HFHJ - Rullende materiel.

Damplokomotiver.

Jernbanen til Frederiksværk åbnede i 1897 og lignede ethvert andet tertiærbaneanlæg fra den tid. Lokomotiverne var små videreudviklinger af von Borries type til Juelsmindebanen og jernbanen gennem Hads og Ning Herreder fra første halvdel af 1880'erne (HHJ - 1884). Selve HFHJ´s baneanlæg var som adskillige privatbaner efter 1894-loven en videreudvikling af Lemvigbanen fra 1879, som blev bygget lige lovlig spartansk.

Ikke så underligt, for privatbanerne blev anlagt under ledelse af de samme personer, som i sin tid havde hentet inspiration fra blandt andet Østrig og Tyskland. At de fleste anlæg endte med at blive normalsporede skyldtes ganske simpelt, at der ikke var det store at spare, når det smalsporede alternativ blev fastsat til en sporvidde med 1000 mm. Ved at gøre planum lidt smallere, end hvad der normalt blev krævet ved anlæg af statsbanerne, kunne jordarbejderne reduceres. (*)

HFHJ-lokomotiv-skitser.  Modeljernbanebladet "Modeljernbanen", 1950.  (Tegning.  W. Bay)

Naturligvis begynder HFHJ´s rullende materiel ikke med lokomotiv nr. 6, men de ligger forud for mine første fotograferinger, så her må jeg -desværre (ret forstået)- henvise til hjemmesiden www.jernbanen.dk  /  http://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=139&g=d .

HFHJ nr. 6.

HFHJ nr.  6.  -- kold og demonteret for alt af værdi.  Islands Brygge.    ---   Juli 1959.   ^---v
Foto: Ulf Holtrup.

HFHJ nr.6, Islands Brygge.    ---   Juli 1959.
Foto: evp.

HFHJ nr.8 + 6, Islands Brygge.   ---   Juli 1959. 
Foto: evp.

HFHJ nr. 8.

HFHJ nr. 8.  Hillerød   --   Marts 1953.
Foto:  P.E. Clausen, DMJK.

HFHJ nr  8.  --    August 1954. 
Foto:  P.E. Clausen, DMJK.

HFHJ nr.8 + 6, Islands Brygge.   ---   Juli 1959. 
Foto: evp.

HFHJ nr. 8,  Islands Brygge.   ---   Juli 1959.
Foto:  Ulf Holtrup.

. . . og her bag ved denne port, hos firmaet  J. Levin *), endte de så deres dage.  Kranen står allerede og venter. Hovedbygningen, Islands Brygge.   --   Jul.1959.

Foto: evp.

*) Joseph Levin & Co. A/S, Islands Brygge 35-37, Kbhvn. S. -- Grundl. d. 2. marts 1886 af. Joseph Levin (f. 1859, d. 1921).  Den 1. jan. 1903 omdannet til et aktieselskab med grundlæggeren som direktør.

Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)  

HFHJ nr. 9.

HFHJ nr.  9.  Frederiksværk.   --   22. oktober 1946.
Foto:  Hesselink.

HFHJ nr.  9.  Frederiksværk.   ^---v
Foto:  Ulf Holtrup.

 - - -

HFHJ nr.  9. 
Foto:  Ulf Holtrup.

HFHJ nr. 10, ex. DSB G 605.

En dag i 1958 skulle jeg besøge en familie i Hillerød, ca. 200 m. fra den nedlagte/forlagte HFHJ-strækning ved Rønnevang, Frerslev hegn og trb.  Turen foregik på knallert, NSU Quickly, og på vejen tilbage til København skulle jeg da lige forbi Brødeskov station, for at se, om der var noget at se ! ! ! 

Det var der:

HFHJ 10, ex. DSB G 605. Brødeskov.   --   August 1958.   ^---v

Saronno, 1896, fabr. nr 2849.  Forsynet med overheder i 1923 og forhøjet kedeltryk til 12 atm. i 1926 samt trykluftbremse i 1949. Året efter, 1950, solgt til HFHJ som nr.  10. Udr./oph. 1959 . . .

 . . .

 . . .

 . . . og her fortsætter HFHJ 10 / ex. DSB G 605, mod Hillerød med et mindre godstog.   --   August 1958.

Se mere på  www.jernbanen.dk / http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=G&typenr=3

Apropos farvevalg.

HFHJ 10, ex. DSB G 605.  Brødeskov.   August 1958. 

Farverne på HFHJ-lokomotivernes skorstensbånd:  Blå / hvid / rød.  Her havde direktøren fundet på en ganske god huskeregel for farvernes placering og rækkefølge.  "Den røde ild, der bliver til den hvide damp, der går op i den blå luft".

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane  -  HFHJ.    --    1963.

FREDERIKSVÆRKBANEN,   Hillerød.   --   24. marts 1963.

HFHJ-perronen.  Hillerød.   --   24. april 1963.

Det er nævnt før -under en tidligere "Dagens ...." :  Det er ikke verdens bedste fotos, men det var vejret altså heller ikke. Om det tvivlsomme resultat så i øvrigt skyldes fotografen, fremkaldelsen af filmen eller scanningen/udlægningen nu ??? 

HFJ M2. Kagerup Station.   --   April 1973.  Foto: Torben Rasmussen.   ^---v

HFHJ M 7.

HFHJ´s Maybach-motorvogn M 7.

HFHJ M 8  -- 1960.

HFHJ M 8 med godstog. Gørløse. -- August 1960. ^---v ---v

Se mere om HFHJ´s rullende materiel på: http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=139&lokid=354

- - -

- - -

Der kom en mail:

"Hej Erik V.

(...)

Her er lidt fra den tid, hvor der var variation i togene på privatbanerne, selv om der var begyndt at komme Y-tog, som blev delt med Gribskovbanen.

Sommeren 1973 havde jeg lang ferie, og kunne godt lide at fotografere tog, men desværre var jeg ikke god til at notere detaljerne på papir.

(...)

Venlig hilsen
Torben Rasmussen."

HFHJ  M 8 og T 4,  Frederiksværk.   Foto:Torben Rasmussen.

HFHJ  M 8.   --   Sommer 1973.  Foto:  Torben Rasmussen.

HFHJ  M 8,  Vibehus trb. ???, se EVP-foto nedenfor ---v      --   Sommer 1973.  Foto:  Torben Rasmussen.

Tak til Torben Rasmussen.

HFHJ M 9.

HFHJ M 9.  Gørløse.   --   August 1960.   ^---v ---v

 - - -

 - - -

HFHJ  M 11 med godstog.   --   Sommer 1973.  Foto: Torben Rasmussen.

HFHJ-skinnebusmateriel.

HFHJ´s nyanskaffede skinnebustog Sm 1 og Sp 1 i Hillerød.   --   1947.   Foto: HFHJ´s jubilæumsskrift, 1947.

HFHJ-skinnebustog v. Frederiksværk,   køreretning --->  mod Frederiksværk / Hundested.   --   Maj 1958.

På en cykeltur til Rørvig (omend med Hundested-Rørvig-færgen det sidste stykke), blev jeg pludselig "overhalet" af dette skinnebustog.  Der var ikke mange sekunder til at finde kameraet frem og . . .     Det kan man vist godt se ! ! !

HFHJ. Skinnebustog. Gørløse. -- August 1960.

HFHJ. Skinnebustog, Sm 1- Sp 3-Sb 1. Gørløse. -- August 1960. ^---v

HFHJ  Sm 1.  Hillerød.   --   24. marts 1963.

HFHJ  Sp 2.  Hillerød.   --   24. marts 1963.

. . . og så var direktørens valg af farver nok ikke det bedste for "sort/hvide fotografer".  En dybrød/karmoisinrød farve på materiellet underst, himmelblåt "mavebælte" og en lys creme overdel, -- en lys farve, der næsten falder ind med den hvide, tågede baggrund. Når hertil føjes et nymalet, sølvfarvet tag, --der på det nærmeste genspejler den lyse himmel - ja, så kan det vel dårligt blive værre ! ! !

(Det skulle da lige være LNJ´s "sølvbusser", hvor alt var sølvfarvet ! ! !)

HFHJ  Sp 3.  Hillerød.   --   24. marts 1963.

HFHJ  Sm 1-Sp 3-Sp 2.  Hillerød.   --   24. marts 1963.

Personvogne m.v.

HFHJ C 7 (+E 75-M 8.)  Gørløse.   --   August 1960.

HFHJ C 61 (+C 7-E 75-M 8.)  Gørløse.   --   August 1960.

Vognmateriellet. 

Vognmateriellet var i begyndelsen ganske spartansk. Normalt skulle toggangen kunne klares med én togstamme som på mange andre lignende baner. Allerede inden åbningen kunne banens ingeniører, bygherrer og tilsynsførende vælge mellem flere systemer, fordi vogne efter gennemgangssystemet var på fremmarch. Desuden spøgte ideen om bogievogne allerede på dette tidspunkt, uden at det dog blev til noget.

DSB's maskiningeniør, senere maskindirektør, Otto Busse havde en aktie i vognmateriellets konstruktion. Det blev dog kun på Kalvehavebanen, at Busse både leverede idé og rentegnede hovedtegninger. Egentlig skulle Frederiksværkbanen have personvogne efter kupésystemet, men det blev valgfrit og i stedet blev gennemgangssystemet valgt efter Maschinenfabrik Güstrow havde vundet licitationen. Personvognene havde nogenlunde samme dimensioner som Kalvehavebanens vogne, men med et andet udseende, da Güstrow selv konstruerede vognene efter kontraktens betingelser, og de små skitser som fulgte med.

Frederiksværkbanen bestilte fem personvogne af tre forskellige typer. Èn vogn skulle kun have fem tredjeklasseskupéer, mens de fire andre vogne skulle have tre smalle fag med tredje klasse og to brede fag. To af disse kombinerede vogne skulle have to fag med anden klasse og de to sidste kun ét bredt fag indrettet med anden klasse, mens det andet brede fag skulle have tredje klasse, som så senere kunne omdannes til noget finere, hvis banen skulle have behov for det.

Som en lille ekstra vogn, købte banen en sommervogn, dvs. med åbne sider. Den ankom vist også tids nok til åbningen af banen. Udover personvognene bestilte banen også de obligatoriske post- og rejsegodsvogne.

Det var ikke nok og efterhånden blev personvognene suppleret med nogle få ekstra vogne. Selv ved forlængelsen til Hundested, blev der kun leveret én toakslet personvogn (C 26), så banen havde i mange år kun det allermest nødvendige materiel til rådighed.

De bogievogne som Frederiksværkbanen ikke fik ved åbningen blev efterhånden tilkøbt. Der bød sig en chance i 1927 da Hammelbanen ville af med sin bogievogn, der oprindelig blev leveret til Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane og via en omvej på Varde-Nørre Nebel Jernbane var havnet i Århus. Vognen (B 50) var blevet overflødig efter anskaffelsen af motorvogne til Hammelbanen, men på Frederiksværkbanen var der i stigende omfang brug for store vogne til den voksende sommertrafik. Få år efter lykkedes det ligeledes at få fat i den ene bogievogn fra Stubbekøbingbanen (B 51).

Tredje bogievogn (B 52) var direktør Kuhlmanns drøm. Det blev en vogn næsten efter eget hoved. Med træbeklædt vognkasse og to umådelig brede andenklasseskupéer. Vognen var formentlig inspireret af tilsvarende bogievogne ved svenske jernbaner og endesalonen mindede om lænestolsopstillinger i tilsvarende svenske vogne. Bogierne var af den på det tidspunkt moderne Görlitz-type, som SJ også forsynede deres nybyggede stålvogne med. Vognen blev leveret i 1932, samtidig med DSB's første stålvogne, men HFJ's vogn var ½ meter længere.

 - - -

Allerede i 1947 bringer HFHJ et foto af vognen og omtaler den under nævnte øgenavn / "kælenavn" i et 50 års jubilæumsskrift for Hillerød-Frederiksværk Jernbane.  Omend navnet skulle være opstået efter en vittig bemærkning fra en journalist, kan det første tidspunkt måske være lidt svævende. Efter teksten i banens jubilæumsskrift kunne det lyde som om, at "navngivningen" kunne være sket allerede ved præsentationen af den nye vogn i 1932.

HFHJ B 52  --"Kuhlmann-car"--  ved præsentationen i 1932.

HFHJ B 52 - Kuhlmann-car - sammenkoblet med HFHJ M 2, 1932. (Fotografiet er så hårdt beskåret i flere forlæg.)

 - - -

Den fjerde vogn (B 53) var den anden bogievogn fra Stubbekøbingbanen, som blev indlejet i de første mange år, for senere at blive købt. Den blev blandt andet købt for at sikre den på Frederiksværkbanens hænder i en tid efter krigen, hvor der var åbnet for endnu en bølge af moderniseringsmidler, og med en ny energisk direktør i Holbæk, som også havde forkærlighed for bogievogne.

Den femte og sjette bogievogn (B 54-55) var stort set magen til 1932-vognen, med stor endesalon. De blev leveret under krigen i 1943/45, og derfor var det ikke til at skaffe teaktræ til yderbeklædningen, og i stedet fik de fyrrepanel. Sikkert udmærket på kort sigt, men ikke godt på længere, og begge vogne blev også senere overmalet. De to senere vogne var ikke helt mage til den første, da der dels var flyttet et skillerum i fællesklasseafdelingen mellem ryger og ikke-ryger adfeling, dels havde de bogier af samme type, som DSB nyeste svejste stålvogne. Den ene havde vist nok glidelejer. (*)

 -------------