EVP.DK

Jernbaneudstilling

Egentlig var udstillingen to-delt og bestod af hhv. denne udendørs 1:1-udstilling af det store, rullende materiel og af en indendørs udstilling af mindre, museale effekter, som var udstillet i en perron-ned-/-gennemgang på Københavns Hovedbanegårds perron 5 / spor 9-10. Denne udstilling omtales "light" nederst på siden.

Allerede på forhånd var udstillingen omtalt i Bent Palsdorfs blad,

hvor der også bragtes -først- et udførligt program og -senere- et lige så udførligt referat.

-------------

Desværre mangler jeg fotos af enkelte stykker materiel i nedenstående foto-række, men mon ikke, der er mulighed for suppl. gennem de mange fotos, der ellers ses på nettet ??? Sådanne bidrag modtages gerne til optagelse.

Det udstillede materiel, som det stod oprangeret på Østerport station mellem perronerne og den daværende godsekspedition.

Fotografierne bringes nedenfor i den rækkefølge, som de var (er) omtalt i udstillingskataloget.

Dette var så teksten dengang. Som bekendt er Jernbanemuseet nu flyttet til Odense.

Ovenstående referater stammer fra:

numrene 3, 4 og 5, 1959.

- - -

Jernbaneudstilling på København H (perron 5)

Oprindelig var Hovedbanegården opdelt i en Afgangshal (mod nord, og tildels sammenbygget med det store billetsalg ud mod Vesterbrogade) og en Ankomsthal mod syd, dvs. ud mod perronerne. Hvor der -groft beskrevet- i vore dage er den store brede gennemgang midt i hallen, lå i gamle dage den store Rejsegodsekspedition og til begge sider herfor nogle tilstødende tjenestearealer dækkede resten af "inderkredsen".

De to "haller", afgangs- og ankomsthallerne, havde hver seks nedgange til perronerne (vi kender i vore dage de seks på ankomstsiden, -dog uden billetkontrol-steder). På afgangssiden er der een nedgang tilbage til perron 3, mens de fem andre forlængst er væk.

Gik man dengang ned af trapperne på afgangssiden, kom man ned i en af seks lange tunnel-agtige gennemgange til perronerne, og i den vestligste, nedgangen til perron 5, spor 9 og 10 (næsten lige ud for det daværende DSB´s kino - "Den vide Verden"), var der en opbygget en udstilling af større DSB-modeller af jernbane- materiel og færger, samt en del modeljernbanemateriel, som Dansk Model Jernbane Klub stod for.

Udstillingsområdet er markeret med rødt. Man gik, som nævnt, gennem den faste billetkontrol (se herom i "bane bøger"s bog: "S-banen - 1934-2009"), der vel i vore dage bare er noget, man har hørt / læst om, og nede i perronhøjde var så denne (disse 6) relativt store tunnel-agtige gennemgange.

Den lille tegning illustrerer på udmærket vis de små "bure" hvori kontrollanterne sad. Tegning: Engholm.

I gennemgangen til perronnen havde fhv. farvehandler Poul Adamsen ("Adam") og jeg vores lille smalspors-afdeling.

Jeg ved ikke, om der findes andre fotos fra udstillingen, ---måske i "Adam"s, Ulf Holtrup´s eller DMJK´s arkiver ???

(Bemærk til venstre for nedgangen: DSB´s kino, "Den vide Verden", hvor vi var mange -også stadigt aktive- der i disse dage (januar 2011) for 50 år siden, var med til at stifte Dansk Jernbane-Klub (DJK).

- o 0 o -

Som et lille apropos til udstillingssiden, vises her et par fotos af de af materiel-eksemplarerne, jeg har fotos af, før eller efter udstillingen:

DSB G 611

Den 1. september 1957 mødtes en flok engelske og danske jernbaneentusiaster på Københavns Hovedbanegård fyldte af forventninger til dagens forløb. En engelsk jernbaneentusiastklub, ”Railway Correspondence and Travel Society” (RCTS) var på besøg i Danmark, og i den anledning havde Dansk Modeljernbane Klub lejet et særtog til en tur København H–Godsforbindelsesbanen (”Rundt om husene”)–Vigerslev–Roskilde–Køge– Næstved–Dalmose–Skælskør–Dalmose–Slagelse–Roskilde–København.

På Københavns Hovedbanegård, holdt en utrolig nydelig G 611 klar til dagens anstrengelser. Det må her erindres, at det i de dage bestemt ikke var hverdagskost, at entusiaster selv lejede et sådant særtog, men her skulle forsøget altså gøres.

Tv: DMJK´s formand, P.E. Clausen, i samtale med togføreren på Lersøen.

Th: G 611 passerer indkørselssignalet for den -af den almindelige befolkning- ukendte driftsstation, Grøndal ---^ med tre indkørselssignaler: Tv: Mod Frederiksberg. I midten: Mod Vigerslev og th: For S-togene, mod Vanløse.

Ankommet til Roskilde myldrede alle naturligvis ud –som ved enhver anden jernbaneudflugt.

Nogle turdeltagere indtog deres stillinger i behørig afstand fra lokomotivet, andre skulle lige se på fyrbøderen, der kom ud med sin lille smørekande for at eftersmøre de aktuelle lejer, og måske have et billede af ham. Som skik og brug var, lagde han lige sin hånd på det pågældende leje, som skulle smøres, for evt. at konstatere om lejet skulle være varmt, og det var det. I dette tilfælde fik han flyttet hånden meget hurtigt væk, --så hurtigt, at jeg ikke nåede at få et billede deraf. En af de øvrige deltagere var imidlertid ”på plads” med sit smalfilmskamera, og fik nogle udmærkede optagelser deraf. Nå, -lejet blev både koldt og smurt, og da tiden var inde til afgang, fortsatte turen på vanlig vis over Køge og Haslev mod Næstved. Desværre var der ikke råd til mere farvefilm, så resten måtte klares i sort/hvid.

En lille pause i Næstved med besigtigelse af maskindepoter dér, inden turen gik videre til Dalmose, og derfra baglæns mod Skælskør. Ophold for omløb, og tilbage mod Dalmose og Slagelse. Herefter gik det så af sted mod København, men tro dog ikke, at oplevelserne var slut af den grund.

Som dansk turdeltager opholdt jeg mig i sidegangen i den ene af togets personvogne, medens "kørsel på maskinen" var forbeholdt de udenlandske gæster. Her i personvognen blev vi efterhånden opmærksomme på, at det var dog utroligt, så stærkt vi kørte. Togets maskine var og blev ”kun” en G-maskine med en max.hastighed på 50 km/t. Farten blev dog mere og mere påfaldende høj, –hvad foregik der.

Efterhånden kom lommeurene frem, og kilometerstenene blev aflæst flittigt. Lidt hovedregning og vi kunne konstatere, at vi måtte være oppe på en hastighed af mellem 90 og 95 km/t. --- Med en G-maskine, --ganske uhørt. På et tidspunkt kort før Roskilde faldt hastigheden brat til næsten ingenting, og det sidste stykke vej til Roskilde foregik i noget nær skridtgang. Her måtte maskinen meldes nedbrudt. (Man kunne få den tanke, om det var det tidligere nævnte varme leje, der atter var løbet varmt - meget varmt).

Ankommet til Roskilde fik vi forklaringen: Englænderne (eller måske et par danskere, der havde fået "sneget sig" op på maskinen ?) havde fået overtalt lokomotivføreren til at prøve, hvor stærkt en sådan ældre dansk godstogsmaskine egentlig kunne køre, indtil det pludselig gik galt. UPS ! Det varede ikke mange minutter, førend strækningens tilsynsførende trafikinspektør, som tilfældigvis / uheldigvis (?) var i Roskilde, dukkede op for at stille lokomotivføreren nogle sikkert ganske ubehagelige spørgsmål. Jeg hørte således, at han spurgte: ”Hvor stærkt har De kørt”. Det vidste lokomotivføreren desværre ikke, for hastighedsmåleren virkede ikke (det var vist ganske almindeligt - dengang - på de pågældende maskiner). ”Nå”, svarede trafikinspektøren roligt, ”det er også lige meget, det ser jeg af passagetiderne”. (Alle strækningens togfølgestationer skulle notere passagetider for togene, og herefter var det en smal sag for vedkommende ”tinsp.” efterfølgende at regne hastigheden ud.) At der var kørt for stærkt, var der ingen tvivl om. På grund af omstændighederne blev der dog ikke gjort mere ud af sagen, ud over at maskinen efterfølgende blev repareret og atter kom ud at køre endnu et par år, medens turens deltagere måtte tage et efterfølgende ordinært persontog til København.

---------------------

Nogle år efter, i 1961, udkom den første danske bog om DSB-lokomotiver, skrevet af den danske ingeniør og værkstedschef ved Aalborg Privatbaner, William Bay, men udgivet i England og derfor på engelsk. Heri omtales episoden også, og hastigheden omtales her som 57,5 miles/ph (miles pr. time), hvilket svarer til ca. 93,5 km/t.

Ganske godt klaret i 1957 af en G-maskine fra 1898.

DSB P 920

Helt specielt for Sorø st. var, at man i 1958 havde 9 overflødige P-maskiner stående på det bageste spor på den gamle Vedde-del af stationen. Her afventede de -skulle det vise sig- sommeren over deres videre skæbne, medens de små, spinkle skinner under dem helt sikkert har set hen til den dag, hvor de blev kørt væk. Disse P-maskiner vakte naturligt nok en del interesse på flere måder, dels som ”legeplads” for de lokale børn -når personalet ikke var i nærheden- dels fik man på stationen et par henvendelser om klunsere, der i ly af mørke eller usigtbart vejr, var i færd med at fjerne ting af værdi fra maskinerne, instrumenter eller rør m. v. af de mere kostbare metaller kobber, messing og bronze.

I foråret 1957 fik jeg taget en række billeder af maskinerne, eet af hver (de stod der jo bare, og man kunne altid tage nogle flere/andre, --hvis man havde råd til film). Der henstod dengang følgende: 933, 906, 922, 903, 932, 907, 920, 902 og -på det andet remisespor- 914. Nr. 914 stod desværre således, at den dækkede 902, hvorfor jeg desværre ikke har foto af den, medens 907 var hensat med tenderen fra P 924.

Én maskine, P 920, undgik dog i første omgang ophugning.

P 920 dukkede pludselig op på lokomotivudstillingen på Østerport station d. 20. juli – 2. august 1959, hvor den stod strampudset, skinnende og med nyvasket skorstensbånd (”Slips”). En pryd for ethvert jernbaneentusiast-øje.

Her stod den til parade blandt andre damplokomotiver som den lille rangermaskine ”Gamle Ole” (nu Jernbanemuseet i Odense), H nr. 40, den lille P125, Hs 363, Fs 263, G 611 og E 975.

Nr. 914 stod desværre således, at den dækkede 902, hvorfor jeg desværre ikke har foto af den, medens 907 var hensat med tenderen fra P 924.

I januar 1960 kunne man så finde den på "lokomotiv-dødsgangen" mellem Maskindepot Gb og Kulbroen, hvor den sammen med mange andre lokomotiver, små og store afventede skærebrænderen, --og denne gang, var der ingen vej tilbage ! ! !

DSB P 125 (og KSB C 20)

En del af Jernbanemuseets materiel opbevaredes i Maskindepotet på Østerport Station, herunder også P 125. Endvidere foregik DJKs indledende restaurering af KSB C 20 på et af remisesporene her. Da C 20 - en af klubbens tidligste vogne - var færdig udvendigt, blev den præsenteret for en lille skare medlemmer sammen med P 125:

DSB P 125 og KSB C 20, Østerport den 03.12.1961. Foto: Niels Munch.

I øvrigt blev vognen senere færdigrestaureret i Klampenborg.

DSB H 40 og JFJ O L2

"Jacob" og "Gamle Ole" var også museumsgenstande, man ikke fik inden for synsvidde hver dag. En overgang var de udstillet på Teknisk Museum i Helsingør:

DSB H 40 på Teknisk Museum, Helsingør august 1969. Foto: Niels Munch.

O L2 på Teknisk Museum, Helsingør august 1969. Foto: Niels Munch.

DSB Co 10498

Ikke så mange ord om netop denne vogn. Årsagen til, at jeg tog disse fotos var, at jeg af en bekendt, blev bedt om at bygge en model af den. Den pågældende havde en vel nok lidt speciel jernbanemæssig interesse. Han samlede på effekter / modeller af "ting", som under en eller anden form var noget med x 2, f. eks. denne to-etages vogn. Han ville også gerne have haft mig til at bygge en model af Vanløse S-togsstation, der -som bekendt- også er to-etages. Her måtte jeg dog skuffe ham, --men han havde vist heller ikke tænkt over dens størrelse, --selv i størr. 1:87.

DSB Co 10408 på Jernbanemuseet, 2. maj 1992. ^---v

DSB Co 10408 på Jernbanemuseet, 21. juni 1998.

Se også DSB damplokomotiver på Jernbanen.dk.