Strassenbahn Hannover/Üstra(Überlandwerke und Strassenbahn Hannover AG)

Kort historisk gennemgang.

Hannovers første sporvognslinie -mellem Steintor og Döhrener Turm- blev indviet 14. september 1872 som en normalsporet hestesporvognslinie, med anvendelse af både en- og to-etages vogne. Efterfølgende kom flere private, konkurrerende hestesporvognslinier.

I 1892 blev Strassenbahn Hannover AG grundlagt, forløberen for det i 1921 etablerede „üstra“ (Überlandwerke und Strassenbahnen Hannover AG). Mellem 1893 og 1903 blev det knap 40 km lange hestesporvognsnet elektrificeret, hvorved midtbyen efterhånden betjentes af akkumulatorvogne.

Linienettet var i 1901 på 163 km, og i 1928 nåede det op på 167,3 km.

Byrådet besluttede i 1965 bygningen af en af fire „hovedstrækninger“ (metro-strækninger, A, B, C og D, som efterhånden skulle udvikles af sporvejsnettet. Som et centralt knudepunkt valgtes stationen Kröpcke.

29. september 1975 blev den første tunnelstrækning mellem Hannover Hbf og Waterloo åbnet som en del af A-strækningen.

I 1976 blev A-tunnellen færdigbygget medens B- og C-tunnellerne fulgte efter i de følgende år indtil 1993. Om den oprindelige planlagte fjerde tunnel, D-tunnellen, nogensinde bliver til noget, er pt. uvidst.

Indtil videre kører de to linier, 10 og 17 stadig overjordisk gennem midtbyen, mellem Aegidientorplatz, over Hannover Hbf og Goetheplatz, mod deres respektive endestationer.

Üstra råder over tre remiser: Glocksee, Döhren (med museum) og Fuhsestrasse samt opstillingsanlægget Buchholz.

Linienettet er i dag på 115,5 km og man råder over 288 køretøjer (i drift).

Sporvejsmuseet i Hannover (Btf. Döhren).

Motorvogne.

Sporvejsmuseet er indrettet i en del af remisen / Betriebshof Döhren.

Motorvogn 129 (egentlig nr. 130) hører til den sidste serie træ-opbyggede sporvogne og blev indsat i driften i 1929. Vogne meget lig disse havde man dog regelmæssigt anskaffet i Hannover helt fra 1912 i et antal af 150 stk.

Fabrikat: Nordwaggon. I 1978 blev den ombygget til arbejdsvogn ATw 830 (rangér- og transportformål), men i 1991 tilbagerestaureret til "normal-udseende" med 1965 som udgangspunkt.

Omnummereringen skyldes, at vognnummeret 130 i mellemtiden var blevet optaget af en anden vogn med dette nummer (se nedenfor).

(Årsagen til de to næsten ens fotos: Foto til venstre optaget med blitz, som et fotoapparat som regel automatisk vil gøre det, når intet andet er foretrukket/programmeret. Foto til højre: Optagelse uden blitz, men med støtte for at undgå rystet billede.

Efter min mening et nok så godt foto med mere ensartet belysning. Langt de fleste af de efterfølgende remisefotos er optaget på denne måde, uden brug af blitz, også interiør-fotografierne fra vognene. Med det digitale kamera kan resultatet jo aflæses direkte på den lille skærm, og man undgår blitz´ens reflekser i glas og blanklakerede træpartier. -- Prøv det selv ! ! ! )

üstra 130, 1900, Zypen (Van der Zypen & Charlier). . . . . >

Udrangeret 1930, men genopbygget med udseende

som i 1953. v

168.

Denne motorvogn er bygget hos firmaet Jacobi, Linden, i 1893, og hører til den første serie elektriske sporvogne i Hannover. Værdien af disse motorvogne -fra sporvejens åbningstidspunkt- blev allerede tidligt erkendt i Hannover. Denne overlevede bl. a. andre rangervogne, og stod udstillet allerede på det første üstra-sporvejsmuseum.

Når/hvis den kommer til at køre på strøm fra akkumulatorerne, vil den være, den ældste køreklare motorvogn i Tyskland.

168, Jacobi, Linden, 1893, . >

.

1913 = motorvogn 468,

1934 = ATw R 58, Rangervogn,

1953 genopbygget med udseende som ved leveringstidspunktet. v

Interiør anno 1893. >

Perron med førerplads v

"Hildesheimer-vogn"

üstra 710, Uerdingen, 1927.

v

Interiør.

Førerplads ........ >

Her, som efterfølgende fotos:

Restaureret med udseende som omkring leverings-tidspunktet.

Kupé, -- set mod førerplads. . .

< . . . og mod vognmidte. v

üstra 225, Crede, 1941. . . . >

Udrangeret 1972.

Overtaget af sporvejsmuseet i Wehmingen i 1975.

Tilbage til üstra-samlingen 2002, hvor vognen nu afventer en kærlig hånd.

I 1961/62 anskaffede üstra deres sidste klassiske sporvogne, 22 ledvogne og 20 bivogne. Nr. 522 blev dermed den sidst anskaffede egentlige üstra-sporvogn, og den blev også -i april 1997- den sidste i driftværende klassiske sporvogn. I 2001 kom den atter i drift, nu som driftsklar museumsvogn, og den har efterfølgende fået indbygget en original konduktørplads i bageste del af vognen.

üstra 522, Duewag, 1962. ...>

Restaureret til udseende som i 1960´årene.

Den rød/gule bemaling på fronten -af de lokale kaldet "schnurrbart"-

(Den danske ordbog: Overskæg; moustache; spec. om flot snoet ell. stort, svært overskæg.),

tilkendegiver, at der --efter konduktørernes afskaffelse-- stadig er konduktør-betjening, og dermed billetsalg, i denne vogn.

522 . . . også museumsmateriel skal vedligeholdes.

Bivogne.

>. .

Strassenbahn Hannover 84.

Bygget i 1892 som heste-sporvogn, men på et (ukendt) tidspunkt ombyg- get til bivogn for elektrisk drift.

1039, HAWA, bygget 1920.

Restaureret til udseende omkring 1970´erne.

> . . .

1304, Duewag/LHB, 1952.

Restaureret til udseende omkring 1980´erne.

üstra 1824. Bygget af üstra, 1956.

Indtil 19xx transporterede üstra også gods på deres skinner/spor. Her er det lykkedes at bevare en vogn for befordring af salt.

üstra B 374.

. . . Der skal bruges både megen plads og materiel til restaurering af gamle spor- vogne, men plads er ofte en mangelvare.

På tur med museumsmateriellet.

Som vanligt på vore rejser, var beredvilligheden stor hos den lokale sporvejs-forening / -klub, og der var kørt diverse museums-materiel i stilling, klar til særkørsel på nettet.

Opstillet i historisk række- følge dog begyndende fra venstre:

129 (+1034), 178, 478(+1464) og 6001 (den grønne).

Fotografierne her er opta- get på hhv. en større sløjfe, Messe Nord, med god opstillingsmulighed samt på et efterfølgende lille, egnet sted i nærheden, Garken- burgstraße, med gode muligheder for optagelse i bymiljø.

. . .Fra venstre:129 + 1034, 178, 478+1464.

129 (+ 1034)

Motorvogn 129 (egentlig nr. 130) hører til den sidste serie træ-opbyggede sporvogne og indsat i driften i 1929. Vogne meget lig disse havde havde man dog regelmæssigt anskaffet i Hannover helt fra 1912 i et antal af 150 stk.

Fabrikat: Nordwaggon. I 1978 ombygget til arbejdsvogn ATw 830 (rangér- og transportformål), men i 1991 tilbagerestaureret til "normal-udseende" med 1965 som udgangspunkt.

(Årsagen til omnummereringen skyldes, at vognnummeret 130 i mellemtiden var blevet optaget af en anden vogn med dette nummer.)

Førerplads, 129. Nydeligt arbejde, men måske lidt urealistisk, når man betænker vognens alder.

Desværre er der også -i vore dage- nogle moderne sikkerhedskrav, der SKAL opfyldes, førend køretilladelser overhovedet bliver udstedt. Disse krav kan være nødvendige, men desværre sjældent kønne.

< 129, Interiør . . .

. . . 1034 . . >

129 + 1034 i gadetrafik, . . . >

omend i eget areal.

Man aner en høj stoppestedsperronen "Stadtfriedhof / Seelhorst" i baggrunden.

üstra 178.

Fabrikat: HAWA, T2, 1928.

Driftsklar med udseende som i 1970´erne.

Front og interiør.

Vogntog bestående af nr. 178 og den tidligere omtalte Hawa B2-bivogn nr. 1034.

I baggrunden Hannovers "Kuppelsaal", stedet for bl. a. Koncerter, Teater og Musicals.

üstra 478 + 1464.

478: Duewag, 1956.

Restaureret som udseende

i 1990.

Førerplads i 478 . . .

. . . og i en anden vinkel.

Til venstre i billedet:

Bivogn 1464: Duewag, 1958.

< Stadtfriedhof / Seelhorst. .

Oprindelig nr. 2026, fra 1990 nr. 1464.

Restaureret med udseende som i / omkring 1990.

6000 / 6100-serien.

üstra 6001, Duewag, 1974.

Stadtfriedhof / Seelhorst.

Første vogntog af denne type, hvoraf de resterende er udrangerede og enten solgt til andre sporveje eller ophugget.

6055, Betriebshof Döhren.

Udrangeret -og sammen med de andre omkring-stående 6000-vogne- afventer den/de nu salg til andre sporveje eller evt. ophugning

Prikkerne i billedet skyldes blitzens oplysning af regndråber foran linsen.

Årsagen til 6055´s stribede bemaling: Fordi den -sammen med nogle "søstre"- har været udlejet til Haag.

üstra 6145 . . . . . .. . >

. . . og 6160 banegårdspl.

üstra 6124, Fasanenkrug.

---------

"Linie 0" -- üstra 6189.

To næsten ens billeder - blitzlyset (tv) giver forskellen.

---------

Interiør m.v.

Üstra 6124 - når der ofte ses et efterfølgende lille bogstav, "a" eller "b" ved vognnummeret, betegner dette bogstav om der er tale om vognens forende (a) eller bagende (b).

Indvendigt destinationsskilt.

Ind- og udstigningstrin på begge nuværende vogntyper:

I Hannover benytter man sig af både lave og høje perroner (perronhøjde næsten som gulvhøjde i sporvognene), afhængig af pladsforholdene i gaderne, hvorfor indstigningstrinene skal have indstillelig højde. Dette problem har man klaret ved bevægelige trin, således at forstå, at en føler finder ud af om der er tale om en høj eller en lav perron og indstiller trinene derefter.

Ved en høj perron, forbliver trinfladen oppe i sporvognens gulvhøjde, og man kan gå (næsten) lige ud på perronnen, der så kan have en rampe for både gående og handikappede, men evt. også trapper, --alt efter de lokale forhold.

Ved de lave perroner sænkes trinfladen til, hvad der svarer til en almindelig trinkasse, som vi kender dem fra vore danske sporvogne.

6000-vogn ved lav perron . . .

Indvendig . . .

. . . og udvendig.

. . . og ved en høj perron.

---------

2500-vogn ved lav perron:

Dørene lukkes og trinene klapper sammen og hæves til alm. indvendig gulvhøjde.

Når dørene er lukkede, er det næsten ikke til at se, at det hele kan klappes ned / ud ved en lav perron.

2500-serien.

Som nævnt andetsteds, har vognene --efter min mening-- ikke stået forrest i køen, da der blev delt udseender ud. Det må dog erkendes, at det er set værre andre steder. Til gengæld kørte de godt, og det tæller jo nok så meget.

Det er dog en håbløs farve, man har anvendt til vogne og vognnumre, der er næsten umulig at se på afstand og på sine foto- grafier.