mod VNV.   --   Maj 1957.

-  -

8. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

En ad de første "sider", jeg i sin tid lagde op på min nye hjemmeside (ca. 2003) var Amagerbanen.

Dengang var den slags totalt nyt for mig, meeeeen - det var det også for mange af sidens "seere".  Utroligt mange "kørte" dengang med såkaldte modems. Jeg kender dem ikke nærmere -brugte dem også selv- men det tog utrolig lang tid, at nedtage billederne til sin skærm, og jo større billeder, jo længere tid.   "Sider" på over 10-15 billeder, og der var "seerstorm" næste dag.  "Siderne" var alt for store  --  lav små "klikbare" billeder  --  det er hurtigere, og så klikker vi selv på de billeder vi ønsker at se.

Dette var imidlertid ikke mig  --  billederne skulle vises straks i fuld størrelse med diverse tekster.  Til gengæld blev billederne ikke så store.

Tiden gik, og ganske roligt blev forholdene bedre og bedre.  De yngste seere kan næppe forestille sig dette i vore dage.  "Klik", og man kan se hele verden  --  og det bliver sikkert meget "værre", som tiden og teknikken vinder frem.   Godt, at det ikke bliver mit "problem"  -  det sætter naturen en stopper for.

---------------------

Amagerbanen var -som ovenfor nævnt- en af de første baner, jeg lagde på "nettet", og lige siden har billederne været ret ret små.  Et par forskellige forhold har været årsag til, at jeg vil forsøge at rette op på dette og vise billederne med den nutidige størrelse på siderne  --  800 (evt. 885) pix i bredden.

Det har pint mig i flere år, at disse "småbilleder" stadig lå på min side (herunder også Kalvehavebanen).  I den kommende tid vil jeg forsøge at rette op på dette og udskifte en del af disse småbilleder.  Alt tager tid, og der er mange billeder ! ! !

Dragør.

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

Dragør station.   --   Ca.1907-10.   --   Postkort.

Dragør station.  --   Ca. 1907-10.   --   Postkort.

Dragør,  jernbanekiosken.  --   Ca.1910.   --   Postkort.

Dragør station.   --    Ca. 1910.   --    Postkort.

Dragør station.   --   191x.

Dragør station  --   Udateret postkort.

Dragør station.   --   Udateret postkort.

-  -

1. november 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

"Kahyt-siden", styrbord side (i baggrunden).  Bemærk de 11 små brun-sorte firkanter lige under kanten af mellemdækket -- bjælkeenderne af bjælkerne der bærer dækket og broen m. styrehuset.   Disse bjælker sidder (i virkeligheden) direkte på 11 høje spanter, der bærer den høje del af skibssiden.   *)  --- se nedenfor  ---v

Bemærk også, hvordan disse bjælkeender -især i venstre side af billedet- ikke har samme indbyrdes afstand.  Irriterende for en modelbygger ! ! !   Hvorfor ?

Når man betragter virkelighedens færge (som billedet) ser dette helt rigtigt ud -- sådan er det bare  --  den skinbarlige virkelighed, men . . .    Hvis man som modelbygger bygger sin model således, vil den / de som betragter modellen -ganske naturligt- sige til sig selv: "Den er han godtnok ikke sluppet så heldigt fra  --  der er vist lige "smuttet" et par mål her" ! ! !

Irriterende.

M/F HVALPSUND, Stege Værft.  2016.    ^---v

Foto:  Tommy Nilsson /  

Jernbanehistorisk Forum    --   https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=30387

M/F HVALPSUND, Stege Værft.  2016.       Foto:  Tommy Nilsson /  

Hvert 10-ende år skal disse husbåde havfe en sådan "undervognsbehandling" og kontrol --- for en sikkerheds skyld.

*)

Når man ser det ovenfor viste fotos venstre side, til venstre for den lille dug / det lille klæde, aner man lidt af bordets mørkegrønne bordplade  --  måske ikke lige en typisk bordplade på et "arbejdsbord" !

Bordet er da heller ikke -oprindelig- et egentligt arbejdsbord.  Bordet stammer fra en ventesal på Langelandsbanen.  Det blev købt i 1962 fra Langelandsbanen´s "dødsbo" sammen med fire "firkantede" træstole, tre "almindelige spisebordsstole" og en "lænestol" (med skråt tilbagehældende stoleryg.

Efter banens nedlæggelse sendte jeg et brev til Langelandsbanen, med ønske om at måtte købe et ventesalsbord, tre almindelige ventesalsstole og en af stolene fra jernbanerestauranten på Rudkøbing station  --  restaurantens stole var en smule afvigende fra ventesalenes stole.

Kort efter kom der en fragtgodsforsendelse fra banen indeholdende det  ønskede ventesalsbord, tre stole og en ”lænestol”, men af en helt anden type, end ventet !  Umiddelbart var skuffelsen ”rimelig stor”, men den er dog i årenes løb vendt til glæde, fordi denne ”lænestol” tilsyneladende passer bedre sammen med det øvrige ”møblement”, med banens initial udskåret i ryggen.

Bord og stole, som de blev modtaget fra Langelandsbanen. Tv. ses den omtalte ”lænestol”.
Det lille foto viser rygmærkerne i stoleryggene.

Hvor møblerne har stået ved jeg ikke. De er formentlig blot samlet sammen ved banens nedlæggelse, og sendt til f. eks. Rudkøbing, hvor man vel har taget de nærmeststående ved afsendelsen. Nu står de til gengæld samlet på "mit" værelse og er i daglig brug, --ja, faktisk er hele min samlede hjemmeside skrevet, siddende på en af disse gamle, men "rimeligt hårde" LB-stole.

Min nu afdøde fader sagde mange gange, (når vi dengang sad ved "møblementet" i det lille sommerhus, der dengang lå på stedet, hvor jeg nu bor), at gid bordet kunne tale, og genfortælle lidt af det, som det havde oplevet i årenes løb. Der var sikkert spillet mange spil kort ved det grønne bord i årenes løb.

Udført til banens åbning i 1911, herefter gennemlevet to verdenskrige, en depression i 30´erne, en masse gode som dårlige dage / tider i godt, varmt og tørt vejr, men også i kolde, våde vinterperioder. Dengang kom de rejsende jo ikke lige i sidste øjeblik, og slet ikke dér ude på landet. Jo, --det kunne sikkert have været underholdende at høre disse oplevelser.

I årenes løb -ved Langelandsbanen- er stolene jævnligt blevet ferniseret, lakeret og hvad det nu har heddet i årenes løb. Dette er sket med de til enhver tid aktuelle produkter -gode som dårlige-, hvilket jeg fik et tydeligt bevis på for nogle år siden. Ved et tilfælde havde jeg fået stillet et syltetøjsglas med nogle skruer på "lænestolens" træsæde. Stolen stod på det tidspunkt således, at den ikke var i daglig brug, men alligevel stod glasset der kun i en kort periode. Da jeg herefter flyttede glasset igen, var der det "nydeligste" aftryk i lakken af de små "prikker" nederst under glasset. De var trykket ned i de mange lag af lak, og kan ses den dag i dag, mindst 15-20 år efter.

Der er ikke senere foretaget nogen ”restaurering” af møblerne, der foreløbig skal ”leve” videre med deres mange lag af fernis og lak.

En historie i sig selv.

-  -

31. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

Vogndækket, "indvendig".  Styrbord side   ^---v

Vogndækket, "indvendig".  Bagbord side   ^---vv

Desværre var der ikke meget lys ved dagens udendørs optagelser, og (dybde-)skarpheden blev derefter. 

-  -

30. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

1:87-model af færgen M/F HVALPSUND.

Lige -til højre for- nedenfor trappen til/fra broen og styrehuset, hang en lille rebstige til brug for ombordstigning i refningsmæssig øjemed.   ^---v

(Materialer: The-posesnor og lidt enkeltlagsfiér fra en smøreost-emballage.)

Flere steder -på den virkelige færge- er der lagt dørkplader /    som forstærkning af underlaget eller evt. for at undgå udskridning i tilfælde af glat vejr.

I "de gode gamle dage" var et herligt materiale hertil, det beskyttelsesfolie, der sad på cykellapper, for at hindre udtørring af klæbemidlet. 

Desværre:  Den slags ser man aldrig mere, så der må findes noget andet:  Hals-etiketter fra enkelte ølflasker  --  her Wibroe porter.  Når de bliver "glattet" lidt kan de såmænd godt bruges  --  i mangel af bedre.

Ovenfor viste ølflaske-folie benyttet som dørkplader over maskinrummet.

Normalt er den kun een plade -stort set- midt over maskinrummet, men på HVALPSUND var der tre, anbragt i "H"-facon.  Her var pladerne også rødmalede, passende afslidt af de mange køretøjers dæk.

-  -

28. oktober 2020.

Endnu et "hængeparti"  --  omend et andet af slagsen:

Sallingsundbroen   --   1976.

Den ny Sallingsundbro under opførelse.   --   12. juni 1976.   ^---vv

Den ny Sallingsundbro under opførelse.   --   12. juni 1976.   

Sallingsundbroen fra 1978 er kommet "på mærkerne" (sedlerne).

• Længde: 1.717 meter
• Bredde: 16,7 meter
• Gennemsejlingshøjde: 26 meter
• Gennemsejlingsbredde: 93 meter
• Byggeperiode:  1973 - 1978 
  
• Indvielsesdato: 30. maj 1978
• Bilspor: 2
• Cykelstier: 2
• Fortove: 2

Sallingsundoverfarten / "Pinen og Plagen"   --   1976.

M/F PINEN.  Pinen v. Glyngøre.   --   12. juni 1976.

Bygget hos Søren Larsen & Sønner, Nykøbing Mors.

29,07 mm lang / 7,62 m bred.

På Sallingsund-overfarten fra 1958 til 1978 (nedlæggelsen).  Oplagt i 1978 og ophugget i 1987 (dækket og alt over dette blev fjernet og det tilbageblevne endte "med nunden i vejret" som "kunst" på Islands Brygge i København.

PINEN  --  Islands Brygge   --  Misligholdelse gjorde, at den atter blev fjernet (hugget op) i 2011.

M/F SALLINGSUND (4).  Sallingsundoverfarten.   --   12. juni 1976.   ^---v

1961:  Bygget: Søren Larsen & Sønner, Nykøbimg Mors.
           29,20 mm lang / 7,59 m bred.    10 biler / 78 passagerer.
1971:  Styrehus løftet.  Fri højde løftet fra 3,70 m til 4,10 m.
1978:  HVALPSUND (2).   Nyt styrehus i 1990-erne.   Oplagt 2006.
2012-2014:  Købt og ombygget til husbåd i Københavns havn.

Man aner opklodsningen af broen og dermed styrehuset  ---^    4. september 2003.

-  -

26. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Tømmerup station.

Tømmerup station set mod NV / køreretning mod Amagerbro --->   --   1960.
Foto: Helge Erlandsen.   ^---vv

Tømmerup station set mod syd / køreretning mod Dragør  <---.   --   1960.
Foto: Helge Erlandsen. 

Tømmerup station, "vejfacaden" set mod nord.
Foto:  Helge Erlandsen.

-  -

25. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Øresundsvej.

Øresundsvej st.   --   Optagelsesdato haves ikke pt.

Store Magleby.

Store Magleby st, set mod nord / Amagerbro.   --   14. maj 1957.  Foto: Erling Quaade.

-  -

20. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Syrevej.

Syrevej station.   --   Juni 1960.    Set mod Syd / Kastrup/Dragør.  ---`   og mod VNV

Stationens sydgavl.   --   Juni 1960.   ^---v

Dansk Modeljernbane Klub (DMJK) har arrangeret en særtogstur til Kastrup.  Det er nogle af klubbens medlemmer, der ses på perronen og omkring toget.

Syrevej station set mod S / Kastrup/Dragør.   --   Juni 1960.

Kastrup.

Stationsbygningen med DMJK-særtoget, set mod VNV og et klubmedlem set mod ryggen.      Det var før man "opfandt" begrebet "fotokultur" på særtogsturene.

Juni 1960.

 . . . og set mod Nord  (Amagerbro).   --   Juni 1960.

Kastrup station  --   Juni 1960. 

Det gamle indkørselssignal (stillet på "Stationen ubetjent" [signalmæssigt]).  Bemærk den hvide bemaling af stationsbygningens gavl bag signalet --  en simpel erstatning for en "baggrundsplade" for at gøre signalet mere synligt i dårligt / usigtbart vejr.

Signalvingen er bevaret og befinder sig på Frilandsmuseet (Nationalmuseet) til evt. senere brug (som "tegning" til et par kopier til derværende, genopførte Øresundsvej station  --  hvis den nogensinde bliver færdigbygget ??? ! ! !)

-  -

19. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

En ad de første "sider", jeg i sin tid lagde op på min nye hjemmeside (ca. 2003) var Amagerbanen.

Dengang var den slags totalt nyt for mig, meeeeen - det var det også for mange af sidens "seere".  Utroligt mange "kørte" dengang med såkaldte modems. Jeg kender dem ikke nærmere -brugte dem også selv- men det tog utrolig lang tid, at nedtage billederne til sin skærm, og jo større billeder, jo længere tid.   "Sider" på over 10-15 billeder, og der var "seerstorm" næste dag.  "Siderne" var alt for store  --  lav små "klikbare" billeder  --  det er hurtigere, og så klikker vi selv på de billeder vi ønsker at se.

Dette var imidlertid ikke mig  --  billederne skulle vises straks i fuld størrelse med diverse tekster.  Til gengæld blev billederne ikke så store.

Tiden gik, og ganske roligt blev forholdene bedre og bedre.  De yngste seere kan næppe forestille sig dette i vore dage.  "Klik", og man kan se hele verden  --  og det bliver sikkert meget "værre", som tiden og teknikken vinder frem.   Godt, at det ikke bliver mit "problem"  -  det sætter naturen en stopper for.

---------------------

Amagerbanen var -som ovenfor nævnt- en af de første baner, jeg lagde på "nettet", og lige siden har billederne været ret ret små.  Et par forskellige forhold har været årsag til, at jeg vil forsøge at rette op på dette og vise billederne med den nutidige størrelse på siderne  --  800 (evt. 885) pix i bredden.

Det har pint mig i flere år, at disse "småbilleder" stadig lå på min side (herunder også Kalvehavebanen).  I den kommende tid vil jeg forsøge at rette op på dette og udskifte en del af disse småbilleder.  Alt tager tid, og der er mange billeder ! ! !

Dragør, Store Magleby og Tømmerup stationer bliver de første:   

Dragør.

Dragør station, vejfacaden  ---^   og remise / vandtårn.  ---v     --   Maj 1957.

Store Magleby.

Indkørselen til Store Magleby sttion, set fra udkantn af lufthavnsområdet, mod syd / Dragør   --   Maj 1957.

Store Magleby station.   --   Maj 1957.   ^---v

Tømmerup.

Tømmerup station.   --   Maj 1957.   --   ^---v

Billederne vil efterfølgende blive indsat i og erstatte de allerede viste billeder på den større, egentlige Amagerbane-side.

-  -

12. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

Færgens ene sidely, --ikke stort, men hvad, --det er sejltiden jo heller ikke.   --   4. september 2003.

Det andet sidelæ   ---^                                                                                                   Interiør (bag "gavldøren"). 

"Teak-beklædningen" til kahytter og "småskabe" (lidt af en kageæske og teak-farvet træbeskyttelse).

Skibssiderne (de høje midter-dele) med de to lave rælinger på hver side, er lavet af to stykker karton i hver side.  De lave rælinger bliver stærkere derved, og de høje midterdele giver derved mulighed for, at "vinduesglassene" i koøjerne, kan sættes ned mellem de to karton-sider og sidde godt dér.

I baggrunden:  Teak-beklædte "skabe" til diverse redskaber.  Derimidten:  To rødmalede "kosteskabe".  I begge tilfælde er "grundmaterialerne" et par raketpinde af forskellig dimension.   Endnu er der ikke lavet "døre" / "skabslåger", og de er ikke tilpasset i højden.

Også her:   I baggrunden:  Begyndelsen til kahytter, trappenedgang til "maskinen" og toilet.

-  -

1. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND.

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

M/F "HVALPSUND" (2)  --  1:87-model.   ^---v

Skibssiderne under opbygning (kageæske-karton med løvsavs-gennemsavede, nymodens, kafferørepinde som spander og tømmer i siderne.

-  -

Lokalbahn Wien-Baden eller Badner Bahn er en lokalbane i Østrigs hovedstad Wien og omegn og drives af AG der Wiener Lokalbahnen.

Banen (30,4 kilometer) fører fra Wiener Staatsoper til Baden-Josefsplatz. Banen er dobbeltsporet, med undtagelse af strækningen inden for Baden. Elektrificeret, 650 voltjævnstrøm mellem Nationaloperaen og Schedifkaplatz, 750 volt mellem Schedifkaplatz og Inzersdorf samt 850 volt mellem Inzersdorf og Baden. Vogntogene skal således kunne håndtere tre spændinger.

Mellem standsningsstederne Wien Schedifkaplatz og Wien Oper samt Baden Viadukt og Baden Leesdorf kører banen som sporvogn i gadearealet. På den resterende / mellemliggende strækning køres som almindelig jernbane.

34 stoppesteder og stationer, hvor stoppestedet på Karlsplatz i Wien kun betjenes i retning mod Wien Oper.
Sporvognsdelene køres ikke signalbetjent (også i tunnelen under Gürtelstraße), mens de øvrige strækninger er fuldt signalstyrede.

Banen råder pt. over 26 højgulvsvogne og 10 lavgulvsvogne.

Historie
Badner Bahn er anlagt i to etaper. Den 29. september 1886 blev der etableret en dampsporvognsstrækning af Neue Wiener Tramwaygesellschaft fra Wien til Wiener Neudorf. Strækningen var hovedsagelig en godsstrækning for teglstensfabrikkerne i det sydlige Wien. I den anden ende af strækning blev der allerede fra 1873 åbnet en hestetrukket sporvognslinje fra Baden-Leesdorf til Rauhenstein. Strækningen mellem Baden-Josefsplatz og Leesdorf, der er en del af nutidens Badnerbahn, blev drevet elektrisk siden 1894. Sporvognen i Baden er dermed den ældste elektrisk drevne normalspors-sporvogn i Østrig. Den 22. maj 1895 åbnede en elektrificerede linje Baden-Sooß-Bad Vöslau. Den 30. marts 1897 købte Wiener Lokalbahn Badner Straßenbahn og overtog med tilbagevirkende kraft driften pr. 1. januar 1897.

Forlængelsen af Badener strækningen fra Leesdorf til Guntramsdorf blev taget i drift den 11. maj 1899 som elektrificeret, dobbeltsporet strækning. Forlængelsen af Wiener strækningen til Guntramsdorf skete den 27. januar 1895, og strækningen til Guntramsdorf blev udbygget til dobbeltspor frem til 1902. Siden 1. maj 1907 er hele strækningen fra Wien Oper til Baden Josefsplatz elektrificeret.

På grund af den stigende konkurrence fra biltrafikken, faldt passagerantallet og er der i årenes løb sket flere omlægninger eller nedlæggelser af delstrækninger.

-  -

Poul-Henning Kamp <phk@phk.freebsd.dk>	15. nov. 2020 13.45
til mig