-  -

26. oktober 2021.

Odense Letbane  --  Oktober 2021. 

Efter egen opfordring / eget ønske (eget "manglende" helbred) har jeg modtaget et "pænt" antal billeder fra Odense Letbane, dels under anlæg, dels næsten dagsaktuelle billeder fra strækningen, her ca. 2 måneder før den forventede åbning.

Billederne vil blive lagt på "siden" løbende, stort set med de tilrådighedværende anlægsbilleder først, men også afvekslende med mere dagsaktuelle billeder.

Der er plads til flere anlægsbilleder.

Hjallese.

(Sydlige endestation)

Anlægget set fra den gamle perron; ovre t.h. for trappen er letbanens endestation under anlæggelse.   --   21. august 2019.    (nm)   ^---v

Markant er den nye fodgængerbro over sporet i Hjallese med sine trapper og elevatortårne, her set fra Vinkelvej.        (nm)

Odense Letbane og Comsa and Maintenance Center (CMC) bygger i fællesskab det kommende Kontrol- og vedligeholdelses centeret i det sydlige Odense (Hjallese), og det første arbejde, som Comsa S.A.U. hhv. påbegyndte, og nu er ved at afslutte,  på letbaneprojektet. - Det bliver her, at letbanevognene skal vedligeholdes, overnatte og gøres rene.

Byggepladsen ved letbanens CMC-Kontrol- og vedligeholdelses Center (KVC),  set fra Søndre Hospitalsvej.   --   21. august 2019.     (nm).

KVC set fra vest.   --   30. september 2020   (nm).

Samtlige STADLER Variobahn opstillet ved KVC, forrest nr. 10.  --    20. september 2020   (nm).

Tak til Niels Munch (nm)

-  -

26. oktober 2021.

Cadovius-læskur i Farum.

For et par uger siden, fik jeg en mail, om man stadig kunne være heldig at finde / og tage billeder af et Cadovius-bus-læ.

Tænke, tænke, tænke  --  johhh, er der ikke et midt i Farum By ???

Cadovius-buslæ, Frederiksborgvej v. Birkehøjstien,  Farum.   --   11. oktober 2021.

-  -

20. oktober 2021.

Aalborg Plusbus, Smartbus og Fjordbus.   --   August 2021.

(Fortsat)

”Plusbus”, 12 km BRT-linje med 22 stationer     *)  BRT-linie:  Se nedenfor

Aalborg Kommune havde oprindeligt planlagt ruten som en letbanelinje, men VVM-undersøgelsen var lavet med både et letbane- og BRT-alternativ, så da man ikke opnåede statsstøtte til letbaneprojektet, valgte man det billigere BRT-projekt og opnåede efterfølgende en vis statsstøttes til dette projekt, der er navngivet ”Plusbus”.

Anlægsarbejderne har været i gang siden 2019 og ruten forventes indviet i 2023. På ruten indsættes 13 stk 25 m lange el-busser, der hver kan medtage 150 passagerer. Disse busser leveres af operatøren, norske Tidebus, der i 2021 har vundet en 10 årig kontrakt på driften af ruten som en del af et samlet udbud af hele bybusdriften i Aalborg, der også omfatter 97 ”almindelige” elbusser.

Universitetsområdet

Linjeføring i universitetsområdet.   Otte stoppesteder i Aalborg Kommune.

Den eksisterende busvej til universitetsområdet set mod vest ved stoppestedet Gigantium ved kultur- og idrætscentret af samme navn.  På området syd for (tv for) busvejen skal busoperatøren, norske Tidebus som en del af sin kontrakt anlægge et nyt depot for samtlige bybusser i Aalborg, dvs 13 BRT-busser og 97 ”almindelige” elbusser.  Grunden stilles til rådighed af kommunen og kontrakten rummer en tilbagekøbsforpligtigelse for kommunen ved kontraktens udløb.   --   24. august 2021.   ^---v

Den eksisterende busvej til universitetsområdet set mod vest ved stoppestedet Gigantium.  Bemærk de hævede kantsten og hegningen ved enderne af stoppestedet.  Buslæskærmen er midlertidig, idet hele den midterste del af bagkanten af stoppestedet skal udfyldes af en ny læskærmstype, der leveres som en del af en ny kontrakt om levering af byrumsudstyr i Aalborg Kommune.

Stoppestedsudformning og -udstyr er standard for samtlige 22 stoppesteder på BRT-linjen.   --   24. august 2021.

SmartBus

Forsøget med førerløse minibusser på Astrupstien i Østbyen, der blev indledt i marts 2020, slutter i november 2021. Forsøget har været præget af mange vanskeligheder på grund af Covid 19-situationen, bl a længere afbrydelser og begrænsning i antallet af passagerer, der kunne medtages.

Forsøget har pga af de relativt omfattende infrastrukturtilpasninger kostet mere end 20 mio kr.

Den ene af de 3 førerløse minibusser, der har betjent ruten på Astrupstien i Østbyen, her ved en fremvisning under Trafikdagene i Aalborg.   --   23. august 2021.

Fjordbus

Aalborg Kommune har i september 2021 indgået kontrakt om indsættelsen af førerløse personfærger over Limfjorden mellem Musikkens Hus på Aalborg-siden og det nye udviklingsområde, Stigsborg Havnefront på Nørrresundby-siden. Færgerne, der skal indsættes maj 2022, kan rumme 20-25 personer og kan også medtage cykler, barnevogne mv.

Den førerløse personfærges rute mellem Musikkens Hus og Stigsborg Havnefront.
Aalborg Kommune.

Færgeleverandørens skitse af den førerløse personfærge.

Tak til Helge Erlandsen for ovenstående indlæg om den kommende trafikforbindelse gennem byen.

(Andre gerne at gøre ligeså)

-  - 

17. oktober 2021

Aalborg Plusbus, Smartbus og Fjordbus.   --   August 2021.

(Fortsat)

”Plusbus”, 12 km BRT-linje med 22 stationer     *)  BRT-linie:  Se nedenfor

Aalborg Kommune havde oprindeligt planlagt ruten som en letbanelinje, men VVM-undersøgelsen var lavet med både et letbane- og BRT-alternativ, så da man ikke opnåede statsstøtte til letbaneprojektet, valgte man det billigere BRT-projekt og opnåede efterfølgende en vis statsstøttes til dette projekt, der er navngivet ”Plusbus”.

Anlægsarbejderne har været i gang siden 2019 og ruten forventes indviet i 2023. På ruten indsættes 13 stk 25 m lange el-busser, der hver kan medtage 150 passagerer. Disse busser leveres af operatøren, norske Tidebus, der i 2021 har vundet en 10 årig kontrakt på driften af ruten som en del af et samlet udbud af hele bybusdriften i Aalborg, der også omfatter 97 ”almindelige” elbusser.

Aalborg Station (DSB), Banegårdspladsen,  John F Kennedys Plads.

Aalborg station, facaden mod Banegårdspladen.   --   17. august 1963.   --    Foto: EVP.

Banegårdspladsen,  John F Kennedys Plads set mod nord.  Th ses den overdækkede busstation,  tv banegården. Bag overdækningen under opførelse anes th et hul i husrækken, hvor Boulevarden med BRT-linjen udmunder i John F Kennedys Plads.   --   17. september 2021.

Illustration af den færdige, overdækkede busstation på John F Kennedys Plads set mod syd.  Th banegården.  Illustrationen er ophængt på pladsen.   --   17. september 2021.

 Foto.Aalborg Kommune. 

Østbyen

Linjeføring i Østbyen med 6 stop.

Foto:  Aalborg Kommune.

Sohngårdsholmsvej set mod nord fra Th. Sauers Vej ved Grønlands Torv.  Hele Sohngårdsholmsvej ombygges med midterliggende reserverede kørebaner for BRT-linjen.   --   25. august 2021.

Sohngårdsholmsvej set mod syd fra Kollegievej mod Th. Sauers Vej og Grønlands Torv. I krydset med Th. Sauers Vej drejer BRT-linjen mod øst (tv) ind i den eksisterende busvej anlagt langs sydsiden af Th. Sauers Vej.   --   25. august 2021.

Østenden af den eksisterende busvej til universitetsområdet med stoppestedet Grønland Torv anlagt langs sydsiden af Th. Sauers Vej.  Busvejen er åbnet i 2012 og har sit eget gadenavn, Bertil Ohlins Vej.   --   25. august 2021.

Den eksisterende busvej til universitetsområdet øst for stoppestedet Grønland Torv. Busvejen er forberedt for en senere ændring til en letbane- eller BRT-linje.   --   25. august 2021.

Fortsættes.

Tak til Helge Erlandsen for ovenstående indlæg samt den kommende fortsættelse gennem byen.

-  -

15. oktober 2021

Aalborg Plusbus, Smartbus og Fjordbus.   --   August 2021.

(Fortsat)

”Plusbus”, 12 km BRT-linje med 22 stationer     *)  BRT-linie:  Se nedenfor

Aalborg Kommune havde oprindeligt planlagt ruten som en letbanelinje, men VVM-undersøgelsen var lavet med både et letbane- og BRT-alternativ, så da man ikke opnåede statsstøtte til letbaneprojektet, valgte man det billigere BRT-projekt og opnåede efterfølgende en vis statsstøttes til dette projekt, der er navngivet ”Plusbus”.

Anlægsarbejderne har været i gang siden 2019 og ruten forventes indviet i 2023. På ruten indsættes 13 stk 25 m lange el-busser, der hver kan medtage 150 passagerer. Disse busser leveres af operatøren, norske Tidebus, der i 2021 har vundet en 10 årig kontrakt på driften af ruten som en del af et samlet udbud af hele bybusdriften i Aalborg, der også omfatter 97 ”almindelige” elbusser.

Midtbyen

                                       Jomfru Ane Gade                                                      

Linjeføring i Midtbyen.   Fire stop, inkl. Jomfru Ane Gade, der er faldet uden for kortets øvre rand. 

Aalborg Kommune.

Borgergade set mod øst ved overgangen mellem Vestbyen og Midtbyen ved skæringen med Vesterbro.  Vesterbro er hovedfærdselsåren mellem Aalborg og Nørresundby.   --   24. august 2021.

Ved Stranden set mod øst mellem Vesterå og Jomfru Ane Gade.  Øst for Vesterå skifter Borgergade navn til Ved Stranden.  Tv stoppestedet Jomfru Ane Gade. Gaden er her er færdigombygget til BRT-drift.   Der er separate cykelstier, men herudover kører BRT-linjen i blandet trafik.  Kørebanerne vil dog kun være åbne for lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

Den østligste del af Ved Stranden set mod øst.  I baggrunden svinger gaden th ind i Østerågade.  Gaden er her endnu under ombygning til BRT-drift.  Der er separate cykelstier, men herudover kører BRT-linjen i blandet trafik.  Kørebanerne vil dog kun være åbne for lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

BRT-linjen svinger her fra Ved Stranden ind i Østerågade, der ses mod syd.  Pladsforholdene muliggør ikke separate cykelstier, så BRT-linjen kører her i blandet trafik med både cyklister og lokal beboer- og leverandørkørsel

Østerågade set mod nord ved Nytorv og stoppestedet Nytorv.  Pladsforholdene muliggør ikke separate cykelstier, så BRT-linjen kører her i blandet trafik med både cyklister og lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

Østerågade set mod syd ved sydenden af Nytorv ved skæringen med udmundingen af Adelgade.  Jens Bangs Stenhus th.  Ved skæringen med Algade skifter gaden navn til Boulevarden.  Ombygningen af gaden er stadig i fuld gang.  Pladsforholdene muliggør ikke separate cykelstier, så BRT-linjen kører her i blandet trafik med både cyklister og lokal beboer- og leverandørkørsel.  --    24. august 2021.

Fortsættes.

Tak til Helge Erlandsen for ovenstående indlæg samt den kommende fortsættelse gennem byen.

-  -

8. oktober 2021

Aalborg Plusbus, Smartbus og Fjordbus.   --   August 2021.

”Plusbus”, 12 km BRT-linje med 22 stationer     *)  BRT-linie:  Se nedenfor

Aalborg Kommune havde oprindeligt planlagt ruten som en letbanelinje, men VVM-undersøgelsen var lavet med både et letbane- og BRT-alternativ, så da man ikke opnåede statsstøtte til letbaneprojektet, valgte man det billigere BRT-projekt og opnåede efterfølgende en vis statsstøttes til dette projekt, der er navngivet ”Plusbus”.

Anlægsarbejderne har været i gang siden 2019 og ruten forventes indviet i 2023. På ruten indsættes 13 stk 25 m lange el-busser, der hver kan medtage 150 passagerer. Disse busser leveres af operatøren, norske Tidebus, der i 2021 har vundet en 10 årig kontrakt på driften af ruten som en del af et samlet udbud af hele bybusdriften i Aalborg, der også omfatter 97 ”almindelige” elbusser.

Den samlede anlægsudgift oplyses af kommunen at andrage 510 mio kr, hvoraf staten betaler 250 mio kr, kommunen 245 mio kr og regionen 15 mio kr.

I det følgende gives nogle få indtryk af rutens 4 delafsnit.

Den samlede rute med de 22 stationer.   Stoppestedsnavnene kan være lidt svært at aflæse i den lille skrift  --  og gentages derfor lige nedenfor i lodret og lidt større skrift.

"+"    angiver et forpladsprojekt, dvs. at der etableres en plads eller lignende ved stoppestedet.

         Der er allerede indviet nogle pladser, bl. a. ved Haraldslund og Gigantium.

"o"    angiver et regulært stoppested, dvs. at der blot etableres perroner, uden at der skabes et byrum omkring disse.

o Væddeløbsbanen

o Vestre Fjordvej

+ Haraldslund

+ Vestbyen station

o Jomfru Ane Gade

+ Nytorv

+ John F. Kennedys Plds

o Politigården

+ Karolinlund

+ Eternitten

o Sohngårdsholmsparken

o Danlien

+ Grønlands Torv

o Scoreesbysundvej

o Pendlerpladsen

+ Gigantium

o Pontoppidanstræde

o Universitetet

+ Campus Forum

o Selma Lageræløfs Vej

o Servicebyen

+ Nyt Aalborg Universitetshospital

*)   BRT - klimavenlig kollektiv transport.

​Bus Rapid Transport (BRT) er en højklasset transportform, der nedbringer rejsetiden og øger komfort og sikkerhed for passagererne. Samtidig vil BRT-løsninger være med til at nedbringe CO2-udledningen ved busser der kører på grønne drivmidler.

BRT er klimavenlig kollektiv transport designet til det moderne byliv, som udnytter vejene bedre og bidrager til det nationale 2030-klimamål. BRT vinder indpas overalt i verden, men endnu mangler vi at få implementeret løsningen i Danmark. De bæredygtige løsninger med de samme fordele som metro og letbane - og med kortere anlægstid - sikrer klimavenlige transportløsninger, hurtigt.

BRT kunne egentlig godt kaldes "gummihjulsletbaner" i analogi med de franske "gummihjulsmetroer" eller "Michelinmetroer". "Rubbertired metros" er jo en anerkendt term.

 -----------------

Rutediagram.   Der er omstigningsmulighed til tog på Aalborg Vestby station og Aalborg station, på rutediagrammet benævnt hhv ”Vestbyen station” og ”John F Kennedys Plads”.   Aalborg Kommune.

Vestbyen

Linjeføring i Vestbyen.   Fire stop herunder Aalborg Vestby station med omstigningsmulighed til Vendsysselbanen og den nye Lufthavnsbane.   Aalborg Kommune.

Aalborg Vestby station set mod nord mod broen over Limfjorden.   --   24. august 2021.

Vestfacaden af Aalborg Vestby station set fra Kastetvej.   --   24. august 2021.

Kastetvej under ombygning til BRT-drift vest for Aalborg Vestby station.  Set mod øst med jernbanebroen i baggrunden. Det kommende BRT-stop placeres her vest for jernbanestationen.    --   24. august 2021.

Kastetvej set mod øst fra den østlige sideperron på Aalborg Vestby station.  Kastetvej er pga BRT-busserne sænket yderligere under jernbanebroen i forbindelse med ombygningen af Kastetvej til BRT-linjen.   --   24. august 2021.

Kastetvej øst for Aalborg Vestby station.  Kastetvej, der her er færdigombygget til BRT-drift, er set mod øst.  I baggrunden krydset med Badehusvej, hvor vejen skifter navn til Borgergade.  Der er separate cykelstier, men herudover kører BRT-linjen i blandet trafik.  Kørebanerne vil dog kun være åbne for lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

Borgergade set mod øst fra Badehusvej.  Borgergade er færdigombygget til BRT-drift.  Der er separate cykelstier, men herudover kører BRT-linjen i blandet trafik.  Kørebanerne vil dog kun være åbne for lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

Fortsættes snarest med:  Midtbyen

Tak til Helge Erlandsen for ovenstående indlæg samt den kommende fortsættelse gennem byen.

-  -

6. oktober 2021.

To vestjydske transformatortårne.   --   2021.

Transformatortårn mellem Vind og Resdalhus    --   24. august 2021.    Foto: Tommy Nilsson.   ^---vv

Transformatortårn mellem Vennevold og Nr. Felding.   --   24. august 2021.   Foto:  Tommy Nilsson.  ^---vv

Mellem Vennevold og Nr. Felding.   --   24. august 2021.   Foto:  Tommy Nilsson.

Lige til modeljernbanen !

Tak til Tommy Nilsson.

(andre gerne at gøre ligeså !)

-  -

7. september 2021.

Mf  VENØSUND II  i model, 1:87 / H0

Så ka´ han / de lære det ! ! !

Jeg har skrevet det flere gange på disse hjemmesider, men også sagt det i diverse "modelsamtaler" med ligesindede, at har man bygget noget modelarbejde, som man er glad for  --  så skal man bare tage et billede af det, og straks er man tilbage "på Jorden" igen.   ALT bliver afsløret . Alt det man er så glad for, og som øjet venligst lige overser i glæderusen,  --  det træder nu frem med al "uønseket" tydelighed, og det endda  mange gange med flere ganges forstørrelse.

Model-VENØSUND II (2) med tændstikæske, for at antyde størrelsesforholdet, 1:87 / H0.

"Interieur-foto" af den "udnævnte" agterstavn på den stilleliggende Venø-færge.

Dobbelt kageæske-karton med koøjer (emballageplast) som glas mellem de to lag karton.   Måske "roimelig pænt" fordi der er fotograferet vinkelret på fladerne og dermed bedre dybdeskarphed.

Se nu bare her:  Oh ve,  oh skræk  --  mit fine 0,5 mm gelænder-krydstråd ser ud som er det fremstillet af nedløbsrør.   Dækket se ud, som var det ikke fejet i flere dage ! ! !  Det er det dog under et minut siden der blev "fejet gulv", og billedet blev taget ! ! !

Og dybdeskarpheden er "heller ikke noget at skrive hjem om"  --  eller er den netop det på grund af sit ringe udseende ?   Den eneste trøst jeg har, er måske:  Jeg får ofte ros for mine færgers nydelige patina - de ligner pænt færger i drift  --  ikke udstillingsmodeller i fine montrer ! ! !     Det er næsten synd for færgeselskaberne  --  så ufejede er deres færger ikke,  der er næsten altid pænt og nydeligt, lige til færgen igen skal til det årlige eftersyn.

Afskrabede kanter  de var pæne, nymalede da de blev limet fast !  men al den efterfølgende "håndtering" har sat sine spor.  Øjet bemærket det ikke  --  men fotografiapparatet gør  --  nådesløst.    Nu kan det være svært at rette op på, uden at der kommer maling på "omgivelserne", og især når det kniber med afstandsbedømmelsen  (aldersproblem  --  ikke færgens alder, men min).  

Redningskran af 1,5 mm installationsledning, tovværk af thepose-tråd. Rød beholder til redningsnet.

Der er faktisk en høj hvid plankebeklædning under det lille øvre "mellemdæk"  på "den åbne skabsside" (bagbord), og ingen tilsvarende på "kahytsiden" (styrbord).    ^---v

Nogle læsere / seere har været så venlige at rose mig for min nydelige patina !  --  Åhh ja  --  af og til synes der næsten at være for meget patina.  Dækket (dækkene) er ofte det, jeg selv finder bedst, ikke fordi der er gjort meget ud af det.  Ridset appelsinkasse-krydsfinér bemalet med lidt teak-træbeskyttelse en gang eller to.  Efterfølgende kan jeg finde på, at "rense" mine pensler for de sidste rester af (fortyndet) maling, strøget på i "uregelmæssige spor" som efter en større svinende lastbil.   Efter min mening ikke ligne skal dækkene ikke ligne de nyafslæbne plankegulve på Rosenborg eller parketgulvene i en dansesal (som man ofte ser det.) 

Et tørt færgedæk kunne godt have været noget mere "gråt" frem for mørkebrunt  --  det må nok blive op til en anden modelbygger, at afprøve.

"Interieur-foto" af den "udnævnte" forstavn på den stilleliggende færge.

For mig lidt underligt, at for- og agterstavn er benævnt således her  --  dvs. at den / de fastsatte ("udnævnte") styrbord / bagbord vendte omvendt af alle småfærgerne, der sejlede til Mors.   De sejlede alle med den faste forstavn mod Mors og dermed alle med "kahyt-siden" til højre ved sejlads mod Mors.   Må -i det mindste- være en fordel for passagererne, at det ikke er sådan "til hvilken side, hver anden gang".

Styrehusdækket med styrehus.  Flaget er hejst i dagens særlige anledning.

Styrehus af kageæskekarton, glasruder af emballagekplast.  Lanterner af to små kartonskiver (nederst), en klar glasperle og endnu en kartonskive med udluftning af et lille stykke plast-ledningsisolering.  Lejdere / "stige-trapper" af kartonstrimler.  Rækværksseptre og øverste del af rækværket er af 0,5 mm krydstråd, medens de to nederste xxx er theposetråd.  Desværre ses forskellen i materialerne tydeligt her, men ikke så meget, når færgen ligger i havnen på modelanlægget.  "H-antennen" til højre (udluftning) er fremstillet af en messing-kuglepennepatron.

Med hensyn til navne på de forskellige dele / effekter, detailtegninger / illustrationer og forklaringer på virkemåder er der virkelig meget at hente her:  

http://www.pernielsen.eu/mineskibe/jolleskole/praktisk/praktisksoemandskab.htm

-  -

2. september 2021.

Mf  VENØSUND II  i model, 1:87 / H0

(Nu er det snart slut)

Hvis / når man ser på virkelighedens VENØSUND II, vil man se, at den sluttede sin driftstid med et hvidmalet stryehus bygget af alu-plader,

VENØSUND II   --   Postkort dateret august 1979.

. . . mens min model er bygget med træstyrehus, som færgen er "født" med.  Årsagen er den enkle, at jeg dels allerede har bygget en anden VENØSUND II-model" med pladestyrehus, dels at jeg ikke finder et træstyrehus langt pænere / mere naturligt på en træfærge.  Pladehusene kan sådan set være pæne nok, men bar ikke her  --  efter min mening.

VENØSUND II (og et par af de andre småfærger) er således bygget i en -udvendigt, udseendemæssigt- lidt ældre udførelse, og f. eks. udstyret på og omkring dækkene, med udstyr som de så ud i de seneste år (har ikke hverken tegninger eller fotografier af den gamle udrustning). "Skulle jeg fortryde, kan jeg blot erstatte træstyrehuset med et pladehus.   For færgen NÆSSUND´s vedkommende er der den lille ekstra "krølle på sagen", at broen er bygget om / større, og dette har jeg ikke tegninger af.

Idet hele taget er det småt, hvad jeg har / har haft tegninger af.  Om det/de overhovedet findes, ved jeg ikke -tvivler- og derfor er færgernes udstyr hovedsagelig bygget og "ophængt" efter tilgængelige fotografier.

Modellen (-erne).

Mine fire små "Corona-færger" (bygget under Corona-nedlukningen 2020-21) kan nu med rimelighed betegnes som færdigbyggede.   I de kommende indlæg vil de enkelte færger blive vist med diverse billeder og kommenteret, som jeg finder det rimeligt.

Det har været nævnt tidligere, men bør vel rettelig nævnes igen i en sådan gennemgang:  En del af formålet med bygningen (uover at få de fire små modeller) er at vise, at der kan bygges meget modelarbejde alene med materialer, som findes i forvejen i ethvert velasorteret modelbyggerhjem, eller hjem i almindelighed.  Stort set er vist intet købt "direkte" til byggeriet.

VENØSUND II.   --   31. august 2021.   ^---vv

Billedet herover:  VENØSUND II´s bagbord side med stævnen mod højre.   Bagbord side ! ! !  --  den sejler jo frem og tilbage !   Når man taler med personalet herom, er forklaringen, at der er en "øjeblikkelig" styrbord side, den højre side i sejlretningenn når man sejler (og følgelig bagbord side til venstre), medens der er en "fast" / "udnævnt" styrbord når færgerne ikke sejler.

Her har man "udnævnt" "skabs-siden" til styrbord og den lukkede "kahyt"-side til bagbord.

Ellers vist ikke det store at bemærke.   Styrehus af kageæske-karton, med listeridsning og taek-udseende med teak-farvet træbeskyttelse.  Brodæk og "mellemdæk" af appelsinkasse-krydsfiner, rækværk af 0,5 mm krydstråd.  "Stativet" under broen er fremstillet af H0-skinner og skibssiderne af to stykker kageæske-karton. Klippet / skåret i "facon", plankeridset (både kommende yder- og indersider) og sammenlimet på den nederste centimeter (10 mm).   Herefter kan hullerne til koøjerne laves og der kan lægges et stykke gennemsigtigt stykke emballage-plast ned mellem de to sidestykker og de kan limes sammen på resten af siden.   Maling sort/hvid på ydersiderne og gråhvid/hvid på indersiderne.

Herefter må man igang med diverse udstyr på indersiderne, dvs. skabe, bænke, evt.  redningsbælter, redjningskraner, opslagstavler m.v.   Maling af dette, men ikke limes fast før skibssiderne er endeligt fastmonteret på skibsskroget.   Det varer lidt endnu.    Maling af ydersiderne udover det sort/hvide, f. eks. færgens navn  --  se lige nedenfor. 

Selve skibsskroget er -som nævnt- savet ud i et stykke 10 mm spånplade.  Oven på dettestykke spånplade er limet et stykke appelsinkasse-krydsfinér, der er ca tre/fire mm bredere (i begge sider) end selve skroget (illuderende fenderen), men hævet ca. to-tre mm i begge ender, så det færdige dæk er disse to-tre mm lavere på midten.

Bagbord side.

Maling af færgens navn:  Dette er sket med hvid maling påført med et par tilspidsede tændstikker. Een tændstik tilspidset på de to modstående sider (mejsel-formet) til de større bogstav-flader og en helt tilspidset tændstik til hjørner og rundinger.  

Selve bemalingen af navnet, kan være lidt speciel med hensyn til malingens koncistens. Er malingen (sort eller hvid) for flydende, løber malingen ud i de ridsede riller, og ind i den anden "farve".  Er malingen for tyk, løber den ikke ned i de riller, hvor den skal ned ! ! !   Her må man så korrigere med den nåle-spidse tændstik.

Nærmest:  Bagbord side og forstavn.   ---^

Agterstavnen.

De to halv-bomme er fremstillet af en træliste (øverst / rødmalet) og "tremmeværk" af theposetråd (tråden vædes -mellem to fingre- med lidt trælim, for at gøre den lidt stivere og samtidig glat).

Nærmest:  Bagbord og forstavn.

Flagstangen er en pæn, lige knappenål ("lånt" i fruens sykasse), mens flaget (to stykker) er klippet ud af et supermarkedskatalog,  limet sammen og -i sammenlimningsvåd tilstand- trykket ned i en passende vindblæst / "vindkrøllet" tilstand (endelig ikke i "fladt" (plant) udseende).

Ventilatorerne er fremstillet af limvådt theposepapir, rullet rundt om en 3 mm kuglepen.  Efter tørring er  kuglepennen trukket ud og pålimet den karakteristiske vindtragt.  Denne tragt er tilsvarende fremstillet af 5-6 lag limvådt theposepapir bukket ned over den afrundede ende af en 6-7 mm rund raketpind.  Efterfølgende er dette "indpakket" stramt i et stykke plastfolie og har fået lov til at tørre langsomt.  Sluttelig er "tragten" klippet til i størrelse og limet på den ene ende af ventilatorrøret (skråt afskåret).

Det "dobbeltløbede" udstødningsrør er fremstillet af 1,5-2 mm kobbertråd (installationsledning).

Styrbord side.

Såvel strehusets toplanterner som de rød / grønne / hvide lanterner er fremstillet af hhv små, kartonskiver, en perle, 1-1,5 mm plast-isolering fra krydstråd samt et stykke krydstråd (10 mm eller et lille søm).   Evt "bagskærm" af tyndt alu-folie (fyrfadslys-slkål eller evt. metalfolie fra halsen af en vinflaske). 

Nærmest:  Bagbord, forenden / stævnen.

Udstødningsrøret ("H-antennen") er fremstillet af en kuglepennepatron - loddet sammen.

Materialer.

Fra "husholdningen" i let udvidet forstand:   Ispinde, kafferørepinde, raketpinde, tændstikker, theposer med tilhørende thepose-snor, kageæskepap, blokbagside-pap, konservesdåseblik, appelsinkasse-krydsfinér (eller andet emballage-finér), kontorklips, fyrfad-aku.folie, øl-halsetiketter (Wibroe porter af alu.folie som dørkplader f. eks. i dækket over ophejsningshullet for "maskinen"), klart emballageplast, to-tre pæne lige knappenåle (flagstænger),

Fra "rodekassen":   Diverse ledningsrester (ca. 0,5 - 0,7 mm  --  krydstråd), ca. 70 cm H0-modeljernbane-køreskinne (pr. færge), et par gamle messing-kuglepennepatroner, enkelte småsøm (efter opgave), et lille stykke ca.

1,5 mm kobbertråd og et tilsvatende stykke galvaniseret jerntråd (begge dele kunne erstatte hinanden, men sådan blev de brugt / lå nærmest i brugs-øjeblikket), 

Købt direkte til byggeriet: Tre småposer med glasperler (købt for 30 år siden, og så er der endda også perler til de næste 100 færger) glasklar, rød og grøn) til lanterner, sort, hvid, brun, rød, blå, og grøn mat/blank oliemaling (kan evt. leveres af "husholdningen" eller "rodekassen".

Alt i alt skal man således ikke komme og sige, at det er / behøver at være dyrt at bygge modeller til sin modeljernbane.    Svært ?  -- alt er relativt.  Jeg finder ikke meget af det her beskrevne som særlig svært,  måske lidt tålmodighed kan være en fordel.

-  -

28. august 2021.

Den danske Model.

Egentlig begyndte det hele med ønsket om at bygge -kun- den lille, forrestliggende VENØSUND II,  --nå ja, så måske også lige den næste, NÆSSUND, som jeg også havde sejlet med nogle gange, og var/er meget betaget af, overgået, som den er, til egentlig at være en slags museums-/veteranfærge i daglig drift.

Der var dog lidt spånplade tilbage - det blev til begyndelsen på den bagestliggende HANNÆS.   Johhh -  sandelig der kunne også lige blive til færgen HVALPSUND, men så var der helller ikke mere plade tilbage.   Dette skete dog over lidt mere end et halvt år, så alt i alt gik der halvandet år fra start til slut.

Den danske Model -- det kan man vel næsten også tillade sig at kalde de mange små og store, danske færger, der i tidens løb har set næsten således ud (de små) og tilsvarende -farvemæssigt- (de store).
VENØSUND -- NÆSSUND -- HVALPSUND -- HANNÆS "H0" -- 1:87 - ^---v

"Fregnerne" på det underliggende løse, tynde stykke karton beklages.   ^---v

Da opstillingen af færgerne begynndte, var det flot solskin.  Fem minutter efter, da jeg var færdig og havde "sat film i apparatet", begyndte det at dryppe fra et par skyer, der sejlede ind over havenn nordfra, i "ly" af huset.  Billederne blev taget i hast - nu uden skygger, men også et helt andte lys end beregnet.  Tre / fire minutter overstået i hast, mens det dryppede mere og mere.  Omend færger, er de ikke beregnet til vand i den form.

Få mminutter efter "styrtede" det ned, og da det holdt op næste dags middag, havde vi fåre 25 mm iht. regnmåleren.

Her er de udvalgt lidt ud fra, at der skulle være lidt forskel i færgernes udseende, lidt efter deres udseende åreneigennem.  Lille træstyrehus, større træstyrehus og sluttelig metalpladestyrehus.  En færge med løs træbom som spærring for fronterne, de tre andre med elektriske hæve/sænke halvbomme.   En færge, HANNÆS, er taget ud af drift og tænkes liggende og afvente ankommsten af en ophugger eller en husbåd-drømmende privatmand.  Hvem kommer først / hvem byder højst.  Den ser -mildt sagt- noget hærget ud.

Hertil skal det så bemrkes, at færgerne nok skal se "brugte" ud, men skal samtidig fremvises med respekt for de gamle rederier.  De må ikke se mere hærgede ud, en virkelighedens færge(er).  Færgerne var normalt altid i meget pæn stand  --  det var med stor glæde, jeg sejlede med dem, og man blev altid meget flot modtaget.  Et par ord om formålet med besøget, og man kunne færdes frit over det hele, tage billeder, måle op og spørge om alt/få svar på alt.

Dejlige småture, to-tre minutter, og vi sejlede tilbage igen.

Netop i disse dage, har jeg lagt sidste hånd på disse fire småfærger.

8. oktober 2021

Aalborg Plusbus, Smartbus og Fjordbus.   --   August 2021.

”Plusbus”, 12 km BRT-linje med 22 stationer     *)  BRT-linie:  Se nedenfor

Aalborg Kommune havde oprindeligt planlagt ruten som en letbanelinje, men VVM-undersøgelsen var lavet med både et letbane- og BRT-alternativ, så da man ikke opnåede statsstøtte til letbaneprojektet, valgte man det billigere BRT-projekt og opnåede efterfølgende en vis statsstøttes til dette projekt, der er navngivet ”Plusbus”.

Anlægsarbejderne har været i gang siden 2019 og ruten forventes indviet i 2023. På ruten indsættes 13 stk 25 m lange el-busser, der hver kan medtage 150 passagerer. Disse busser leveres af operatøren, norske Tidebus, der i 2021 har vundet en 10 årig kontrakt på driften af ruten som en del af et samlet udbud af hele bybusdriften i Aalborg, der også omfatter 97 ”almindelige” elbusser.

Den samlede anlægsudgift oplyses af kommunen at andrage 510 mio kr, hvoraf staten betaler 250 mio kr, kommunen 245 mio kr og regionen 15 mio kr.

I det følgende gives nogle få indtryk af rutens 4 delafsnit.

Den samlede rute med de 22 stationer.   Stoppestedsnavnene kan være lidt svært at aflæse i den lille skrift  --  og gentages derfor lige nedenfor i lodret og lidt større skrift.

"+"    angiver et forpladsprojekt, dvs. at der etableres en plads eller lignende ved stoppestedet.

         Der er allerede indviet nogle pladser, bl. a. ved Haraldslund og Gigantium.

"o"    angiver et regulært stoppested, dvs. at der blot etableres perroner, uden at der skabes et byrum omkring disse.

o Væddeløbsbanen

o Vestre Fjordvej

+ Haraldslund

+ Vestbyen station

o Jomfru Ane Gade

+ Nytorv

+ John F. Kennedys Plds

o Politigården

+ Karolinlund

+ Eternitten

o Sohngårdsholmsparken

o Danlien

+ Grønlands Torv

o Scoreesbysundvej

o Pendlerpladsen

+ Gigantium

o Pontoppidanstræde

o Universitetet

+ Campus Forum

o Selma Lageræløfs Vej

o Servicebyen

+ Nyt Aalborg Universitetshospital

*)   BRT - klimavenlig kollektiv transport.

​Bus Rapid Transport (BRT) er en højklasset transportform, der nedbringer rejsetiden og øger komfort og sikkerhed for passagererne. Samtidig vil BRT-løsninger være med til at nedbringe CO2-udledningen ved busser der kører på grønne drivmidler.

BRT er klimavenlig kollektiv transport designet til det moderne byliv, som udnytter vejene bedre og bidrager til det nationale 2030-klimamål. BRT vinder indpas overalt i verden, men endnu mangler vi at få implementeret løsningen i Danmark. De bæredygtige løsninger med de samme fordele som metro og letbane - og med kortere anlægstid - sikrer klimavenlige transportløsninger, hurtigt.

BRT kunne egentlig godt kaldes "gummihjulsletbaner" i analogi med de franske "gummihjulsmetroer" eller "Michelinmetroer". "Rubbertired metros" er jo en anerkendt term.

 -----------------

Rutediagram.   Der er omstigningsmulighed til tog på Aalborg Vestby station og Aalborg station, på rutediagrammet benævnt hhv ”Vestbyen station” og ”John F Kennedys Plads”.   Aalborg Kommune.

Vestbyen

Linjeføring i Vestbyen.   Fire stop herunder Aalborg Vestby station med omstigningsmulighed til Vendsysselbanen og den nye Lufthavnsbane.   Aalborg Kommune.

Aalborg Vestby station set mod nord mod broen over Limfjorden.   --   24. august 2021.

Vestfacaden af Aalborg Vestby station set fra Kastetvej.   --   24. august 2021.

Kastetvej under ombygning til BRT-drift vest for Aalborg Vestby station.  Set mod øst med jernbanebroen i baggrunden. Det kommende BRT-stop placeres her vest for jernbanestationen.    --   24. august 2021.

Kastetvej set mod øst fra den østlige sideperron på Aalborg Vestby station.  Kastetvej er pga BRT-busserne sænket yderligere under jernbanebroen i forbindelse med ombygningen af Kastetvej til BRT-linjen.   --   24. august 2021.

Kastetvej øst for Aalborg Vestby station.  Kastetvej, der her er færdigombygget til BRT-drift, er set mod øst.  I baggrunden krydset med Badehusvej, hvor vejen skifter navn til Borgergade.  Der er separate cykelstier, men herudover kører BRT-linjen i blandet trafik.  Kørebanerne vil dog kun være åbne for lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

Borgergade set mod øst fra Badehusvej.  Borgergade er færdigombygget til BRT-drift.  Der er separate cykelstier, men herudover kører BRT-linjen i blandet trafik.  Kørebanerne vil dog kun være åbne for lokal beboer- og leverandørkørsel.   --   24. august 2021.

Fortsættes snarest med:  Midtbyen

Tak til Helge Erlandsen for ovenstående indlæg samt den kommende fortsættelse gennem byen.

-  -

6. oktober 2021.

To vestjydske transformatortårne.   --   2021.

Transformatortårn mellem Vind og Resdalhus    --   24. august 2021.    Foto: Tommy Nilsson.   ^---vv

Transformatortårn mellem Vennevold og Nr. Felding.   --   24. august 2021.   Foto:  Tommy Nilsson.  ^---vv

Mellem Vennevold og Nr. Felding.   --   24. august 2021.   Foto:  Tommy Nilsson.

Lige til modeljernbanen !

Tak til Tommy Nilsson.

(andre gerne at gøre ligeså !)

-  -

7. september 2021.

-  -

7. september 2021.

Mf  VENØSUND II  i model, 1:87 / H0

Så ka´ han / de lære det ! ! !

Jeg har skrevet det flere gange på disse hjemmesider, men også sagt det i diverse "modelsamtaler" med ligesindede, at har man bygget noget modelarbejde, som man er glad for  --  så skal man bare tage et billede af det, og straks er man tilbage "på Jorden" igen.   ALT bliver afsløret . Alt det man er så glad for, og som øjet venligst lige overser i glæderusen,  --  det træder nu frem med al "uønseket" tydelighed, og det endda  mange gange med flere ganges forstørrelse.

Model-VENØSUND II (2) med tændstikæske, for at antyde størrelsesforholdet, 1:87 / H0.

"Interieur-foto" af den "udnævnte" agterstavn på den stilleliggende Venø-færge.

Dobbelt kageæske-karton med koøjer (emballageplast) som glas mellem de to lag karton.   Måske "roimelig pænt" fordi der er fotograferet vinkelret på fladerne og dermed bedre dybdeskarphed.

Se nu bare her:  Oh ve,  oh skræk  --  mit fine 0,5 mm gelænder-krydstråd ser ud som er det fremstillet af nedløbsrør.   Dækket se ud, som var det ikke fejet i flere dage ! ! !  Det er det dog under et minut siden der blev "fejet gulv", og billedet blev taget ! ! !

Og dybdeskarpheden er "heller ikke noget at skrive hjem om"  --  eller er den netop det på grund af sit ringe udseende ?   Den eneste trøst jeg har, er måske:  Jeg får ofte ros for mine færgers nydelige patina - de ligner pænt færger i drift  --  ikke udstillingsmodeller i fine montrer ! ! !     Det er næsten synd for færgeselskaberne  --  så ufejede er deres færger ikke,  der er næsten altid pænt og nydeligt, lige til færgen igen skal til det årlige eftersyn.

Afskrabede kanter  de var pæne, nymalede da de blev limet fast !  men al den efterfølgende "håndtering" har sat sine spor.  Øjet bemærket det ikke  --  men fotografiapparatet gør  --  nådesløst.    Nu kan det være svært at rette op på, uden at der kommer maling på "omgivelserne", og især når det kniber med afstandsbedømmelsen  (aldersproblem  --  ikke færgens alder, men min).  

Redningskran af 1,5 mm installationsledning, tovværk af thepose-tråd. Rød beholder til redningsnet.

Der er faktisk en høj hvid plankebeklædning under det lille øvre "mellemdæk"  på "den åbne skabsside" (bagbord), og ingen tilsvarende på "kahytsiden" (styrbord).    ^---v

Nogle læsere / seere har været så venlige at rose mig for min nydelige patina !  --  Åhh ja  --  af og til synes der næsten at være for meget patina.  Dækket (dækkene) er ofte det, jeg selv finder bedst, ikke fordi der er gjort meget ud af det.  Ridset appelsinkasse-krydsfinér bemalet med lidt teak-træbeskyttelse en gang eller to.  Efterfølgende kan jeg finde på, at "rense" mine pensler for de sidste rester af (fortyndet) maling, strøget på i "uregelmæssige spor" som efter en større svinende lastbil.   Efter min mening ikke ligne skal dækkene ikke ligne de nyafslæbne plankegulve på Rosenborg eller parketgulvene i en dansesal (som man ofte ser det.) 

Et tørt færgedæk kunne godt have været noget mere "gråt" frem for mørkebrunt  --  det må nok blive op til en anden modelbygger, at afprøve.

"Interieur-foto" af den "udnævnte" forstavn på den stilleliggende færge.

For mig lidt underligt, at for- og agterstavn er benævnt således her  --  dvs. at den / de fastsatte ("udnævnte") styrbord / bagbord vendte omvendt af alle småfærgerne, der sejlede til Mors.   De sejlede alle med den faste forstavn mod Mors og dermed alle med "kahyt-siden" til højre ved sejlads mod Mors.   Må -i det mindste- være en fordel for passagererne, at det ikke er sådan "til hvilken side, hver anden gang".

Styrehusdækket med styrehus.  Flaget er hejst i dagens særlige anledning.

Styrehus af kageæskekarton, glasruder af emballagekplast.  Lanterner af to små kartonskiver (nederst), en klar glasperle og endnu en kartonskive med udluftning af et lille stykke plast-ledningsisolering.  Lejdere / "stige-trapper" af kartonstrimler.  Rækværksseptre og øverste del af rækværket er af 0,5 mm krydstråd, medens de to nederste xxx er theposetråd.  Desværre ses forskellen i materialerne tydeligt her, men ikke så meget, når færgen ligger i havnen på modelanlægget.  "H-antennen" til højre (udluftning) er fremstillet af en messing-kuglepennepatron.

Med hensyn til navne på de forskellige dele / effekter, detailtegninger / illustrationer og forklaringer på virkemåder er der virkelig meget at hente her:  

http://www.pernielsen.eu/mineskibe/jolleskole/praktisk/praktisksoemandskab.htm

-  -

2. september 2021.

Mf  VENØSUND II  i model, 1:87 / H0

(Nu er det snart slut)

Hvis / når man ser på virkelighedens VENØSUND II, vil man se, at den sluttede sin driftstid med et hvidmalet stryehus bygget af alu-plader,

VENØSUND II   --   Postkort dateret august 1979.

. . . mens min model er bygget med træstyrehus, som færgen er "født" med.  Årsagen er den enkle, at jeg dels allerede har bygget en anden VENØSUND II-model" med pladestyrehus, dels at jeg ikke finder et træstyrehus langt pænere / mere naturligt på en træfærge.  Pladehusene kan sådan set være pæne nok, men bar ikke her  --  efter min mening.

VENØSUND II (og et par af de andre småfærger) er således bygget i en -udvendigt, udseendemæssigt- lidt ældre udførelse, og f. eks. udstyret på og omkring dækkene, med udstyr som de så ud i de seneste år (har ikke hverken tegninger eller fotografier af den gamle udrustning). "Skulle jeg fortryde, kan jeg blot erstatte træstyrehuset med et pladehus.   For færgen NÆSSUND´s vedkommende er der den lille ekstra "krølle på sagen", at broen er bygget om / større, og dette har jeg ikke tegninger af.

Idet hele taget er det småt, hvad jeg har / har haft tegninger af.  Om det/de overhovedet findes, ved jeg ikke -tvivler- og derfor er færgernes udstyr hovedsagelig bygget og "ophængt" efter tilgængelige fotografier.

Modellen (-erne).

Mine fire små "Corona-færger" (bygget under Corona-nedlukningen 2020-21) kan nu med rimelighed betegnes som færdigbyggede.   I de kommende indlæg vil de enkelte færger blive vist med diverse billeder og kommenteret, som jeg finder det rimeligt.

Det har været nævnt tidligere, men bør vel rettelig nævnes igen i en sådan gennemgang:  En del af formålet med bygningen (uover at få de fire små modeller) er at vise, at der kan bygges meget modelarbejde alene med materialer, som findes i forvejen i ethvert velasorteret modelbyggerhjem, eller hjem i almindelighed.  Stort set er vist intet købt "direkte" til byggeriet.

VENØSUND II.   --   31. august 2021.   ^---vv

Billedet herover:  VENØSUND II´s bagbord side med stævnen mod højre.   Bagbord side ! ! !  --  den sejler jo frem og tilbage !   Når man taler med personalet herom, er forklaringen, at der er en "øjeblikkelig" styrbord side, den højre side i sejlretningenn når man sejler (og følgelig bagbord side til venstre), medens der er en "fast" / "udnævnt" styrbord når færgerne ikke sejler.

Her har man "udnævnt" "skabs-siden" til styrbord og den lukkede "kahyt"-side til bagbord.

Ellers vist ikke det store at bemærke.   Styrehus af kageæske-karton, med listeridsning og taek-udseende med teak-farvet træbeskyttelse.  Brodæk og "mellemdæk" af appelsinkasse-krydsfiner, rækværk af 0,5 mm krydstråd.  "Stativet" under broen er fremstillet af H0-skinner og skibssiderne af to stykker kageæske-karton. Klippet / skåret i "facon", plankeridset (både kommende yder- og indersider) og sammenlimet på den nederste centimeter (10 mm).   Herefter kan hullerne til koøjerne laves og der kan lægges et stykke gennemsigtigt stykke emballage-plast ned mellem de to sidestykker og de kan limes sammen på resten af siden.   Maling sort/hvid på ydersiderne og gråhvid/hvid på indersiderne.

Herefter må man igang med diverse udstyr på indersiderne, dvs. skabe, bænke, evt.  redningsbælter, redjningskraner, opslagstavler m.v.   Maling af dette, men ikke limes fast før skibssiderne er endeligt fastmonteret på skibsskroget.   Det varer lidt endnu.    Maling af ydersiderne udover det sort/hvide, f. eks. færgens navn  --  se lige nedenfor. 

Selve skibsskroget er -som nævnt- savet ud i et stykke 10 mm spånplade.  Oven på dettestykke spånplade er limet et stykke appelsinkasse-krydsfinér, der er ca tre/fire mm bredere (i begge sider) end selve skroget (illuderende fenderen), men hævet ca. to-tre mm i begge ender, så det færdige dæk er disse to-tre mm lavere på midten.

Bagbord side.

Maling af færgens navn:  Dette er sket med hvid maling påført med et par tilspidsede tændstikker. Een tændstik tilspidset på de to modstående sider (mejsel-formet) til de større bogstav-flader og en helt tilspidset tændstik til hjørner og rundinger.  

Selve bemalingen af navnet, kan være lidt speciel med hensyn til malingens koncistens. Er malingen (sort eller hvid) for flydende, løber malingen ud i de ridsede riller, og ind i den anden "farve".  Er malingen for tyk, løber den ikke ned i de riller, hvor den skal ned ! ! !   Her må man så korrigere med den nåle-spidse tændstik.

Nærmest:  Bagbord side og forstavn.   ---^

Agterstavnen.

De to halv-bomme er fremstillet af en træliste (øverst / rødmalet) og "tremmeværk" af theposetråd (tråden vædes -mellem to fingre- med lidt trælim, for at gøre den lidt stivere og samtidig glat).

Nærmest:  Bagbord og forstavn.

Flagstangen er en pæn, lige knappenål ("lånt" i fruens sykasse), mens flaget (to stykker) er klippet ud af et supermarkedskatalog,  limet sammen og -i sammenlimningsvåd tilstand- trykket ned i en passende vindblæst / "vindkrøllet" tilstand (endelig ikke i "fladt" (plant) udseende).

Ventilatorerne er fremstillet af limvådt theposepapir, rullet rundt om en 3 mm kuglepen.  Efter tørring er  kuglepennen trukket ud og pålimet den karakteristiske vindtragt.  Denne tragt er tilsvarende fremstillet af 5-6 lag limvådt theposepapir bukket ned over den afrundede ende af en 6-7 mm rund raketpind.  Efterfølgende er dette "indpakket" stramt i et stykke plastfolie og har fået lov til at tørre langsomt.  Sluttelig er "tragten" klippet til i størrelse og limet på den ene ende af ventilatorrøret (skråt afskåret).

Det "dobbeltløbede" udstødningsrør er fremstillet af 1,5-2 mm kobbertråd (installationsledning).

Styrbord side.

Såvel strehusets toplanterner som de rød / grønne / hvide lanterner er fremstillet af hhv små, kartonskiver, en perle, 1-1,5 mm plast-isolering fra krydstråd samt et stykke krydstråd (10 mm eller et lille søm).   Evt "bagskærm" af tyndt alu-folie (fyrfadslys-slkål eller evt. metalfolie fra halsen af en vinflaske). 

Nærmest:  Bagbord, forenden / stævnen.

Udstødningsrøret ("H-antennen") er fremstillet af en kuglepennepatron - loddet sammen.

Materialer.

Fra "husholdningen" i let udvidet forstand:   Ispinde, kafferørepinde, raketpinde, tændstikker, theposer med tilhørende thepose-snor, kageæskepap, blokbagside-pap, konservesdåseblik, appelsinkasse-krydsfinér (eller andet emballage-finér), kontorklips, fyrfad-aku.folie, øl-halsetiketter (Wibroe porter af alu.folie som dørkplader f. eks. i dækket over ophejsningshullet for "maskinen"), klart emballageplast, to-tre pæne lige knappenåle (flagstænger),

Fra "rodekassen":   Diverse ledningsrester (ca. 0,5 - 0,7 mm  --  krydstråd), ca. 70 cm H0-modeljernbane-køreskinne (pr. færge), et par gamle messing-kuglepennepatroner, enkelte småsøm (efter opgave), et lille stykke ca.

1,5 mm kobbertråd og et tilsvatende stykke galvaniseret jerntråd (begge dele kunne erstatte hinanden, men sådan blev de brugt / lå nærmest i brugs-øjeblikket), 

Købt direkte til byggeriet: Tre småposer med glasperler (købt for 30 år siden, og så er der endda også perler til de næste 100 færger) glasklar, rød og grøn) til lanterner, sort, hvid, brun, rød, blå, og grøn mat/blank oliemaling (kan evt. leveres af "husholdningen" eller "rodekassen".

Alt i alt skal man således ikke komme og sige, at det er / behøver at være dyrt at bygge modeller til sin modeljernbane.    Svært ?  -- alt er relativt.  Jeg finder ikke meget af det her beskrevne som særlig svært,  måske lidt tålmodighed kan være en fordel.

-  -

28. august 2021.

Den danske Model.

Egentlig begyndte det hele med ønsket om at bygge -kun- den lille, forrestliggende VENØSUND II,  --nå ja, så måske også lige den næste, NÆSSUND, som jeg også havde sejlet med nogle gange, og var/er meget betaget af, overgået, som den er, til egentlig at være en slags museums-/veteranfærge i daglig drift.

Der var dog lidt spånplade tilbage - det blev til begyndelsen på den bagestliggende HANNÆS.   Johhh -  sandelig der kunne også lige blive til færgen HVALPSUND, men så var der helller ikke mere plade tilbage.   Dette skete dog over lidt mere end et halvt år, så alt i alt gik der halvandet år fra start til slut.

Den danske Model -- det kan man vel næsten også tillade sig at kalde de mange små og store, danske færger, der i tidens løb har set næsten således ud (de små) og tilsvarende -farvemæssigt- (de store).
VENØSUND -- NÆSSUND -- HVALPSUND -- HANNÆS "H0" -- 1:87 - ^---v

"Fregnerne" på det underliggende løse, tynde stykke karton beklages.   ^---v

Da opstillingen af færgerne begynndte, var det flot solskin.  Fem minutter efter, da jeg var færdig og havde "sat film i apparatet", begyndte det at dryppe fra et par skyer, der sejlede ind over havenn nordfra, i "ly" af huset.  Billederne blev taget i hast - nu uden skygger, men også et helt andte lys end beregnet.  Tre / fire minutter overstået i hast, mens det dryppede mere og mere.  Omend færger, er de ikke beregnet til vand i den form.

Få mminutter efter "styrtede" det ned, og da det holdt op næste dags middag, havde vi fåre 25 mm iht. regnmåleren.

Her er de udvalgt lidt ud fra, at der skulle være lidt forskel i færgernes udseende, lidt efter deres udseende åreneigennem.  Lille træstyrehus, større træstyrehus og sluttelig metalpladestyrehus.  En færge med løs træbom som spærring for fronterne, de tre andre med elektriske hæve/sænke halvbomme.   En færge, HANNÆS, er taget ud af drift og tænkes liggende og afvente ankommsten af en ophugger eller en husbåd-drømmende privatmand.  Hvem kommer først / hvem byder højst.  Den ser -mildt sagt- noget hærget ud.

Hertil skal det så bemrkes, at færgerne nok skal se "brugte" ud, men skal samtidig fremvises med respekt for de gamle rederier.  De må ikke se mere hærgede ud, en virkelighedens færge(er).  Færgerne var normalt altid i meget pæn stand  --  det var med stor glæde, jeg sejlede med dem, og man blev altid meget flot modtaget.  Et par ord om formålet med besøget, og man kunne færdes frit over det hele, tage billeder, måle op og spørge om alt/få svar på alt.

Dejlige småture, to-tre minutter, og vi sejlede tilbage igen.

Netop i disse dage, har jeg lagt sidste hånd på disse fire småfærger.

-  -

23. august 2021.

Hareskov "ny" S-togsstation fra 1975 / 1977.

Hareskov omformerstation.   --   6. august 2021.   ^---v

På stedet for Hareskov stations gamle svinefold, er omformerstationen for nye tiders S-tog opført.

HAR022  --  TOB_HAR

6. august 2021.   ^---vv

6. august 2021.   ---^^

-  -

 . . . og så videre, nedad igen . . .      --   1. og 6. august 2021.   ^---vv

Lige til modeljernbanen.

-  -

14. august 2021.

"Jernbane-kiosk",--en lille "Hareskovpavillon" ???

Den første kiosk opførtes i begyndelsen af 1920´erne med stationens bestyrerinde som ejer. Efter nogle år, blev kiosken udvidet både i bredden, og i dybden(bagud), ud over skråningen og til venstre blev tilføjet en lille serveringsplatform med et par borde og nogle stole. Kiosken nedlagdes omkring 1970.   Fotos ca. 1950´erne.

Kopierne af billederne stammer fra Værløse Museum.

Hareskov station, vestenden.  <--- Tv. sidesporet til Savværket.  Th. Fru Christensens iskagebod  ---^

1. juni 1969.

Iskageboden

Stationens mangeårige "stationsforstander", fru Christensen, passede også iskageboden -i sommersæsonen og ind mellem togene), og den var i sin tid kendt af utroligt mange københavnere.

Da "Modeljernbaneklubben H0, Albertslund" i sin tid deltog i en modeljernbaneudstilling på Jernbaneskolen på Østerport station, deltog vi med en model af Hareskov station.  Her oplevede vi, der stod på udstillingsstanden, at utroligt mange besøgende, i samme øjeblik de kom ind i lokalet og fik øje på modellen udbrød: "Jamen, --det er jo Hareskov station", eller ord i den retning.  Virkelig mange havde været pige- eller drengespejdere og været på udflugt med Slangerupbanen til Hareskoven.  Havde de ikke handlet i iskageboden på vejen ud, så havde de været dér, medens de ventede på toget på hjemturen.

"Højdepunktet" var nok, da en midaldrende dame kom og fortalte om den tid, hvor hun som ung pige havde stået og solgt is m.v. i boden, som medhjælp for fru Christensen. Hun var ganske tydelig meget glad ved "gensynet".

Denne kiosk var kendt af utroligt mange mennesker, der i årenes løb havde købt is og slik under familie- eller spejderudflugter til stationen.

Der er en "sørgelig mangel" på modeltræer --- fotografierne er optaget lige efter hjemkomsten fra ovennævnte udstilling, hvor der var dekoreret med klubbens træer.    --   Beklager.  

12. august 2021.

12. august 2021.

 -  -

Hareskov "ny" S-togsstation fra 1975 / 1977.

Hareskov station, spor 2, mod  <---- København.    --   1. augusr 2021 . . . 

. . . og spor 2, set mod Farum. . .  ---->   --   1. august 2021.

Desværre kraftigt fejlbelyst på grund af "side-sollys", trods afskærmning.   Det må gøres om en dag i gråvejr.     

Hareskov st.  --  Undergangen mellem de to perroner / mellem de to spor (som det hedder på "nu-dansk").   

6. august 2021.   ^---v

Hareskov st.  Nedgangen til perronundergangen mellem de to spor.   --   6. august 2021.   ^---v

Til venstre de forhenværende "velfærdsrum" (toiletter m.v.), som blev ødelagt / vandaliseret næsten hurtigere end Baneafdelingen kunne nå at istandsætte dem ! ! !    --   6. august 2021.

Hareskov station.    Den "rimeligt kraftigt" stigende / faldende adgangsvej,  Stationsvej,  fra byen til stationen bag fotografen.   --   6. august 2021.

 -  -

7. august 2021.

Hareskov "ny" S-togsstation fra 1975 / 1977.

-  - 

-  - 

-  - 

Københavns Museum.

BYEN  PÅ  TEGNEBORDET

(Fortsat)

Københavns Museum inviterer ind i maskinrummet hos dem, der over en 100 år lang periode tegnede konturerne af den hovedstad, vi kender i dag: Få historien om bl.a. Den Hvide Kødby og Lynetten, se de flotte arkitekturtegninger og fotos af det gamle København – og af byen lige nu.

Alt er tegnet – og det er rigtig meget.

Det er lidt af en skattekiste, som Københavns Museum trækker på i den nye udstilling: Et helt særligt arkiv under Stadsarkivet, der består af ikke mindre end 180.000 arkitekttegninger af københavnske byggerier. I en periode på lidt over 100 år (1886-1998), havde Københavns Kommune landets største tegnestue, Stadsarkitektens Tegnestue. Her stod en større gruppe medarbejdere for at tegne en lang række kommunale bygninger, lige fra skoler og boliger til gadebelysning, gadeinventar og tekniske bygninger. Den gamle stadsarkitekt Otto Käszner nåede at samlede en gruppe med særlig indsigt i samlingen, som har hjulpet med at finde det bedste frem fra gemmerne. Fra april 2021 viser Københavns Museum noget af det mest spændende frem.

Et eksempel på bygninger, der er med: Flæskehallen - Den hvide Kødby
I mange år genlød Den Hvide Kødby på Vesterbro af slagternes taktfaste hug, sækkevogne, der skramlede rundt, og råben og snakken fra de mennesker, der myldrede frem og tilbage. Bygningerne var til praktisk brug, med slid og stødmærker på porte og døre. Over det hele lå en lidt fad em af kogt fedt, blod og kød. Der var næppe mange, der dengang tænkte på, at de her færdedes i det, der i dag bliver kaldt epokegørende arkitektur på linje med Arne Jacobsen.

Den Hvide Kødby blev opført af Københavns Kommune i årene 1931-34 efter tegninger af stadsarkitekt Poul Holsøe og hans medarbejdere. Og det med lige linjer, glatte overflader og en hvidhed, der signalerede hygiejne. I dag er hele området sat i stand og en magnet for et yngre, tjekket publikum, som skal hen og have noget at spise og drikke eller lige skal købe den helt rigtige kniv til den hjemmelavede Sushi.

De udstillede tegninger giver et enestående overblik over Kødby-komplekset, mens s/h fotos giver et nostalgisk tilbageblik og Jens Markus Lindhes nye fotos viser, hvordan det tager sig ud i dag.

Tekst: Københavns Museum.

I plakatens øverste venstre set et udsnit af bydelen Brønshøj´s karakteristiske vandtårb, også tegnet af arkitekten Ib Lunding.

Dette vandtårn har jeg "tilfældigvis" også hart lidt tilknytning til, idet en meget stor del af min mødrende familie var bosat på "Torvet" eller lige rundt om det.   

Et par affamiliemedlemmer havde en lejlighed på Brømshøj Torv,  4. sal, med flot udsigt over torvet og hele det sydlige område med vandtårnet i horisonten.

Som født på Brønshøj fødeklinik (lige udenfor venstre billedkant), døbt og gift i Brønshøj kirke lige bag malerens ståplads, er man vel næsten lidt "arveligt belastet".

Brønshøj vandtårn og Lunding-vogntog på linie 2´s endestation på Brønshøj Torv.  Onkel´s maleri formentlig fra 1950-60-erne.

Til trods for, at jeg havde familie boende på Brønshøj Torv, 4. sal, med udsigt over "Torvet", fik jeg aldrig taget ret mange fotografier derfra, og kun et par stykker fra lejligheden.  Til gengæld malede lejlighedens indehaver engang dette maleri, som jeg på et tidspunkt fik overdraget.

Den stråtækte, hvide bygning, der anes lige over sporvognen er en del af Brønshøj Museum.

Dagen før KS linie 2´s nedlæggelse.   --   18. oktober 1969. 

Brønshøj vandtårn på linie 2´s næstsidste dag. 

Det 34 meter høje vandtårn er et opført i 1928, som nævnt, tegnet af Ib arkitekt Lunding, i stilen funktionalisme.

Tårnet ejes af Københavns Energi og blev i 2000 fredet  --   det er dermed et af de i alt elleve fredede vandtårne i Danmark.

KS 8xx                                                                         og 849 ---^  v/ Brønshøj Vandtårn. 18. oktober 1969.

Desværre fik jeg aldrig taget billede(r) af Lundingvogne foran vandtårnet  --  man kunne jo ikke tage billeder af "alt", og hvad skulle man doe bruge de billeder il.    Havde man vidst, at "nettet" skulle blive opfundet 25 år efter, havde man/jeg måske set anderledes på det    --   men desværre !

Vandtårnet idag.

-  - 

24. juli 2021. 

KS 588-15xx.  Enghave Plads.   --   April 1968.

Tegning og model af Lunding´s fire-akslede motorvogn fra 1930.

Fotos:   Københavns Muesum.   ^---vv

Foto:   Københavns Museum.   ^---v

"Hjemme-billede" (uden glas imellem) af modellen på inderste, højre spor i køreretningen,   ---^   der viser den side af vognen, der har bevaret mest af vognens oprindelige, flotte udseende.

Foto: Erik V. Pedersen.

Forlæng oplevelsen - køb bogen:  BYEN  PÅ  TEGNEBORDET.

Køb den rigt illustrerede bog med samme tema som udstillingen - kan sagtens læses uden, at man har set udstillingen.

Hjemmeside:   https://cphmuseum.kk.dk/

-  - 

17. juli 2021.

Transformatorstation NESA nr. 147,  Ballerup Kirke.  --  1935 / 1980 / 2021.

Transfst. NESA  nr.147.   Ballerup.  --  Maleri af Ole Søndergaard,  1935,  som det nu hænger på Ballerup Rådhus.    Foto:  Ballerup Kommune.

Maleren Ole Søndergaard.

 

Transformatoren, som den stod ved begyndelsen af daværende Stationsvej i 1935  ---^

og --næsten-- samme motiv, nu Centrumgaden i 2021.   ---v

(Foto ovenfor:  Ballerup Kommune).

Centrumgaden,  tidligere Stationsvej,  Ballerup.   --   Juli 2021.   ^---v

Det er tilsyneladende især det øverste foto, der viser den rette fotoretning. 

Bagerpose fra Winther´s Bageri på det lille torv ved kirken.

Bygningen med det sorte / mørke tag:  Winther´s Bageri, "Ballerup´s ældste Bageri".  (1890)     Bygningen eksisterer stadig.   ---v

 . . . men kirken har åbenbart flyttet sig nogle "hanefjed" mod øst i årenes løb  (ligesom Højerup kirke på Stevns, der rykker sig et hanefjed længere ind på Stevns Klint hver julenat.

Lige til modeljernbanen.

Trsfst. NESA nr. E 147, Ballerup Kirke.

1:87-model (H0) af NESA-trsfst. nr. E 147, Ballerup Kirke.

Tårnet er her stillet ind i en lille "kasse" og hængt op på væggen som dekoration.

Se iøvrigt:

 Sjællandske transformatorstationer / -tårne. Sjællandske transformatorstationer / -tårne.   

-  - 

14. juli 2021.

Transformatorstation SE 35011,  Ærø / Ærøskøbing.

Transformatorstation / -tårn SE nr. 35011,  Ærøskøbing.

SE - Sydenergi, skabt ved en fusion i april 2006 som et regionalt energiselskab i store dele af Jylland. Oprindelig grundlagt 1946.

Tak til Asger Zornow for brug af fotos.

-  - 

13. juli 2021.

Ældre "snude-rutebil" fra Kalvehavebanen i 1950´erne (3).

Passagererne / de rejsende måtte jo have et sted at tilbringe ventetiden -ikke mindst i regnvejr.

Landet over ses et utal af typer, og varianter af disse.

Hvad har disse emner så med hinanden at gøre ???

Såvel rutebilen (bussen i senere sprogbrug), Cadovius-læ-skuret med "lillebror" og badekaret er alle "model-fremstillet" af the-poser. 

Her ses -fra højre- et af de nok mest kendte og mest udbredte landet over: Det utrolig flotte læskur tegnet af Poul Cadovius.  Som jeg ser det - "støbt" / udført i eet stykke  --  lige til at hejse på plads, "når det er tørt".

I midten ses en lidt mindre type -  3-4 perspner (i ikke-corona-tider)  -   Jeg er pt. ikke klar over, hvem der står fadder til dette læ-skur, som også se meget udbredt landet over.

Til venstre er vi ovre i noget helt andet  --  et gammelt plade-badekar,  kasseret og bruges her til vand til køerne på marken ved siden af stoppestedet.

"Man tror, det er løgn":   Det er to fotos af samme læ-skur, blot er det første optaget skråt oppefra, og det andet skråt nedefra (for at få hele "dekoreringen").    med)   Dekorering / grafitti  ???  Begge dele ses i rigt mål på læ-skurene.

I virkelighedens verden står skurene på en kraftig, facon-støbt beton-plade  --  denne er antydet med st stykke karton under skuret.   ^---v

(Farveforskellen skyldes, at det første foto blev taget, mens en sky var for solen.  Jeg var ikke ganske tilfreds med optagelsen -- derfor en ny optagelse, hvor man ser højere op ad bagvæggen.    I mellemtiden var det blevet solskin igen. 

-  - 

11. juli 2021.

Ældre "snude-rutebil" fra Kalvehavebanen i 1950´erne (2).

For omkring 20 år siden, fik jeg den idé, at jeg ville anbringe en lile "datidig snuderutebil" foran -kalvehave station på min lille model af Kalvehvebanen.  I hast tog jeg en lille, nyere rutebil i "rodekassen".  Jeg husker ikke, hvor jeg havde den fra, men givet noget legetøj af en art.  

Langs hen ad vejen blev det da til 10 af disse "serie-byggede" rutebiler.  De har INTET eksakt forbillede.  Jeg havde ingen tegminger, ingen mål, kun enkelte forskellige baners / rutebilselskabers billeder, i det omfang jeg kunne finde nogle passende emner på "nettet".

Her ses -fra venster- nr 3, nr. 6 og nr.1, alle fra juli 2000. 

Til "bare at stå og se ud" på en modeljernbane, kunne de vel være gode nok, og tilpas ens blev de da (bortset fra farverne).

En "Horsens Privatbaner"-rutebil.  Om de har haft en sådan - er jeg ikke klar over.  Nu har de -i det mindste- fået en model af een (og i øvrigt et par stykker mere af en lidt anden "serie").

Det brede, helt tværgående bagsæe, er også fremstillet, men er limet fast indvendig, direkte på "baggavlen", og kan derfor ikke ses her.

Ser man på forreste kofanger, kan man netop ane, det nedenfor omtalte [ -profil.

Det er allerede antydet, at vinduerne/ruderne består af tyndt plast, pænt emballageplast, gemmes når jeg "falder over noget".   Tagbagagebærerne består af 0,5 mm "krydstråd" (telefonledning), i to lidt forskellige udgaver.

Forlygterne består af en lille "øsken" bugget i nævnte krydstråd.  Øskenens "øje" er udfyldt med flydende tin  --  lige netop så meget, som "øjet" kan bære i flydende tilstand, uden at tinnet falde af.   Når tinnet er koldt, hænger der en lille dråbe let forskudt for øskenens øje.  Den "næsten" flade side files helt flad og "udbores" forsigtigt til en kegleformet fordybning (reflektor).  Med en knappenål stikkes et hul dér, hvor man vil anbringe lygten, og lygtens "ben" stikkes igennem og sikres med en lille klat lim på bagsiden / indersiden.

Kølergitteret er "ridset/trykket" fyrfadslys-metalfolie.   Dette gælder også kofangerne.  På fremstillingstidspunktet var fyrfadslysenes lille alu-beholder foldet med en ganske lille -næsten usynlig- dobbelt overkant.   Den var lige til -forsigtigt- at file af, og man havde et ganske lille smalt, let riflet alu-bånd med et [ -profil   --  lige til en kofanger.

"Pinligt" overfor mine "principper" --  der var ingen løse hjul i "rodekassen" (ikke så mange).  Her måtte jeg ud og købe hjul "i løs vægt"  -  Nå, --  forretningerne skal jo også leve 

-  - 

9. juli 2021.

Ældre "snude-rutebil" fra Kalvehavebanen i 1950´erne (1).

For omkring 20 år siden, fik jeg den idé, at jeg ville anbringe en lile "datidig snuderutebil" foran -kalvehave station på min lille model af Kalvehvebanen.  I hast tog jeg en lille, nyere rutebil i "rodekassen".  Jeg husker ikke, hvor jeg havde den fra, men givet noget legetøj af en art.   

For at se, hvordan det så ud i det hele taget, tog jeg et billede af "opstillingen".  Johhhh, --det kunne nok gå an.  Det så da så godt ud, at jeg lagde billedet ud på min "rimeligt nye" hjemmeside om hhv. Kalvehavebanen oh modellen af den.

Der gik vist ikke mange timer, førend der "tikkede ind" en mail fra en af "vennerne":  "Hvad i Alverden er det for en amerikansk skolebis, du har stiller op dér ?"

UPS

Bemærkningen var i øvrigt helt korrekt, og det var jo egentlig bare en prøveopstilling, indtil jeg -måske- kunne finde frem til en bedre løsning ! ! !

En henvendelse til landets vel største, førende modeljernbanefabrikant, førte ikke til noget.  Det havde ingen interesse - der var alt for mange skæve vinkler på sådan en gammel rutebil.   --    Nu var gode råd dyre.

KB M2  "MØNBOEN",  Vordingborg DSB-station.  16. september 1947. . .

Foto:  Hans de Haerder.

. . . og ved nedlæggelsen i marts 1959, nu som Sm 2.

Foto: P.E. Clausen, DMJK.

EVP´s 1:87-model af Kalvehavebanens rutebil ombygget til skinnedrift / skinnebus KB M2.

Kunne man (jeg) bygge en sådan "vej-rutebil" selv, når nu ikke andre havde lyst ?

Til modelbanen havde jeg forsøgt at bygge en lille model af Kalvehavebanen´s til skinnebus ombyggede vejbus.   Denne model var fremstillet af dåseblik og diverse overskudsmaterialer fra "rodekassen".     

"Nettet" var ikke just oversvømmet af fotos og tegninger af bussen, men det lykkedes vist nogenlunde.   Det måtte forsøges igen, bare som vejbus, og uden motor.  Igen skulle byggematerialet være dåseblik - herligt at arbejde med.  Egentlig ville jeg gerne bygge et par stykker, når jeg nu var igang.   Den / de andre skulle så "stå og flyde / fylde rundt på modelanlægget.

Det gik rimeligt med byggeriet af den første - byggeriet skred fremad, men den anden ?  Byggeriet gik egentlig meget godt, men trods påpasselighed, så blev de ikke ens at se på, og det burde de jo være, når de var "søskende".    Det gik ikke  --  hva´ så ! ! ! ???

Min ene søn -i den skolepligtige alder- havde netop bygget en kano i glasfiber, som fritidsundervisning.  Principperne herfra måtte kunne anvendes ?   En "kano-form" beklædtes indvendig med glasvæv / et lag "glasfiberlim", endnu et lag glasvæv og et lag "glasfiberlim" til  der var opnået den rette tykkelse og styrke.   

Kunne dette lade sig gøre i 1:87 ???

The-pose-papir og hvid trælim ???    Den første af de nu byggede vejbusser blev beklædt med et par eller tre lag the-posepapir -og lidt avispapir yderst- som form.  Forsigtigt blev formen vredet fri af bussen og lakeret indvendig (for at lette senere adskillelse / "slipmiddel").

"Støbeformen" ses i bggrunden og et af resultaterne - noget, der skal blive til en "model-bus" til mit Kalvehavebane-anlæg.   ^---v

Tegneriet på the-pose-modellen er alene til illustration.  Nu forestår et "rimelig stort" arbejde med efterbearbejdning af "bus-skallen"  --  En dråbe vand her og der kan rette lidt op på f. eks. en uønsket "bule", eller lidt ekstra papir kan fylde et "hul" ud.  Vinduerne skal skæres / klippes ud, sprosser skal sættes på plads.

I denne "fase" kan det være en fordel, at have en let tildannet trøklods at lægge ind i skallen mens man arbejder / trykker på den nu lidt bløde bus-skal.

En indvendig, afstivende tagplade tildannes og limes fast inde i skallen.  Hvis man nøjes med at lime pladen fast i selve det vandrette loft (altså ikke lim på de afrundede hjørner / kanter, vil man senere kunne skubbe sin tynde "vinduesruder" op mellem plade og skal, for at holde vinduernes overkant på plads.   

Når vognbunden efterfølgende skal forsynes med sæder, kan disse limes fast, således, at det netop er plads til det underste af "vinduesruderne" mellem sæder og skal.

-  - 

-  - 

6. juli 2021.

M/F  HANNÆS,  Fuur / Fur havn.   --   1998.

(Et par nye, gamle fotos).

Ved kajen i Fuur / Fur havn, næsten lige ved siden af færgelejet, lå en lille, ældre færge.  Den måtte tages i nærmere øjesyn.  "HANNÆS"  --  fra Feggesund-overfarten (sundet mellem nordspidsen af Mors og Han Herred ved Thy / Thisted.) 

Færgen havde helt åbenbart haft sin bedste tid, og lå tilsyneladende og afventede sin fremtidige skæbne  --   en køber, der kunne bruge den som husbåd, eller en ophugger.    Hvem ville byde højst   --  måske var det allerede afgjort ???

M/F HANNÆS, Fur havn.   --   13. september 1998.   ^---vv

Navnet står på skibssiden mod kajen, som havde maleren lige forladt arbejdet . . . 

. . . men når man så den anden skibsside (mod vandet) - så det nærmere ud som om, der var forøvet hærværk.   

I det hele taget så færgen ud som om, der havde været en opkøber forbi, og købt / fjernet alt af interesse.  Det kunne naturligvis også være fjernet til brug som reservedele på de andre tilbageværende færger.

Den endte som husbåd i Københavns havn, hvor den stadig ligger.

M/F´erne "HANNÆS" og "FURSUND" som husbåde i Københavns havn.   --   22. august 2001. 

HANNÆS   --   Tekst:  Anders Riis.   --   "Danske træfærger  --  som vi så dem."

Som en Bibel over mindre danske træfærger.  A4, liggende med masssser af flotte farvebilleder.

-  - 

5. juli 2021.

Transformatorstation  NESA nr. 223 -  Farum Grusgrav.

NESA nr. 223 stod i sin tid ved krydset Nymøllevej / Bastrupvej.   ^---vv

"Tårnet" set fra Nymøllevej mod vest, hvor mas skal forestille sig Bastrupvej gånede  lige til højre for de store sten, skrår bagud mellem "tårnet" og gården Nymøllegård.

Den "afhjulede", henkastede tipvogn, skal lige antyde opkørseeln fra grusgraven, der passerede Nymøllevej nogle få meter (50-75 m) til venstre for billedkanten.

Modellen er udført i størrelse 1:87 / H0, men der er ikke plads til alt på anlægget  --  derfpr den lille "kasse" til ophængning på væggen.

Transformatorstation /-tårn  NESA nr. E 223,  Farum Grusgrav.

På landevejen mellem Farum og Lynge (Slangerup), ved krydset med vejen til/fra Værløse / og Vassingerød ligger (lå) den store Farum Grusgrav eller Nymølle Grusgrav, den som senere blev til den første, store Drive-in-bio.

På kanten af det enorme (gamle) hul, omend på den anden side af Nymøllevej lå denne lille transformator-station, NESA nr. E 223 - Farum Grusgrav.

NESA transformatorstation nr.  E 223.   Bastrupvej  ---^

Farum grusgrav.  --  26. december 1987.   ^---vv

Den er da bare herlig. 

Igen må jeg drage Danmarks Naturfredningsforenings gamle  udsagn frem: 

”(…) Og et uskønt Højspændingstaarn dukker op – hvorfor skal de for resten se ud som mislykkede Vandtaarne eller som Kirketaarne for en Menighed af Dværge ? (...)” .  

Om nogen, må denne "station" / dette tårn da passe på udsagnet.

Nymøllegård sas i baggrunden.

Der er glamhuller for klokkerne, der er en stor bred indgangsdør, "Norddør", der er vindue i "Skibet", og minsandten om der ikke er en lille hemmelig "præstedør" i Skibets gavl, hvor han (præsten) kan snige sig uset ind, hvis gudstjenesten allerede er begyndt.  Tårnuret synes at være nedtaget, men hvad -- "kirken" synger jo også på sidste vers.

I baggrunden anes "præstegården".

Efter julemiddagene bød 2. juledag på en mulighed for at køre en tur til Farum i min lille Mascot -- et held, for "tårnet" blev -desværre - revet ned kort tid efter.

Man kan ikke bevare alt, indrømmet, men der var nu noget særligt over dette lille "tårn".

Den lille indtegnede "mål-streg" burde vise målet:    l---------- 100 mm ----------l

"Lige til modeljernbanen"

Faktisk burde der være sådanne transformatortårne på næsten ethvert model-anlæg. 

"Lige til modeljernbanen"

"Lige til modeljernbanen"

Faktisk burde der være sådanne transformatortårne på næsten ethvert model-anlæg.    

Hvis man ser på NESA´s kort over 10 kv><380/220 v. transformatorstationer (1952), så er der nok at tage af.  Så mange bliver det dog ikke til her på siden, ---men lad os se ! ! !

Kortet tv: 

På området med Farum Teglværk, Farum Kalkværk og Farum Grus- og Stenværk fandtes tre transformatorstationer [markeret i den røde firkant]:
Øverst tv:   Farum Teglværk.
I midten:  Den her aktuelle: NESA nr. 223, Farum Grusgrav.
Th:  Transformatorstation i bunden af graven for Farum Grusgrav.

Kortet th (i farver): 

Papiromslag til NESA´s jubilæumsskrift 1952.  Her som alle andre steder når/hvis man skal bruge og vise noget på et kort:  Det aktuelle sted på kortet er "altid" tegnet lige i kanten / hjørnet, så man totalt mister overblikket, og skal sammenholde flere kort-stumper - således også her: Den aktuelle transformator, 223, er lige netop dækket af omslagets rygtekst. [ De tre transformatorer er markeret med blå indramning.]

Farum Teglværk og Farum Sten- og grusværk".   Kortudsnit 1928-40.

Kortet her (1967) er stort gengivet - jeg kunne ikke lade være- men her er en ganske god del jernbanehistorie antydet, uden at være egentlig angivet:

Den nedlagte København-Slangerup Banen (KSB)  anes øverst i kortet fra Lynge (tv) over Vassingerød til den forsvinder i Farum Lillevang (th). 

Som tidligere antydet: En sådan transformatorstation / transformatortårn bør ikke mangle på den "velassorterede" modeljernbane.  

Skal vi lige begynde med forlægget:

Den er da bare herlig. 

-  - 

7. september 2021.

Mf  VENØSUND II  i model, 1:87 / H0

Så ka´ han / de lære det ! ! !

Jeg har skrevet det flere gange på disse hjemmesider, men også sagt det i diverse "modelsamtaler" med ligesindede, at har man bygget noget modelarbejde, som man er glad for  --  så skal man bare tage et billede af det, og straks er man tilbage "på Jorden" igen.   ALT bliver afsløret . Alt det man er så glad for, og som øjet venligst lige overser i glæderusen,  --  det træder nu frem med al "uønseket" tydelighed, og det endda  mange gange med flere ganges forstørrelse.

Model-VENØSUND II (2) med tændstikæske, for at antyde størrelsesforholdet, 1:87 / H0.

Den "udnævnte" forstavn på den stilleliggende færge.

Se nu bare her  --  mit fine 0,5 mm gelænder-krydstråd ser ud som er det fremstillet af nedløbsrør.   Dækket se ud, som var det ikke fejet i flre dage ! ! !  Det er det dog - under et minut inden billedet blev taget ! ! !

Og dybdeskarpheden er "heller ikke noget at skrive hjem om"  --  eller er den netop ?

Afskrabede kanter  de var pæne, nymalede da de blev limet fast !  men al den efterfølgende "håndtering" har sat sine spor.  Øjet bemærket det ikke  --  men fotografiapparatet gør  --  nådesløst.    Nu kan det være svært at rette op på, uden at der kommer maling på "omgivelserne", og især når det kniber med afstandsbedømmelsen  (aldersproblem  --  ikke færgens alder, men min).

Der er faktisk en høj hvid plankebeklædning på "den åbne skabsside" (bagbord), og ingen tilsvarende på "kahytsiden" (Styrbord).    ^---v

Nogle læsere / seere har været så venlige at rose mig for min nydelige patina !  --  Åhh ja  --  af og til synes der næsten at være for meget patina.  Dækket (dækkene) er ofte det, jeg selv finder bedst, ikke fordi der er gjort meget ud af det.  Ridset appelsinkasse-krydsfinér bemalet med lidt teak-træbeskyttelse en gang eller to.  Efterfølgende kan jeg finde på, at "rense" mine pensler for de sidste rester af (fortyndet) maling, strøget på i "uregelmæssige spor" som efter en større svinende lastbil.   Efter min mening ikke ligne skal dækkene ikke ligne de nyafslæbne plankegulve på Rosenborg eller parketgulvene i en dansesal (som man ofte ser det.) 

Et tørt færgedæk kunne godt have været noget mere "gråt" frem for mørkebrunt  --  det må nok blive op til en anden modelbygger, at afprøve.

12. oktober 2021.

Amagerbanen "spøger" -stadig- i Dragør.  --   2021.

Misbrugte billeder:

Konstateret:   Maj 2021.

"TAK"  

"Tak" til "BYENS  KRO" fordi de -trods henvendelser- stadig bruger mit gamle sort/hvide billede af Byens Kro i deres reklamemateriale for bl. a. et julearrangement:   

1. maj https://migogkbh.dk/jul-paa-byens-kro-hvem-er-klar-til-doedsgloegg-med-finsprit/   

uden nogen form for foregående spørgen om lov, eller kildevisning, når de -uden tilladelse- misbruger mit billede.

"Byens Kro", Møntergade 8. Kbh. K.   --   1982.

Dejligt, når nogen kan bruge det man lægger ud på "Nettet"  (det må jo være et godt billede),  omend jeg gerne havde set det udtrykt på en mere positiv måde.

Så er billedet endda krediteret: " PR Foto ".       Godt klaret  ---  god udnyttelse af andres arbejde.

Konstateret:  September 2021.

Sådan kan billederne også bruges:

Annonce i den blå avis:

" DSB S tog modeltog 1. generation købes skala Ho...
3.000 kr.

DSB S tog modeltog 1. generation købes skala Ho. Brun DSB S tog købes. "

https://www.dba.dk/dsb-s-tog-modeltog-1-gener/id-1041602080/billeder/1/

NBNBNBNB  --  Det er således ikke evp, der vil hverken købe eller sælge.  --  NBNBNBNB

. . . og igen:

Konstateret:  Oktober 2021.

Hjemmesiden  "KEND  DIN  LANDSBY"

HJJ.  Sp 321c og 320c. Juelsminde.   --   29. september 1957.

Hertil endnu et par billeder med fotooplysninger, men udenuden ophavsrets-angivelser.

Ellers en nydelig "side" --  skikkert med de bedste hensigter !