Strassenbahn Hannover

Strassenbahn Hannover - Üstra

Strassenbahn Hannover/Üstra(Überlandwerke und Strassenbahn Hannover AG)

Kort historisk gennemgang

Hannovers første sporvognslinie -mellem Steintor og Döhrener Turm- blev indviet 14. september 1872 som en normalsporet hestesporvognslinie, med anvendelse af både en- og to-etages vogne. Efterfølgende kom flere private, konkurrerende hestesporvognslinier.

I 1892 blev Strassenbahn Hannover AG grundlagt, forløberen for det i 1921 etablerede „üstra“ (Überlandwerke und Strassenbahnen Hannover AG). Mellem 1893 og 1903 blev det knap 40 km lange hestesporvognsnet elektrificeret, hvorved inderbyen (midtbyen) efterhånden betjentes af akkkumulatorvogne.

Sporvidde: Normalspor = 1435 mm.

Linienettet var i 1901 på 163 km, og i 1928 nåede det op på 167,3 km (Hannover havde i 1905 lidt over 250.000 indbyggere, og havde en 11.-plads blandt byer i Tyskland). Byrådet besluttede i 1965 at bygge den første af fire „hovedstrækninger“ (metro-strækninger) A, B, C og D, som efterhånden skulle udvikles af sporvejsnettet. Som et centralt knudepunkt valgtes stationen Kröpcke.

29. september 1975 blev den første tunnelstrækning mellem Hannover Hbf og Waterloo åbnet som en del af A-strækningen. I 1976 blev A-tunnellen færdigbygget medens B- og C-tunnellerne fulgte efter i de følgende år indtil 1993. Om den oprindelige planlagte fjerde tunnel, D-tunnellen, nogensinde bliver til noget, er pt. uvidst.

Indtil videre kører de to linier, 10 og 17 stadig overjordisk gennem inderbyen (midtbyen), mellem Aegidientorplatz, over Hannover Hbf og Goetheplatz, mod deres respektive endestationer. Üstra råder over tre remiser: Glocksee, Döhren (med museum) og Fuhsestrasse samt opstillingsanlægget Buchholz. Linienettet er i dag på 115,5 km og man råder over 288 køretøjer (i drift).

Hannover Hauptbahnhof (Hbf)

Hvor skal man begynde, hvor skal man ende ??? Som forhenværende jernbanemand må det da være rimeligt -selv om det drejer sig om sporvogne- at begynde omtalen af Hannovers sporveje ved Hannover Hbf, --banegårdspladsen-- der er en flot baggrund for nogle af byens sporvogne, mens de andre passerer stationen en etage under jorden..

Hauptbahnhof / Ernst August Platz medens sporvognene endnu kørte over jorden til/fra Kröepcke.

Et sporvognstog er netop under indkørsel på pladsen (tv), medens et andet vogntog er på vej ud af bille- det i forgrunden, på vej mod Aegidientor- platz. Foto formentlig optaget ca. slut 1950´erne / beg. 1960´erne. Postkort.

Pladsen set fra den anden side. Det grønne anlæg er væk, til gengæld er sporvognene ved at blive grønne ! ! ! De første af disse grønne Duewag-vogne er fra 1974. Da der stadig ses ældre materiel, må billedet vel være fra årene kort (?) derefter. Der synes ikke at være sporforbindelse fra Bahnhofstrasse til forpladsen, så måske er det efter 1975/76. Postkort.

Banegården og -pladsen ved dag og i småregn . . .

. . . og banegårdspladsen ved nat og i småregn.

üstra 6145 , . . .

. . . og 6231 på linie 10 passerer banegårdspladsen. Sammen med linie 17 er de, de sidste sporvogne, der kører over jorden gennem Hannovers indre bydel. Bagved sporvognen anes hjørnet af Bahnhofstrasse, som i gamle tider var ind- gangen fra Kröpcke til stationspladsen.

Med Haputbahnhof i bagrunden er en ældre to-aksler på vej ind på pladsen ved Kröpcke omkring 1910. Postkort.

Kröpcke

Tidligt valgte Hannover´s bystyre, at Kröpcke skulle være det centrale (omstignings-)punkt i byen, og det fremgår da ogå tydeligt af liniekortet. I vore dage er næsten alt så til gengæld gravet ned.

De enkelte linier

Linie 1. Langenhagen - Laatzen / Sarstedt.

Lige så svært det er at se vogn- nummeret på det lille foto, lige så svært er det at se nummeret i virkeligheden.

Samtidig er det også "rimelig håbløst" at fotografere vognene, da de ofte "tager farve" efter omgivelserne. üstra 2517.

Næste vogntog ventes . . .

. . . og kommer.

Det regner stadig . . .

. . . så det er rart at have en paraply, --bare ikke, når man både skal holde sit kamera og "trykke på knappen" samtidig.

Afgang mod byen . . .

. . . forbi Rethen Nord, der -på den anden side af en jernbanelinie- er endestation for linie 2 (se denne linie).

Laatzen

mod Sarstedt -->

Laatzen ----------------------------------> set mod Sarstedt.

üstra 2548.

Linie 1´s stoppested "mod byen" og med rester af fordums storhed :-)

üstra 2544.

üstra 2527 på vej udad - mod Sarstedt.

Hvis billedet havde været lidt tydeligere, ville man have kunnet se vognstyrerens smil. Sikkert en af dem, der så "vore" old-timer-vogne dagen før. Det samme ses også på vore fotos videre mod og i Sarstedt, indtil vi stod af igen på tilbageturen i Rethen Nord.

Linie 2. Alte Heide - Rethen.

Linie 2-endestationen i Rethen ligger på den anden side af en jernbaneoverføring, og inden vi kom derhen, kørte det LHB-vogntog, vi lige skulle have haft et par fotos af ! ! !

Det varer dog ikke mange minutter førend det næste vogntog 6242-6253 kommer.

. . . og holder klar til afgang.

Linie 3. Altwarmbüchen - Wettbergen

>. . . üstra 2566+2557 i Altwarmbüchen v

. . . og på vendesporene.

2557+2566 på vej den modsatte vej . . .

>. . . og klar til afgang mod Wettbergen, set fra afgangsperronen. v

(Hvis man spørger mig, så har de ikke stået forrest i køen, da der blev delt udseende ud -- men de kørte godt, og det er vel hovedsagen.)

Sporvogne skal have strøm, --- her transformator i Altwarmbüchen.

Sedanstrasse / Lister Meile (Linieerne 3, 7 og 9)

üstra 2001.

Ved Noltemeyerbrücke

> Linie 3-vogntog ved stoppe- stedet Noltemeyerbrücke . . .

samt et vogntog på vej fra det nærliggende Betriebhof Bucholz til linie 2-ende-stationen Altwarmbüchen. v

Wettbergen

2566 og 6156 i Wetbergen, en endestation af typen der blot ender i to parallelle spor, og vogntogene køres tilbage fra vogntogets andet førerrum. Man sparer en masse plads til en vendesløjfe, men det forlanger til gengæld, at der er førerrum i begge ender af vogntoget. Dette er -på denne linie- klaret ved, at man kører med to sæt vogne kun med førerrum i den ene ende, men vendt "ryg mod ryg". <-- I -->

Den tilhørende sporudfletning, således at sporvognene kan køre ind på begge ankomstspor fra højre-sporet, og afgå igen fra begge spor til højre-sporet i modsat retning.

Linie 4, 5, og 6 nåede vi desværre ikke.

Linie 7. Wettbergen - Paracelsusweg / Schierholzstrasse

üstra 6143.

Linie 8 nåede vi desværre ikke.

Linie 9 - Empelde - Fasanenkrug

Noltemeyerbücke

üstra 6124, Noltemeyerbrücke

Facanenkrug.

De fleste sporvognslinier ender enten i en almindelig sidevendt sløjfe, hvor sporvognen -efter at være kørt rundt- fortsætter i modsat køreretning, men fremført fra samme førerrum, eller ender blot ved en sporstopper, hvorfra vognen så køres tilbage fra modsatte førerrum.

Linie 9 ender derimod i Fasanenkrug i en ualmindelig flot cirkelrund sløjfe. To parallelle spor fører ind i og ud af cirkelen, som vognene endda kan køre hele vejen rundt i.

6165 på vej ind i sløjfen . . . (6260 -th- har været igennem)

. . . lnde i sløjfen . . .

. . . halvt igennem . . .

. . . og på vej ud.

Klar til afgang mod Empelde.

Sedanstrasse / Lister Meile (3, 7 og 9)

Udsmykning på Sedanstrasse

( De røde bogstaver over sporvognen er ikke graffitti, men et led i udsmykningen.)

Mere udsmykning og information.

üstra 6164. I Hannover / Tyskland sidder de unge åbenbart også med benene oppe på sæderne ! ! !

Linie 10. Aegidientorplatz - Ahlem.

Da vi kom til linie 10´s endestation, Aegidientorplatz, var der ingen sporvogne at se, kun en sporvejsmedarbejder, der fortalte --som man også kan se på skiltene,-- at driften på linie 10, på grund af et større demonstrations- optog ved Hauptbahnhof, var afkortet til det under- jordiske stoppested dér (således som man i øvrigt også gør det i nattrafikken).

Derfor, --ned i "kælderen" og afsted til Hauptbahnhof med en af de andre underjordiske linier. Bemærk i øvrigt det meget tydelige, overskuelige ur, som Banedanmark vil afskaffe i Danmark eller udskifte med blå skiver med hvide "tal". Utroligt at man kan finde på at afskaffe noget, der --gennem maaaaange år-- er så godt indarbejdet og godt virkende. Og vel kun fordi en eller anden har fået et "designerflop".

Hauptbahnhof

ûstra 6230 til Ahlem.

Kurt Schumacher Strasse.

Steintor

> To næsten ens fotos fra Steintor optaget i årene efter 1956. Postkort. v

. . . og i vore dage, set fra landjorden:

Kurt Schumacher Strasse / Steintor. Det lodretstående "skakbræt" i gademidten er stoppestedet for linie 10 ! ! !

. . . Forbi den store rundkørsel på Goetheplatz, hvor der er spormæssig mulighed for både at køre hele vejen rundt, men også at komme til og fra sporet ved alle de relevante gader. En god sikkerhed, hvis der opstår problemer i midtbyen, så kan alle aktuelle linier vendes her.

Dette var endda i brug mens vi var der. Ganske vist vendte linie 10 ikke her, men blev omdirigeret herfra til tunnellen under Hauptbahnhof (se også under linie 17).

üstra 6229 på vej ind i rundkørslen . . .

. . . sammen med 6141 . . .

. . . og på vej ud, medens . . .

. . . et næste vogntog er på vej ind på Goetheplatz.

üstra 6230 i Göethestrasse på vej mod Hauptbahnhof og Aegidientorplatz.

6231 i Göethestrasse på vej mod Aegidientorplatz.

Lige så pludselig som omdirigeringen blev iværksat, blev den også afblæst igen.. . . .

Ahlem

6230 ankommet - 6203 klar til afgang --kun til Hauptbahnhof på grund af demonstrationetoget.

Det blev imidlertid ikke den succes, som arrangørerne havde håbet, --ikke så mange deltagere-- så trafik- omlægningerne blev hurtigt aflyst igen.

Nydelig -lille- endestation, der er lige hvad der er nødvendigt og ikke mere . . .

. . . og så de nødvendige perroner, læskure, billetautomater m.v. på den anden side af overgangen.

Linie 11. Haltenhofstrasse - Zoo. Denne linie nåede vi desværre ikke, men under særkørselen kom vi dog til stoppestedet "Hannover Congress Centrum / Kuppelsaal"

> üstra 178 + 1034 foran Kuppelsalen. v

Linie 17. Wallensteinstrasse - Aegidientorplatz

üstra 6206.

< üstra 6231 ved stoppestedet på Ernst August platz / Banhnhofsplaz . . .v

. . . og på vej mod Ahlem.

Diverse

Advarselsskilte.

De to sporstoppere ved Aegidientorplatz, --som de fleste andre.

Billetautomat, --her på Noltemeyerbrücke.

Køretrådsstrammer, --en elegant udførelse

Betriebshof Buchholz

< Det gamle Betriebshof Buchholz, nu ombygget til indkøbscenter . . .

. . . og det moderne, men "utilnærmelige", der ligger inde bagved centeret. ., . . . >

Betriebshof Döhren

> Betriebshof Döhren, den aktive del. (Det er også her sporvejsmuseet holder til.) v

Rullende materiel

Sporvejsmuseet i Hannover (Btf. Döhren) er indrettet i en del af remisen / Betriebshof Döhren.

Motorvogn 129 (egentlig nr. 130) hører til den sidste serie træ-opbyggede sporvogne og blev indsat i driften i 1929. Vogne meget lig disse havde man dog regelmæssigt anskaffet i Hannover helt fra 1912 i et antal af 150 stk.

Fabrikat: Nordwaggon. I 1978 blev den ombygget til arbejdsvogn ATw 830 (rangér- og transportformål), men i 1991 tilbagerestaureret til "normal-udseende" med 1965 som udgangspunkt.

Omnummereringen skyldes, at vognnummeret 130 i mellemtiden var blevet optaget af en anden vogn med dette nummer (se nedenfor).

(Årsagen til de to næsten ens fotos: Foto til venstre optaget med blitz, som et fotoapparat som regel automatisk vil gøre det, når intet andet er foretrukket/programmeret. Foto til højre: Optagelse uden blitz, men med støtte for at undgå rystet billede.

Efter min mening et nok så godt foto med mere ensartet belysning. Langt de fleste af de efterfølgende remisefotos er optaget på denne måde, uden brug af blitz, også interiør-fotografierne fra vognene. Med det digitale kamera kan resultatet jo aflæses direkte på den lille skærm, og man undgår blitz´ens reflekser i glas og blanklakerede træpartier. -- Prøv det selv ! ! ! )

üstra 130, 1900, Zypen (Van der Zypen & Charlier). Udrangeret 1930, men genopbygget med udseende som i 1953.

168.

Denne motorvogn er bygget hos firmaet Jacobi, Linden, i 1893, og hører til den første serie elektriske sporvogne i Hannover. Værdien af disse motorvogne -fra sporvejens åbningstidspunkt- blev allerede tidligt erkendt i Hannover. Denne overlevede bl. a. andre rangervogne, og stod udstillet allerede på det første üstra-sporvejsmuseum.

Når/hvis den kommer til at køre på strøm fra akkumulatorerne, vil den være, den ældste køreklare motorvogn i Tyskland.

168, Jacobi, Linden, 1893.

1913 = motorvogn 468, 1934 = ATw R 58, Rangervogn, 1953 genopbygget med udseende som ved leveringstidspunktet. v

Interiør anno 1893. >

Perron med førerplads v

"Hildesheimer-vogn" üstra 710, Uerdingen, 1927. v

Førerplads ........ >

Her, som efterfølgende fotos: Restaureret med udseende som omkring leverings-tidspunktet.

Kupé, -- set mod førerplads. . .

< . . . og mod vognmidte. v

üstra 225, Crede, 1941. . . . >

Udrangeret 1972. Overtaget af sporvejsmuseet i Wehmingen i 1975. Tilbage til üstra-samlingen 2002, hvor vognen nu afventer en kærlig hånd. v

I 1961/62 anskaffede üstra deres sidste klassiske sporvogne, 22 ledvogne og 20 bivogne. Nr. 522 blev dermed den sidst anskaffede egentlige üstra-sporvogn, og den blev også -i april 1997- den sidste i driftværende klassiske sporvogn. I 2001 kom den atter i drift, nu som driftsklar museumsvogn, og den har efterfølgende fået indbygget en original konduktørplads i bageste del af vognen.

üstra 522, Duewag, 1962. ...>

Restaureret til udseende som i 1960´årene. Den rød/gule bemaling på fronten -af de lokale kaldet "schnurrbart"-

(Den danske ordbog: Overskæg; moustache; spec. om flot snoet ell. stort, svært overskæg).

tilkendegiver, at der --efter konduktørernes afskaffelse-- stadig er konduktør-betjening, og dermed billetsalg, i denne vogn.

522 . . . også museumsmateriel skal vedligeholdes.

Strassenbahn Hannover 84. Bygget i 1892 som heste-sporvogn, men på et (ukendt) tidspunkt ombygget til bivogn for elektrisk drift.

< 1039, HAWA, bygget 1920. Restaureret til udseende omkring 1970´erne.

1304, Duewag/LHB, 1952. Restaureret til udseende omkring 1980´erne.

< üstra 1824. Bygget af üstra, 1956. Indtil 19xx transporterede üstra også gods på deres skinner/spor. Her er det lykkedes at bevare en vogn for befordring af salt.

> üstra B 374. v

. . . Der skal bruges både megen plads og materiel til restaurering af gamle sporvogne, men plads er ofte en mangelvare.

På tur med museumsmateriellet

Som vanligt på vore rejser, var beredvilligheden stor hos den lokale sporvejsforening / -klub, og der var kørt diverse museums-materiel i stilling, klar til særkørsel på nettet.

Opstillet i historisk række- følge dog begyndende fra venstre:

129 (+1034), 178, 478(+1464) og 6001 (den grønne).

Fotografierne her er optaget på hhv. en større sløjfe, Messe Nord, med god opstillingsmulighed samt på et efterfølgende lille, egnet sted i nærheden, Garkenburgstraße, med gode muligheder for optagelse i bymiljø.

. . .Fra venstre:129 + 1034, 178, 478+1464.

129 (+ 1034)

Motorvogn 129 (egentlig nr. 130) hører til den sidste serie træ-opbyggede sporvogne og indsat i driften i 1929. Vogne meget lig disse havde havde man dog regelmæssigt anskaffet i Hannover helt fra 1912 i et antal af 150 stk.

Fabrikat: Nordwaggon. I 1978 ombygget til arbejdsvogn ATw 830 (rangér- og transportformål), men i 1991 tilbagerestaureret til "normal-udseende" med 1965 som udgangspunkt.

(Årsagen til omnummereringen skyldes, at vognnummeret 130 i mellemtiden var blevet optaget af en anden vogn med dette nummer.)

Førerplads, 129. Nydeligt arbejde, men måske lidt urealistisk, når man betænker vognens alder.

Desværre er der også -i vore dage- nogle moderne sikkerhedskrav, der SKAL opfyldes, førend køretilladelser overhovedet bliver udstedt. Disse krav kan være nødvendige, men desværre sjældent kønne.

< 129, Interiør . . .

. . . 1034 . . >

129 + 1034 i gadetrafik, . . . > omend i eget areal. Man aner en høj stoppestedsperronen "Stadtfriedhof / Seelhorst" i baggrunden.

< üstra 178. Fabrikat: HAWA, T2, 1928. Driftsklar med udseende som i 1970´erne.

Front og interiør.

Vogntog bestående af nr. 178 og den tidligere omtalte Hawa B2-bivogn nr. 1034.

I baggrunden Hannovers "Kuppelsaal", stedet for bl. a. Koncerter, Teater og Musicals.

üstra 478 + 1464. 478: Duewag, 1956. Restaureret som udseende i 1990.

Førerplads i 478 . . .

. . . og i en anden vinkel.

Til venstre i billedet: Bivogn 1464: Duewag, 1958. < Stadtfriedhof / Seelhorst. Oprindelig nr. 2026, fra 1990 nr. 1464. Restaureret med udseende som i / omkring 1990.

üstra 6001, Duewag, 1974. Stadtfriedhof / Seelhorst.

Første vogntog af denne type, hvoraf de resterende er udrangerede og enten solgt til andre sporveje eller ophugget.

< 6055, Betriebshof Döhren.

Udrangeret -og sammen med de andre omkring-stående 6000-vogne- afventer den/de nu salg til andre sporveje eller evt. ophugning. v

Prikkerne i billedet skyldes blitzens oplysning af regndråber foran linsen.

Årsagen til 6055´s stribede bemaling: Fordi den -sammen med nogle "søstre"- har været udlejet til Haag.

üstra 6145 . . . >

. . . og 6160 banegårdspl.

üstra 6124, Fasanenkrug.

"Linie 0" -- üstra 6189. To næsten ens billeder - blitzlyset (tv) giver forskellen.

Üstra 6124 - når der ofte ses et efterfølgende lille bogstav, "a" eller "b" ved vognnummeret, betegner dette bogstav om der er tale om vognens forende (a) eller bagende (b).

Indvendigt destinationsskilt.

Ind- og udstigningstrin på begge nuværende vogntyper:

I Hannover benytter man sig af både lave og høje perroner (perronhøjde næsten som gulvhøjde i sporvognene), afhængig af pladsforholdene i gaderne, hvorfor indstigningstrinene skal have indstillelig højde. Dette problem har man klaret ved bevægelige trin, således at forstå, at en føler finder ud af om der er tale om en høj eller en lav perron og indstiller trinene derefter.

Ved en høj perron, forbliver trinfladen oppe i sporvognens gulvhøjde, og man kan gå (næsten) lige ud på perronnen, der så kan have en rampe for både gående og handikappede, men evt. også trapper, --alt efter de lokale forhold. Ved de lave perroner sænkes trinfladen til, hvad der svarer til en almindelig trinkasse, som vi kender dem fra vore danske sporvogne.

6000-vogn ved lav perron . . .

Indvendig . . .

. . . og udvendig.

. . . og ved en høj perron.

2500-vogn ved lav perron: Dørene lukkes og trinene klapper sammen og hæves til alm. indvendig gulvhøjde. Når dørene er lukkede, er det næsten ikke til at se, at det hele kan klappes ned / ud ved en lav perron.

Som nævnt andetsteds, har vognene --efter min mening-- ikke stået forrest i køen, da der blev delt udseender ud. Det må dog erkendes, at det er set værre andre steder. Til gengæld kørte de godt, og det tæller jo nok så meget.

Det er dog en håbløs farve, man har anvendt til vogne og vognnumre, der er næsten umulig at se på afstand og på sine fotografier.