30. juni 2019.

Københavns Vandforsyning, Pumpestation -- 1992 / 2019.

Må jeg i ( ) minde om, at Dansk Naturfredningsforening i 1925/26 skrev således om transformatorstationer: 

”(…) Og et uskønt Højspændingstaarn dukker op – hvorfor skal de for resten se ud som mislykkede Vandtaarne eller som Kirketaarne for en Menighed af Dværge ? …….”

Der var den igen, -den med højspændingstårnene og kirketårnene. Her er det ganske vist ikke transformatortårne, men pumpestationer.

Flere steder -i det mindste- på Københavns Vestegn, ses disse små karakteristiske pumpestationer for Københavns Vandforsyning. Som regel ligger de mere eller mindre alene i et grønt område, hvorfra man indvinder vand til byens vandforsyning.

1992:

Københavns Vandforsyning.  Pumpestation,  Ballerup Boulevard  (v/ Ring 3),   --   Maj 1992.   ^---vv
men man kan da -heldigvis- fotografere gennem eller hen over hegnet ! ! !

Københavns Kommunes pumpestation.   --   Ballerup Boulevard.    ---  Maj 1992.

2019.

v----    Pumpestation ved det blå x.    ----^

Københavns Vandforsyn.    Vandpumpestation,  Islev.   --   26. juni  2019.   ^---vv

"Stationen"s sydøstfacade . . . 

       

 . . . og sidedøren i tårnet´s SØ-side.                                Tårnets NØ-dør.

 Pumpestationen ved siden af det kommende vedligeh.center.

SV-facaden, mod Slotsherrensvej / Ballerup Boulevard.

Lige til modeljernbanen.

-  -

 

29. juni 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Klargøring til kontrol- og vedligeholdelsescenteret,  Islev / Glostrup.

Ring 3 x Slotsherrensvej / Ballerup Boulevard ved Vestforbrænding.

1  Lille "kløverbladsforbindelse" mellem de to store veje.  Ejby Mosevej er væk og de to områder, 1 og 2, ernu slået sammen til eet stort område for vedligeholdelsescenteret.

2  Større område, som også indgår i vlh.centeret.

3  ?

Den lille vejforbindelse "Ejby Mosevej" er nu væk, og indgår i det store areal for vlh.centeret 3.

Dagens fotos viser de tilbageværende bygninger på område 3 på den modsatte side af ringvejen.

 

 

 

-  -

 

27. juni 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Klargøring til kontrol- og vedligeholdelsescenteret,  Islev / Glostrup.

Ring 3 x Slotsherrensvej / Ballerup Boulevard ved Vestforbrænding.

   

Ring 3 x Slotsherrensvej ved Vestforbrænding        Området ved vedligeholdelsescenteret.
26. juni 2019.   ^---vv                                                    1  Lille "kløverbladsforbindelse" mellem de to store veje.
(bemærk skorstenen th. i billedet.                              2  Større område, som også indgår i vlh.centeret.
                                                                                       3  ?

                                                                Den lille vejforbindelse "Ejby Mosevej" er nu væk, og

                                                    indgår i det store areal for vlh.centeret.  3  ???

 . . . mens trafikken snor sig ud og ind mellem hinanden.   ^---v

Ring 3 x Slotsherrensvej ved Vestforbrænding.

-  -

26. juni 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Klargøring til kontrol- og vedligeholdelsescenteret,  Islev / Glostrup.

Onsdag den 19. juni tog seks borgmestre og regionsrådsformanden første spadestik til det kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

Onsdag d. 26. juni var der "godtnok" ikke en spade at se, men der skete dog noget -meget- alligevel.

 

 

Hovedstadens Letbane.  Bygning af Kontrol- og vedligeholdelsescenteret, 
Islev, Glostrup.   --   26. juni 2019.  vv--->

 

Højt at flyve, . . . 

 

Bygning af kontrol- og vedligeholdelsescenteret,  
Islev, Glostrup.   --   26. juni 2019. 

 

-  -

 

23. juni 2018.

Et ældre bus-/passagerly i Nyborg.   --   2018.

Et ældre bus-/passagerly i Nyborg.   --   7. februar 2018.   ^---vv

Enghavevej, Nyborg, med Bastionen i baggrunden.

Et ældre bus-/passagerly i Nyborg.   --   7. februar 2018.

Lige tik Modeljernbanen.

-  -

22. juni 2019.

Midtsjællandsbanen.  --  1930´erne.

 

Jystrup station.

DSB.  Jystrup station, Midtsjaellandsbanen, set mod Frederikssund.   --   1930´erne.   
Foto:  A.A. Lauritzen / Arkiv: NSJK.

Skjoldenæsholm trinbræt.

DSB. Skjoldenæsholm trb, set mod Jyustrup / Ringsted.   ^---vv      --   1930´erne.   

Foto:  A.A. Lauritzen / Arkiv: NSJK.

 

Midtsjællandsbanens overføring over  ...   set mod Skjoldenæsholm.   ^---v

 

 

Samme overføring, men set den modsatte vej.

DSB. Skjoldenæsholm trb, set mod Jystrup / Ringsted.   --   1930´erne.   
Foto:  A.A. Lauritzen / Arkiv: NSJK.

Tak til NSJK.

-  -

19. juni 2019.

Bornholmerdage.   --   2019.

Æv  --   alle mine egne fotos fra "Solskinsøen" er brugt op, og så . . .  dagen efter Bornholmerdagenes afslutning, dumper et stort, tungt brev ned i postkassen:

" . . . fra min tid ved banen

Historier og anekdoter fra  De Bornholmske Jernmbaner."

Efter et længere tilløb udgiver DBJ museum atter en ny bog.  Det er den fjerde bog, som foreningen DBJ er involveret i.  Noget af indholdet i den nye bog er kendt stof, da meget af teksten tidligere har været bragt i "Den metersporede" (Foreningens medlems-blad - evp-bem.)

Ove Nielsen har i samarbejde med bladets redaktør fundet alle Ove´s hjørner og historier frem, og de har givet dem en gevaldig overhaling.

Der er ingen tvivl om, at Ove Nielsen har skelet lidt til den succes, som forening-ens første bog fik.  Det var bogen "Den sidste trafikelev ved De Bornholmske Jernbaner", der var skrevet af Erik Andreassen, også i samarbejde med medlemsbladets redaktør.   Den bog blev udgivet i 2013 på Bornholms Tidendes forlag, og udkom i 750 eksem-plarer, og inden der var gået to år, var bogen totalt udsolgt.

 

"  . . . fra min tid ved banen",  forf. Ove Nielsen.  DBJ Museum / William Dams Forlag.  16 x h 23,5 cm. 
127 sider.  Masser af fotos, sort/hvide såvel som farvefotos.  Pris: Kr. 169,-.   ISBN  978-87-93286-12-2

Bogen kan købes hos DBJ Museum

 

Ved samme lejlighed udgives 2. oplag af foreningen DBJ Museum / Williams Forlag´s første bog:
"Den sidste trafikelev ved De Bornholmske Jernbaner" skrevet af "eleven", Erik Andreassen.

 

 

 

Begge bøger kan købes hos DBJ Museum, Ndr. Strandvej 8, 3730  Nexø. 
Telf. åbningstiden: 51 95 66 59

Foreningen udgiver også medlems-bladet "Den Metersporede", der er et blad for medlemmerne i  De  Born-holmske Jernbaner.

Bladets indhold er artikler og historier om jernbanerne på Bornholm, der  kun kørte i 68 år, nemlig fra 1900 - 1968.

Bladet udkommer i alt 4. gange om året, i månederne: Marts - juni - september - december.

 

 

-  -

13. juni 2019.

Trsf. nr. 47,   Dyrehavsbakken,  Klampenborg.   --   2019.

NESA-transformatorstation nr. 47.  Dyrehavsbakken,  Klampenborg.   --   12. juni 2019.   ^---vv

     

NESA-transformatorstation nr. 47.  Bakken,  Klampenborg.   --   12. juni 2019.

Dyrehavsbakken,  Klampenborg.   --   2019.

o =  NESA trsfst. nr. 46,  Rutschebanen.

o =  NESA  trsfst. nr. 47, Dyrehavsbakken.

 

Transformatorstationen er allerede vist på "trsfst-siden"  med to fotos fotograferet af Michael Deichmann:

http://evp.dk/index.php?page=transformatorstationer--tarne    lidt nede på siden.

Lige til modeljernbanen.

(Mon ikke, man lige kan se (ane) udseendet af det to manglende sider af trsfst.´en på de to "hjørnefotos".)

 

-  -

16. juni 2019.

Det lille tog, "Bakken",  Klampenborg.   --   2019.

Det lille tog på "Bakken",  Klampenborg.   --   12. juni 2019.   ^---vv

Det lille tog på "Bakken",  Klampenborg.   --   12. juni 2019.

-  -

 

4. juni 2019.

Cityringen - Nørrebro station.   --   2019.

Vi sluttede i går med:

"Cykelparkering

Cykelparkering er et stort tema i arbejdet med stationspladserne. Der er mange cykler i hovedstaden, og cykelparkeringen vil derfor optage meget plads ved de nye metrostationer. Men den skal samtidig indpasses

bedst muligt i det nye byrum. Arbejdet med cykelparkering fortsætter også i næste fase af projektet."

Skriver Metroselskabet på deres hjemmeside  www.m.dk.

Midt i billedet, ----------------------^  er de kommende cykelstativer.  "Godtnok" en lidt besynderlig placering.

3. juni 2019.   ^---vv

Man må da håbe, at det er en midlertidig løsning ? ! (når man ser pladerne på jorden)  Hvis det er tilfældet,
kunne opstillingen så ikke have ventet et par måneder, til der var plads på det endelige sted ? (Når det nu
alligevel allerede har varet så længe)

Nå, --københavnerne / nørrebro´erne synes at være glade for dem

De gamle forretninger er væk, --helt væk ! 

Kun det gamle opholdslokale for Sporvejenes personale (til højre) er tilbage, vist som lokale for arbejderne
under byggeriet.   --   3. juni 2019.

-------------------------

Et tilbageblik:

KS 862, Linie 7, d. 24. april 1971, en af de sidste dage i liniens "levetid". Man ser, at "La Bella" stadig har de 
tre fag i 1971, men det er ikke så nemt at se, alle de emner de handler med. Til gengæld ser jeg også, at jeg 
får noget af et arbejde med at fremstille 1:87-cykler - til forretningen, men også til cykel-stativerne for S-togs-passagererne - selvom ca. halvdelen nok var stjålne / "uafhentede".

KS 854, linie 7, Højbanen, nuvær. Folmer Bendtsens Plads.  --  9. marts 1969.  Foto: Gunnar W. Christensen.

Til højre ses den yderste del af de opstillede og næsten altid overfyldte cykelstativer foran "La Bella"-for- retningerne.  "La Bella"s yderste, tredie forretningslokale ses netop.

------------------------

 

Et kik på langs ad pladsen.   Nu må de udvendige trapper midt på perronen vel snart komme og skulle stilles
op.  Afspærringen på perronen har været på plads omkring det sidste halve år.

3. juni 2019.   ^---v

Tak til Gunnar W. Christensen for tilladelse til lån af foto.

-  -

 

3. juni 2019.

Cityringen - Nørrebro station.   --   2019.

Cityringen.  Nørrebro station.   --   3. juni 2019.   ^---vv

 

   Tiden nærmer sig !

   Ganske vist oplyses indvielsen at være udsat i tre måneder,
   men man kan dog nu rigtig se, at vi er i den afsluttende fase.

   Man skulle næsten tro, at teltene var stillet op til den festlige
   indvielse, men ......  der er lang vej endnu.

 

Billederne herover kræver næppe den store forklaring.

Dagens sidste foto:  Folmer Bendtsens Plads (lidt af) set mod Nørrebrogade.  Stativ-arrangementet næsten

midt i billedet, ----------------------^  er de kommende cykelstativer.  "Godtnok" en lidt besynderlig placering.

"Cykelparkering

Cykelparkering er et stort tema i arbejdet med stationspladserne. Der er mange cykler i hovedstaden, og cykelparkeringen vil derfor optage meget plads ved de nye metrostationer. Men den skal samtidig indpasses

bedst muligt i det nye byrum. Arbejdet med cykelparkering fortsætter også i næste fase af projektet."

Skriver Metroselskabet på deres hjemmeside  www.m.dk.

Mere "i morgen".

 

-  -

 

1. juni 2019.

Lidt diverse   --   1972.

Københavns Sporveje,  linie 3, 5 og 16.   --   1964 og 1972.

KS 529,  Enghave Plads,   --   8. oktober 1964.

 

KS(468) og 561,  Enghave Plads.   --   8. oktober 1964.

  Verdens flotteste sporvogn  (EVPs mening).

Næstsidste dag med sporvogne i København.

KS 558.  Formosavej.   --   21. april 1972. 

. . . og hvad fik vi så i stedet for:

Dieselos i massevis.

-  -

 

31. maj 2019.

Bloustrød-banen  (Bloustrød Teglværk).   --   1960.

(Senere på dagen i dag (23.6) blusser Skt. Hans-bålene . . . )

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er "Tivolihusene" blot benævnt "Tivoli". *)     --->

 

De to sneskraber-     ---> medarbejdere, der er på vej "hjem", går på banelinien her næsten midt i kortet i retning mod øst / højre.

 

 

 

 

Jeg kender ikke årsagen til det lidt underlige navn. Måske nogle lokale kan hjælpe med årsagen, og eventuelt
vil skrive om det ! ! ! ???    Fra Lillerød Lokalarkiv har jeg modtaget følgende: "Med hensyn til Tivolihusene,
så er den nyeste teori, at der vistnok på et tidspunkt har været vinterkvarter for et lille cirkus/omrejsende tivoli.
Ellers har vi altid sagt, at navnet skyldtes bakkernes lighed med ruchebanen i Tivoli."

Selv på tipvognsbaner skal der ryddes sne. ---^ . . . . . . .  Bloustrød-banen v. Tivolihuse.   --   Februar 1960.

. . . men nu går det hjemad  -formentlig til noget varmt ! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

". . . og bag dem kom 4-toget."  ---v

Tog på vej  <--- mod "graven".    --    Bloustrød-banen, set mod nord.   --   Februar 1960.   ^---v

Tog på vej fra "graven" mod værket --->     Bloustrød-banen set mod syd.   --   Februar 1960.   ^---v

 

"Rolighed" set fra Tivolihuse.   --   Februar 1960.   ^---v

Se evt. meget mere på:   Bloustrød Teglværk.

(Fotografierne har været bragt tidligere (2015), men følger her i en revideret udgave)

-  -

 

30. maj 1964.

Lidt diverse   --   1964 og 1967.

Kommandoposten,  Odense.   --   Februar 1964.

 

Afbrænding af S-togs-motorvogne på "Emballagepladsen", København Gb.   ^---v   12. februar 1967.j

Personer med tilknytning til / gang på Jernbanemuseet i Odense, må vel kunne udlede, hvilke vogne, der
blev afbnrændt d.12. februar 1967. 

Afbrænding af Eco-vogn på "Emballagevogn". København Gb (Otto Busses Vej).   --   12. februar 1967.

 

-  -

29. maj 2019.

Nogle vil måske undre sig over, at der ikke er sket noget på "siden" i flere dage.  JA, --det er rigtigt  --  til gengæld er der sket opdatering på flere af "tema-siderne",  mindre "ting", som ikke er egentlig aktuelle på en "side" om "Seneste fotos."

Se f. eks.   Diverse motormateriel (f. eks. rangertraktorer).  eller   Københavns Sporveje KS 533, "Lunding-vogn" i model. 

Lidt modelbyggeri på modellen af Nørrebro station er det også blevet til:  Nørrebro station i model.

-  -

26. maj 2019. 

Nye bøger:   Bane bøger   Motor-materiel 9.   Rangertraktorer.

John Poulsen.  Rangertraktorer.    ISBN-13: 9788791434518

De første benzindrevne rangertraktorer, som dukkede op midt i 1920erne, havde ringe motorkraft og kunne reelt kun erstatte rangerheste. Fra 1926 anskaffede DSB mindre serier af rangertraktorer, først franske type ”Vermot”, senere tyske Breuer – fulgt af en ”kopi-serie” fra Pederhaab Maskinfabrik.

Det er utroligt, hvad og hvor meget forfatteren (forfatterteamet) og tegnerne har fundet frem af glemslen (skuffer og skabe), eksakte oplysninger og småfor-tællinger, fantastiske fotos  --  nogle vi kender, men maaaange vi aldrig har set tidligere.

Den bog kan man sagtens få en regnfuld EP-valgs-søndag til at gå med  --  så har man da fået lidt ud af dagen.

 

-  -

19. maj 2019. 

NESA-transformator Frilandsmuseet.   --   2019.

NESA plade-transformatortårn.  Frilandsmuseet, Lyngby.   --   30. april 2019.

^---vv

Man kan ikke se hvilket tårn, men at det er et NESA-tårn, er hævet over enhver tvivl. (Aftrykket af "dåbsattesten)

       

NESA plade-transformatortårn.  Frilandsmuseet, Lyngby.   --   30. april 2019.

 

-  -

 

 

19. maj 2019.

Aarhus Letbane.

Aarhus H (Ah), supplement.

Aarhus H.   Stationsnavneskilt.   --   10. maj 2019.

 

Aarhus H den 10. maj. 2019.

Tirsdag den 30. april 2019 begyndte driften på Grenaabanen, selvom den officielle indvielse først fandt sted søndag den 12. maj 2019.

Nu er hele den gamle Aarhus Nærbane fra Odder til Grenaa i drift igen som en del af Aarhus Letbane.

 

Aarhus H den 10. maj 2019. Et Tangotog holder i vendesporet vest for perronen klar til afgang mod Grenaa 10:51.
Her dog set "den forkerte" / den modsatte vej, mod Odder.

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

 

 

18. maj 2019.

Aarhus Letbane.

Grenaa (Gr), supplement

Grenaa station den 10. maj.2019. Tirsdag den 30. april 2019 begyndte driften på Grenaabanen, selvom den
officielle indvielse først fandt sted søndag den 12. maj 2019. På fotoet er ét af Tango-togene ankommet 13:06
og skal returnere 13:14.    --   10. maj 2019.

 

Grenaa station set mod øst mod havnen. Den del af midterperronen, som der ikke mere er brug for, er bevaret,
men blevet beklædt med skærver.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa station set mod øst mod havnen. Et indhegnet midlertidigt depot til nathensætning af letbanetog er
indrettet i østenden. Indhegningen betyder at en stiovergang, der forbinder bebyggelsen syd for stationen
med stationen og byens centrum, til lokal irritation derfor midlertidigt har måttet afspærres. Den permanente
løsning bliver formentlig et depot vest for stationen.   --   10. maj 2019.

 

Lige vest for stationsbygningen finder man postbygningen. Bygningen er opført i 1909 af Hack Kampmann,
der har tegnet et større antal offentlige bygninger, herunder flere postbygninger og toldkammerbygninger.
Mest kendt er formentlig Politigården i København. Postbygningen er i dag fredet.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa. Turen med letbanen fra Aarhus H til Grenaa tager 5 kvarter hver vej. Hvis man, inden man beslutter
sig for at kaste sig ud i denne ”odyssé”, er i tvivl om spisemulighederne i Grenaa, kan restaurant ”Mundgodt”
i Storegade anbefales. Desertspecialiteten er en luxusudgave af ”rødgrød med fløde”.   --   10. maj 2019.

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

17. maj 2019. 

SEAS-transformator Frilandsmuseet.   --   2019.

        

SEAS-transformatorstatiom / -tårn.  Frilandsmuseet.   --   30. april 2019.   ^v---v^

        

 

 

   

 

Interiør.

       

 

SEAS-transformatorstatiom / -tårn.  Frilandsmuseet.   --   30. april 2019.

 

-  -

17. maj 2019.

Aarhus Letbane   --   Grenåbanen.

Risskov.

En sjov detalje er, at der ca 600 m nord for trinbrættet Den Permanente, fra 1878 til 1969, eksisterede en station med navnet Risskov, fra 1953 nedklasset til trinbræt. Stationsbygningen er nedrevet i 1975 *). Stationen betjente dels lokaltrafik mellem Aarhus og Risskov-kvarteret, dels som Den Permanente udflugtstrafik.

I 1930’erne var stationen forsynet med et omløbsspor, der muliggjorde særtogskørsel med skovgæster.

*)   Et vedholdende rygte ville vide, at stationsbygningen var købt med henblik på nedtagning og genopførelse i Hareskovby på Sjælland.  Dette rygte er nu manet i jorden "på halvvejen".  

Stationsbygningen blev købt, nedtaget op opmagasineret, men herefter led projektet skibbrud, og alt blev kasseret og destrueret.

Risskov station set i køreretning mod syd / Aarhus.  Postkort ca. 1906.
Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Risskov station set i køreretning mod nord / Grenå.  Man kan lige ane "kamelryggen" nedenfor hospitalet.
Foto:  A.B. Sillesen / Georg Schmidt.    --   1970.   ^---vv

 

Risskov station.   --   1970.    Stationsgade og stationen til højre.
Foto:  A.B. Sillesen / Georg Schmidt. 

 

Foto taget fra "Den Permanente", hvor man kan se stationen lige før banen drejer ind i landet.   --   1970.

 

Et vedholdende rygte ville vide, at stationsbygningen var købt med henblik på nedtagning og genopførelse i Hareskovby på Sjælland.  Dette rygte er nu manet i jorden "på halvvejen".  

Stationsbygningen blev købt, nedtaget op opmagasineret, men herefter led projektet skibbrud, og alt blev kasseret og destrueret.

 

 ---

 

 

Trinbræt og badeanstalt set fra Salonen, der siden 1937 kaldes Sjette Frederiks Kro. Postkort poststemplet 1939, men pga navnet Salonen må postkortet antages at stamme fra perioden 1933-1937.

Nedlagt station Risskov (Rs)

Ca 600 m nord for trinbrættet Den Permanente eksisterede fra 1878 til 1969 en station med navnet Risskov, fra 1953 nedklasset til trinbræt. Stationsbygningen er nedrevet i 1975. Stationen betjente dels lokaltrafik mellem Aarhus og Risskov-kvarteret, dels som Den Permanente udflugtstrafik. I 1930’erne var stationen forsynet med et omløbsspor, der muliggjorde særtogskørsel med skov- og badegæster.

Grenaabanen set i retning mod Østbanetorvet. Bilerne i billedet er parkeret, hvor de nu nedrevne stations-
bygninger tidligere lå. Vejen, der fører frem til stationen hedder stadig ”Stationsgade”. Den ubevogtede
overkørsel i forgrunden tjener alene som adgangsvej til én ejendom mellem banen og stranden samt til
gående adgang til en lille, isoleret beliggende stump offentlig strand, der søges af lokalkendte lystfiskere.

11. maj 2019.

Samme overkørsel som ovenfor set mod stranden. Adressen på ejendommen på strandsiden fremgår af
skiltet, ”Stationsgade 2”.   --   11. maj 2019.

 

Ca 1 km nord for den nedlagte Risskov station drejer Grenaabanen ind i landet og skærer Nordre Strandvej
i en overkørsel sikret med et automatisk halvbomanlæg. Overkørslen er set mod NØ. Yderligere 500 m mod
nord når banen frem til standsningsstedet Vestre Strandallé, der i dag er Risskov-kvarterets letbanestop.

11. maj 2019.

 

16. maj 2019.

Aarhus Letbane   --   Grenåbanen.

Grenaa (Gr), havnebanen.

Grenaa havnebane har som resten af Grenaabanen gennem snart en del år været uden godstrafik. Alligevel har havnebanen spillet en ikke helt uvæsentlig rolle ved etableringen af letbanen, idet det direkte er indskrevet i loven om Aarhus Letbane, at det også efter etableringen af letbanen skal være muligt i de togfrie intervaller om natten at køre godstog til Grenaa Havn. Kravet om trinløs indstigning i de kun 2,65 m brede letbanetog betyder imidlertid, at perronnæserne stikker ind i det for godstogene nødvendige fritrumsprofil. Derfor er perronnæserne på alle letbanestationer på Grenaabanen udformet opklappelige. Det i praksis forbundne arbejde med at få et godstog igennem til Grenaa og efterfølgende retur til Aarhus forekommer dog så omfattende, at man har svært ved at tro på at det nogensinde kommer til at ske.

Havnebanen har i begrænset omfang været benyttet til persontrafik til og fra den tidligere færgerute til Hundested, hvor Frederiksværkbanens tog havde forbindelse til færgerne i Hundested Havn. På Grenaa-siden var det i hvert fald i perioder Ebeltoft-banens motortog, der videreført til Grenaa også betjente færgerne i Grenaa Havn. I årene 1952 og 1953 havde DSB ligefrem indsat et iltog fra Grenaa Havn via Randers til Aalborg. Grenaa-Hundested overfarten blev etableret i 1934 og endeligt lukket i 1996. I 1966 blev færgen flyttet til en ny anlægsplads i Hundested Havn uden sporforbindelse, hvorved spørgsmålet om en mulig gennemgående baneforbindelse mellem Sjælland og Jylland ad denne rute var endeligt ude af billedet.

HFHJ M 8. Hundested havn. -- 28. oktober 1966.

Et nærliggende spørgsmål er om havnebanen kunne udnyttes til en forlængelse af letbanen til Grenaa Havn? Der er en del arbejdspladser i havneområdet, i havneområdet finder man egnens største seværdighed, Kattegatcentret, der åbnede i 1993, og endelig er der udover færgen til Anholt Stena Lines færgerute til Varberg, der fra 2020 flyttes til Halmstad, samtidigt med at Stena Line har annonceret, at man vil udvide trafikken på ruten. At forlængelse af letbanen til Grenaa Havn har været overvejet, fremgår bl a af en artikel i Aarhus Stiftstidende den 30. september 2015. Indtil videre må man klare sig med bybusbetjening fra Grenaa station.

Loven om Aarhus Letbane giver de 3 ”omegnskommuner”, Odder, Syddjurs og Norddjurs kommuner mulighed for at tilkøbe ekstra standsningssteder eller lignende til anlægget. I bemærkningerne til lovforslaget er en udvidelse af letbanen til Grenaa Havn direkte nævnt som et eksempel på et sådant tilkøb. Muligheden for forlængelse af letbanen til Grenaa Havn står således stadig åben, men realisering kræver nok ”en hjælpende hånd” til kommunen.

Grenaa havnebanes linjeføring mellem stationen tæt på centrum og den ca 3km østligere beliggende havn.

 

Grenaa havnebane set mod vest fra overskæringen af N P Josiassens Vej. I baggrunden ses indgangsspor-
skiftet til Grenaa station.    --   10. maj 2019.

 

Grenaa havnebane set mod øst mod Grenaa havn fra overskæringen af N P Josiassens Vej. Th ses et hjørne 
af brandstationen.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa havnebane.   Overskæringen af Havnevej set mod øst.  Advarselssignalerne er demonteret og der 
advares nu alene mod skinnerne.   --   10. maj 2019.

 

Grenaa havnebane. ”End of the line” i havnen set tilbage mod vest mod Grenaa station fra overskæringen 
af Kattegatvej. Overkørselssignalet advarer stadig om en flersporet overskæring, selvom det ene spor tv 
for længst er optaget.   --   10. maj 2019.
 

Grenaa havnebane. ”End of the line” i havnen set mod øst fra overskæringen af Kattegatvej. Der er ikke

mere sporforbindelse til Nordre og Søndre Kajgade.   --   10. maj 2019.

Tak til Helge Erlandsen.

 

-  -

 

15. maj 2019. (2)

1:87-"model" af DMJK, Nørrebro.

Modellen er -i grove træk- fremstillet som den så ud i slutningen af 1950´erne til begyndelsen af 1960´erne.

"Model" af DMJK i størrelse 1: ?     Set fra "syd mod nord"  ---^   og fra "nord mod syd"  ---v

. . . Solen skinner fra en (næsten) skyfri himmel. De sidste småting er blevet fremstillet og limet på modellen.

Set i lidt mere "sydvestlig" retning (og uden Tordenskjold).

"Modellen" er lige til at skille ad i to halvdele, og anbringe -fra hver sin side- inde i stationsbygningen.

 

------------

 

Ukrainske sporvogne,   byen Lviv.   --   2018.

  Byen Lviv ligger i det vestlige Ukraine, og er den største by i området. Indbyggertallet var i 2013
  næsten 730.000. 

  Lviv´s sporvognsdrift påbegyndtes d. 5. maj 1880.    Sporvidden er 1000 mm (meterspor).
  Antal linien i 2016: 11.

De førstnævnte 54 vogne er udrangerede.

 

Lviv Sporveje nr. 1045.     v--->

29. maj 2018.   
Foto:  H.M.S. Hansen.

 

 

 

 - - - 

 

Type Tatra KT4D.

Lviv sporveje nr. 1179.   --   29. maj 2018.   Foto: H.M.S. Hansen.   ^---v

I årene 2007-2013 købtes ialt  27 brugte Tatra KT4D-vogne fra hhv.  Erfurt og Gera:

2007/2008 købtes fra Erfurt 11 vogne, nr. 1150-1159 og 1171. (Nr. 1159 blev dog skrotet i 2010 efter brand.)
2008 købtes fra Gera 11 vogne, nr. 1160-1170.   I juli 2013 købtes endnu 5 vogne fra Erfurt, nr. 1174-1178, således at
antallet af denne vogntype nu var ialt 26 vogne.

 

Tak til H.M.S. Hansen.

-  -

 

-  -

14. maj 2019.

Ukrainske sporvogne,   byen Lviv.   --   2018.

  Byen Lviv ligger i det vestlige Ukraine, og er den største by i området. Indbyggertallet var i 2013
  næsten 730.000. 

  Lviv´s sporvognsdrift påbegyndtes d. 5. maj 1880.    Sporvidden er 1000 mm (meterspor).
  Antal linien i 2016: 11.

1107, Lviv.   29. maj 2018.   --   Foto:  H.M.S.Hansen.   ^---vv

1107, Lviv.   29. maj 2018.   --   Foto:  H.M.S.Hansen.

 

Lviv 1123.   --   29. maj 2018.   Foto: H.M.S. Hansen.   ^---v

 

 

Lviv 1140.   --   29. maj 2018.   Foto: H.M.S. Hansen.

 

Tak til H.M.S. Hansen.

-  -

 

12. maj 2019.

1:87-"model" af DMJK, Nørrebro.

Lidt huse ( herunder stationer) på model-modeljernbanen.   ^---vv

Bygningerne er (helt bevidst) udført lidt i overstørrelse.  Ret beset skulle bygningerne kun være ca. 2-2½ mm
i højden mod de 5-6 mm, de måler på modellen (der skal jo være noget at holde i).

Modellen ude "i fri luft".

Sidst på dagen i dag, var der kommet "sejldug" på møllevingerne.

 

1:87.

På stationens "mellemgang" til perronerne er et billetkontrol-"bur" prøveopstillet.   ^---v

Desværre har jeg ikke fotos, der viser det eksakte udseende, så indtil videre er det lidt af et "gennemsnits-bur".

Vinduesstolperne er plastbørster fra en moderne gadekost.  I "gamle dage" var børsterne af plantemateriale,
der var langt bedre til formålet, men "nogen" har kasseret min fine gamle kost.

Billetkontrollørernes stole (en for afgående rejsende og en for ankommende) er lavet, men indtil videre
mangler jeg "manden" / "mændene".

-  -

6. maj 2019. 

Langelandsbanen M 1 på Frilandsmuseet.   --   2019.

LB M1,  Frilandsmuseet.   --   30. april 2019.   ^---vv

LB M 1 blev bygget af Triangel i 1926.   Motor: Continental 6 cyl. benzinmotor.   3-trins mekanisk gearkasse. Akselafstand 5 m.   35 pladser plus 8 klapsæder.    Solgt 1962 for 2.600,- kr. til DJK.    I drift 1963-64 på MBJ.
Maribo 1981.    Solgt 1991 til ØSJK.    Solgt 1995 til Jernbanemuseet.   Næstved 2007-17. 2017 overdraget til Nationalmuseet  (Frilandsmuseet Sorgenfri).

M 1 er opstille lige ved siden af en mindre spise-/opholdsplads i "Stationsbyen", og ca. 75 meter fra Øresundsvej station under genopførelse. 

Måske er det museets personale, der har flyttet et bord og nogle bænke op på "perronen".   ^^---v

"Træværket siger GORI"   

Se mere om M1 og Langelandsbanen i det hele taget:  https://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=120&g=m

(Jernbanehistorisk Forum)

-  -

 

6. maj 2019. 

Øresundsvej station på Frilandsmuseet.   --   2019.

Øresundsvej station på Frilandsmuseet.   --   30. april 2019.   ^---vv

Gråvejr   --   grå og triste billeder.    Grå - det bliver man også af stemning, når man ser, hvor lidt der er
sket, siden man var der sidst.   

... Og det er ikke museets personale, jeg sigter til, men de bevilgende myndigheder.  Idelige nedskæringer -
år efter år.  

Da bygningerne var nedtaget -i 2006- var alle glade, og glædede sig til genopførelsen.  Håndværkerne "kunne bygningerne uden ad", og vidste lige hvordan de skulle samles igen.  Sådan skulle det ikke gå.  De fleste
er nok gået på pension nu.  OK, --næste generationer ved helt sikkert også, hvad de har med at gøre, men bygningerne er dog nye for dem.

 

 

Luk øjnene og tænk:  Sol og sommer, blade på træern.  Det halvvalmede skifertag er lagt på plads.
Stationsvejen er færdig.  Måske er et par rejsende på vej mod et holdende tog.

Nå, --det bliver desværre nok ikke noget, jeg kommer til at opleve med den hastighed, hvormed der bevilges
penge her i landet.     ^---v

 

Et lille lyspunkt var der dog i alt det triste.  Inde i stationsbygningen stod en balje, næsten fyldt med vand.

Det kunne ikke have stået i et helt år - det ville være fordampet (og der var ikke hul i taget).

Der var -faktisk- for nylig udført et mindre stykke indendørs arbejde, --så der er håb endnu ! ! !

Øresundsvej station på Frilandsmuseet. 

30. april 2019.     --->

 

 

 

-  -

 

5. maj 2019. 

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Buddinge (Bud)   --    30. april 2019.

S-togs-overføringen, Buddingevej  -set mod syd-   --   30. april 2019.

 

Buddinge station, indgangen.   --   30. april 2019.

Et tilbageblik:

Buddinge Station i december 1958 (nm).

Buddinge station. Den oprindelige stationsbygning set mod vest. Uanset at det automatiske halvbomanlæg fungerede tilfredsstillende, begyndte man allerede I 1956 på anlægget af en underføring for Buddingevej. Baggrunden var udvidelsen af Buddingevej til 4-sporet vej som en del af den såkaldte ”Indre Ringvej”. Th er anlægget af den nye banedæmning anlagt, hvor tidligere overhalingssporet og læssesporet lå.

Samme sted (på nær få meter), men 60 år senere  ---v

Buddinge station, set mod vest (Farum) fra Buddingevej.   --   30. april 2019.

 

Den nye gangtunnel set fra sydsiden af S-togs-overføringen.

Udfor Buddingevej nr. 306  --  syd for Buddinge station).   --   30. april 2019.

 

Krydset    <--- Buddinge Hovedgade,  ^---  Buddingevej,    Søborg Hovedgade   ---^,   Gladsaxe Ringvej.  ---> 

 

 

 

-  -

 

4. maj 2019. 

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Buddinge (Bud)   --    30. april 2019.

 

Buddingevej v. Buddinge station - set mod syd.    --    30. april 2019.   v--->

 

 

Bygning af en ny gangtunnel under S-togs-sporene på den østlige side af Buddingevej ved Buddinge Station. 
Arbejdet med at bygge gangtunnelen forventes afsluttet i efteråret 2019.

30. april 2019. 

Gangtunnellenm set mod syd.   (se evt. herunder, d. 20. april 2019)

-  -

 

3. maj 2019.  

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Lyngby  (Ly)   --    30. april 2019. 

En ejendom på Buddingevej (bevaringsværdig), der får letbane "lige til døren" (altandøren).  ^---v  30. april 2019.   

Nedbrydning af bunker ved Engelsborgvej

En underjordisk bunker ved krydset mellem Engelsborgvej og Buddingevej skal fjernes, og derefter skal der etableres en støttemur mellem det grønne område ved A/B Lyngby Parkgård og Buddingevej. Arbejdet foregår
i dagtimerne og bliver indhegnet af et 2 meter højt, lukket hegn.

Forberedende jordarbejder.   Buddingevej.   --   30. april 2019.   ^---v

Vejgaflen Buddingevej / Engelsborgvej.   

30. april 2019.   ^---->

 

Forberedende jordarbejder.

Vejgaflen Buddingevej / Engelsborgvej.   30. april 2019. 

-  -

 

2. maj 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Lyngby  (Ly)   --    30. april 2019. 

Letbane-tunnel ved viadukten

"I øjeblikket etablerer vi en arbejdsplads på området mellem Lehwaldsvej og jernbanesporene og gør klar til byggeriet af letbanetunnelen. Det betyder, at en del af beplantningen ryddes, og at området bliver indhegnet. Når arbejdspladsen er etableret, gennemfører vi enkelte prøveboringer og forlænger den eksisterende S-togs-perron mod øst som forberedelse til det kommende arbejde. Arbejdet vil periodevis påvirke S-togs-trafikken.  (...) 

Det samlede arbejde i området forventes at være afsluttet i sommeren 2021."

(Hovedstadens Letbane)

Jernbanebroerne nord for Lyngby Lyngby station (Buddingevej)   --   30. april 2019.   ^----vv

Her "smutter" letbanen lige højre om de to gamle broer og derefter gennem cykelforretningen,  så de store
træer står noget yderligt på "skrænten".

Kombineret bro (nærmest) for jernbane (S-tog) og gang- og cykelsti.  Broen er set mod øst og med Lyngby
station til højre udenfor billedkanten.

Buddingevej, set "tilbage" mod Buddinge.  Træerne på skråningen -på den anden side af vejen- står "på lånt tid".

 

Buddingevej set i retning mod Buddinge.   ^----v

Jernbanebroerne nord for Lyngby Lyngby station (Buddingevej)   --   30. april 2019.  

 

-  -

 

 

1. maj 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Lyngby  (Ly)   --     22. og  30. april 2019. 

Letbane-tunnel ved viadukten

"I øjeblikket etablerer vi en arbejdsplads på området mellem Lehwaldsvej og jernbanesporene og gør klar til byggeriet af letbanetunnelen. Det betyder, at en del af beplantningen ryddes, og at området bliver indhegnet. Når arbejdspladsen er etableret, gennemfører vi enkelte prøveboringer og forlænger den eksisterende S-togs-perron mod øst som forberedelse til det kommende arbejde. Arbejdet vil periodevis påvirke S-togs-trafikken.  (...) 

Det samlede arbejde i området forventes at være afsluttet i sommeren 2021."

(Hovedstadens Letbane)

Oppe på baneterrænet er midterperronen forlænget og entreprenøren har indrettet en arbejdsplads med
henblik på det kommende arbejde med letbanetunnelen og perronadgangstunnelen.

22. april 2019.   Arkiv: Erik V. Pedersen.

Den kendte cykelforretning på hjørnet af Buddingevej / Jernbanepladsen, der må "lade livet", fordi letbanen
skal køre lige gennem forretningslokalet, inden den svinger omkring hjørnet til Jernbanepladsen. 

30. april 2019.     Foto:  Erik V. Pedersen.    ^----vv

Måske  bemærker man det ikke / tænker ikke over det:  Når man ser på butiksarkaden under omfartsvejen,
kan man se at søjlerne står relativt tæt undtagen på det sidste stykke ned mod Buddingevej ud for cykel-
handlerens gamle og nye lokaler.   Dette skyldes, at der oprindeligt var en tankstation under omfartsvejen her.

30. april 2019.     Foto:  Erik V. Pedersen. 

Til gengæld opstår den kun 50 meter til venstre, stadig med facade mod Jernbanepladsen.

30. april 2019.     Foto:  Erik V. Pedersen.    ^----v

Cykelforretningen som den ser ud, under motorvejsbroen.

30. april 2019.     Foto:  Erik V. Pedersen.    ^----v

Kik under / gennem de tre broer, motorvejsbroen og de to jernbanebroer.   Set i retning mod Buddinge.

30. april 2019.     Foto:  Erik V. Pedersen.    ^----v

 

 

-  -

 

30. april 2019.

Nørrebro station i model.

Lokalet (erne) under perronen for tog mod syd (Vanløse/Ny Ellebjerg),  ---^  set udefra.  "Rejsegodset" nederst
er nu "indrettet" som jeg kunne forestille mig ---v  (jeg har ingen fotodokumentation om datidens indretning).

Rejsegods-mærkerne:  Desværre "nåede"  ----^ jeg ikke at skrive bynavne på mærkerne.  Vægten tv. skal
også lige have en gang "opfriskning" af vægtskalaen.

Det skal huskes, at samtidig med indlevering af rejsegods, var der også modtagelse af banepakker.  


  "To grønne"  --  nej ikke øller, men gennemkørsel på signalet til venstre.
 
  "Send som banepakke  --  nemt og bekvemt".

   Her var en vægtbegrænsning på 25 kg pr. pakke  --  bl. a. derfor vægten.  Pakkerne sendtes
  (betragtedes) som ilgods, og skulle derfor indleveres særligt (ikke som almindeligt fragt-
   stykkegods).

"Borgerstuen", spise- / opholdslokale / omklædning for portørpersonalet i "rejsegodset", herunder også
almindelig rengøring og tilsyn med stationen (johhhh - den slags var der dengang).   

Jeg er (heller-)ikke ekspert i stole-fabrikations-årgange, men de er nemme at bukke i 0,5 mm krydstråd og lidt "blykappe" / aluminiumskappe fra halsen på en vinflaske, og -som bekendt- (stadig) ses på mange vinflasker.

Danmarkskortet !  --  Noget skulle der jo hænge.  Problemet er --  det er ingen sag at udskrive en kopi af et
eller andet på sin pc, ---men det falmer lynhurtigt.  Se bare forretningsskiltene over "La Bella" forretningen
(-erne).  Skiltene er to år gamle, og allerede modne til "pension".

Garderobeskabe: 

Behøver jeg at nævne, at hængelåsene er lidt vel store ?   Lufthullerne (ventialtionshullerne) er også smuttet lidt . 

Sku´  ha´ gået til Louis Nielsen.

Til gengæld kan jeg tilføje, at raketpinde kan (gen-)bruges til meget.   (Meeeeennnn, de skal vist til renovering i morgen.)

Skabene er fotograferet udenfor deres egentlige ståsted, men der er ikke plads til fotografi-
apparatet også.

 

-  -

 

28. april 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Buddinge (Bud)   --    April 1954. 

Buddinge station, overkørslen for Buddingevej blev I januar 1952 forsynet med et automatisk halvbomanlæg.
Der var tale om et forsøgsanlæg med halvbomme, der blev etableret for vejfondsmidler.

Vingehjulet / Modeljernbanen maj 1952.

Buddinge station, skematisk sporplan visende stationen med det automatiske halvbomanlæg.

Vingehjulet / Modeljernbanen maj 1952.

 

Buddinge Station i december 1958 (nm).

Buddinge station. Den oprindelige stationsbygning set mod vest. Uanset at det automatiske halvbomanlæg fungerede tilfredsstillende, begyndte man allerede I 1956 på anlægget af en underføring for Buddingevej. Baggrunden var udvidelsen af Buddingevej til 4-sporet vej som en del af den såkaldte ”Indre Ringvej”. Th er anlægget af den nye banedæmning anlagt, hvor tidligere overhalingssporet og læssesporet lå.

 

 

Buddinge station i juni 1960.    (nm).

Den nye Buddinge station. Stationen er igen forsynet med overhalingsspor og midterperron med adgangs-

trappe og billethal mod Buddingevej. Bro- og stationsanlæg blev færdiggjort i 1959. Som det ses var forpladsarbejderne dog endnu ikke afsluttet i sommeren 1960. Den nye station var i sin udformning meget

tæt på en S-banestation. Da lovgrundlaget for konvertering af Hareskovbanen til S-bane først blev vedtaget

i 1961, mente DSB dog ikke at man kunne anlægge station med S-banens perronhøjde (den gang 87 cm).

Stationen blev derfor anlagt med perronhøjde 55 cm. Det betød at man senere måtte igennem en relativ

kostbar forhøjelse af perronhøjden, herunder forhøjelse af adgangstrappe og elevator. Det gav anledning

til en del kritik. 

 

Tak til Niels Munch (nm) og Helge Erlandsen.

 

 

26. april 2019.

Nørrebro station i model.

Klubbens fire stationer  --   "Term", som dog dengang hed Terminus.  

  

Drejeskiveområdet på daværende station Terminus, min "faste arbejdsplads" under køreplanskørselerne i 1950-erne -- lige noget for en ung nybegynder, der passende kunne springe rundt på gangbrædtet over trappen.

Erik´s udestue.

        

 . . . med Nørrebro station som 1:87-model.

-  -

23. april 2019.

Ryomgård (Rå)

Ryomgård station er som også i Aarhus Nærbane-tiden krydsningsstation på Grenaabanen.

Ryomgård station set mod øst mod Grenaa. Det store baneterræn er delt af et hegn. Letbanens område er
adskilt fra den tidligere godsplads i forgrunden, hvor 2 tilgroede spor synes at være en del af DJKs
jernbanemuseum på stationen.   --   5. april 2019.

 

Ryomgård station set mod øst mod Grenå. Det imponerende stationsbygningskompleks virker velholdt. 
Nærmest stationsbygningerne, hovedspor og krydsningsspor med mellemliggende perron. Der er endnu 
ikke opsat stationsnavneskilte. Nærmest hegnet et blindt sidespor uden køreledning, som derfor må være 
tiltænkt banevedligeholdelsen og transporter til og fra jernbanemuseet.   --   5. april 2019.

Stationen set den modsatte vej.

Ryomgård station. Stationens bevarede vandtårn er i dag et vartegn for byen.   --   5. april 2019.

 

Ryomgård station. Udkørselssignalerne mod Grenaa.   --   5. april 2019.

 

 

Tak til Helge Erlandsen.

 

-  -

 

21. april 2019.

Nedlagt trinbræt Den Permanente (Per)

Nedlagt trinbræt Den Permanente i det nordlige Aarhus. Trinbrættet var opkaldt efter badeanstalten
Den Permanente, der er etableret i 1933 efter forløbere, der blev etableret hver sommer. Trinbrættet
antages etableret i sammenhæng med badeanstalten. Trinbrættet blev nedlagt af DSB i 2005 for at
reducere rejsetiden til Grenaa. I forbindelse med etableringen af letbanen har der været et vist pres
for at få genåbnet trinbrættet, bl a i form af en underskriftsindsamling i 2017. Sagen har senest været
behandlet i byrådet i 2018, hvor der var en positiv stemning omkring en genåbning uden at der pt er
truffet nogen beslutning.

Grenaabanen langs Aarhusbugten set mod nord mod Grenaa. I baggrunden ses badeanstalten Den Permanente.

7. april 2019.

 

Stranden ved Riis Skov, nord for Aarhus Ø.   --   Udateret postkort.

Grenaabanen, strækningen langs Aarhusbugten neden for Ris Skov. I baggrunden en forløber for badeanstalten 
Den Permanente. Tog på vej mod Østbanegården.

 

Trinbrættet Den Permanente, der blev nedlagt i 2005. I baggrunden badeanstalten Den Permanente, der er 
under renovering.   --   7. april 2019.

 

Det nedlagte trinbræt Den Permanente. Ved etableringen af letbanen er der ikke taget hensyn til en evt. 
genåbning af trinbrættet, idet kabelrenden er ført midt ned over den tidligere perron.   --   7. april 2019.

 

I forbindelse med badeanstalten er der etableret en stitunnel under banen, der giver niveaufri adgang til badeanstalten og trinbrættet fra den overliggende Ris Skov, den gulkalkede krobygning midt i billedet og adgangsvejen gennem Ris Skov, Salonvejen. Navnet på krobygningen var oprindelig Salonen, men siden 
1937 har navnet været Sjette Frederiks Kro. Th for stitunnelen ses den helt tilgroede adgangstrappe til 
trinbrættets perron.   --   7. april 2019.

 

Trinbræt og badeanstalt set fra Salonen, der siden 1937 kaldes Sjette Frederiks Kro. Postkort poststemplet

1939, men pga navnet Salonen må postkortet antages at stamme fra perioden.   --   1933-1937.

 

 

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

 

20. april 2019.

Nørrebro station i model.

Lokalerne i stationens "bagsside" -  mod nordvest - er udlejet til "private" formål.   ----vv

Lokalet (erne) under perronen mod syd,  ----^  set udefra.  "Rejsegodset" nederst er endnu ikke "indrettet",
omend det nok heller ikke er den store opgave.

 

 

Lokalets inderste del.    Man skal her tænke sig S-togene mod Vanløse (dengang) ----^, / Ny Ellebjerg (i vore
dage) her holder "ovenpå" de to "øverste" billetsalgsluger.    Væggen mod rejsegodset fortsætter opad og
bliver til perronkanten.  Den synlige del af lokalet ligger således lige under den smalle del af perronen til/fra elevatoren (under bue-taget).

Stadig indenfor, men på den anden side af vinduesåbningerne, anes trappen til/fra perronen.  

(Det "trekantede" hul i "bræddeopbygningen" skal være usymmetrisk   )

 

---------

 

Det er sagt/skrevet tidligere. Er der noget, man -i model- er glad for, skal man bare tage et fotografi af det  --  straks er man nede på Jorden igen.   

Når man (jeg) sidder i udestuen med stationen: Alt står skarpt --- ja, øjnene stiller automatisk skarpt på lige det objekt, man ser på i øjeblikket. Øjnene indstiller sig efter lyset, og det man måske ikke er sluppet så godt fra, --  det "ser" øjnene ikke (det vil de ikke se ! ! !).

De fine hvide vægge -ude i sollyset- ligner de nydeligste små rum.  Når man genser det på billederne synes de indrettet i en uistandsat kulkælder.

Man skal nok komme "ned på Jorden" igen.

 

-  -

 

19. april 2019

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Buddinge (Bud)   --   14. april 2019. 

Buddinge station. S-banens broer over Buddingevej set mod øst. Begge spor er afbrudt og banedæmningn 
er bortgravet lige bag landfæsterne for at give plads til indrulningen af en ny stitunnel under S-banen. Også køreledningene er midlertidigt fjernet lokalt.   --   14. april 2019.

 

Buddinge station. Tv det østlige landfæste af den sydlige S-banebro. Den kommende stitunnel er støbt i to 
elementer syd for S-banen og de to tunnelelementer er nu fra syd under indrulning under S-banen. 
Tunnelelementet, der skal placeres under det nordlige S-banespor er allerede halvt forsvundet bag land-
fæstet og tunnelelementet th, der skal placeres under det sydlige S-banespor, følger lige efter. 
14. april 2019.

 

Buddinge station. Et kik mod øst fra Buddingevej ind mellem S-banebroernes landfæster. Th er tunne-
lelementet, der skal placeres under det nordlige S-banespor, dukket frem bag landfæstet for den sydlige 
S-banebro.   --   14. april 2019.

 

Buddinge station. S-banebroernes østlige landfæster set mod syd fra Buddingevej. I midten ses, hvordan banedæmningen er bortgravet for at give plads til indrulningen. Strækningskablerne hænger i en interimistisk 
bro hen over den bortgravede banedæmning.   --   14. april 2019.

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

17. april 2019.

Aarhus Letbane   --   Grenåbanen.

Trustrup station var indtil nedlæggelsen i 1968 af den private Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) udgangspunkt for denne bane. I et vist omfang blev motortogene fra Ebeltoft videreført til Grenaa. Senere mistede stationen også sit krydsningsspor og blev nedklasset til trinbræt.

Trustrup station. Navneskilt og lysmast ”arvet” fra Aarhus Nærbane og bagved på stationsbygningen et
navneskilt fra stationens storhedstid.   --   5. april 2019.
 

Trustrup station set mod øst mod Grenaa. I de oprindelige planer for Aarhus Letbane var der kun regnet med
at videreføre Aarhus Nærbanes timedrift til Grenaa. På et sent tidspunkt er det imidlertid besluttet at etablere halvtimesdrift til Grenaa. Dette kræver anlæg af et krydsningsspor på Trustrup station. Pt er selve krydsnings-
sporet anlagt, men, som det ses, mangler perron, signaler og køreledning endnu. Det betyder, at når driften
til Grenaa ifølge planerne indledes sidst i april 2019 kan det kun blive med timedrift til Grenaa.

5. april 2019.
 

Trustrup station set mod øst fra Stationsgade. Stationsbygningerne er i dag indrettet til lokalt kulturhus.

5. april 2019.

 

Trustrup station. Stationsbygningernes perronfacade set mod øst mod Grenaa.   --   5. april 2019.

 

 

Trustrup station set mod øst fra Stationsgade.   --   5. april 2019.

 

Trustrup station. Udkørselsenden set mod øst mod Grenaa. Th for sporene teknikbygningen.
5. april 2019.

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

16. april 2019.

Aarhus Letbane   --   Grenåbanen.

Hornslet (Os)

Hornslet station er som også i Aarhus Nærbane-tiden var krydsningsstation på Grenaabanen.

Hornslet station set mod nord mod Grenaa fra overkørslen for Tingvej.   --   5. april 2019.

 

Hornslet station set mod nord fra Banevej. Stationsbygningen anvendes i dag til privat beboelse.
5. april 2019.

 

Hornslet station set mod nord. Stationen er endnu ikke forsynet med stationsnavneskilte, og Syddjurs
Kommune er endnu ikke færdig med forpladsarbejderne.   --   5. april 2019.

 

Hornslet station. Udkørselsenden set mod nord mod Grenaa. Sidesporet tv er ikke forsynet med køreledning
og må derfor alene være etableret til brug for banevedligeholdelsen.   --   5. april 2019.

 

Hornslet station set mod syd mod Østbanegården ca 1905. Udsnit af postkort.

 

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

 

 

15. april 2019.

Aarhus Letbane   --   Grenåbanen.

Kolind  (Ko)

 

Kolind station har allerede i en årrække været nedklasset til trinbræt.

Kolind station set mod øst mod Grenaa. Th Drasbeksgade med busholdepladser. Stationen er her kort tid
inden åbningen af strækningen til Grenaa uden stationsnavneskilte.   --   5. april 2019.

 

Kolind station set mod øst fra Drasbeksgade. Stationsbygningerne er i dag indrettet til apotek.
5. april 2019.

 

 

Kolind station. Syddjurs Kommune fortæller om sine aktiviteter på de 4 stationer, der ligger i kommunen. Bemærkelsesværdigt er, at stationerne forsynes med publikumstoilet. Som det ses er kommunens arbejder på trods af den forsinkede ibrugtagning af letbanen endnu ikke afsluttet.

5. april 2019.

 

 

Kolind station set mod øst. Igangværende arbejder med indretning af publikumstoiletter mv.
5. april 2019.

 

Kolind station. Udkørselsenden set mod øst mod Grenaa. Parkeringspladsen i forgrunden er reserveret til
apotekets kunder. I baggrunden ses igangværende anlæg af P-pladser for stationens kunder og bag P-pladsen, stationens teknikbygning.   --   5. april 2019.

 

Tak til Helge Erlandsen.

-  -

 

13. april 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Ring 3,  Glostrup.   

Glostrup station.

Søndre Ringvej set mod nord mod Hovedvejskrydset fra Ringvejsbroerne over Vestbanen og Sydvestvej.

Vejtrafikken er forlagt for at give plads for større ledningsomlægninger. Bemærk det vide gaderum, der skyldes nedrivningen af 2 mindre beboelsesejendomme tv for Ringvejen før Hovedvejskrydset og den næsten gennemførte nedrivning af to store etageejendomme tv for Nordre Ringvej efter Hovedvejskrydset.               v---->

7. april 2019.

 

Vejtrafikken er forlagt for at give plads for større ledningsomlægninger. Bemærk det vide gaderum, der skyldes nedrivningen af 2 mindre beboelsesejendomme tv for Ringvejen før Hovedvejskrydset.   ^----v

Hovedvejskrydset og den næsten gennemførte nedrivning af to store etageejendomme tv for Nordre Ringvej
efter Hovedvejskrydset. 

 

Nedrivning af en række bygninger samt ledningsomlægninger syd for Hovedvejskrydset.

 

-  -

 

12. april 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Ring 3,  Glostrup.   

Affotografering af et udsnit af målebordsbladet fra år ca 1900. Et oprindeligt ledvogterhus lå på østsiden af overskæringen og er nedrevet før letbanen blev vedtaget (se f eks Googlemaps luftfoto).

I bogen ”Vestegnen og jernbanen gennem 150 år” er der på side 206-207 en stationsplan 1923, hvoraf det
fremgår, at der allerede da er anlagt en vejbro over banen lidt vest for overskæringen. Overskæringen er
derfor allerede nedlagt før 1923. Ledvogterhuset ses stadig på stationsplanen, men der er nu bygget
yderligere et baneformandshus umiddelbart nord for ledvogterhuset, fortsat på østsiden af Bryggergårdsvej.
Også dette hus er nedrevet før letbanen blev vedtaget. Konklusionen må være at de to huse, der er under
nedrivning er alm parcelhuse uden særlig tilknytning til jernbanen.

Målebordsblad.  1900.    Geodætisk Institut.

 

Glostrup  --  set mod Glostrup station, mod øst fra Ringvejsbroen. Tv ses to parcelhuse under nedrivning
for at give plads til letbanens forbindelsesstrækning ned til letbaneterminalen.   ----^      7. april 2019. 

 

Glostrup station set mod øst fra Ringvejsbroerne.    I forgrunden er en mindre, nedslidt erhvervsbebyggelse
allerede nedrevet, medens to parcelhuse er under nedrivning.  Bag huset skimtes den nuværende P-plads
ved Glostrup station, der inddrages til letbanens forbindelsesstrækning ned til letbaneterminalen.

7. april 2019.

  

De to villaer på, og set fra, Bryggergaardsvej under nedrivning.   ^^---v    9. april 2019.  

 

-  -

11. april 2019.

Glostrup station.   --   2019.

Glostrup station.  --   9. april 2019.   ^---vv

Glostrup station.  Gadefacaden.   ^---vv   9. april 2019.   

 

       

 

Glostrup station.  Gadefacaden.   --   9. april 2019. 

Glostrup station.  Del af stations-forpladsen, set mod øst / København.   --   9. april 2019. 

 

-  -

 

10. april 2019.

Glostrup station.   --   2019.

Glostrup station.   --   9. april 2019.   ^---vv

Glostrup station, perronfacaden, set i køreretning mod vest / Roskilde / Korsør.   --   9. april 2019.   ^---v

 

Glostrup station, perronfacaden, set i køreretning mod øst / København.   --   9. april 2019.

Glostrup station, "Posthus-grunden" - den nu tomme grund efter det nedrevne posthus.  ^---v   9. april 2019.

Som et led i forberedelserne til anlæggelsen af den kommende "Hovedstadens Letbane", har man besluttet
at rive posthusbygningen ned.

 

-  -

 

8. april 2019.    

Timisoara, Rumænien.   -  2008.

(Wiener Lokalbahn, Wien)

Sikkert engang en nydelig sporvogn i daglig drift på Wiener Lokalbahn, Wien.    Nu . . . 

RATT 07 (ex. Wiener Lokalbahn),  remisen,  Dambovita.   --   26. maj 2008.   ^---vv

Blot henstillet på "den bare jord".

RATT 07 (ex. Wiener Lokalbahn),  remisen,  Dambovita.   --   26. maj 2008.

 

-  -

8. april 2019.    

Timisoara, Rumænien.   -  2008.

UPS.

UPS.  RATT 360 og 3520, remisen, Dambovita.   --   26. maj 2008.   ^---vv

 

UPS  eller . . . 

. . . anskuelsesundervisning i, hvordan en sporvognskontroller ser ud indvendug !

RATT 360 og 3520, remisen, Dambovita.   --   26. maj 2008.

"Naboen".

RATT 3521.  Calea Torontalului. Timisoara.   --   26. maj 2008.

Stort set således så RATT 3520 også ud indtil . . . ! ! !

 

-  -

 

7. april 2019.     (Nu vi er ved udlandet)

Timisoara, Rumænien.   -  2008.

RATT  --   Regia Autonoma de Transport  Timisoara    (Timisoara´s offentlige Trafik).

  

Man må have sine forbindelser  ---^  i orden.    Kirke v.  stoppested  C.I.Nottara,   Timisoara.  --    26. maj 2008.

Den katolske kirke i Timisoara Freidorf blev bygget i 1777.

I årene 1835-1838, var der, ifølge biskop Lonovits besøgsregistre,  et orgel i kirken med 8 registre.

Carl Leopold Wegenstein byggede et lille pneumatiske orgel med 5 registre før Første Verdenskrig: Wegenstein Lipot és Fia. Temesvár.

http://www.edition-musik-suedost.de/html/temeswar_freidorf.html

 

 

 

 

 

 

 

 

RATT 109   v--->

 

 

-  -

 

 

7. april 2019.     (Nu vi er ved udlandet)

"På sporet"  --  i Timisoara, Rumænien.   -  2008.

RATT  --   Regia Autonoma de Transport  Timisoara    (Timisoara´s offentlige Trafik).

Ikke fordi der er noget "i vejen" med sporene, måske bare fordi de virker så afvigende fra dansk sporlægning.

RATT.  Spor på remiseområdet.  Dambovita, Timisoara.   --   26. maj 2008.   ^---v

 

RATT.  Spor på remiseområdet.  Dambovita,  Timisoara.   --   26. maj 2008.

Måske spor som ovenviste, men her dækket med småsten (ballast).

RATT  (Temperatur-)udligningsstykke.  Calea Torontalului.  Timisoara.   --   26. maj 2008.

 

  

RATT. Sporskifte.  Ciarda Rosie.  --  26. maj 200.     < Timisoara. >    Vigespor og fjedrende sporskifte nær Abator.  

                                                   ^---v 

RATT.  Sporskiftefjedre,  sporskifte nær Abator.  Timisoara.   --   26. maj 2008. 

RATT.  Skrift paa skinne.  Remisen  Dambovita,  Timisoara.   --   26. maj 2008.    Man skal ikke skifte en svelle,
bare fordi den er gammel og flækket på langs.   "Vi rykker svelleskruen lidt til venstre".

 

-  -

5. april 2019.

Den russiske sneplov i Riga.   --   2007.

I maj 2007 var jeg med på min første "egentlige" udlands-sporvognsrejse med Sporvejshistorisk Selskab, Skjoldenæsholm, til Riga i Letland. 

En herlig rejse med fly fra Kastrup til Riga i Letland.  Her skulle vi -naturligvis- først og fremmest stifte 
bekendtskab med hovedstaden Riga´s sporvogne og sporvejsnet ( Maj 2014. ), men også på et par "dagsrejser" til hhv. Liepaja i det nordlige Letland ( Maj 2014. ) og Daugapils i det sydlige (  April 2015. ).

- - - 

Vagthunden var på sin plads, lysvågen og så just ikke ud, som om den havde fået hverken aftens- eller 
natmad. Den fulgte mig lige i hælene på den anden side af hegnet.

Sneplov 107-21080003,  Jernbanemuseet,  Riga.   --   6. maj 2007.

 

Ganske vist var solen stået op, og stod nu ikke på langs ad sporet, men til gengæld på tværs af dette.  ---^

Sneplov 107-21080003,  Jernbanemuseet,  Riga.   --   6. maj 2007.

Lige til modeljernbanen.

(hvis man ikke allerede har købt sin model ! )

-  -

 

4. april 2019.

Den russiske sneplov i Riga.   --   2007.

(Fortsat)

Pludselig fik jeg øje på et nydeligt, et FLOT, model-eksemplar af den sneplov, jeg lige havde set på museet.

Ingen tvivl - den skulle med hjem til Danmark ! ! !

Model i størrelse 1:87  --  H0.

Sneploven med indslåede "skovle" / "vinger".

Ved mindre mængder sne, kan man evt. klare sig uden at skulle slå skovlbladene ud  ----^

 

mens man ved større mængder, må slå det ene eller begge skovlblade ud.  ----^

På dobbeltsporet bane kan man ikke kaste sneen ud til den side, hvor det modgående spor ligger.  Derfor kan skovlbladene -på de virkelige sneplove- også slås fremad, således at al sneen smides ud til -kun- den ene side.

Åhhh ja.  Et teknisk flot model-eksemplar, for . . .    egentlig køn er den vel ikke.

Denne sneplov, som før bare var "morsom", var nu blevet interessant.  Med min nyindkøbte sneplov i tasken
og min sporvogns-dagsbillet i hånden, gjaldt det nu om at komme tilbage til Jernbanemuseet  --  i håb om,
at der stadig var åbent.  Som allerede antydet / nævnt, letternes lukkelov syntes ganske anderledes end vores i Danmark.

Desværre.   Porten var lukket og hunden, vagthunden, der hele dagen havde stået bundet i en lang snor lige
ved siden af museumsgbygningen, løb nu løs rundt og så ikke særlig venlig ud.

"Hjem" igen uden det ønskede resultat.  Det "gnavede" dog. 

Næste formiddag skulle vi rejse tilbage til Danmark ved 10-tiden, så der var ikke megen tid at spilde, hvis . . .     
Endnu en gang afsted til Jernbanemuseet, hvor der "naturligvis" var lukket.   Der var ikke andet for, end at
følge ståltrådshegnet ned til sneploven og se, om der kunne fås endnu "et par" billeder.  Nu kunne
solen i det mindste ikke stå lige på langs ad sporet, som dagen før. 

Vagthunden var på sin plads, lysvågen og så just ikke ud, som om den havde fået hverken aftens- eller
natmad. Den fulgte mig lige i hælene på den anden side af hegnet. 

(fortsættes)

-  -

 

 

3. april 2019.

Den russiske sneplov i Riga.   --   2007.

I maj 2007 var jeg med på min første "egentlige" udlands-sporvognsrejse med Sporvejshistorisk Selskab, Skjoldenæsholm, til Riga i Letland. 

En herlig rejse med fly fra Kastrup til Riga i Letland.  Her skulle vi -naturligvis- først og fremmest stifte
bekendtskab med hovedstaden Riga´s sporvogne og sporvejsnet ( Maj 2014. ), men også på et par
"dagsrejser" til hhv. Liepaja i det nordlige Letland ( Maj 2014. ) og Daugapils i det sydlige (  April 2015. ).

Et par timer af besøget i Riga blev tilbragt på Jernbanemuseet i byen Riga.  Her faldt mine øjne næsten
øjeblikkelig på en herlig gammel sneplov, russisk sneplov.  Et udseende som kun en mor kan holde af
(og så EVP). Med dagens skarpe sol NØJAGTIG på langs ad sporet og ploven stående lige op ad hegnet,
var det ikke nemt at fotografere.

Sneplov 107-21080003, Jernbanemuseet, Riga.   --   5. maj 2007.   ^---vv

Sneplov 107-21080003, Jernbanemuseet, Riga.   --   5. maj 2007.

Museet var "godtnok" ikke en stor sag (al begyndelse er svær - og det har det danske jernbanemuseum jo
heller ikke altd været.   Indendørs var der et lokale med diverse forskellige genstander og et lokale med et
mindre modeljernbaneanlæg.  Hertil et indgangslokale med et lille billetsalg - en ældre mand, der sikkert
havde fået et aftrædelsesjob her.  

Måske var det min fejl, men lettisk var ikke lige mig, så jeg forsøgte mig med engelsk. Det var desværre ikke
nogen succes.  

Jeg havde det ønske, at jeg på min nye "opfindelse", udlandsrejserne med SHS, ville jeg have en lille lokal

modeljernbanevogn (person / gods) med hjem som souvenir.  

Det var nu hurtigt overstået. En lokal borger og hans mindre søn, blev ekspederet før mig.  Han ville også

købe en modeljernbanevogn -til sønnen-, og den ældre billetsælger trak billetkontorets skrivbordsskuffe ud. 

Der stod 10-12 tilfældige, ældre, uemballerede H0-vogne løst mellem hinanden, og fra "hele verden", dog ikke Letland.  Tydeligvis nogle vogne, de havde "arvet", eller måske købt brugt.   Det var ikke dér, jeg skulle

forvente at købe min souvenir.

Det endte med -så godt jeg nu kunne- en forespørgsel, om der var en modeljernbane forretning i byen. 
Heldigt - faderen kunne både engelsk og lettisk, så det lykkedes. Jeg fik en adresse på en forretning i midtbyen. 

Det var lørdag eftermiddag ved 16-tiden, og forretningerne lukkede kl. 17.  Hurtigt ud til sporvognen mod
bymidten, som nåedes. Efter nogen søgen, fandt jeg da også forretningen.  I en ældre ejendom -der sikkert
havde været flottere engang- lå forretningen på 1. sal. 

Op ad en arkitektonisk flot, gammel trappe, der ikke havde set maling i mange år.  Inde i forretningslokalet
gik en yngre dame og vaskede gulv.  Jeg forsøgte -det bedste jeg havde lært hjemmefra- at undgå at sætte
fodaftryk på det nyvaskede gulv, mens jeg forsøgte at gøre hende klart, at jeg ønskede noget lokalt.  
Hun rystede på hovedet - ikke muligt.

Pludselig fik jeg øje på et nydeligt, et FLOT, model-eksemplar af den sneplov, jeg lige havde set på museet.

Ingen tvivl - den skulle med hjem til Danmark ! ! !

(fortsættes)

-  -

 

2. april 2019.

Hovedstadens Letbane.   --   2019.

Brøndbyvester (Brv)

Lige syd for Brøndbyvester station er Søndre Ringvej ført over først Holbækmotorvejen og dernæst den nye København-Ringsted-bane. For ikke at genere driften på den nye, når den først er ibrugtaget, er det besluttet at fremskynde de for letbanen nødvendige broarbejder, der består i etablering af en udvidelse af Ringvejsbroen mod vest. Udvidelsen skal fremtidigt benyttes af de gående og cyklende, medens letbanen overtager den plads på den nuværende bro, hvor fortov og cykelsti i dag er placeret. Broudvidelsen er støbt på arbejdspladsen syd for banen
og løftet på plads i weekenden den 29-31 marts 2019.

 

Brøndbyvester station. København-Ringsted-banen set mod øst. Udvidelsen af overføringen for Søndre Ringvej er løftet på plads.

Foto:  Helge Erlandsen.   --   31. marts 2019.

-  -

 

1. april 2019.

DMJU-udstilling.  Taastrup.   --   31. marts 2019.

Den årlige DMJU-udstilling (Dansk Modeljernbane Union) afholdtes i denne weekend -for første gang- i 
Taastrup.

Som jeg umiddelbart er orienteret blev det vist en udmærket, stor succes.  4 store haller (håndbold / tennis-haller) fyldtes i løbet af få minutter lørdag formiddag kl. 10 og der var pænt besøg til vel omkring ved 15-16-tiden.
Søndag var der tilsyneladende også godt besøg, mere jævnt spredt over dagen, og nok også lidt klingende 
af hen på eftermiddagen.

Fra "Modeljernbaneklubben H0, Albertslund"s stand:

Klubben har besluttet at begynde bygningen af et nyt udstillingsanlæg  --  et havne- / havnebanemiljø.

Kræterne er i først omgang lagt i bygningen af udstillingsbordene, som anlægget skal stå på. En på mange 
områder enklere, og dermed bedre / simplere opbygning - hurtigere at stille op og tilsvarende at skille ad igen
ved udstillings-slut.

EVP´s Nørrebro station var "inviteret" med repræsenterende en havne-S-banestation som Nordhavn, og 
mon ikke det ender med, at den kommer igen ?    På udstillingens første dag var stationsbygningen samlet 
i sit "normal-udseende", men søndag besluttede vi, at tage forsiden (mod de besøgende) af, så men kunne 
se lidt af det indre.

De, der kender området omkring virkelighedens Nørrebro station, vil huske de karakteristiske etageejen-
dommene i Bregnerødgademed med trappehuse på bagsiden (banesiden).  Måske huskes husene fra filmen 
"Altid ballade".

Dette er ikke Bregnerødgade, men kunne næsten lige så godt have været det.  Husene er foreløbig "lånt" på klubanlægget.

Egentlig er husene (for det er to model-huse) sammenbygget af to Epoke-Modeller-huse, samlet på midten, 
hvorefter samlingen er dækket med gavlreklamen.   ^---v

Bygningen vakte iøvrigt stor interesse blandt de besøgende med mange anerkendende ord overfor det
oprindelige produkt.

Tv: En hurtig begyndelse til det kommende havneområde: Nogle kuloplagspladser fra klubanlægget.

Th: Et "forstudie" til en havneknejpe, "Far West", oprindelig beliggende på Kalvebod Brygge i Københavns 
Sydhavn - lige overfor Vognekspeditionen og dennes udkørsel i Kalvebod Brygge for sporene til såvel kul-
sporene langs havnekajen, og til Islands Brygge hhv. Amagerbanen.

I forgrunden en -foreløbig- lånt kulkran og en mindre kulbåd (her alene som illustration).

Som et led i havnemiljøet tænkes anlagt et færgeleje for en bådforbindelse til en mindre ø, -- Amager ???

 

Tak til DMJU for et godt udstillingsarrangement.

 

-  -

 

 

 

 

 

> Godaften til alle> > Det var vel et svar helt i tråd med forventet af en gammel jernbanemand. Tak EVP for forklaringen på de mange tråde. Har om end ikke undret mig (ikke tænkt videre over antallet), men nu har jeg og sikkert også mange andre fået en forklaring på, hvorfor så mange tråde af og til langs banelinjerne. > > Det får mig så til at tænke på masser af modeljernbaneanlæg i epokerne III og IV, der så mangler ”et og andet”. Men det er jo en anden snak.> Tak for forklaringen og fortsat god weekend til alle> > Med venlig hilsen> > Steffen Dresler
.-------------.
Hej  Steffen.
Tak for de smukke ord - jeg havde vel snarere ventet det modsatte (ikke fordi det var fra dig, men i det hele taget), for en for "billig" forklaring.
Ja, --et og andet lærte vi da på Jernbaneskolen, og altså også hvad de mange tråde kan/skal bruges til.
---------
For de, som ikke oplevede et trafikassistent kursus på Jernbaneskolen, skal der måske lige tilføjes (til Steffens ord om det virvar af tråde, man så ud gennem kupévinduet), at [b]telefontrådene[/b] fra mast til mast -oven i købet- skulle "drejes" for at undgå uheldige induktioner mellem ledningerne / samtalerne.   Principielt var trådene ophængt fire og fire.  To tråde (korer) over og to tråde under hinanden.På turen til næste mast, skiftede den øverste venstre tråd f. eks. plads på næste mast til at sidde øverst til højre mens tråden her flyttede til nederste højre isolator.  Tråden her skifte plads mod venstre mens den venstre tråd rykkede op som øverste venstre.  Alle tråde (korer) flyttede såleder een plads rundt med uret for hver mast.
-----
Modeljernbane.
Ingen tvivl om, at diverse ledninger, højspændingsledninger, alm. 240/380 v-ledninger og køreledninger langs banerne kunne pynte, men vent bare til næste byggeaften, hvor et andet medlem overser dem, og hænger fast med et stykke værktøj.  Det ser ikke godt ud bagefter.  Det er formentlig næsten umuligt at kopiere, så det ser naturligt ud.  Trådene ledningerne er fremstillet af, "krøller", og selvom de evt. bliver gjort våde, og derved retttet lidt ud, når de tørrer, bliver resultatet næppe kønt. Måske bliver de endda kortere (eller måske) efterhånden som de tørrer.  Ledningerne skal hænge i "buer", trukket mod jorden af tyngdekraften.  Det er der vist ikke mange, der kan klare, så det ser naturligt ud. 
Mon ikke vi skal holde os til hegnspælene (lad nu være med at bruge tændstikker som hegnspæle) og den tilhørende hegnstråd, som skal være ophængt stramt.   Selv det, er der nogle der hænger i.:-) 
Erik V.www.evp.dk
.Byggeri af gangtunnel ved Buddinge StationVi bygger en ny gangtunnel under S-togs-sporene på den østlige side af Buddingevej ved Buddinge Station. Du kan holde dig orienteret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk eller gennem navigationssystemer, som tilbyder live-trafik-funktion. Rejser du med kollektiv transport, kan du benytte Rejseplanen eller dinoffentligetransport.dk. Vi forventer, arbejdet med at bygge gangtunnelen er afsluttet i efteråret 2019.

-  -

14. maj 2019.

Ukrainske sporvogne,   byen Lviv.   --   2018.

  Byen Lviv ligger i det vestlige Ukraine, og er den største by i området. Indbyggertallet var i 2013
  næsten 730.000. 

  Lviv´s sporvognsdrift påbegyndtes d. 5. maj 1880.    Sporvidden er 1000 mm (meterspor).
  Antal linien i 2016: 11.

 

 

41-Sporlaegningsmaskiner.Alfr. Raffel.DSB-.Personalehåndbogen1930.jpg

---