EVP

 

Allerød Teglværk. ( Sporvidde:  785 mm. )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Allerød Teglværk med sidespor omkring 1910.   --->

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kortskitsen er tegnet på baggrund af  hhv.  ældre kort og egne fotografier. 

Der kan derfor være sket forandringer i tidens løb.

Allerød teglværk ca. 1955.  (Man aner Bloustrød Teglværk under 1 km sydligere.)  
Ved billedets underkant, midtfor, ses det stadig eksisterende ledvogterhus fra den daværende Sortemosevej. Sidesporene til DSB er fjernet på dette tidspunkt.

Det er ikke mange oplysninger, der findes om materiellet på disse små og gamle industribaner, men af og til kan der dukke en oplysning op, f. eks. i form af gamle indkøbslister eller lign:

Krauss-lokomotiv 1841 bygget med sporvidde 785 mm, Orenstein & Koppel-lokomotiv 5091 bygget med 750 mm, men begge var købt brugt. Kedlen på O&K 5091 blev i øvrigt afmeldt til Kedeltilsynet 14. 8. 1940.

Hvis (Når) sporvidden i Allerød var 785 mm, kunne motorlokomotivet godt køre på 820 mm, hvis hjulene var brede nok (og det må de så åbenbart have været).
 

Uden at kende lokomotivets fortid, --der er vel næppe tvivl om ...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

... at dette er resterne af et damplokomotiv --og vel på en måde de sørge- lige rester af et mindre damp- lokomotiv--, der har endt sine dage med på- montering af en benzinmotor og en gearkasse ! ! !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt om lokomotivfører Anton Petersen og Allerød Teglværk modtaget fra Claus Jensen.

Lokofører Anton Petersen (ovenfor med kasketten) ses her på et ældre hjemme-ombygget damplokomotiv, dvs. bestående af underdelen fra det ene af to damplokomotiver, som teglværket havde. Ombygningen blev foretaget af Anton og en lokal smed med en dieselmotor fra B&W diesel som trækkraft. Anton Petersen mente, at ombygningen var foretaget allerede før 2. verdenskrig.

Engang under krigen var der knækket en mellemaksel på lokomotivet. Nu var gode råd dyre.  ”Intet problem”, sagde smeden.  Han havde set nogle tyske traktorer på havnen i København, og om aftenen rejste de to til København, hvor smeden skruede akslen af, mens Anton holdt vagt. Næste morgen kørte lokomotivet igen.

Når et træk vogne kom læsset hjem fra lergraven, blev det altid delt på den lille ”banegård” (”ankomstrist”, som det hedder i jernbanesprog), der var ved remisen. Herefter blev de to halvdele, af to omgange, kørt ned under Nordbanen og op på værket på den anden side af banen. Bl. a. på grund af den kraftige stigning op mod værket, var de forhenværende vandkasser fra "damptiden" fyldt op med sand for at give lokomotivet ekstra vægt, og dermed større trækkraft.  Når der omvendt skulle køres tomme vogne til graven, skete det med hele vognstammen samlet allerede på selve værket. Her kunne opstå et andet problem !  Gennemskæringen under Nordbanen var ganske lille, og kun dimensioneret til tipvognsbanens materiel. Ofte blev tunnellen alligevel benyttet som gennemgang af fodgængere og cyklister. Det var livsfarligt og selvfølgelig forbudt. Alligevel skete det ofte, og når Anton Petersen så kom kørende med trækket ned fra værket med god fart, måtte han råbe til folk på vej igennem, at de skulle lægge sig ned, medens toget kørte forbi.

Da værket lukkede, lå der stadig i remisen yderligere en damplokomotiv-underdel og et førerhus, som iht. Anton Petersen, var gemt som reservedele. Efter lukningen af værket kom lokomotivet til Faxe Kalkbrud, hvor det blev fotograferet af Claus Jensen.

Anton Petersen var en utroligt hyggelig og lun fyr, som efter værkets lukning kom til at arbejde på virksomheden Fritz Hansen i Allerød, hvor Anton P. i øvrigt stadig og altid bar den samme kasket som på billedet ovenfor. Ovennævnte Claus Jensen (jernbaneinteresseret) arbejdede også på virksomheden, og en dag, da de to var faldet i snak, og Claus viste Anton sit billede af lokomotivet, og spurgte om Anton kendte det, udbrød han med tårer i øjnene, ”Det er jo mit gamle lokomotiv.”

 

Fra -som det hedder- "ellers pålidelig kilde oplyses det", at lokomotivet på billedet forment- lig egentlig er en Bloustrød-maski- ne på udlån.

Hvordan man har klaret det (sporvidde- mæssigt, 750/820 mm), for- lyder der ikke noget om.

Det siges, at der dengang ofte var ret vide grænser for, hvad man kunne finde på (tillade)  ! ! !

 

 

Under Bloustrød teglværk ses en Hammersholt-traktor, der kører på Bloustrød Teglværk, trods Bloustrød´s 820 mm sporvidde og Hammersholt´s 900 mm.

80 mm forskel i sporvidderne ! ! !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Også her er de store kasser angiveligt fyldt op med "noget tungt".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rangertraktoren på den lille station ved remisen i Allerød.   --   Ca.  1965.  Foto.  Palle Klitgaard.

 

 

 

Vognmateriellet:

Tipvogn nr. 55 ...

 

... nr. 62 ...

 

... og et par uden numre, men af lidt forskellig type.

Tv: Ladet sikres i læsset stilling ved et par kroge nederst. Th: Ladet sikres med et par kæder, diagonalt i begge ender.

 

Tipvogns-undervogn - egentlig ganske enkel i opbygningen og vel også den mest almindelige her i Danmark.

 

Allerød teglværk set fra øst.  Vognene er kommet fra lergraven (se kortskitsen ovenfor) og er kørt gennem sporskiftet ud i det lille "udtræk".  Herfra er vognene nu kørt ind i et af de små "opstillingsspor.

Foto: evp.

Fotos hertil: Maj 1958.

 

 
Indkørslen til Allerød teglværk.  Sammen med et udtræk, lå denne indkørsel øst for Nordbanen (se kortskitsen).  
Foto.   Palle Klitgaard.  Ca. 1965.

 

 

 

 

 

Strækningen.

 

Kurven ud fra Kattehale Mose mod værket,  --  forår, ren idyl, burde være i farver !   Blomster mellem skinnerne.
Allerød.  Foto.  Palle Klitgaard.

 

Advarselssignal for den foranliggende skæring mellem vej (Kattehalevej) og bane i 1958.

 

I 2002 var jeg der igen -på en lille fotosafari- sammen med nogle medlemmer af en lokal modeljernbaneklub. Vi kom gående ganske stille og roligt, og da jeg genkendte stedet, ville genforene stedet på endnu et foto.  UPS ! ! !    Dér trådte vi en af de lokale beboere "over tæerne", og vi fik sandelig både læst og påskrevet.

 

For ikke at hidse ham yderligere op, foretrak jag at undlade fotografering.  Jeg må prøve igen til foråret/sommer -- måske er han flyttet, eller i det mindste ikke hjemme  ! ! !

Foto optaget fra Frederiksborgvejs-overføringen mod øst, "bagud" mod teglværket, 1955-56.

Sporoptagningstog herover  ----^  ved den smukke strækning mellem Farumvejen og Kattehale.  
Foto.  Palle Klitgaard.

 

Kortskitse over den østlige del af Ravnsholt Skov og de to teglværksbaner.  Allerød teglværks bane ses øverst og Bloustrød teglværks bane nederst.   Det er Allerød-banens sving ved "Rolighed", der ses på fotografiet herunder.

 

 . . .  lige inden toget kører under Farumvej.   Over toget - Skovlundegaard.     Foto. Palle Klitgaard.

 

 

 

På vej ud af skoven og ind i den store gennemskæring inden Farumvejen,  . . .  ^---v
Foto.   Palle Klitgaard.

 

Svinget før "Rolighed" ved kørsel fra "graven" mod teglværket.  1955-56.

Den mørke silhouet midt i billedet ligner en jernbaneentusiast, der venter på det helt store, gode tipvogns(loko)motiv.  Det er det dog ikke, det er så mænd bare en busk  -  jeg var dér ganske alene.

(I øvrigt blev "jernbaneentusiaster" først rigtig "opfundet" i 1958, efter Kai Mose Nielsen´s optræden i TV´s store quis "Kvit eller dobbelt", hvor han vandt 10.000 kr. (et fantastisk beløb dengang) på sin viden om Danske damplokomotiver.)

 

De to spor gennem skoven mod Vassingerød Old ses nedenfor.  I nogle år havde den sydlige Bloustrød-bane en krydsning tværs over Allerød-banen i den anden, vestlige ende af skovstrækningen til en mindre grav dér.

 

Mystik  --  hvad er dette ???.

Her ved adskillelsen af de to baneforløb ses en mystisk "skinne-collage", 6 stykker skinne gravet ned på højkant i en sekskant.

Mellem to modstående skinner ses en låsebøjle, som om der engang -mellem skinne-enderne- har været en beholder eller lign, der har skullet holdes aflåset ! ! !  Beholder for tørt sand, hvis traktorens hjul skulle fedte i efterårstiden, når skovens blade falder af træerne og gør skinnerne glatte som grøn sæbe ?  eller en beholder for en reservebeholdning af brændstof, hvis man skulle komme i bekneb ???  Nok mest det første.

De to teglværksbaner gennem Ravnsholt Skov, - Allerød-sporet til venstre og Bloustrød-sporet til højre.

 

 

Tv:  Allerød-sporet set mod vest,  ca. midtvejs på dobbeltsporet.   
Th:  Mellem krydsningen i skoven med Bloustrødbanen og Oldvej, --set mod Oldve (vest). 

Bevoksningen mellem de to spor er så kraftig, at man mange steder -i sommersæsonen- ikke ser det andet spor i det meget skrå perspektiv. Så vidt vides er det lige vest for overskæringen med skovvejen "midtervej", inden man længere fremme har søerne på højre hånd.  Der er da heller ikke nogen stor vold på venstre side.

Gennem nogle år havde den sydlige Bloustrød-bane en krydsning tværs over Allerød-banen i den anden, vestlige ende af skovstrækningen til en mindre grav dér.  Se "Dagens . . ."  ovenfor d. 17. og 18. januar 2014.

Begge fotos:  Palle Klitgaard.
 

Sporet pilles op efter Allerød Teglværks lukning, 1965.   Foto.   Palle Klitgaard.

 

Billedet ovenfor er set mod øst, mod værkerne, og man aner den begyndende højdeforskel mellem banerne, idet Allerødbanen skal dreje til venstre og krydse under Frederiksborgvej, medens Bloustrød-banen skal fortsætte ret fremad og krydse vejen i niveau (se dette under Bloustrød Teglværk).      1955-56.

 

------

 

Ved området, hvor leret blev gravet, delte de to baner sig, idet Allerød-sporet fortsatte længst mod vest til Vassingerød Old, mens Bloustrød-sporet gik under Oldvej til en grav syd for vejen.

 

Af fotos ( i forlaget "bane bøger"s bog "Danmarks smalsporede Industribaner") fremgår, at -i det mindste- Bloustrød Teglværk havde spor -krydsende Allerød-sporet til Høveltsvang.

 

 

 

 

 

 

 

Lergraven i Vassingerød Old, set mod nordøst.

Dette og følgende fotos er optaget i maj 1958.

 

Spandegravemaskinen i arbejde ...

... og afleverende resultatet af sit arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

En af "siden"s læsere, Palle Klitgaard, har tilbudt en fin serie af fotos fra de tre Nordsjællandske teglværker, Allerød, Blovstrød og Hammersholt (men der er også andre emner i vente).    Stor TAK til Palle Klitgaard for interessen.

 

Litteratur:

 

"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998.   ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".

 

 

- o 0 o -

 

 

---