EVP.DK

Sporvogne i Warszawa

Som det er skrevet ved andre sider: Dette er ikke den hele og fulde historie om hverken Warszawa eller om deres sporveje. Det er et uddrag af mine fotos fra en tur med Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm suppleret med diverse fotos og oplysninger. Måske er der i dette tilfælde ikke så mange tekstmæssige oplysninger. De hjembragte bøger om emnet er alle på landets sprog, men jeg har endnu ikke levet så meget på polsk, at jeg magter sproget.

Hvor gerne jeg end ville, så er det også umuligt, både at nå fotografering af (alt) rullende materiel, materiellet i repræsentative områder af hele byen, metroen og måske også een eller et par jernbanestationer, på een dag.

Hele byen Warszawa´s historie skal ikke gennemgås her, men måske ganske kort lidt af den del af den som har betydning for de sporvogne og de omgivelser de kører i, når man besøger byen i dag (2011).

Som alle sikkert ved, er Warszawa hovedstaden i Polen og den ligger på begge sider af floden Wisla med størstedelen på den vestre, højtliggende side af floden Wislas. Omkring 1925 havde de vestlige bydele ca. 730.000 indbyggere. 2 broer førte over floden til bydelen/forstaden Praga på den anden side. I 1939 opgives indbyggertallet til 1,3 mill.

Politisk, økonomisk og kulturelt centrum, internationalt trafikknudepunkt for både jernbaner, lufttrafik og skibsfart via floden. Fremstilling af alt fra store maskiner til små, fine optiske artikler. Universitet, videnskabelige institutioner, højere læreanstalter og museer huser byen også.

Nogle fotos fra Warszawa inden 2. verdenskrig . . . ^---v

. . . og alt dette skal udslettes som resultat af een gal mands handlinger ! ! ! (men se om verden er blevet klogere ! ! ! )

Under 2. verdenskrig blev 70-80 % af byen ødelagt, dels ved tyske bombardementer i 1939, dels under den polske opstand i august-oktober 1944. Hvad der ikke allerede var sønderbombet i 1939, blev ødelagt i 1944, og somme steder ses ødelæggelsesprocenten opgivet helt op til 95-98 %.

Ved slutningen af 2. verdenskrig var der ikke meget at bygge på, måske lige ud over plads. Ser man i vore dage på Warszawa Centrums mange høje, moderne bygninger i stål og glas, er det tydeligt, at der her er tale om erstatningsbygninger for noget, der var en gang, men inden . . .

Rynek Starego Miasta-pladsen som den så ud i 1947. ^---v Samme plads og måske samme husrække som nedenfor.

Tv: Genopbygning i 1949 på Rynek Starego Miasta-pladsen og som de samme huse fremtræder i 2011.

Th: Hvis man ser godt efter, kan man sikkert genfinde de samme bygninger i 2011. Selvom bygningerne er fotograferet fra hver sin side af pladsen, kan bygningerne sikkert identificeres fra venstre mod højre.

En virkelig storstilet genopbygning har fundet sted efter krigen, idet store dele af den gamle bydel, lidt nord for centrum, er genopbygget med det gamle udseende fra før krigen. Ved hjælp af gamle tegninger og fotografier er bydelens facader genskabt så de til forveksling ligner de gamle bygninger, men bag facaderne er husene genopbygget efter de gældende normer på genopførelsestidspunktet. Indbyggertallet var omkring 1975 ca. 1,33 mill. indbyggere.

Det efter krigen russisk opførte Kultur-center. Man kan nok diskutere dets arkitektoniske skønhed ved dagslys, men efter mørkets frembrud er synet et ganske andet, og det er et herligt "fyrtårn" at pejle efter, når man som ukendt går rundt i inderbyen. Det er ikke mange steder, man ikke kan se det ved næste sidegade.

Onsdag d. 18. kl. 17 var der afgang fra hotellet i Lodz med Warszawa som bestemmelsessted. Her var vi fremme et par timer senere, for sent til egentlig sporvognsfotografering, men et par by-motiver blev det da til, og tids nok til at finde et sted i den gamle bydel, hvor der var noget godt at spise, --udendørs i det dejlige vejr (medens familien i Danmark gik og frøs, ”indpakket” i strik-trøjer).

Den både lange og brede underføring for Al.Solidarnosci nedenfor kongeslottet - i den nedgående sol´s sidste stråler.

Den gamle bydel omkring Plac Zamkowy. I de omkringliggende sidegader ligger de små spisesteder/restauranter side om side, --det sværeste er næsten at bestemme sig til hvilken ! ! ! ^---v

Næste dag, torsdag, -efter morgenbordet- var der afgang med ordinær sporvogn til Warszawa´s remise nr. 3 (………), (kl. ca. 10.00), hvor stort set alt blev forevist, herunder adskillige ældre, restaurerede (museums-???)vogne, opstillet udendørs.

Efter besøget her, videre som særkørsel i to gamle motorvogne (WT nr. 674 og 541) til remise nr. X, og …..

WT 674 og 541 samt SHS-medlemmerne på Pl.Narutowicza. Som det ses, var det pragtfuldt vejr . . . ^---v

TW 1424-3122, x........-remise.

Egentlig blev denne særkørsel længere og længere, og længere end vi havde beregnet. Den lokale sporvejsklub ville gøre ALT, for at vi skulle blive tilfredse med turen, –og vi fik virkelig ”valuta for pengene”. Som special-service fik de lyn-arrangeret en fællesspisning i en af remisernes kantiner, --flot klaret.

WT 674 fotograferet fra WT 541.

Først ved 19-tiden var turen forbi, og vi blev sat af de gamle vogne lige foran hotellet ved et af byens mest trafikerede kryds (rundkørsler).

Nu var ”pynten” taget af den dag, så igen var det tid at finde et sted til aftenspisningen, hvor aftenen(-erne) kunne tilbringes på diverse restauranters fortovspladser - under en parasol, ganske vist,- men ellers i tilpas temperatur. Her blev dagenes oplevelser gennemgået(genoplevet), og de bliver sjældent mindre og kedeligere ! ! !

Fredag var til fri disposition, og jeg havde valgt selv at se mig omkring i byen, hvilket -i det store og hele- skete i midtbyen ved diverse store karakteristiske kryds/rundkørsler med masser af vogne og gode fotomuligheder.

Med de mange sporvognslinier, er der næsten et godt fotosted allerede ved næste gadehjørne, og ved det næste igen, og i alle fire hovedretninger. Hertil kommer, at tilsyneladende kører næsten alle linier med alle typer materiel. Man skal derfor ofte ikke stå ret længe, førend man har fået fotos af alle typer, og kan gå/køre videre til næste kryds.

----

Vognene -gamle som nye- kører tilsyneladende godt, men til gengæld kører mange vognstyrere også ret hurtigt, til trods for at der er tale om meget trafikerede gader/veje. Advarselsklokkerne benyttes flittigt, og hvis ikke andet virker, har de jo bremsen. Her i byen gælder det ofte om at holde godt fast - noget man ikke er så vant til ved sporvognskørsel, og som jo ellers ofte er en fordel ved sporvogne fremfor busser.

På den anden side er der måske en "god" grund til at køre så stærkt. Hverken Warszawa eller den anden besøgte by, Lodz, er særlig sporvognsvenlige i deres trafikregulering. Der er utroligt lange ventetider ved kryds/lyskurve mens man venter på både tværgående, men også med- og modgående, svingende trafik. Begrebet inteligente lyskurve -der prioriterer sporvognene med mange pasagerer fremfor biler med een passager, synes at være ganske ukendt her.

Dagen afsluttedes med egen-spisning et lille, hyggeligt sted i den gamle bydel, hvor jeg egentlig undrede mig over, at jeg overhovedet ikke havde set een eneste SHS´er gennem hele dagen. Ganske vist er Warszawa en stor by, men 29 mand, der kører rundt i byen hele dagen i de samme sporvogne, mange sikkert også i midtbyen ! ! !

"Mit" spisested på Krakowskie Przedmiescie.

Da jeg havde taget ovenstående foto -uden blits, men med støtte til en lysmast- og vendte mig om for at tage nedenstående foto af kongeslottet, kom en af de lokale, og sagde en masse til mig på polsk, samtidig med at han mildest talt tog masten fra mig, og selv tog et tilsvarende foto. Jeg undrede mig noget --at han havde så travlt, og ikke kunne vente. Beklagende sagde jeg dog, så godt jeg kunne på engelsk, at jeg ikke forstod hans ord, hvorefter han slog over i engelsk, idet han med glæde betragtede sit foto: "Good idear - thanks so much", og forsvandt.

Det er i øvrigt en metode jeg har taget utrolig mange -rimeligt gode- fotos på. Kun er det en betingelse, at f. eks. en sporvogn ikke er i bevægelse. Passagererne kan være det, og det kan ses, men det gør ikke helt så meget.

Kongeslottet på Plac Zamkowy. Lige under fotografen er en af byens største gader/veje, Al. Solidarnosci, ført under i en større tunnel (se foto ovenfor).

Sidstedagen, lørdag - inden bussen kørte mod lufthavnen, blev dagen disponeret for nogle hurtige optagelser af det, der ikke var nået dagen(e) før og lidt af det, de andre omtalte som interessant.

En sidste stump af det gamle ”russiske” 1524mm-bredspor blev fundet og fotograferet i gaden Chlodna i den nordvestlige del af byen (ved Ibis Warszawa Centrum). Om det er en "forglemmelse", at det ikke er fjernet, af besparelsesmæssige årsager eller af museale grunde ved jeg ikke, men vi har set de tidligere på vore rejser. Såleds ligger der et tilsvarende stykke spor, 1440 mm, i brolægningen foran ..... kirken i Rostock. 1440 mm -- hvorfor nu det, når normalsporvidden er 1435 mm.

En masse vidende mennesker -også i Rostock- er spurgt om denne difference på 5 mm, men ingen kan give en helt sikker forklaring. Det nævnes, at skinnerne/1435mm-sporet i gammel tid blev "gav sig" og -trods utalliige opretninger- efter nogle få måneder igen havde bestemt sig for at være 1440 mm. Tilsidst ændrede man den officielle sporvidde til 1440 mm. Hvor svært kan det være ! ! !

I årene efter 1974 blev alle de gamle Rostock-spor lagt totalt om, således at de nu svarer til de nyanlagte strækninger, og er de reglementerede 1435 mm. Ved den "lejlighed" glemte man lige de ca. 100 m spor ved kirken ! ! !

Linie 23´s endestation i Czynszowa (Warszawa øst/nordøst), er lidt speciel -for Warszawa- idet sporvognene -modsat alle andre steder i byen- her vender rundt om en husblok.

Skæringen (ude af niveau) Al.Jerozolimskie - Al Jana Pawla II. Det er ikke altid lige nemt at være sporvognsnørd.

. . . Nyt og gammelt mødes. Pladsen og rundkørslen, Pl. Zbawiciela, har fået nye spor, men gaden til venstre, Nowowiejska, er under nylægning. - Det er vel nok bygningen til højre, der passer bedst til sporvognene her.

Rondo de Gaulle. ^---v ( Rondo = Rundkørsel )

Nydelig, flot bygning, men det var dens forgænger(e) sikkert også, og så kunne denne bygning have været opført længere ude i udviklingsområderne i byens udkant.

Bemærk den flotte ranke palme. Man kan undre sig over, at en palme kan overleve her ! ! ! - - - Den er kunstig (plastik).

Al Jerszolimskie, ved Rondo de Gaulle ^---v

Et enkelt hjørne af pladsen ved Rondo de Gaulle ser dog stadig lidt originalt ud.

Et hul i jorden ! ! !

Under min solo-fototur i byen fredag d. 20. maj kom jeg forbi Zbawiciela-pladsen, som netop da var under renovering, bl. a. med anlæg af nye sporvognsskinner, men . . .

Pladsen og rundkørslen, Pl. Zbawiciela, der ses i baggrunden, har fået de første nye spor, men gaden her og bag fotografen, Nowowiejska, er stadig under nylægning . . .

. . . Der ventede en overraskelse "henne om hjørnet, nede i --jorden" ! ! !

Til -også- min overraskelse så jeg en stor betonklods, som tydeligvis lå i vejen for det kommende sporarbejde.

Hjemkommen til Danmark fandt jeg -på nettet- dette arbejde omtalt i en polsk avis, hvilket -oversat bedst muligt- lød således:

"Zbawiciela-pladsen er et af Warszawas meget trafikerede kryds, og her er sporvognsskinnerne i øjeblikket er under renovering (maj 2011 evp-bem). Vejarbejdere, der er ved at anlægge et nyt spor, har netop afdækket en tysk bunker på pladsen. Bunkeren daterer sig tilbage til 2. verdenskrig.

Byarkæolog Barbera Piotrowska udtaler til en lokal avis, at det var en overraskelse, at finde en sådan stor og massiv betonkonstruktion. Hun ville, sagde hun til avisen, rekvirere specialister, for at få frigjort og flyttet
<-------- bunkeren, og den vil herefter komme på museum.

Woiciech Krajewski, medarbejder ved det polske "Museum of the Polish Army", oplyser, at det er en af 80 bunkers bygget af de besættende tyske nazi-tropper i slutningen af 1944, som en del af deres forsvar mod de fremrykkende sovjetiske styrker. Omkring 30 af dem er bevaret forskellige steder i Warszawa.

Han oplyser, at den næsten afdækkede 3 meter dybe bunker er værd at bevare, for at gøre det nemmere for beskuerne at forstå den brutale tyske occupation af Polen, som varede fra 1939 til 1945.

Dette er en genstand af historisk værdi, som det ville være en skam at ødelægge. Det er interessant, at man kan gå ned af nogle trin og ind i bunkeren. Vi vil nu arrangere den således -indvendigt-, som den så ud under krigen."

På ovenstående foto fra 1954 er der ikke meget at se til en bunker. Den skulle ligge i jorden lige udenfor kantstenen, lidt bag lastbilen. Dengang var der også hegn uden om området, men her dog for at lede fodgængerne uden om huset, hvor der var reparationsarbejder/genopbygning i gang ! ! !

Fotografiet er taget fra tårnet til kirken Kosciół Najświętszego Zbawiciela.

Foto: Foto. Zbyszko Siemaszko. --- Billedet ses i bogen: "Warszawa W powojennym KADRZE", som vi fik overrakt i forbindelse med særarrangementet på besøgets førstedag.

Tramwaje Warszawskie4

Umiddelbart adskiller Warszawa´s første sporvejshistorie sig vist ikke meget fra andre større byers.

Første 6,3 km lange hestesporvejslinie for transport af passagerer og gods åbnedes i 1866 med en linie fra Warszawa´s hovedbanegård til Wilno og Terespol, et par byer/bydele på den anden side af floden Wisla. Sporvidden på denne hestesporvognslinie var det russiske bredspor, 1525 mm (således opgives sporvidden i den polske sporvognslitteratur, jeg har til rådighed, selvom den russiske bredsporvidde normalt opgives til 1524 mm). I 1880 anlagde et belgisk firma endnu en linie, og i 1899 var hestesporvognsnettet vokset til ca. 30 km.

I 1903 påbegyndte man planlægninghen af elektrisk drift, hvilket skete med den første linie fra 26. marts 1908. Gennem nogle år gik udviklingen dog i stå, men efter 1. verdenskrig udvidedes nettet hastigt og opnåede en størrelse på ca. 60 km.

Warszawa-postkort ca. 1915. ^---v

Store Teater. Ca. 1910-20.

Under 2. verdenskrig forsøgte man stadig at opretholde driften til trods for det store tyske bombardement af byen i 1939 og de efterfølgende problemer under den tyske besættelse af landet. Efter Warszawa-opstanden i 1944 gik det helt galt, og tyske bombeangreb lagde alt det øde, som ikke allerede var ødelagt.

Efter krigen oplevede man en forholdsvis hurtig genopbygning, men da stort set alt skulle genopbygges helt fra grunden, benyttede man lejligheden til at ændre sporvidden fra de russiske bredspor til den mere almindelige normalsporvidde, 1435 mm, som gav bedre muligheder ved anskaffelse af materiel (evt. brugt materiel fra vesteuropæiske byer).

I løbet af 1950´erne - ´60-erne udvidedes sporvejsnettet kraftigt, især til de nyopførte yderområder præget af russisk betonbyggeri.

Ved Rondo Radoslawa. Maj 2011 . . .

. . . Os. Wolska . . .

. . . Træer kan opbløde udseendet af meget byggeri.

Når man kører rundt i Warszawa i dag, må man nok erkende, at byen ( i øvrigt ligesom Lodz - og måske også andre polske byer ) ikke er nogen sporvognsvenlig by. Trafikken er stor og alle skal frem - helst som den første. Her bliver sporvognene ofte "Sorte Per" idet de ofte må holde utroligt længe medens modkørende og venstresvingende for flere køreretninger får lov at køre først. Selv ved ganske almindelige kryds eller overgange, er der ikke noget der hedder inteligente lyskurve. Eet døgn i byen giver ikke mulighed for nogen større statistik på området, men den mange gennemkørsler af byen (-erne) fra endestation til endestation gav et ganske tydeligt indtryk af alle de mange sporvognspassagererne spilder ved kryds efter kryds, --noget der må forlænge den offentlige trafiks samlede køretid ganske meget.

Indrømmes skal det til gengæld også: Nemt er det ikke: At give sporvognene "forkørselsret", f. eks. i myldretiden, ville -næsten- betyde, at der kom aldrig en bil over krydset - der er konstant sporvogne.

Fra hotelværelset på 8. sal var der en ganske fin udsigt over et af byens største og mest trafikerede gadekryds med rundkørsel. Der kunne meget nemt gå både tre og fire minutter fra en vogn kom frem til krydset til den kunne køre igen. Var det nu bare kun eet kryds, men nej, 5-700 meter længere var der endnu et kryds, og igen og igen. Det blev til mange kryds og mange minutter på en tur gennem byen.

Gaden/vejen der går skråt nedad fra venstre mod højre er Marszalkowska, medens gaden/vejen der går skråt opad er Al. Jeroszolimskie. Denne sides to øverste postkortfotos er fra disse (ofte portrætterede) gader, og man ser rigtig, hvad vi er gået glip af. Måske er det ikke lige disse bygninger, der lå her indtil 2. verdenskrig --men de der lå her, var sikkert mindst lige så flotte.

------

Et enkelt sted i Warszawa, ligger der dog stadig et vel omkring et par hundrede meter langt stykke 1525 mm-spor i gaden Wolska Chlodna ved Ibis Warszawa Centrum lidt nord for byens egentlige Centrum.

Bredspor, 1525 mm (1524 mm ?) i gaden Wolska Chlodna. Målebåndet viser noget andet, men det er måske også over 65 år siden sporene var i brug. Dengang måske en større gade, i vore dage en mindrebetydende og mindretrafikeret gade. Alligevel var vi ved at blive kørt ned et helt par gange, medens vi optog. Hvad kravler sådan et par Københavnere også rundt på kørebanen efter?

En endestation

Linie 23´s endestation i Czynszowa (Warszawa øst/nordøst), er lidt speciel -for Warszawa- idet sporvognene -modsat alle andre steder i byen- her vender rundt om en husblok:

Czynszowa ---^ er navnet på den lille tværvej, hvor linie 23 har sit stoppested, mens Stalova er den store vej til området.

Gaden / vejen Stalowa mod NØ (uden spor og mod SV med spor). -- Sporvognen er på vej rundt om husblokken . . .

. . . og dukker op i Czynszowa. -- Nej, han skal ikke med, han er kunstig, men meget naturlig, ---^ når man står dér ! ! !

For enden af gaden og til højre ses lidt af en/nogle nyere (moderne ???) ejendom(e), ^---v . . .

TW 3138 holder ved stoppestedet / endestationen i gaden . . . ^---v

. . . og kører igen . . .

Det er ikke mange minutter vognen holder ved stoppstedet, --eet, måske to.

. . . I den anden ende af gaden er den manglende ejendom aldrig genopført.

. . . Nede om hjørnet, i gaden Stalowa, . . .

kommer den næste sporvogn . . .

. . . TW 2048 . . .

. . . kører igen . . .

. . . og gaden Czynszowa er atter øde i nogle minutter.

På en måde et hyggeligt område med en atmosfære af historie, men desværre meget præget af både fattigdom og krigens ødelæggelser. Ofte mangler en ejendom eller to midt i husrækken, som man bl. a. kan se det for enden af gaden Czynszowa med stoppestedet.

Stoppesteder

En af de moderne med "alle" oplysninger.

ADVARSEL. Kørebanen krydser sporvognsskinnerne. Disse skilte så man mange steder i næsten lige så mange udformninger - både her og i Lodz.

Hastighedstavle, ikke for vejtrafikken, men for sporvognene. Her er sporet ikke for godt.

UPS. Man siger "godtnok", at Jorden vokser år for år . . .

Billetter

Warszawa-billetter, 2011. Øverst: En almindelig billet til en enkeltrejse for en voksen, -- 2,80 zl = ca. kr 5,50 ! ! ! Nederst: En 3-dages billet for en voksen, 16,00 zl = ca. 31,- kr ! ! !