Odense Letbane.

 

 

Siden er under opbygning.

 

Desværre har jeg pt. ikke selv mulighed for at følge byggeriet   ---   skulle der blandt læserne / seerne være en Odenseaner (?), der har lyst til at sende nogle opfølgende billeder af de allerede udførte arbejder og/eller de kommende, ville det være meget velkomment.

 

Idledning.

 

Der var engang:

Odense Sporveje´s sporvogne under ophugning hos ophugningsfirmaet H.J. Hansen, Odense.    --   1952.

 

(Odense Kommune)

 

 

Tidsplan

 

• I 2015-2017 omlagde de lokale forsyningsselskaber ledninger og rør langs letbaneruten. Der blev også lavet andet forberedende arbejde, for eksempel forstærkning af broer, tunnelbyggeri og rydninger.
• I sommeren 2017 begyndte anlægsarbejdet, som går ud på at anlægge nye vejbaner, cykelstier og fortove gennem byen for at skabe plads til letbanens spor. 
• I efteråret 2018 begyndte sporarbejdet, hvor selve letbanen bliver bygget - med skinner, stationer, teknik, køreledninger og så videre. 
• I 2021 bliver sporarbejdet afsluttet, ligesom der vil være kortvarige arbejder på strækningerne som for eksempel slidlag, træplantning, græsarmering med videre.
• Efterhånden som sporarbejdet er afsluttet, kommer der en periode med testkørsler og prøvedrift uden passagerer inden den forventede letbaneåbning ved årsskiftet 2021 / 2022.

 

Først i 2020´erne er en ny bydel skudt op i det centrale Odense sideløbende med letbanebyggeriet i dét område, der tidligere rummede den firesporede Thomas B. Thriges Gade. Letbane og byrum er nærmest smeltet sammen til ét hele i form af et bredt strøg, hvor letbanen vil køre med lav fart, og hvor der også vil færdes gående og cyklister på tværs.

Flere år med vejarbejder, afspærringer og midlertidige skilte blev afløst af en ny virkelighed, hvor en godt otte meter bred letbane er indpasset i byrummene hele vejen gennem letbanens korridor. Særligt markant er forandringen på den gamle Thomas B. Thriges Gade.

Arbejde blev påbegyndt i efteråret 2019 og kulminerede i august 2021, hvor det første testtog kunne køre igennem et komplet transformeret byområde på sin "jomfrurejse" til den nordlige del af letbanestrækningen.

Før letbanebyggeriet gik i gang her, var der allerede sket store forandringer. Omdannelsen af området begyndte med lukningen af Thomas B. Thriges Gade i 2014. Herefter gik byggeriet af den store parkeringskælder i gang. Den strækker sig som et underjordisk byrum hele vejen fra nord til syd og udgør et fundament for mange af de nye byggerier, der siden blev opført i området.

I den nordlige ende af området var byggeriet af "TBT Tower" og Hotel Odeon blandt de største byggeaktiviteter, men der blev også skabt nye byrum langs med og ved siden af letbaneområdet, blandt andet Musikpassagen, som leder gående og cyklister fra Nørregade og Skulkenborg over til musik- og kulturhuset ODEON og H.C. Andersen-kvarteret.

Da de andre byggerier stod færdige i løbet af 2019, kunne letbaneentreprenøren COMSA rykke ind som den sidste aktør i området og påbegynde etableringen af letbanens spor.

 

(Odense Letbane)

 

 

Kort over letbanen

(Odense Kommune)

 

 

Linjeføring. (i "kort" form)

Tarup Center
Højstrup
Idrætsparken
Bolbro
Vesterbro
Vestre Stationsvej
Kongensgade
Odense Banegård
ODEON
Albani Torv
Benedikts Plads
Palnatokesvej
Østerbæksvej
Korsløkke
Ejerslykke
Rosengårdcentret
IKEA
Bilka
Cortex Park
Campus Odense
SDU
SDU Syd / Hospital Nord
Hospital Syd
Parkering Odense Syd

(CMC / KVC  --  Komtrolcenter.)
Hestehaven
Hjallese Station

 

 

Odense Letbane ventes at blive rygraden i byudviklingen i de kommende år (2018 --->).   

Letbanen forventes at bidrage til at skabe vækst, og erfaringen fra udlandet er, at letbaner fører til stigende ejendomspriser.

Letbanen forventes at trække byen i en mere grøn og moderne retning.  - med et græsspor langs størstedelen af ruten, masser af træer og nye byrum.

Banen skal stå færdig i udgangen af 2020.

 

 

Hvordan bliver letbanen bygget ?

Først flytter de lokale forsyningsselskaber rør og kabler i jorden, da de ikke må ligge under letbanens spor. Samtidig bliver der lavet andet forberedende arbejder. F. eks. fjernes der træer og mure eller broer / bygges tunneller.

Derefter begynder selve anlægsarbejdet. Der bliver lavet nye vejbaner, cykelstier, fortove og byrum, så der bliver skabt et otte meter bredt areal til letbanen langs hele ruten.

Det baner vej for, at der kan blive lagt skinner, sat køreledninger op og bygget stationer. Til sidst er der testkørsel på de nye letbanespor, inden letbanen ifølge planen åbner i slutningen af 2020.

Arbejdet er delt op på den måde, fordi byen også skal fungere, mens arbejdet står på. Det giver den mindste påvirkning af trafikken at udføre arbejdet i etaper. Samtidig skal opgaverne laves af forskellige specialister, og det er stort set umuligtat koordinere det hele på é gang

(Odense Letbane)

 

Alle tre bidragydere til Odense Letbane P/S har i 2017 godkendt, at letbanen kan indgå de to store kontrakter med henholdsvis Comsa S.A.U, der skal levere transportsystemet, og Stadler Pankow GmbH, der skal levere letbanevognene. Der er også netop skrevet under på den første kontrakt vedrørende flytning af veje, fortove og cykelstier.

 

 

 

Afsluttet skinneslibning i februar 2022

På letbanen igennem centrum til krydset mellem Nyborgvej og Ørbækvej, blev skinnerne slebet i februar 2022. Arbejdet foregik i tidsrummet mellem klokken 10 og 19. 

 

20. marts 2022 gik letbanens testforløb for alvor ind i den afsluttende fase.

I løbet af uge 12/2022 blev testkørslerne yderligere intensiveret, da letbanens entreprenør, COMSA, indledte den såkaldte SODT (System Operations Demonstration Test), hvor der over en periode på op til fire uger blev kørt efter fuld køreplan.

”SODT er en stresstest, som har til formål at afprøve det samlede system – og tjekke, at det hele virker, som det skal i en situation svarende til normal drift,” forklarer Odense Letbane.

Testen indebærer, at togene kører fra klokken fem morgen til midnat på de fleste dage. I dagtimerne vil der være 7,5 minut mellem hvert tog – hvilket indebærer, at 13 ud af letbanens 16 togsæt er på skinnerne samtidig.

”Det bliver første gang, at vi over længere forløb skal se hele letbanesystemet blive testet i praksis. Togene skal følge køreplanen, lyskrydsene skal fungere, kommunikationen til kontrolcentret bliver testet, og det samlede system skal kunne klare strømbelastningen, når der er skruet helt op for driften,” forklarer Odense Letbaner.

Alle tog stoppede herefter ved stationerne – cirka 20 sekunder pr. stop – og dørene skulle gå op og i, helt som under normal drift, blot uden passagerer.

”Jeg vil gerne understrege, at selv om toget stopper ved stationen, og selv om dørene åbnes, så er det ikke tilladt at stige ind i toget. Det ER en test, og det er vigtigt, at letbaneførerne kan afvikle kørslerne med så få forstyrrelser som muligt,” oplyser Odense Letbaner.

Alle letbaneførerne var helt nyuddannede – også for dem var SODT’en en vigtig test forud for senere kørsel med passager.

Efter afprøvningerne overtog letbanens operatør, Keolis, prøvekørselen i ugerne frem mod endelig -forventet- driftsstart sidst i maj 2022.

(Efter Odense Letbane)

 

 

Nogle OL-fakta:

(fra "LETBANEN sætter byen i bevægelse")

 

Letbanen forventes at åbne i slutningen af 2021.

26 letbanestationer ialt.

14,4 (14,5) km spor i alt fra Tarup tl Hjallese.

Afgang hvert 10. minut fra alle stationer.

Hele turen varer 42 minutter.

34.000 påstigninger  forventes hver dag.

Letnanen kører op til 70 km/t, dog kun 5-10 km/t hvor der er fodgængere.

Billetprisen forventes af blive den samme som i bybusserne.

 

 

 

 

Rullende materiel.

 

 

 

Samtlige STADLER Variobahn opstillet ved KVC, forrest nr. 10.  --    20. september 2020   (nm).

 

 

 

Tak til Niels Munch (nm), Jan-Eddie Mathiesen og Steffen Dressler for såvel billeder som oplysninger.

 

 

 

 

 

Hvad betyder letbanens gule skilte?

27. maj 2021

 

Odense Letbane er ved at opsætte skilte, så letbaneførerne blandt andet kan se, hvor stærkt de må køre med letbanetogene igennem Odense.

Det gule trekantede skilt på fotoet herunder fortæller letbaneføreren, at toget nærmer sig en zone hvor toget kun må køre 20 km/t. Står der et tretal på skiltet, betyder det maks. 30 km/t, et firetal er lig med 40 km/t osv.

Hvis skiltet er firkantet, betyder det, at toget kører ind i zonen. Hvis skiltet viser et E med hvid baggrund, betyder det, at zonen ophører. Har skiltet et tal med hvid baggrund, kan letbaneføreren sætte hastigheden op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet er taget på Benediktsgade, hvor toget nærmer sig kurven i krydset ved Nyborgvej. Derfor skal letbaneføreren tilpasse hastigheden efter oversigtsforholdene, og justere den, så passagerne får en komfortabel tur.    Foto:  Odebse Letbane.

 

Letbanens skilte adskiller sig markant fra skilte til alle øvrige trafikanter, så der ikke opstår forvirring om, hvem der skal følge skiltenes anvisninger.

I Transport- og Boligministeriets omfattende Bekendtgørelse om Vejafmærkning kan du eksempler på nærmest alle vejskilte i det offentlige rum. Letbaneskilte er vist i kapitel Æ sidst i bekendtgørelsen.

 

Bekendtgørelsen.

Æ. Letbanesignaler

Tavler og signaler som kun henvender sig til føreren af letbanekøretøj

§ 66. Der anvendes følgende tavler og signaler:

 

Æ 1 Forvarsling af hastighedsbegrænsning     Æ 2 Strækning med hastighedsbegrænsning begynder     Æ 3 Ophør af hastighedsbegrænsning     Æ 4 Strækning med højere hastighedsbegrænsning end tidligere hastighedsbegrænsning begynder     Æ 5 Obligatorisk stop ved kørsel på sigt     Æ 6 Ubetinget stop     Æ 7 Afgiv lydsignal     Æ 8 Frisporsmærke     Æ 9 Stop tavle   Tavlen angiver, hvor fronten af et tog skal standse ved et holdested.     Æ 10 Signalkontakt   Tavlen angiver, hvor letbaneføreren skal betjene en signalkontakt.     Æ 11 Sporskiftekontakt   Tavlen angiver, hvor letbaneføreren skal betjene sporskiftestyring.     Æ 12 Udkobl kørestrøm     Æ 13 Genindkobl kørestrøm     Æ 14 Sænk pantografen     Æ 15 Rejs pantografen     Æ 16 Kørestrøms isolator     Æ 17 Stop for køretøjer med rejst pantograf     Æ 18 Kørsel på strækning med signaler begynder   Tavlen angiver skift fra kørsel på strækning med kørsel på sigt til kørsel med signaler.     Æ 19 Kørsel på strækning med signaler ophører   Tavlen angiver skift fra kørsel på strækning med signaler til kørsel på sigt.     Æ 20 Markering af det punkt hvorfra et signal gælder     Æ 21 Signal kan passeres, når visse betingelser er opfyldt   Tavlen markerer, at det signal, som tavlen er placeret ved, kan passeres, når nogle nærmere betingelser angivet i driftsinstruksen er opfyldt.     Æ 22 Strækning, hvor der ikke må foretages passage af modkørende letbanekøretøjer, begynder     Æ 23 Strækning, hvor der ikke må foretages passage af modkørende letbanekøretøjer, ophører     Æ 24 Sporskiftet må ikke skæres op

 

 

Æ 30,1      Æ 30,2      Æ 30,3   Æ 30 Signal for viderekørsel med max 15 km/h   Signalet har hvidt lys. Det angiver, at der kan køres i den retning vinklen peger med en hastighed af max. 15 km/h.        Æ 31,1      Æ 31,2      Æ 31,3   Æ 31 Signal for viderekørsel med normalt tilladte hastighed   Signalet har hvidt lys. Det angiver, at der kan køres i den retning vinklen peger med den normalt tilladte hastighed.     Æ 32 Luk dørene   Tavlen har et hvidt lysende T.     Æ 33 Tog må afgå   Tavlen har en hvid lysende ring.     Æ 34 Forvarsling af hastighedsbegrænsning   Tavlen har et hvidt lysende ciffer.     Æ 35 Strækning med hastighedsbegrænsning begynder   Tavlen har et hvidt lysende ciffer.

 

 

 

- O - 

 

 

---