Næstved - Præstø - Mern Banen

Næstved-Præstø-Mern Banen

Præstøbanen - NPMB

Indhold

Løst og fast om NPMB
Rullende materiel (på Jernbanen.dk)
Næstved (DSB)
Rønnebæk
Næstelsø
Brandelev
Bøgesø
Askov Huse
Snesere
Lille Røttinge
Tappernøje
Faksinge
Præstø
Skibinge
Allerslev
Mern

Løst og fast om Præstøbanen

Præstø - Næstved banen (PNB) åbnede den 20. marts 1900.
Præstø - Mern åbnede den 15. november 1913.

Læs også historien om Præstøbanen på Jernbanen.dk

Bevilling til Præstø-Næstved Jernbane blev givet d. 4. juni 1894, og arbejdet med anlægget blev overdraget til ingeniør Valdemar Hvidt i juli samme år. Overslagssum kr. 888.400 som skaffedes til veje ved aktietegning blandt amt, kommuner og enkelte private. Dette rakte til et jernbaneanlæg med de svagest mulige skinner, de mindst mulige stationsanlæg og kun det mest nødvendige driftsmateriel. Det var langt fra tilfredsstillende, men ingeniør Hvidt besluttede at indlede arbejdet og håbe på, at der blev mulighed for forbedringer i undervejs i byggeriet.

Imidlertid omkom ing. Hvidt ved et ulykkestilfælde på den endnu ikke åbnede Kalvehavebane d. 13. september 1897, hvilket dog ikke standsede arbejdet på Præstø-Næstved banen. Arbejdet blev herefter færdiggjort under ledelse af ing. Hammerich.

Allerede før den egentlige åbning havde man indbudt landsdelens presse til en prøvetur d. 9. marts, –en prøvetur som man -i det store og hele- fandt tilfredsstillende. Banens officielle åbning/indvielse fandt sted d. 20. marts 1900, og det fejredes, som skik og brug foreskrev det, med festtog, taler og sluttelig festspisning på byen Præstø´s fineste hotel, atter med festtaler.

Første materielanskaffelse var tre damplokomotiver fra det belgiske firma John Cokerill.

Det blev også bestilt syv personvogne fra vognfabrikken Scandia i Randers og ni godsvogne fra ”Vulcan” i Maribo.

PNJ anlagdes som en let, normalsporet bane, uindhegnet med overbygning (spor) bestående af 22,45 kg/m skinner. Af dette spor blev i 1951-52 udvekslet 16,7 km med 27,55 kg/m skinner.

Da banens drift gik godt, spekuleredes hurtigt i en forlængelse fra Præstø til Mern, hvor der i 1902 var opført en saftstation for De danske Sukkerfabrikker. Denne strækning indviedes d. 15. (19.) november 1913, og banens navn ændredes til Næstved-Præstø-Mern Banen.

Indtil 1925 tegnede alt godt, men her var det så ved at være sket med de gode år. Driftsmateriellet var blevet udvidet til 5 damplokomotiver, tilsyneladende samme antal personvogne, men nu med et ret stort antal godsvogne til rådighed (roetransporter). Økonomien havde været god, men nu trak der sorte skyer op i horisonten. Driftsudgiftrerne steg, mens driftsindtægterne, og dermed -resultaterne gik ned, og man blev tvunget til at se sig om efter billigere driftsformer.

I 1927 anskaffedes derfor et diesel-hydraulisk lokomotiv fra Nakskov Skibsværft, men kvaliteten var så dårlig, at lokomotivet måtte tages tilbage af fabrikken. I stedet indkøbtes i 1928 et dieselelektrisk lokomotiv hos Scandia i Randers, og dette var i drift lige til banens lukning.

I 1931 fik banen et moderniseringslån på kr. 105.000, som anvendtes til en benzinmotorvogn på 145 HK, leveret af De forenede Automobiler, Odense i 1932, M 7 og som gjorde god fyldest til banens lukning.

Under 2. verdenskrig anskaffedes i 1943 først en to-akslet benzinmotorvogn fra DSB, M 8, der var i drift helt til banens lukning. Den udrangeredes og ophuggedes i 1961. Endnu en benzinmotorvogn, M9, indkøbtes (også fra DSB) i 1943. Den viste sig dog hurtigt uegnet for banen, og videresolgtes derfor til Lyngby-Nærum Jernbane – LNJ.

Køreplan gældende fra 25. april 1944 til en ny udkom. Det var landets brændselssituation/-restriktioner, der bestemte udløbstidspunktet, og derfor var der ikke angivet nogen slutdato.

Krigsårene og årene derefter medførte dog et stort trafikbehov, og straks efter krigen, opnåede man tilladelse til indlån -og efterfølgende indkøb- at et svenskbygget skinnebus-togsæt (motor- og person-bivogn).

Det første skinnebus-sæts anskaffelse og indsættelse. Hv. Hv. Hv. -Pol.- 1947.

Dette blev en stor succes, og blev anledningen til de danske privatbaners ”skinnebus-eventyr”, idet sættet efterfulgtes af endnu et togsæt, danskbygget af Scandia i Randers, til både NPMB, men også til størstedelen af de danske privatbaner.

Sommerkøreplanen i 1951, efter at man nu igen kunne købe brændstof og efter skinnebussernes anskaffelse.

Skinnebussernes gode resultater til trods, --udviklingen lod sig ikke standse. Privatbilerne gav banen det sidste skub ud i ”privatbanedøden”, idet banen (igen) nu igen led under svigtende indtægter og stigende udgifter. Samme privatbiler medførte også stigende trafik på hovedvej 2 (København-Vordingborg og videre over Storstrømsbroen til Falster og Lolland), en trafik der efterhånden blev så stor, at man enten måtte etablere en broforbindelse ved bane/vej-skæringen i Tappernøje eller . . .

Resultatet af overvejelserne blev, at banen måtte ”dreje nøglen” d. 31. marts 1961.

Nogle sidste ”krampetrækninger” gik på en forlængelse af banen fra Mern til et sted på Kalvehavebanen i nærheden af Viemose og dermed med ny endestation i Kalvehave. Måske kunne det have reddet NPMB og den yderste del af Kalvehavebanen, men forslaget blev aldrig til noget.

Billeteksempler

Enkelt og -dobbelt(retur)billetter. Bemærk de 2 x 2 små mærker midt på begge sider af dobbeltbilletten. Mærkerne stammer fra en meget kraftig omsnøring af tyndt sejlgarn, omvundet 2 gange, bundet og plomberet, for at sikre, at alle billetter var tilstede ved ibrugtagningen af billetterne.

Billetstempelmaskine fra Næstved-Præstø-Mern Jernbane, NPMB. Ved købet af maskinen, fra banens likvidations-udvalg, var den dateret 31.3.1961, --og det er den så den dag i dag. For at kunne forsyne datidens papbilletter, de såkaldte ”edmonsonske billetter”, med en afrejsedato, havde man disse apparater. Papbillettens øverste kant stikkes ind i sprækken i ”tragten” ca. lige over midten. Med den pågældende højre eller venstre hånds pegefinger trykkes ”apparatet” bagud, og et ”stempel” presser derved billettens overside op i en rulle tal, der på forhånd er indstillet med den aktuelle dato, i nogle tilfælde også med time på døgnet.

Strækningsklippebillet !

Billetten er i sin "grundform" en blankobillet, som ved markering med huller kan udstedes til alle aktuelle billettyper på den pågældende strækning/bane.

Banemærker

NPMB udgav i årenes løb kun 5 forskellige motiver, men dog i 69 forskellige værdier.

DJK-afskedsturen på NPMB d. 19. marts 1961

Næstved ---^

Rønnebæk trb. (Som altid, er der lige een, der skal have et foto fra en anden syns-/fotovinkel end ALLE de andre, hvilket vedkommende ofte bliver ret upopulær på.)

Bøgesø station. ^---v . . . . . . . Allerede dengang var der - synligt - stor interesse for sådanne ture.

Tappernøje station.

Frokost- og kaffepause (Uden mad og drikke) . . . ^---v

En driftsforstyrrelse. ^---v

Det daværende "Jernbanebladet"s omtale af turen. ("Jernbanebladet" 18. årg. nr. 4, 1961.)

Fotostop

NPMB 4 . . .

NPMB 41 . . .

NPMB C 31 . . .

NPMB C 34 ! ! !

Der er kaldt til samling.

Niels Munch skriver:

Jeg var selv med på DJK-afskedsturen sammen med Jens Bruun-Petersen og Thyge af Mern (Thyge Toylsbjerg-Petersen), hvor vi i pausen i Præstø i en uopvarmet personvogn, NPMB C 31, tænder-klaprende blev interviewet af Danmarks Radios Palle Bo Bojesen, JB-Ps lærer og grundlægger af regionalradioen i Næstved:

På billedet, der er taget af JB-Ps fader, interviewes undertegnede, og de 2 andre gutter sidder på bænken t.v. for vinduet. Indslaget blev, så vidt jeg erindrer, sendt efterføl-gende mandag i ”Børneradioen - Ugerevyen" kl. 16:20 .....

I påsken 1961 havde "drengene" suppleret sig med ESA (Erik Schou Andersen) og vi kørte med banens allersidste tog den 31. marts 1961, en Langfredag, hvor flaget hele dagen - meget passende - var på halv.

Foto: Povl Bruun-Petersen.

Stationer

Næstved station (DSB) - km. 0,0

Rønnebæk trinbræt - km. 3,3

Bemærk , her og ved flere af de andre stationer/trb, den utrolig "smarte" udforrmning af sidesporene: Passende nedgravet, og man får læsserampen "gratis". Hertil kommer, at en vogn henstillet dér, skal nok blive der, --afløbssporskifte eller ej, ---og så er det der endda alligevel - Lige til modeljernbanen.

Næstelsø trinbræt - km. 5,8

Måske endnu mere udpræget nedsænket læssespor med tydeligt dybeste punkt lige udfor svinefolden.

Brandelev station - km. 6,8

Bøgesø trinbræt - km. 10,3

Askov Huse trinbræt - km. 11,8

Snesere station - km. 13,3

Lille Røttinge trinbræt - km. 15,0

Efter sporfornyelsen, der bl. a. også includerede stenballast, ses det tydeligt på emaille-skiltet, at nogle -formentlig- skoledrenge har ventet for længe på toget.

Tappernøje station - km. 16,4

Faksinge trinbræt - km. 21,0

Præstø station - km. 23,8

Præstø station, perronfacaden ---^ og vejfacaden ---v. 26. marts 1961.

NPMB 7, juni 1959 . . .

Præstø station som "luftfoto". - Juni 1959 . . .

remisen . . .

og overkørselsanlægget.

Overkørselen (Postkort) . . .

og den oprindelig svenske skinnebus Sm 1, samme sted. - Juni 1959.

Servicereing af NPMB 4: Kul . . .

og vand . . .

DJK-turen, 19. marts 1961.

Mørke skyer trækker op over Præstø´s gamle stationsbygning. -- 10. juni 2008.

En stationsbygning, som her synes en herregård værdig, som hovedbygning. -- 10. juni 2008

Præstø fhv. remise. -- 10. juni 2008 . . .

Præstø fhv. remise. -- 10. juni 2008. ---^

Præstø station ---^ og remise ---v -- 25. juli 2017. Fotos: thr.

Næstved-Præstø-Mern Jernbane (NPMB). Fhv. Præstø station og administrationsbygning. Perronfacaden / "Vandfacaden" mod Præstø Fjord (nord). ---^ -- 20. september 2020.

Gavlfacaden, set mod øst.

Skibinge trinbræt - km. 25,1

Skibinge trb. - 26. marts 1961. - - - - - ^---v

Allerslev station - km. 28,0

Allerslev station. - 26. marts 1961. ^---v

Stationsbygning og varehus, set mod Præstø. - 1960. Foto. Søren Jørgensen.

Vejfacaden. - 26. marts 1961.

Varehuset ---^ og terrain mod Mern ---v ------- 26. marts 1961.

Mern station - km. 32,5

Sm 1. - Juni 1959.

NPMB Sm 1. - 26. marts 1961.

Drejeskiven, remisen og vandtårnet. - Juni 1959. Rundt omkring var jorden dækket at lys-violette blomster, Gederams, utrolig flot.

Hvem der havde haft farvefilm i apparatet, --og tænk, hvis man dengang havde haft øje og mulighed for, at indrette et sådant sted til sin fremtidige bolig ! ! !

Næstved-Præstø-Mern Jernbane (NPMB). Fhv. Mern station. Perron-facaden. -- 20. september 2020. ^---v

Vej- og gavl-facaden. ^---vv

Mern saftstation

Mern saftstation.

De Danske Sukkerfabrikker anlagde i 1902 en saftstation i landsbyen Mern på intiativ af en gruppe lokale godsejere, som tegnede sig for en betydelig del af sukkerroe-leverancerne.

Roetog m. læs på vej mod saftstationen i Mern . . .

. . . og tilsvarende på vej fra Mern med affald fra saftstationen. (Begge fotos fra NPMB´s 50 års "jubel-skrift").

Anlægget i Mern var sammen med fire andre saftstationer tilknyttet Stege Sukkerfabrik.

Mern saftstation ligger tæt på Mern Å, og vandet herfra blev udnyttet til vask af sukkerroerne fra lokalområdets roedyrkere. Roerne samledes på saftstationen, hvor sukkersaften blev presset ud og ført til sukkerfabrikken i Stege via rørledninger. Derved undgik man at transportere roerne over lange afstande. Fra Mern gik saftledningen til en beholder i Kalvehave. Derfra førte en anden rørledning til havnen, hvor sukkersaften blev pumpet over i Stege Sukkerfabriks skib og sejlet til fabrikken. Da Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sjælland åbnede i 1943, blev rørledningen forlænget hen over broen helt til sukkerfabrikken. Saftstationen lukkede i 1976, men saftledningen er stadig synlig på Dronning Alexandrines Bro.

Litteratur / Kilder

"Næstved-Præstø-Mern Banen - 1900-1950" / "Med Præstø-Næstved Banen gennem 50 aar" Jubilæumsskrift i anledning af banens 50 års jubilæum i 1950.

"Næstved-Præstø-Mern Banen" , B.Wilcke & P. Thomassen.

DJK-skrift nr. 1, (ca. 1961-62 - ej angivet)

"Jernbanebladet" 18. årgang nr. 3, marts 1961.

Artikel: Ib V. Andersen / fotos. S.A.Guldvang.

"Danmarks Jernbanefrimærker", Reinhold Jensen & P. Thomassen. Aarhus 1966.

"Jernbanebilletter i Danmark". Lars Viinholt-Nielsen. A4-hæfte. 16 sider med alle mulige danske jernbanebilletter i farvegengivelser. Udsendt gennem bane bøger, 2005. ISBN 87-91434-04-1 / EAN 978879144044

Se også filmen "Sidste tur med Næstved-Præstø-Mern Banen 1961" på Youtube.

EVP.DK