Almindingen-Gudhjem Jernbane - AGJ

 

    

 

 

 

 

 . . .Banemærke stemplet i Aakirkeby. . . 

 

---

 

 

Aakirkeby station.  --  km 0,00. (se  Rønne-Neksø Jernbane - RNJ  )

 

Skørrebro trb.  --  km.   2,8 fra Aakirkeby.

 

 

 

Almindingen  --  km.  5,0 fra Aakirkeby.

 - - - - - - - - - -  

Banemærke stemplet i Almindingen. - - - Sporplan: DBJ.

Almindingen er ikke alene landets trediestørste skov, godt 2.400 hektar, den er også en af Danmarks smukkeste og mest afvekslende skove, anlagt som den er i et klippefyldt højland med bl. a. damme og småsøer. Blandt de kendte steder i området kan nævnes:  Lilleborg, Gamleborg Voldsted, Ekkodalen med 22 meter høje, stejle  klippesider og Bornholms højeste punkt, samt den 162 m høje Rytterknægten med et højt udsigtstårn på toppen (med udsigtsplateau i 184 m højde).

Almindingen station.   --   15. april 1960.   ^---v

 . . .

Banemærke: Almindingen-Gudhjem Jernbane.

 

 

POLITIKEN.  "Danmark rundt", 1944.

 

 

Almindingen station (Strækningen Aakirkeby-Almindingen-Gudhjem).  
Vente-bygningen / passagerlæ ret forude.  Til højre ses varehuset og til venstre lidt af stationsbygningen.

Foto: Arkiv:  Foreningen DBJ.

 

Det nedlagte tracé otte år efter nedlæggelsen. Er skinnerne ikke kommet længere ???

 

 

 

Christianshøj trb.  --  6,8  fra Aakirkeby.

 

 

 

 

 

 

 

 

 Sporplan: DBJ. . .

 

 

Hvis ikke Danmarks største trinbrætbygning, så i det mindste een af dem.  Når banen en hel søndag igennem havde kørt glade passagerer til skov og (nej ikke strand, men) sø, så skulle der en stor bygning til, for at rumme dem alle, i tilfælde af pludselig regn, og de alle ville hjem.

 

Se også Erik, My 1287´s hjemmeside om   Christianshøj trinbræt

 

 

Aaløse station/trb.  --  km.  10.7  fra Aakirkeby.

 

 

 

 

 

 

 

Sporplan: DBJ. . .

 

Har man ikke tidligere set, at de to arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn, der vandt arkitektkonkurrencen om bygningerne til banen, havde til opgave, at få bygningerne til at falde ind i landskabet på lige fod med områdets øvrige bygninger, ja --så må man da kunne se det her.  Var det ikke for indgangen i gavlen og stationsnavnet ovenover, kunne det vel ligne enhver almindelig bondegård.

Faktisk var jeg selv i tvivl dengang. I følge kortet skulle stationen ligge her, men . . .  . . . nå,  --det gjorde den så også ! ! !

 

 

 

 

Øster-Marie  --  km.  13,7  fra Aakirkeby.

 

(I ovenstående overskrift er benyttet den stavemåde, som ses på gavlen af stationsbygningen.  Andre steder - f. eks. på Geodætisk Institut / Kort- og Matrikelstyrelsen´s kort bruges stavemåden Østermarie i eet ord - der i øvrigt synes at være vore dages stavemåde.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . .  POLITIKEN,  "Danmark rundt",  1944.

 

 

Østermarie station.   --   15. april 1960.   ^---v

 . . .

 

Var der nogle, der sagde, at postvæsenet og jernbanepersonalet ikke kunne arbejde sammen ! ! ! 
Dette synes modbevist her, hvor de er fælles om at tømme lokumsspanden.  

Østermarie station (Strækningen Aakirkeby-Almindingen-Gudhjem).  Arkiv:  Foreningen DBJ.

Det kunne få mig til at tænke på, at jeg/vi måske mangler en funktion på vore pc-er.  Ligesom man kan vedhæfte et foto, endda film (video) med lyd, --så mangler vi en mulighed for vedhæftning af lugt ! ! !

 

Stationsbygningen, perronfacade ---^  og vejfacade ---v.    25. august 2001.

 . . .

 

Varehuset, perronfacade ---^  og vejfacade ---v.  

(Desværre set i kraftigt modlys).

25. august 2001.

 

 

Østerlars station  --  km  17,8  fra Aakirkeby.

 

Stationsbygningerne er tegnet af de to arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn i efteråret 1915, og bygget i 1916, som resultatet af en konkurrence i "Architekten" i februar 1915.  Her vandt de andenpræmien, men dommerkomitéen anbefalede alligevel deres projekt (!!!).  

Bygningerne her -og på banens øvrige stationer- skulle ikke adskille sig for meget fra de stedlige bygninger, og blev -vist især senere-  rost meget. *)

Denne, såvel som de øvrige af disse arkitekters bygninger på Almindingen-Gudhjem-banen (minus Aaløse !!!???), er nu fredet. ----------------------------------------Sporplan: DBJ.

Stationsbygningen i Østerlars er kalket
svenskrød.

 

[ *) De har nu altid haft min store beundring]

Østerlars station - banefacaden.    --   15. april 1960.  . . .

 . . . og vejfacaden.

 - - -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Når vi nu er på de kanter, skal vi lige have listet lidt alm. kultur ind på siden - den er jo ikke for jernbane-entusiaster alene.) 

Østerlars Rundkirke.

Richs-album: "Vort Lands historie", 1962.

Østerlars rundkirke.   --   15. april 1960.  

 

 

 

Kobbeå ved Stavehøl.

Overføringen over kobbeå, i Stavehøl.    "Geodæt. Inst./KMS - Målebordsblad 1928-40". 

 

AGJ - Gudhjembanens bro over Kobbeaa v. Stavehøl.   --   Juni 2014.  Foto.  Per Alstrup.   ^---vv

 - - -

 - - -

 . . . næsten ude igen.

 

Tak til Per Alstrup og Jesper Reinfeldt.

 

 

 

 Stavehøl trb.  --  km. 20,5 fra Aakirkeby.

 

 

 

Gudhjem  --  km.  23,1  fra Aakirkeby. 

 

POLITIKEN:  "Danmark rundt",  1944.

 

 - - - - - - - - - - 

Banemærke stemplet i Gudhjem. - - - - -  Sporplan: DBJ.

 

Gudhjem station.  15. april 1960.    ^---v

Den lille bygning nærmest stationsbygningen er stationens varehus.  Den næste, større bygning (til venstre) er "vognskuret", en del af det to-delte remiseanlæg. Selve lokomotivremisen ligger skjult bag varehuset.

 

Se mere om stationerne på Erik, My 1287´s udførlige hj.side om  Gudhjem station

 

 

Gudhjem.   Udat. postkort.

Bemærk  hhv. "Kaffeslottet" ved billedets venstre kant og remiseanlægget  ^  lige herover.

 

 

 - -

Banemærke med silderøgeri.  - - - --  - - -  Udsigt over Gudhjem   --   15. april 1960
Gudhjem ?

 

 

Gudhjem 2001.

Perronfacaden . . .

 

Vejfacaden . . .

 

 . . . med det gamle varehus, der nu er privatbeboelse.

 

Den gamle remise, -- med remise/værksted til venstre og vognskur til højre . . .    ^---v

 . . .

Vognskuret, facaden mod det forhenværense stationsterræn.  --  I baggrunden ses varehuset.

2. maj 2002.

 

Se mere om stationerne på Erik, My 1287´s udførlige hj.side om  Gudhjem station

 

"Kaffeslottet"

. . . og hvad har "Kaffeslottet" så med AGJ og Gudhjem station at gøre, siden det er med her ???

Egentlig intet, --meeen, alligevel har det noget med jernbaner at gøre. . .   --   15. april 1960.   ^---v

Efter nedrivningen af Københavns anden hovedbanegård blev en del af nedrivningsmaterialerne købt og -i 1912- anvendt ved opførelsen af et lille ”slot” i Gudhjem – i øvrigt øens eneste – når man vel ser bort fra Hammershus-ruinen.  "Slottet" blev bygget af en københavnsk kaffegrosserer Sahl, og fik efterfølgende navnet ”Kaffeslottet”.  F. eks. er svære søjler af granit - i slottes hall - genbrug fra hovedbanegården, og de er således kommet tilbage til øen.

I 1988 blev den svært misligholdte bygning renoveret med stor omhu, ligesom slottets park med den næsten spanske trappe blev istandsat.

Bygningen har i årenes løb været benyttet til de mest besynderlige formål: Pensionat, lejrskoleintenat, hønsefarm og galleri, mens det seneste forsøg på at anvende den til "Bed and Breakfast, tilsyneladende foreløbig ikke er blevet til noget.

 

  

  

 Lad mig i øvrigt minde om bøgerne:

 

...med en masse gode gamle og nye fotos og tegninger af alt på DBJ.  Skal jeg være helt ærlig, er der nok desværre meget, man ikke finder omtalt i bogen. Lidt trist, for hvornår tør andre udgive en bog i den "vægtklasse" igen om DBJ (m.fl.), og sålænge må vi savne, det vi mangler ! ! !

Til gengæld må det nok også erkendes, at der er utrolig mange gode ting, som man slet ikke ville vente, men som er med til at hævet bogens kvalitet væsentligt ! ! !        ISBN   978-87-88179-74-3.

 

 

De Bornholmske Jernbaner --- 1900 - 1968.  Ludvig Mahler, 1993.   ISBN: 87-88134-03-2 

 

Denne bog giver egentlig svar på mange af de spørgsmål, man (jeg) savner svar på i bogen ovenover.  A4, 208 sider, sort/hvid, mange illustrationer.

 

 

 

  - o 0 o -

 

---