Elevadorer i Lissabon.

 

  

 

På dansk opfatter vi kun elevatorer som lodretgående "befordrings-midler" (portugisisk: ascensor), mens elevador på portugisisk også omfatter det vi på dansk benævner som tovbaner eller (i nyere tid) kabelbaner.

 

Beliggende på syv høje -ligesom Rom- gav det hurtigt anledning til at Lissabon tænkte i elevadorer. Allerede i 1882 stiftedes de første selskaber med henblik på bygning af elevadorer. Den først åbnede blev den lodrette (elevator) Santa Justa. Yderligere ni andre elevadorer, i form af tov-/kabelbaner blev der givet tilladelser til, og gav efterhånden Lissabon tilnavnet "elevarorernes by".

Elevadorerne blev bygget af Companhia Ascensores Macänicos de Lisboa, eller blot "Ascencores".

De fleste blev bygget, men efterhånden udkonkurreret af sporvogns-linierne, den sidste, ved Estrela, så sent som i 1926, hvor den blev overtaget af Carris og senere nedlagt.

 

Tilbage i Lissabon er fire elevadorer:  1:  Sta. Justa, den lodretgående -på dansk- elevator og tre  tov- / kabelbaner:

2: Glória,  3:  Bica, og  4: Lavra.   

 

 

 

Elevador "Santa Justa",  

  

Elevadorer i Lisboa, Portugal.  Grundtegning: Jan Larsen.  --    Elevadoren Santa Justa.   --   10. maj 2012.

 

 

Toppen af Elevador Santa Justa.  Ca.1902-07. Endnu kommer der røg fra dampmaskinen, der drev værket.
Foto: Carris.

 

 

Udsigt fra elevator-kupéen i Santa Justa.   --   10. maj 2012.

 

 

"Fabriksplade" i elevator-kupéen.  Santa Justa.   --   10. maj 2012.

 

 

Også Santa Justa er udnævnt til "Monumento Nacional" i 2002.   --   10. maj 2012.

 

Santa Justa medtages normalt i rækken af elevadorer i Lissabon, selvom der nærmest er tale om en elevator i gængs forstand.  Lidt "elevador¨" er der dog over den, idet den fører sine passagerer op til en afsats tæt under udsigtsplatformen.  Fra denne afsats er der broforbindelse til Carmo-pladsen ved siden af Carmo-klosteret.

Allerede i 1896 søgtes der om tilladelse til byggeriet, som dog først blev givet i 1899.  De to elevatorstole kunne -efter nogle trakasserier med en under broen boende greve- sættes i drift d. 10. juli 1902. Fra 1905 kom Santa Justa under Carris på lejebasis, og man påbegyndte en elektrifi-cering, der afsluttedes i 1907 (de to kupéer stammer også fra denne tid/ombygning). Indtil da havde elevadoren/ elevatoren været dampdrevet.

I 1939 overtog Carris helt. 

Den nævnte bro "til land" er 25 m lang, mens højden af de to sammenbyggede tårne er 45 m.

 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Santa Justa, Lissabon by night.   --   10. maj 2012.

 

Udsigten . . .

 

 . . .  til Castelo de Sao Jorge.   --   10. maj 2012.

 

 

 . . .  til Rio Tejo og Praca do Comercio.   --   10. maj 2012.

 

 

 . . .  til ruinen af Carmo Kirke og kloster.   --   10. maj 2012.

 

 

 . . . til stationen Centr. do Rossio.  -  - - ^   --   10. maj 2012.

 

Med al ære og respekt for dette -gamle- bygningsværk: Selvom det benævnes "elevador", så er der dog langt til det "vi" interesserer os for, --men den burde dog med i rækken.

For at rette lidt op på dette, følger her lige et par fotos optaget -næsten- på "nabogrunden":  Praca da Figueira, eller i et par tilfælde, på hjørnet af Rue da Prata og Praca da Figueira, der er endestation for linierne 12 og 15.

 

 

 -  -

 

 

Elevador "Lavra", 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Elevadoren  "Lavra", Vogn 2.   --   11. maj 2012.

Elevadoren er beliggende mellem gaderne Rua do Säo José (nederst, bag fotografen) og Rua Câmara Pestana (øverst).  Selve strækningen er beliggende i gaden Calcada do Lavra.

 

  

Vogn 2 på elevadoren "Lavra" i gaden Calcada do Lavra, set "oppefra".   

  

Calcada do Lavra.   --  Ligesom ved elevadoren "Bica", er der en "trappesti" langs -dog her kun- den nederste del af banen.  Hældningen/stigningen antydes også, men den bliver dog stejlere længere oppe.

 

  

De sammenflettede spor deles til krydsning . . .

 

  

(samme, men set oppe fra) . . .

 

  

Vogn 1 er på vej ned . . .

 

 

 . . . og møder / krydset vogn 2 . . .

  

 . . . mens vogn 1 fortsætter nedad.

 

Her, ud for krydsningsstedet, fører en lille sidegade / afgrening af gaden Calcada do Lavra ind til elevadoren (af / også af beredskabsårsager ?). Her ophører trappen, der nede fra gaden har fulgt opad langs elevadoren.  På resten af "strækningen" er der alene tale om stejle "klippevægge", og denne del er ikke umiddelbart tilgængelig. 

 

  

Vogn 2 på vej op ---^   - - - - - - - - - - - - - - - - -  og er oppe. ---^    

Man kan sige meget om graffiti, men for eeeen gangs skyld, synes jeg næsten, at det "pynter".   Det kører rundt inden i mig, --hader, hader ikke, hader, ...  --jeg er absolut modstander af graffiti, men lige netop her, føler jeg nok, at hele den store gule -ikke-graffitíbemalede- flade virker forkert / for voldsom i denne ende af vognen. Selv en rødbrun "under-vognsfarve" (som resten) havde måske været at foretrække.

 

 

Vogn 2 ved øverste station.  
Om, eller i hvilket omfang, vognen evt. kan reguleres iht. vandret/lodret, ved jeg ikke.

 

 

 - - -

 

 

Vogn 2 holder ved "sin" lille perron, mens vogn 1 har en tilsvarende ved sporet ved siden af.

Spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke tog et foto af vognens indre.  Måske følte jeg, at "nogle øjne fulgte mig", --til trods for, at jeg intet "ulovligt" foretog mig.  Nu -bagefter- er det bare ærgerligt.

 

 

 

Vogn 2 holder ved "sin" lille perron, mens vogn 1 har en tilsvarende ved sporet ved siden af.

Spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke tog et foto af vognens indre.  Måske følte jeg, at "nogle øjne fulgte mig", --til trods for, at jeg intet "ulovligt" foretog mig.  Nu -bagefter- er det bare ærgerligt.

 

 

 

Den lille "station" øverst oppe, --måsker engang betjent, men i vore dage uden andet liv, end det liv der var ved personalets gang til og fra et lokale i en tilstødende bygning.   ^---v

 

 . . .  Her er graffitien ganske anderledes utilgivelig.

 

  

Også denne elevedor, Lavra, er udnævnt til Nationalt monument".

 

Denne elevador er byens ældste, ja måske endda verdens ældste med dette teknik-system, og den blev åbnet 19. april 1884. "Teknikken" er bygget af den tyske fabrik Esslingen, som havde de fornødne licenser. Strækningen er 188 meter lang med en stigning på 230 o/oo.  Sporvidden: Byens "normalsporvidde": 900 mm.

Strækingen begynder nede med et sammentrukket dobbeltspor, med den vanlige krydsning på midten, hvorfra linien fortsætter som almindeligt (adskilt) dobbeltspor til den øvre station med en perron for hver af de to vogne.  Smertensbarnet for sådanne elevadorer/funicularer/stanseilbahn eller tov-/kabelbaner, har altid været bremserne. Her skal sikkerheden altid være i højsædet, og alligevel er det gået galt, både her og ved andre baner. En vogn løb engang løbsk her, og forrettede store ødelæggelser nedenfor og med flere sårede personer Liniens første fremdriftsmiddel var vand ved hjælp af et vandballance-system, dvs. påfyldning af vand på den øverste vogn, der så ved den forøgede vægt trak den nedre og lettere vogn op.  Enkelt, nemt og billigt, --sålænge der er vand. Det var der dog ikke altid, når "kilderne" tørrede ud, og driften følgelig måtte indstilles. Der indførtes derfor elektrisk drift i 1915, og sporvejene (Carris) overtog driften i 1926.

Banen benytter samme materieltype som elevadoren Gloria.

(Nils Bloch: "Portugal på skinner" - se nedenfor).

 

 

 

Her kunne "historien" sådan set være slut, men mens jeg gik rundt og "beså staldene" og tog mine fotos, var det igen blevet tid til "at bytte vogne", og hvorfor ikke tage det med også:

 

  

I modsætning til det liv, der udfoldede sig omkring elevadoren Bica, er der ganske uddødt her. Intet liv, --for øvrigt heller ikke i vognene, der syntes at køre tomme, eller højst med en enkelt passager (også i modsætning til Bica).

"Klippevægge" indeslutter strækningen ganske effektivt, og da der øverst er hhv. station og div. indhegnede bebyggelser, er der ingen gående/cyklende trafik (herunder mountainbikes, som der var på Gloria).

 

  

Vogn 1 på vej op ---^ - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - og møder vogn 2 på vej ned . . .

 

 

Vogn 2 og 1 under krydsning. - Se nu denne forfærdelige graftiti, men hvor "kedeligt" havde det ikke set ud uden ???

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ind fra venstre kommer eventuelle fodgængere -fra den lille sidegade- til den nedad, langsgående, trappe, der begynder her.

 

 

  

Oppe igen.   Vogn 1 ved "sin" perron.  ^---v

 

Vogn 1.

 

 

 

Der er meget, man som vognstyrer skal holde øje med under en sådan kørsel . . .

 

 . . . også håndbremsen.  :-)

 

 

Strømaftagere, vogn 1 . . .

 

og vogn 2.   

 

"Har du husket målebåndet", --spørgsmålet, som jeg altid bliver mødt med, som det første eller et af de første spørgsmål på vore SHS-rejser.   Det havde jeg så ! ! !

 

Sporvidden: Lissabon-standard:  900 mm.  . . .

 

 . . . nåhhh, jahhh, måske her med lidt "kurvetillæg".  :-)

 

 

 -  -

 

 

 

 Elevador "Gloria".

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Grundtegning:  Jan Larsen, SHS. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Linien blev klassifiseret som "National monument" i 2002.

 

De første planer omkring elevadoren "Gloria" stammer fra 1875, men disse planer blev ikke til noget, og først i oktober 1885 kunne elevadoren indvies.  Som elevadoren "Lavra" var også denne elevador oprindelig drevet af vand (vandballance-princippet) med et forbrug på ca. 400 m3 (tons) vand daglig. Belysningen i mørketiden var stearinlys. 

I 1915 blev såvel driften som belysningen elektrificeret, og i 1926 blev driften overtaget af Carris.

Vognene stammer fra 1914, vejer 18 t/stk og er udstyret med en lille 300 v kompressor. Rengøring, eftersyn og reparationer sker om natten på "krydsningsstedet", hvor et par mand fra sporvejene dukker op og går i gang, når dagens sidste tur er kørt.  Her overnatter vognene i øvrigt også --i fri luft-- hver nat.  Det ses på det overhåndtagende graffiti-svineri.

Stigningen er 18% og strækningslængden 265 m, med --som nævnt-- dobbeltspor på den øverste del af strækningen og sammentrukket / sammenflettet "dobbeltspor" på den nederste del.

Højdeforskellen / niveauforskellen mellem nederste og øverste endestation er 48 m.

I 2002 blev linien klassifiseret som "National monument".

 

 

"Gloria" - vogn 1  ---^ og  vogn 2  ---v.   Calcada da Gloria,  nedre endestation.   --   8. maj 2012.

 

 - - -  Ja, --man kan sige meget om graffiti  ! ! !

 

 

Vogn 1, set oppe fra, Calcada da Gloria.  - - - - - - - - - - - - - - - Vogn 2. Calcada da Gloria, set nedefra. 

 

 

Vogn 1.  Calcada da Gloria.

  

 

Vogn 2.  

 

  

Vogn 1. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Vogn 2.  Calcada da Gloria. 

 

Vogn 2.  Calcada da Gloria. 

 

  

Calcada da Gloria.  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Vogn 2,  Calcada da Gloria.

 

  

Vogn 1,  Calcada da Gloria.  8. maj 2012.   Egentlig ikke at betragte som et foto af vognen, sidegaden er lige smal nok, men mere for at vise hældningen.

Vel netop på grund af dels stigningen, dels tilgængeligheden, var gaden meget benyttet af mountain-bikere.

 

  

Vogn 1,  Calcada da Gloria. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Calcada da Gloria.   --   8. maj 2012.

 

  

Calcada da Gloria.  Oppe, "midt i gaden" er en krydsning i gang, --vogn 2 til venstre, vogn 1 til højre.   --   8. maj 2012.

 

  

Calcada da Gloria.  Ved krydsningsstedet midt i gaden.  - - - Til højre: Vogn 2. Det ligner næsten en bundskraber ! ! !
Herfra og opefter er der "almindeligt dobbeltspor.   --   11. maj 2012.

 

 

Vogn 1.  Calcada da Gloria.   --   11. maj 2012.

(Af en eller anden grund sender jeg en tanke til den danske, forlængst afdøde maler Folmer Bentzen, hver gang jeg ser dette foto.
http://www.rundetaarn.dk/dansk/udstillinger/grafik/presse/07folmer/index.htm   ---   http://da.wikipedia.org/wiki/Folmer_Bendtsen 
eller se på Google:  Folmer Bentzen / "Billeder", hvor der er virkelig mange fine eksempler på hans kunst.)

 

 

Vogn 2.  Calcada da Gloria.   --   11. maj 2012.

 

 

Krydsning:  Vogn 1 og 2.  Calcada da Gloria.   --   11. maj 2012.

 

 

Næsten oppe:  Vogn 1.  Calcada da Gloria.  11. maj 2012.

 

  

Næsten oppe.  Vogn 2. Calcada da Gloria.  --  11. maj 2012. - - Vogn 2.  Calcada da Gloria.   --   10. maj 2012.

Både her, men også på de omkringstående fotos, kan man bemærke de mange dæksler i gadeblægningen, dæksler over vedligeholdelses- eller reparationssteder for såvel kabelanlægget som vognenes teknik.  På billederne herover bevidner et vist oliespild, at der er tale om midtpunktet på banen, hvor vognene "overnatter" side om side og bliver teknisk vedligeholdt samt rengjort.  Det sker straks efter indstillingen af dagens drift kl. 23.45 med ankomst til midtpunktet når personalet er mødtes -her eller ved endestationerne- og har fået sagt goddag til hinanden, dvc. kl. ca. 0.00.

Her er jo ikke nogen remise eller et værksted for udførelse af den slags, og man tager ikke lige en vogn af, og kører solo med den anden.  

  

Vogn 1.  Øvre endestation,  Calcada da Gloria.   --   10. maj 2012.

 

 

Vogn 2.  Calcada da Gloria.   --   11. maj 2012. --->

 

 

 

Lidt teknik.

  

Sporvidden: Som de andre elevadorer: 900 mm.   Kablet / stålwiren i sin rende mellem to "skinner" i gaden.

 

  

De herlige små pantografer / strømaftagere.   Et større ledningsnet over en "sporvogn", der ikke end ikke er elektrisk.

 

 

Den "skæve" undervogn. Vogn 2. ^---v Som nævnt andetsteds en vognene magen til vognene på elevadoren "Lavra".

 

 - - -  

 

Vogn 2.  Calcada da Gloria.   --   8. maj 2012.

 

 

Vogn 1.  Calcada da Gloria.   --   8. maj 2012.

 

22 siddepladser på langsæder langs ydervæggene (se evt. foto på "undersiden"  "Gloria by night" (nedenfor), hvor foto antydningsvis viser vognens indretning (Det var -for mig- umuligt at få et godt billede af vognens indre.  Så snart den sidste passager var stået ud, myldrede de første ind igen.

Se evt også "siden" http://evp.dk/index.php?page=standseilbahn-stuttgart  hvor man --over jorden-- ser lidt af den teknik, der driver værket.

 

 

 

Elevador "Gloria" by night,  

Lissabon.

 

Calcada da Gloria, nedre endestation for elevadoren "Gloria".

 

Neon-reklamen i baggrunden er en reklame/vejviser for "vores"  (SHS-medlemmernes) hotel i Lissabon.   30-40 m ned ad den lille sidegade (af samme navn som "hovedgaden": Calcada da Gloria) til nr. 9

Nærmere kan man vel næsten ikke have en at rejsens store attraktioner ! ! ! (Det skulle da lige være i Porto, hvor spor- vognen kørte lige nedendfor hotellet og også havde stoppested kun ca. 50 m derfra.

 

Vogn 1.  Calcada da Gloria.  --->

8. maj 2012.  ---v

 

 

 

- - -

  

Vogn 2.  Calcada da Gloria.   --   8. maj 2012.  . . .

 

 

 . . . ikke det bedste foto, men alligevel medtaget fordi:  Bemærk hvorledes vognens skæve opbygning / skæve linjer i fællesskab med øjets "forventninger" gør (opfattelse af, hvad det tror, det ser), at det ser ud som om, vognen er afsporet.   Rent optisk bedrag.

 

  

Vogn 2.  Calcada da Gloria.   --   8. maj 2012.   Dagens (nattens) sidste vogn er på vej opad . . .

 

  

 . . . for krydsning . . .

 

 

 . . . midt i gaden . . .

 

 

Vogn 2.  Calcada da Gloria, øvre endestation.   --   8. maj 2012.

 

De sidste passagerer er gået hjem.  Vogn 2. Calcada da Gloria, hvor personale og formentlig noget af "de hvide tornado" afventer.   --   8. maj 2012. 

Her ser man tydeligt -til trods for, at billedet er taget udefra-, at der er tale om en vogn af den type, der på dansk hedder "en langsædevogn", --to sæderækker opstillet på langs ad køreretningen med ryggene mod vognsiderne.

Klokken er 23.49 og vognen/vognene afgår fra deres respektive endestationer, for -som vanligt- at mødes på midten. Til forskel bliver de denne gang stående -side om side og i fri luft-, og et hold af rengørings- og værkstedsfolk står parat for at foretage nattens rengøring / eftersyn. 

At dette eftersyn ikke tager hele natten, er vognenes graffitti desværre et synligt bevis på.

  ^---v

 

Vogn 2.  Calcada da Gloria.    --   8. maj  2012.

 

 

Gloria.  Øvre endestation, Calcada da Gloria.   --   8. maj 2012.  Klokken er 23.51 og den sidste vogn er afgået.

Bemærk de oplyste vægfelter til venstre i billedet:  Officiel graffitti - "Malerne" havde tydeligvis fået lov at dekorere / ("dekorere") felterne, og der arbejdedes ihærdigt på flere af dem, ligesom flere af dem egentlig var ganske flotte.

 

 

-  -

 

 

Elevador "Bica".

  
Elevador, --det portugisiske ord for det, der på dansk er en elevator,
--- og dog ! ! !  

 

 

Bica forbinder den nedre gade, Rue da Säo Paulo, med der øvre, Rue da Calhariz. --  Grundtegning:  Jan Larsen, SHS.

 

 

Endestationen ved den øvre gade, Rue da Calhariz.

Et lidt besynderligt postkort, men i betragtning af, at det ellers ikke var muligt at tage billeder uden en masse fotograferende turister, --ja så er dette muligheden for et foto af øverste "station".

Enten er det en bevidst opgaveløsning, eller fotografen har været usandsynlig heldig, at tage et billede af vognen uden grafitti. 

 

 

Nationalt  monument. Elevador: Bica.    .- - - - - - - - - - - - - - -- .  Bica,  vogn 2.   --   11. maj 2012.

Strækningen er ikke lang, -men den er dyr: 3,50 € / 26,50 kr for en enkelttur, men er dog includeret i f. eks. et dagskort.

 

Bica, vogn nr. 2, øverst ved Largo da Colhariz.    Bemærk, at der ikke er kontaktskinner på de små pantografer, men sideforskydelige kontaktruller / trolley-ruller.  Endvidere bemærkes:  I modsætning til de to andre elevadorers vogne, med een stor gennemgående kupé og med dertil svarende "skæv" undervogn, er vognen her opbygget som tre trappeopbyggede kupéer.

"Her kan den rejsende tage siddeplads (hvis ellers heldet tilsmiler en), idet her kun er ni siddepladser på små nappabeklædte bænke i tre "knælende" kupéer, mens der derimod er plads til 14 stående passagerer.

Det er en interessant tur opad. Her passeres snart en lille plads med åbne restauranter, -nogle sideveje passeres og bag ses snart floden Tejo. De hosliggende ejendommes mange små altaner med støbejernsgitre kan også nydes . . . "

Således skriver Nils Bloch i den nedennævnte bog "Portugal på skinner".

 

 

"Forberedelse" til krydsning . . .

 

 

 

 . . . krydsning . . .

 

". . . Der findes mange små historier om dette system. En vil mene at vide, fordi der er meget tværgående trafik, at i liniens unge år kom en hestevogn på tværs med det resultat, at hesten gik lige igennem de da åbne vogne."

 

  

Bica - vogn 1 på "krydsningssporet" på vej opad.  Den har da fået grafitti, "så hatten passer".

" . . . Jernbaneklubbens blad kunne berette, at der d. 5. november 1999 var parkeret en bil så tosset på skinnerne, at trafikken var indstillet fra 7-18.55. Bilisten accepterede uden vrøvl at betale en mulkt (bøde - evp.bem.) for tabt billetindtægt og for at have givet linien et dårligt image."

 

 

 - - -

  

Sammenløbet / adskillelsen af de to spor.  De "midtliggende" kabelrender ses tydeligt.

 

  

Vogn nr. 2 i "stationsbygningen" ---^  - - - - - - - - - - - - - - - - - - og på vej opad.  ---^

På dette sted -kort før nederste station, passeredes en lille plads/afsats med udskænkning.  ---v

  

Tv:  Man kom i tæt "kontakt" med beboerne i gaden. 

Th:  Næsten nede passeredes en lille "plads", tilsyneladende med udskænkning.  Desværre var det sidste dag, så der var ikke tid til / mulighed for at afprøve stedet, mens vognene "drønede" op og ned.

 

  

Sammenflettet dobbeltspor med kablerne løbende i den hhv. 2. og 5. "skinne". Sporvidde: Byens "normale": 900 mm.

 

" . . . Som de andre "elevador"er overtog Carris også Bica med dens 283 meter lange strækning i 900 mm sporvidde op til Largo de Calhariz i 1926."    Niveauforskel 45 meter, stigning 120 o/oo.

Nils Bloch.  "Portugal på skinner"  --  se nedenfor.

 

Illustration af stigningen.

 

 

Vogn 2 for opadgående  ---^

 

 

 - - -

  

 . . . og et halvt minut efter kommer vogn 1 ned igen ! ! !

 

Nederste station.

  

 

 

 

 

 

Hvis man ikke vidste andet, ville men næppe tænke på, at der bag denne facade udgik en herlig lille tovbane / elevador, med stationskontor/billetsalg bag døren i portåbningen.

 Til trods for muligheden for at lukke i det mindste den ene vogn inde, led vognene synligt under grafittimalernes hærgen.  Utroligt, at man ikke kan bygge en lille "remise" øverst til vognenes natophold.

Der er jo alligevel ikke køremulighed nedad oppefra, men kun de to sidetrapper, hvor man tilsyneladende godt kunne "snige" sig forbi en mindre "let remise"

 

. . .  og glem så ikke:

Portugal på skinner.   
Nils Bloch /Skinne bøger. 

372 sider A4+ sprængtfyldt med fotografier af og oplysninger om alt, der har kørt eller kører på skinner i Portugal.

ISBN:  87-983192-1-3.

 

 

-  -

 

 

---