Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Der anskaffedes fra banens start 3 stk tre-koblede (1C) tenderlokomotiver fra firmaet Henschel & Sohn, Kassel.
.
LB 3, Rudkøbing, 1920.
Personerne, set fra venstre:
1: Lokomotivfører Niels Thomasen, Adserballe.
2: Lokomotivfører A. P. Lousholt.
3: Fyrbøder/sen. motorvognsfører C. Breaum.
4: Lokomotivfører Rasmus Christensen (der også var byrådsmedlem).
12: Værkfører A.J. Mogensen.
13: Driftsbestyrer A. Bülow.
På lokomotivet: Lokomotivfører Chresten Hansen, "Post".
.
Banens eneste tilbageværende damplokomotiv var i 1962 LB 3, som dog ikke var opfyret ved nogle af mine besøg på banen.
Ved det første besøg stod lokomotivet i remise, gemt bag en motorvogn.
LB nr 3, i remisen i Rudkøbing, juni 1960.
Ved det andet besøg stod det ”bare” ude, medens det ved sidste besøg var ”gravet frem fra mølposen” og trukket ud til fotografering til ære for de besøgende.
Langelandsbanens sidste damplokomotiv, LB 3, Rudkøbing.
Nedenfor: Gangtøjet i nærbillede. 
28. maj 1961 og 30. september 1962.
Endvidere anskaffedes, allerede fra banens start, en dampmotorvogn fra firmaet Arlöfs Mekaniska Verkstad & Waggonfabrik. Denne var og blev dog en skuffelse, og måtte allerede i 1914 tages ud af drift.
Langelandsbanens Arløff-dampvogn. 
Arkivfotos.
I stedet for anskaffedes endnu et damplokomotiv, et to-koblet (1B) lokomotiv fra Nydqvist & Holm, Trollhättan.
Motorvogne.
I 1926 anskaffedes 2 små motorvogne fra De forenede Automobilfabikker, Odense (M 1 og 2).
LB M 1, forfra og bagfra .. 
alle Rudkøbing, 28. maj 1961.
I parantes bemærket:
Langelandsbanen M 1 på Frilandsmuseet. -- 2019.
LB M1, Frilandsmuseet. -- 30. april 2019. ^---vv
M 1 er opstille lige ved siden af en mindre spise-/opholdsplads i "Stationsbyen", og ca. 75 meter fra Øresundsvej station under genopførelse.
Måske er det museets personale, der har flyttet et bord og nogle bænke op på "perronen". ^^---v
"Træværket siger GORI"
- -
..og Rudkøbing 2. september 1962.
LB M 2.
LB M 2, Rudkøbing, 5. juni 1960. 
.. og Rudkøbing 28. maj 1961.
For at forøge antallet af motorvogne ombyggedes to af banens personvogne også til motorvogne. I 1929 ombyggedes således B 11 til M 3 og i 1931 B 12 til M 4.
LB´s ene ombyggede personvogn, M 3, 
alle Rudkøbing, 5. juni 1960 .. 
M 3 + C 22, v. Tryggelev (???)...
... i Skrøbelev, og ... 
.. i Rudkøbing med motorfører C. Andersen og DMJK-medlemmer, 2. september 1962.
LB M 4, Rudkøbing, 28. maj 1961.
LB M 4, på drejeskiven i Rudkøbing 
26. august 1962.
Fotos: Thorkild Ring Hansen.
På grund af motorvanskeligheder med skinnebussen Sm 2 (se nedenfor), anskaffedes i 1956 en motorvogn fra Ryomgaard–Gjerrild–Grenå Jernbane, RGGJ M 5, der var blevet overflødig ved denne banes nedlæggelse samme år, og som havde en FRICHS-dieselmotor af samme type som til skinnebusserne (serie II). Motorerne blev ombyttet, og RGGJ M 5 kunne herefter benyttes til rangering i Rudkøbing og godskørsel. Den beholdt dog sit oprindelige ejendomsmærke og nummer.
RGGJ M5, købt af Langelandsbanen, og ..
.. ankommet til Rudkøbing. 28. maj 1961.
Skinnebusser.
Banens første Scandia-skinnebus-togsæt (Sm 1 og Sp 11) anskaffedes i 1948 og dette efterfulgtes 1952 af endnu en motorvogn (serie II) Sm 2.
LB Sm 1, Rudkøbing, 5. juni 1960 .. 
.
LB Sm 2, Rudkøbing, 5. juni 1960. v---> 
LB Sp 11, Rudkøbing, 5. juni 1960 .. 
.. og 2. september 1962.
- o 0 o -
3 - Rull. materiel: Person- og godsvogne m. m.
.
Personvogne
Til persontrafikken anskaffedes 9 stk to-akslede personvogne (alle leveret af vognfabrikken Scandia, Randers).
LB C 21, Rudkøbing, 5. juni 1960. 
LB C 22, Rudkøbing, 5. juni 1960.
LB C 22, Rudkøbing, 28. maj 1961 ...
... v/ Bagenkop, ...
... v/ Tryggelev (?), .......... 
... og ankommet til Rudkøbing havn,
alle de sidste 2. september 1962.
LB C 23, Rudkøbing, 5. juni 1960 ... 
... og 28. maj 1961.
2. sept. 1962.
Efter udrangeringen blev vognen købt af Hans Andersen, Vindeby. Den blev kørt -på egne hjul- til Vindeby trb, hvor den blev afmonteret på vigesporet ved trinbrættet, læsset på en blokvogn og transporteret til den nye adresse i Vindeby. Her blev den placeret på en hel del bundgarnspæle, hvorefter Hans Andersen begyndte at indrette sit nye "hjem".
Hans Andersen ses her stående sammen med to familiemedlemmer og med LB C 23 i baggrunden.
Foto: Arkiv: Frede Nielsen, Rudkøbing.
I 1970 døde Hans Andersen, og vognen blev overtaget af et familiemedlem, der herefter benyttede den som sommerhus.
Omkring 1971/72 begyndte bundgarnspælene at rådne og smuldre væk. Dette bevirkede, at "Banevognen" fik mere og mere slagside, hvorfor man valgte at ophugge og fjerne den. Medvirkende årsag var også, at den grund, den var placeret på, blev overtaget af en nabo.
Frede Nielsen, Rudkøbing -der har oplyst ovenstående-, har selv flere gange siddet og sludret med Hans Andersen i kupeen, som han faktisk havde fået indrettet meget hyggeligt.
Bænkevogn LB H 54, Fabriksfoto. 
Post- og rejse- og stykgodsvogne.
Banen anskaffede 2 bagagevogne (E 41 og 42), ligesom man også ombyggede dampvognen fra Arlöf efter, at denne var udtaget af driften som dampvogn (E 43).
LB E 41. Fabriksfoto.
LB E 41, Rudkøbing, 5. juni 1960. 
LB IB 209, Spodsbjerg, 5. juni 1960.
LB IB 210, Rudkøbing, 5. juni 1960. 
LB IB 211, Spodsbjerg.
LB IB 211, Rudkøbing, 5. juni 1960. 
LB IB 212, 5. juni 1960.
... og som den sidste: LB IB ???, Rudkøbing, 28. maj 1961. 
.
Lukkede godsvogne.
.
LB Jc 250 + Jc 253, Bagenkop, 5. juni 1960. 
LB QB 550 + 556, Bagenkop, 5. juni 1960.
LB QB 551, Nordenbro, 2. september 1962. 
LB QB 554, Nordenbro, 5. juni 1960.
LB QB 554 + ?, Bagenkop, 2. sept. 1962. 
LB QB 555, Rudkøbing, 2. september 1962.
Nymalet Jc nr. ?, Rudkøbing, 2. sept. 1962. 
.
Åbne godsvogne.
LB PC 92, Krogsbjerg, 5. juni 1960. 
LB PC 96, Krogsbjerg, 5. juni 1960.
LB PD 195, Krogsbjerg, 2. september 1962. 
LB PB 196, Krogsbjerg, 2. september 1962.
.
Andre køretøjer.
Ukrudtsprøjtevg, Rudkøbing, 28. maj 1961. 
LB Sneplov, Rudkøbing, 28. maj 1961.
. - o 0 o -
Forrige side: Langelandsbanen, Indledning.
Næste side: LB - Stationer.