Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
28. februar 2014.
En gammel "Post" - DBJ 326 1960 / 1986.
DBJ 326. Rønne. -- 15. april 1960. ^---v
- - -
(Bygget: Bornholms Maskinfabrik, Rønne, 1912 --
"Postkasse-rød".)
"Postvognen er oprindelig bygget af Bornholms Maskin-fabrik, Rønne, i 1911 til den daværende metersporede Rønne-Allinge Jernbane (RAJ) som litra Da nr. 326.
Da DBJ lukkede i 1968 blev vognen solgt til en privat og blev ombygget til 700 mm, gjort 30 cm lavere og malet grøn. Vognen kom til "Blovstrød Banen" i 1984.
I forbindelse med flytningen af Post- og telegrafmuseet i København, sponserede Postvæsenet i 1986 en udvendig genopmaling i den oprindelige røde farve med gule stafferinger, så den kunne udstilles. Nogle år senere blev den gjort i stand indvendigt.
Vognen har endnu de oprindelige sorteringshylder med bornholmske bynavne. Desværre er vognen temmelig tung, og den har efter omsporingen ikke haft særligt gode køreegenskaber.
Vognen bliver i dag brugt til kiosksalg ved teglværket (Blovstrød), hvor den har sin egen perron."
Ovenstående tekst er "sakset" fra hjemmesiden:
Blovstrød Banen også med oplysninger om denne bane og dens øvrige materiel m.v.
"Lige til Modeljernbanen"
Stort "tog" på spinkle skinner.
Efter nedlæggelsen af DBJ blev jeg fortalt, at man på Bornholms Museum i Rønne havde tænkt sig at beholde DBJ 326, men man ville sælge DBJ 26 (den med den lille tagrytter http://evp.dk/index.php?page=dbj---rullende-materiel). En henvendelse til Bornholms Museum afsendtes. Om rygtet ikke var sandt, om det var henvendelsen, der gav resultat eller om man bare skiftede mening, blev jeg aldrig klar over. I det mindste beholdt Bornholms Museum nr. 26 og solgte nr. 326 til "en privatmand", --der altså var baronen på Aalholm slot.
Her blev vognen ændret til kørsel på 700 mm-spor -roespor-, ligesom den blev berøvet 30 cm af sin højde (var det ikke noget med et stort gammelt træ, ædelt træ, med en kraftig sidegren (det halve af træet), man ikke ville beskære ??? Så beskar man vognen med 30 cm i stedet for --- og det lider den under endnu http://blovstrodbanen.dk/banen/?page_id=88.
Skammeligt (ikke at den lider under det endnu, men at man kunne finde på det at "stråforkorte" den med disse 30 cm).
DBJ 326 efter tilbagekomst fra Aalholm slot. -- 24. juli 1986. ^---vv
DSB´s Centralværksted, København.
Berøvet 30 cm af sin højde . . .
. . . og med en noget "indskrænket" akselafstand.
Nu henlever vognen åbenbart sin alderdom som kioskvogn --30 cm lavere / vi taber jo alle lidt højde med årene.
- -
27. februar 2014.
Mens vi nu er i Nyborg ! ! ! -- 2014.
Nyborg gamle station. -- 4. februar 2014. ^---vv
Bravo. Sådan stiller man et ur, der ikke går.
Her kunne man lære noget i Ballerup ! ! !
- - -
. . . og hvad fik man i stedet for ! ! ! Nyborg "ny" station. -- 4. februar 2014.
Nyborg gamle posthus. -- 4. februar 2014. ^---v
- - -
- -
26. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved. -- 1995.
( I denne skikkelse ombygget til kursus- og feriecenter for DSB´s personale).
Knudshoved kursus- og feriecenter. -- Plan i folder, 1983.
H = Hovedbygning med kursuslokaler og opholdsrum samt spisestue.
O = Opsyndmandens bolig, værelsesfløj.
V = Vognporten, fritidsstedet og sauna.
I = Isbådshuset, værelsesfløj.
A = Atriumlængerne, værelsesbygning.
R = Remisen, værelsesbygning.
P = Parkeringsplads.
Knudshoved. Opsynsmandens bolig. Udateret postkort. Købt 2. november 1987.
"Telegraf- og Isbådshus samt Sovestue for Mandskabet", som det betegnes på en gammel plan.
Remisen ses i baggrunden til højre. -- Udateret postkort. Købt 2. november 1987.
Knudshoved. Postkort afsendt fra Knudshoved feriehjem d. 11. august 1953.
Knudshoved, set mod "havestuen". Sammenbygget med det store kursuslokale nedenfor. Se evt. planen.
"Vor Stand" nr. 1-1985.
Knudshoved. Største kursuslokale. "Vor Stand" nr. 1-1985.
- -
25. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved. -- 1995.
( I denne skikkelse ombygget til kursus- og feriecenter for DSB´s personale).
Ved de første "sider" (Dagens . . . : 4. - 9. februar) om isbådsstationen / kursuscenteret manglede og efterlyste jeg et foto fra isbådsstationens gamle ventesal, nu ombygget til feriecenterets "Dagligstue".
Desværre er et sådant foto endnu ikke fremkommet, men en læser/seer gjorde mig opmærksom på, at centeret udleverede en lille folder om stedet ved gæsternes ankomst. Måske var der et foto i den ! ! ! . . .
"Velkommen til DSB kursuscenter Knudshoved".
Husk, at det er en udfoldet folder: Side 4 ---^, side 2 ---v, side 3 ---v, og side 4 ---^.
Alle muligheder er dog ikke udtømt, -eet "spor" undersøges stadig, -men det er et laaaaaangt spor.
Plan.
Plan over kursus- og feriecenteret.
1 = Opholdsstuen / "Dagligstuen." , , , , , 2 = Biblioteket. . . . . . . . 3 = Fællesområder. . . . . . . 4 = Spisestuen.
Knudshoved fyr med fuglekikkertårnet. -- Udateret postkort -- købt 2. november 1987.
Knudshoved. Isbådsstationen / Kursuscenteret med færgehavnen i baggrundeb.
Udateret postkort -- købt 2. november 1987.
Knudshoved. -- Udateret postkort -- købt 2. november 1987.
- -
24. februar 2014.
Faxe Kalk -- 1958 og 2014.
Et par skorstene falder. -- Stubberup station.
Faxe Kalkbrud / Faxe Jernbane med såvel normalspor 1435 mm og smalsporet, 785 / 791 mm.
September 1958.
Der står egentlig to høje, kraftige skorstene -den ene dækker for den anden- lige over den mørke godsvognsgavl.
Det er disse to skorstene der nu falder for udviklingen.
Så faldt den første, den nærmeste skorsten, og den anden er blevet noget mindre. ØSJS / Faxe Kalkbrud. Stubberup. 21. februar 2014. Foto: Privateje. ^v---v^
- - -
Faxe Kalkbrud. Stubberup. -- September 1958. --- Nu mangler foreløbig den venstre skorsten ! ! !
- -
23. februar 2013.
Søndags-ekstra.
Oslo Sporveier -- 2005 / 2013.
"Ruter-Rapport: Skrot alle 72 trikker - kjøp 98 nye"
Således skrives i Norge i 2013 om den seneste sporvognsserie SL 95 - 32 sporvogne og hertil de 40 ældre SL 79.
SL 95 er en serie på 32 leddelte lavgulvssporvogne til Oslo Sporveier. Vognene blev bestilt i 1995 (deraf betegnelsen "SL 95) og skulle være leveret mellem 1997 og 1998. Leveringen blev imidlertid udskudt flere år på grund af en tekniske fejl, bl. a. for højt støjniveau og korrosionsskader.
Vognene er bygget af Ansaldo i Italien og leveret mellem 1999 og 2004. Otte-akslede, tredelte køretøjer med plads til 212 passagerer, heraf er 88 siddepladser. Vognene er 33,12 meter lange, 2,6 meter brede og 3,62 meter høje. Vægten 64.98 tons med en effekt på 840 kilowatt (1.130 hk).
Oslo Sporvejer nr. 158 v. Holtet. -- 12. marts 2005. ^---vv
. . . . 
For- og bagende. ---^ ---^
Oslo Sporvejer nr.158. Forreste bogie med afskærmning. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer nr. 169. -- 12. marts 2005.
Da vi (Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm) var i Oslo havde man allerede svære problemer med vognene, som kørte i trafikken, men endnu ikke var "retsligt" overtaget, og vi fik fortalt, at man til stadighed havde fem Ansaldo-medarbejdere gående for at udbedre garanti-reparationer ! ! !
Oslo Sporveier har kæmpet med revnedannelser og vandskader, lige som vognene med deres støj ødelagde borgernes nattesøvn. De 32 berygtede Italienske SL95-sporvogne har forårsaget enorme problemer for byens offentlige sporvejskunder.
Eksempelvis blev 30 af dem taget ud af drift, da man opdagede korro-sionsskader på nogle af vognene. Indtil nu er 14 vogne gennemtestet, alle med fejl, og ingen ved, hvor længe dette vil fortsætte.
Se mere her:
- -
23. februar 2014.
Søndags-ekstra-ekstra,
Herresædet "Petersgaard" ved Langebæk / Kalvehave -- Marts 1996.
Petersborg, Langebæk. -- Marts 1996. ^---vv
- - - Havefacaden ^---v
Hovedbygningen stammer fra 1776-80, og er opført i røde sten med tykke vægge og hvælvede kældre.
Bygningen blev gennemrestaureret i 1898.
- - -
- - - Facaden.
- - - En granit-hovedtrappe der vil noget (Opdørt 1940).
"Lige til modeljernbanen"
Herresædet "Petersgaard" som 1:87-model.
Ejeren af Petersgaard gennem over 50 år, frk. Ida Marie Suhr, var også ejer af det nærliggende Langebæk Savværk. "Nogen bedre ejerinde af Petersgaard kunne egnen og de folk, der var knyttet til selve godset, ikke have fået"
- et flot eftermæle man vel ellers sjældent hører.
Ved Kalvehavebanens anlæg, blev frk. Ida Marie Suhr kraftigt medvirkende til banens meget nordlige forløb, idet hun havde stor interesse i, at banen ikke kom for tæt på hendes gård. Derfor er det lidt af en tilsnigelse, at banen her løber næsten lige forbi herregården - endda tæt på forsiden ! ! !
Kalvehavebanen som model: http://evp.dk/index.php?page=kalvehavebanen-i-model
- -
23. februar 2014.
Opsamling vedr. nogle "ældre" fotos, der ganske vist allerede ses på siderne, men i anden sammenhæng.
Nu er billederne tilføjet på "Nips-siderne" med en -forhåbentlig- passende tekst.
Afgangssignaler.
. . 
DSB´s signalreglement (SIR) fra 1944. -- Signal nr. 46a "Afgang" vist med signalstok (Afgangsstok).
. . . . . . . . 
Signalstok (Afgangsstok) -- i daglig tale kaldet "Spejlægget" (gæt selv hvorfor )
Stokken er hul og indeholder et lille "lommebateri" (beregnet til en vist forlængst udgået type, --og det må der så kompenseres for), og har på bagsiden en lille messingfjeder, der virker som kontakt for det grønne lys (natsignal).
Ved afgang hævede stationsbestyreren stokken mod togføreren (altså ham der fløjtede afgang og klippede billetter). Togførerens opgave var så -når tiden var inde- at give afgang til lokomotivføreren (en vandret udstrakt arm og fløjtesignal, et langt og et kort stød i fløjten).
Afslutningenm på "historien" er så, at lokomotivføreren -når tiden er inde- må køre, efter han -naturligvis- har overbevist sig om, at signalgivningen er i orden.
I praksis hænger signalstokken / afgangsstokken oftest til højre, lige indenfor døren mod perronen, således at den fungerende lige kan gribe den med højre hånd idet han går ud af døren for at afgive afgangssignalet.
Som det fremgår af billederne ovenfor, har denne stok -formentlig altid- været ophængt på to skruer, en på hver side af stokken. En anden almindelig form for ophæng er en øsken øverst i signalpladen, hvor den så ophænges i et søm eller en krog på væggen.
Sporskiftelåse.
Sporskiftelås - Rhombelås. Ringe. 28. maj 1961.
Sporskiftetrækstangen fra trækbukken (den der går ud under skinnen nederst i venstre hjørne) overfører trækket fra trækbukken til Rhomben midt i billedet og bevæger denne et lille stykke sideværts mellem skinnerne. Derved bevæges de to korte "mellemstænger" og indtager f. eks. denne stilling. Den kraftige "mellemstang" lige / vinkelret på tungen og sideskinnen presser her tungespidsen op mod den venstre sideskinne, og fastholder tungen dér. Den anden "mellemstang" har til gengæld trukket den anden tunge væk fra den højre sideskinne. Ved omlægning af sporskiftet bevæges Rhomben og "billedet" er det samme, bare "spejlvendt".
Ved sporskifter taler man (bl.a.) om to typer: De opskærbare og de ikke-opskærbare. Hvis et af de sidste alligevel bliver skåret op" af et kørertøj, der befarer sporskiftet medgående -altså fra hjertestykket mod tungerne- kan man godt sende besked afsted efter et nyt sporskifte. Det står ikke til at redde.
Som man kan se her, er denne udformning med den lille mellemstang vinkelret mod sideskinnen i princippet uopskærbar. En hjulflange, der -fra venstre- kommer i klemme her, splitter i bedste fald "kun" sporskiftet ad, i værste fald afspores vognen/toget.
Alligevel er dette sporskifte opskærbart. Når et køretøj nærmer sig tungeroden (bagenden af tungen) -her på billedet fra venstre mod højre- vil forreste hjulsæts venstre flange (i køreretningen) først påvirke den fraliggende tunge, der derved via den "skrå" mellemstang trækker i Rhomben" og derved omstiller sporskiftet uden ubehageligheder til følge.
Smart.
En sådan foranstaltning (der er flere andre smarte typer) forhindrer, at sporskiftetungerne af sig selv bevæger sig under et tog, men det forhindrer ikke, at sporskiftet kan omstilles manuelt eller elektrisk. Dette sker ved andre typer sporskiftelåse.
Tre elektriske sporskiftedrev.
Hvad årsagen til at tage disse billeder af sporskiftelåse med drevmekanismer i sin tid var, vides ikke, men fotografen har sikkert fundet at de var interessante. Var det måske første gang denne type blev brugt ?" (Jeg har fået billederne tilsendt - hvis de kunne bruges / havde interesse).
Jeg må erkende, at jeg kender ikke årstallene for ibrugtagningen af de enkelte typer, men nogle af dem vækker en genkendelsens glæde fra trafikelevtiden, hvor vi lærte om den slags og fik forevist eksempler.
Er der læsere, der har en forklaring, vil den glæde både Christian Ruegaard Hansen (indsender af billederne) og mig.
- - -
- - -
Jeg har altid selv været meget imponeret af især denne type sporskiftedrev:
Bemærk hvordan der er 4 (fire) stænger ud til/fra sporskiftetungerne: To trækstænger -en til hver tunge- og to "kontrolstænger" -en til hver tunge.
Alt dette kunne -ligesom ved gamle håndbetjente sporskifter- have været klaret med een trækstang med forbindelse til de to tunger, --men nej.
Motorens roterende bevægelse omsættes til træk/tryk til hver af de to trækstænger og for at være sikker på, at de to tunger virkelig begge bliver bevæget, har de hver sin trækstang, med kontrol for, at de bevæger sig. Det kunne så være det, --men nej.
For at være sikker på, at tungerne er fulgt med (reelt er omstillet) har hver tunge sin egen kontrolstang, der går ind i kontrolkassen ved siden af drevet (sammenbygget). Her påvirkes de relevante elektriske kontakter, der sender besked til centralapparatet i Kommandoposten, at sporskiftet er omstillet, at tungerne er fulgt med og --endog-- slutter tæt op til sideskinnerne. Ved en tungetilslutning (eller måske snarere manglende samme) der mere end tre millimeter, giver kontrolkassen fejl, og der kan ikke stilles signal. Sådan ! ! !
Signaltrækbuk.
Signaltrækbuk. SFJ / DSB. Ringe. -- 28. maj 1961.
"Indkørsel fra Odense - Spor 2" --- hvis omstændighederne -sporskiftestillinger m.v- tillader det.
Sammen med centralapparatet/betjeningsapparatet og "en kasse" på væggen i signalhuset udgjorde denne signaltrækbuk en stor del af sikkerhedsapparaterne på Ringe station i 1961.
Vi -en flok DMJK-medlemmer- fik det beskrevet og forevist den lørdag i 1961:
Meget groft beskrevet, fik en medarbejder (sikkerhedsuddannet overportør ???) besked af stationsbestyreren om at medvirke ved signalgivningen. Samtidig med at stationsbestyreren ordnede, hvad der skulle ordnes i signalhuset, fik medarbejderen besked om at udtage en stor tung nøgle af den lille "kasse" på væggen.
Med nøglen i lommen kørte han nu på cykel (i al slags vejr - sommer og vinter) ud til det første aktuelle indgangssporskifte, hvor han kunne sætte nøglen i en lås ved sporskiftet. Når nøglen var drejet, kunne sporskiftet omstilles. Nu kunne en anden nøgle udtages og sættes i den lille kasse, der ses til venstre for signalhåndtaget. Når denne nøgle var indsat og drejet, kunne signalhåndtaget omlægges og signalet stilles.
Til gengæld: I og med, at den første nøgle i kassen på væggen i signalhuset var udtaget, var alle andre fjendtlige togveje spærret, så der ikke kunne skabes "fjendtlige togveje".
Tilsvarende skulle gøres i stationens anden ende, så der var lige ca. 2 km til den øvelse.
------
Når togene var kommet og kørt, måtte "vor mand" af sted igen for at tilbagestille alt til normalstillingen, i modsat rækkefølge, og tilsidst blev de udtagne nøgler fra "kassen" sat på plads igen. Herefter kunne der stilles andre togveje på samme vis eller evt rangeres.
Sporstoppper: DSB / VGJ Grindsted.
Sporspærrer mellem VaGJ / VGJ - og DSB-sporene i Grindsted - kun en halv "svelle".
- -
22. februar 2014.
København - Slangerup Banen / Hareskovbanen.
Bagsværd station -- 2014 ( + et par ældre postkort).
Tilfældighederne ville det således, at jeg torsdag d. 20. februar kom næsten lige forbi den gamle Bagsværd station.
Det måtte ikke gå upåagtet hen:
.jpg)
Bagsværd station. Udateret og ustemplet postkort.
Arkiv: (nm).
KSB / DSB Bagsværd´s gamle KSB-station. -- 20. februar 2014. ^---vv
Hvis man ikke vidste bedre, hvem skulle så tro, at det er over 25 år siden, stationen blev flyttet til en nybygget
S-togsstation ca. 500 m herfra, og bygningen bortsolgt.
Som den eneste af de "indre, to-farvede" mindre stationer ligger den endnu tilbage og kunne ved første øjekast være i drift den dag i dag. Når man så kommer tættere på, og ser et skilt med "GP39 Gladsaxe Pensionistforening"
Hjemsted: Bagsværd Gl. Station, Til Jernbanen 20 A, 2880 Bagsværd" -- Så er man klar over, at man er gået galt.
Ellers: Flot klaret / vedligeholdt af Gladsaxe Kommune, hvorunder bygningen / bydelen hører.
- - -
- - - (Ståltrådshegnet værner en nedgang / undergang under S-banen.)
- - - Retiradebygningen --dengang.
- - - Perronfacaden - Her kan man nok se, at der ikke er standsningssted længere, --men drikkekummen er der endnu. Utroligt.
- - - Perronfacaden, set fra den modsatte side (køreretning mod Farum).
Udateret postkort.
Varehuset ved Bagsvard gl. station som det så ud d. 20. februar 2014.
På stationsarealet -til venstre, udenfor foto- er der minigolfbane i vore dage. Det "smager" da altid lidt af bane.
Se meget mere på Hans-Henrik Landsvig´s side: http://www.slangerupbanen.dk/
Se evt. også om stationen i de gode gamle dage på: http://evp.dk/index.php?page=emdrup---hareskov eller
ved indvielsen af S-banen: http://evp.dk/index.php?page=december-2013 ( 8. december 2014).
Tak til Niels Munck (nm) for lev. af foto.
- -
21. februar 2014.
En tur på Gribskovbanen - GDS / Nordsjællands Veterantog - NSVJ
Det årlige Pinse-veterantræf i Græsted.
1996.
ØSJS 6. Græsted. -- 27. maj1996.
Måske har jeg skrevet nedenstående andetsteds på "siden" -så beklager jeg det - der er mange fotos og tekster at holde rede på, --men . . .
Da jeg --som DSB-ansat i Maskinafdelingen-- en dag opholdt mig i tegningsarkivet, gik døren pludselig op, og hvem kom ind ! ! ! Det gjorde to modelbyggere med G-maskinen nedenfor. Et par år tidligere havde de to ældre medarbejdere i arkivet hjulpet dem med tegninger. Nu kom de med resultatet af anstrengelserne -den ene trækkende med maskinen på en løftevogn, den anden med tenderen i hænderne. De ville da lige vise det færdige resultat af medarbejdernes hjælp.
Jeg kunne se på de to ældre medarbejdere, hvordan deres øjne på det nærmeste løb i vand. De havde hjulpet mange tidligere, men ingen før nu, var kommet tilbage og havde vist resultatet. De var dybt rørt.
Så hvis modelbyggerne skulle se / læse dette, kan jeg love for, at de gjorde et stort og godt indtryk, og det er meget værd, når man har haft andre til at arbejde for sig.
1:10-modeller. Græsted. -- 27. maj 1996. -- "Hvad sker der lige her" -- ude til venstre ???
Skulle det være damptromlen ---v, der tiltrak opmærksomheden fremfor lokomotiverne ???
Vølund-damptromle. Græsted. -- 27. maj 1996. ^---v
Som jeg lige husker det, stod der et par mand -den ene med sin cykel- ("statister") og småsnakkede. Pludselig kom tromlen og gav advarsels-trut. Mændene sprang tilside - og "glemte" cyklen. Da tromlen havde passeret den, var den ikke mange millimeter høj -- "på den flade led".
- - -
Bemærk det lille spor i nederste højre hjørne -- der var tog i alle størrelser . . .
. . . og noget for enhver smag:
Falck-kranvogn. Græsted. -- 27. maj 1996. ^---v
- - -
Zonen redningsvogn. Græsted. -- 27. maj 1996.
Landbrugstraktorer. Græsted. -- 27. maj 1996.
Johhh -- der var noget for enhver smag, og langt mere end det, der her er fotos af ! ! ! Fine arrangementer.
- -
20. februar 2014.
En tur på Gribskovbanen - GDS / Nordsjællands Veterantog - NSVJ
Det årlige Pinse-veterantræf i Græsted.
1996.
Græsted station -- 27. maj 1996. ^---vv
- - -
Om nedenviste fotografier af vogne kan man måske indvende, at dem så vi også for få dage siden.
Johhh, --men dette er set fra den anden side.
KSB C 54, Gilleleje. 27. maj 1996.
OHJ C 216. Gilleleje. -- 27. maj 1996.
KHB M 4. Gilleleje. -- 27. maj 1996.
- -
19. februar 2014.
En tur med og på Gribskovbanen - GDS / Nordsjællands Veterantog - NSVJ
Det årlige Pinse-veterantræf i Græsted.
1996.
Automobilfarten.
Automobilfarten. Gilleleje st. --- 27. maj 1996.
TRIANGEL / Tuborgs Bryggerier.
TUBORG -- 27. maj 1996. ^---vv
"TUBORGS TRIANGEL
FABRIKAT: TRIANGEL MIGNON.
ÅRGANG: 1928.
Egenvægt: 2.575 kg.
LASTEEVNE: 2.850 kg.
MOTOREFFEKT: 55 HK.
Vognen er bygget Thomas B. Thrige i Odense.
Den er forsynet med en 6-cylinder Hercules motor.
I 1967 deltog vognen i det klassiske engelske
"BRIGHTON-Løbet" og opnåede en delt førsteplads i sin klasse.I dag anvendes vognen til repræsentative formål for TUBORG."
- - -
- - -
- - - (TUBORG-lastvogn med "periskop" )
"Lige til modeljernbanen".
Epoke Modeller har den -- næsten.
874038 -- Bedford O model / Tuborg.
Foto: Epoke Modeller: http://www.epokemodeller.dk/togmodeller/modeltog.htm
Se evt. mere om det forestående veterantræf i Pinsen 2014: http://www.veterantraef.dk/forside/
- -
18. februar 2014.
Faxe Kalk -- 1968 / 2014 og
En tur med og på Gribskovbanen - GDS / Nordsjællands Veterantog - NSVJ
1996.
ØSJS / Faxe Kalk:
Tiden er i kommet 2014, hvor et par af de store skorstene i baggrunden skal fjernes, . . . 
Udsigt fra ØSJS M3 mod Stubberup, set mod Haarlev / Køge. -- 21. april 1968.
. . . og en af "siden" s læsere har venligst indsendt et foto af dagens tilstand: ---v
. 
A/S Faxe Kalk. Stubberup. -- 21. april 1968. Nedtagning af et par skorstene på Faxe Kalkbrud i Stubberup.
. . . . . . . . . . . . . . 17. februar 2014. (Foto: Privateje)
Tak til indsenderen.
GDS / NSJV.
DSB-Y-tog. Hillerød. -- 27. maj 1996.
GDS-HFHJ Ym 1. Hillerød. -- 27. maj 1996.
--
GDS-HFHJ-Y-tog. Græsted. -- 27. maj 1996.
GDS. Græsted-Gilleleje, set bagud. -- 27. maj 1996.
KSB B6. Gilleleje. -- 27. maj 1996.
- -
17. februar 2014.
En tur med Gribskovbanen -- GDS. -- 1995.
Gribsø trb.
GDS.Gribsø trb. Tog mod Hillerød. -- 1.juli 1995.
GDS. Gribsø trb. -- Tog mod Hillerød. -- 1. juli 1995.
GDS. Overskæringen ved Gribsø trb. -- 1. juli 1995.
GDS. Gribsø trb, set mod Gilleleje. ^---v 1. juli 1995.
- - -
Gribsø. -- 1. juli 1995. ^---v Søen har været vist før, men alternativet var intet billede ! ! !
I øvrigt kører GDS lige inde bag træerne på den anden side af søen, så lidt jernbane er der da over billedet ! ! !
- - - Lige ved siden af søen:
Vist et udmærket eksempel på, hvordan et stykke jord "springer i skov" så snart det henligger ubenyttet.
- -
16. februar 2014.
Søndags-ekstra.
Oslo Sporveier -- 2005.
I februar 1990 havde Sporvejshistorisk Selskab 25 års jubilæum, og arrangerede i den anledning en jubilæumsrejse til Oslo.
Desværre var jeg ikke selv med dengang, men , , ,
I februar 2005 havde selskabet så 40 års jubilæum, og arrangerede en tilsvarende tur. Det var min første tur med selskabet, men hvilken tur / rejse, og det er blevet til mange rejser siden. Virkelig fine rejser mod nord og syd, korte og lange rejser.
Type SL 79.
Sporvognstypen "SL79" blev bestilt i 1979 efter beslutningen om at bevare sporvognsdriften (i høj grad pga. oliekrisen).
Oslo Sporveier nr. 106. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporveier nr. 106 v. Oslo Rådhus. -- 12. marts 2005.
Totalreklame.
Oslo Sporveier nr. 111. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporveier nr. 115. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporveier, SL 95 nr. 143 (SL 95 = lavgulvsvogne) og SL 79 nr 115. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporveier nr. 134. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporveier nr. ? - -- 12. marts 2005.
Om et år - i februar 2015 - har Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 50 års jubilæum,
og naturligvis glæder jeg mig allerede til den forannoncerede OSLO-rejse.
- -
16. februar 2014.
Søndags-ekstra-ekstra.
Gundslev kirke -- 1999.
Gundslev kirke på Nordfalster.
. . . . 
Altertavle snittet i træ omkring 1640-50, mens prædikestolen er udført i egetræ omkring 1935-50, af samme mester.
Gundslev kirke stammer fra ca. 1100 og er bygget i romansk stil. Den ligger ret ensomt et stykke, næsten 1 km, vest for byen af samme navn. Forklaringen på dette er, at landsbyen blev flyttet omkring år 1300, hvilket bl.a. blev konstateret ved udgranningerne til motorvejen mod Rødby. Kirken består af kor og skib med sengotiske tilbygninger, tårn i vest og våben-hus på nordsiden. I korets gavl ses en oprindelig gruppe af tre tætsiddende, slanke, nu tilmurede, spidsvinduer.
Kirkens kor har i vore dage træ-tøndehvælv, mens skibet har fladt bræddeloft. Korbuen er udvidet i nyere tid. Det lidt spinkle sengotiske tårn har krydshvælvet underrum forneden og kamtakkede blændingsgavle -i øst og vest-øverst.
Apropos tårne og spir.
I en af Københavns ældste haveforeninger, på kanten af Christianshavns vold og lige overfor / som nærmeste nabo: Københavnske Grund-ejeres Renholdningsstation: "Lortemøllen", i daglig tale kaldet, ligger dette lille, herlige sommerhus.
I vore dage er det ikke længere benyttet som sommerhus, men henligger som monument over en "gylden tid" i haveforeningernes store år - dog nydeligt vedligeholdt da jeg var der.
Kolonihaver.
En kolonihave defineres i loven ved bl.a. at havelodderne normalt ikke er større end 400 kvm. Der må normalt opføres huse til dag- og natophold, men ikke til helårsbeboelse. Der-udover kan der bygges til opbevaring af redskaber mv. Den overvejende del af kolo-nihaverne ligger på kommunalt ejet jord. Alle og enhver må i nye kolonihaveområder færdes til fods på veje og stier i dagtimerne i sommer-halvåret, og i ældre kolonihaveområder vil der også ofte være adgang for offentligheden.
Vil Du vide mere om kolonihaver i alminde-lighed, så er her et godt bud:
http://www.kolonihave.dk/viden-om-kolonihaver/kolonihaver-for-og-nu
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tidligt københavnsk kolonihavehus - Haveforeningen "Vennelyst".
. . . og lidt mindre prangende:
Københavns Telefon Aktieselskab, KTAS: Pupinspolehus, Næstved (Ringstedgade/Herlufsholm Allé/Rødehusvej).
"Lige til modeljernbanen".
- -
16. februar 2014.
En tur med Gribskovbanen og Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen -- 1995
(GDS -- HHGB)
GDS.
GDS-HFHJ Ys 12, Hillerød. -- Juli 1995.
GDS-HFHJ Ym 13. Gilleleje.
Skulle nogen have lyst til at "se giraffen" (uden sammenligninger i øvrigt), så er muligheden her:
Sådan så "den" ud i juli 1995. EVP, Gilleleje havn.
I forbindelse med togskiftet var der mulighed for at gå en tur i byen. Det var i sommerferien, og jeg skulle bruge et foto (brevkort) at sende ind i "firmaet" til "irritation" for de (hold B), der skulle holde afdelingen kørende, mens vi andre (hold A) hyggede os.
En venlig -anden turist- tog billedet, og jeg nød isen.
HHGB.
- - -
HHGB Ys 92. Gilleleje.
HHGB Ym 52. Gilleleje.
HHGB Ys. Gilleleje.
HHGB Ym 55. Gilleleje.
- -
15. februar 2014.
Faxe Kalkbrud A/S. -- Ca. 1965.
En af "siden"s læsere, Palle Klitgaard, har tilbudt en fin serie af fotos fra A/S Faxe Kalkbrud.
Stor TAK til Palle Klitgaard for interessen.
Faxe nr. I. -- Foto: Palle Klitgaard. Bemærk vognen efter lokomotivet, en "mellemvogn".
Mellemvognen var en normalsporet godsvogn, der var udstyret med to pufferplanker i hver ende, --den normale for sammenkobling med normalsporet materiel og en lavere siddende beregnet for sammenkobling med smalsporsmateriel på banens tre-strengede spor.
Her er vi så heldige, at den tredie skinne (illustrativt) ligger på den "rigtige" side. Derved kan man se, at den brede normalsporsvogn -mellemvognen (og de øvrige vogne)- kører med hjulene på den yderste køreskinne i forhold til fotografen, mens smalsporslokomotivet kører på "midterskinnen". Begge typer kører -naturligvis- samtidig på den fælles skinne i modsatte side af sporet.
Faxe kalkbrud. Graven. Foto: Palle Klitgaard.
FJ nr I paa vej gennem skoven mod ladepladsen. -- Foto: Palle Klitgaard.
FJ nr I ankommet fra "graven" til Faxe Ladeplads st. -- Foto: Palle Klitgaard.
Her ses de tre-strengede spor måske lidt tydeligere. Smalsporsmateriellet kører på de to nærmeste skinnestrenge, mens normalsporsmateriellet kører på de to yderste skinnestrenge.
FJ nr. I krydser Hovedgaden ved Faxe Ladeplads havn, på vej mod Faxe Lp. station. -- Foto: Palle Klitgaard.
I baggrunden ses spiret af Hylletoft kirke, --kirken i Faxe Ladeplads. Teksten om kirken er medtaget her, fordi den først er opført i årene fra 1877-78 for overskuddet ved kalkbrydningen. Dette gav anledning til, at Frederik G. J. greve Moltke og Vemmetofte Kloster i fællesskab betalte opførelsen af den nye kirke til den hastigt voksende befolkning ved Faxe Strand.
Kirken er opført i en tillempet engelsk nygotisk stil, bygget af røde sten med tårnet i vest og spidsbuede vinduer. Kirken er 34 meter lang med skib og kor. Tårnet er ialt 39 meter højt og har en ottekantet overbygning og et slankt kobberbelagt spir. I murværket er mange fine udsmykningsdetaljer.
FJ nr. I ud for Sømandshjemmet (nu børneinstitution), Hovedgaden 1, Faxe Ladeplads havn.
- -
14. februar 2014.
Faxe Kalkbrud A/S. -- Ca. 1965.
En af "siden"s læsere, Palle Klitgaard, har tilbudt en fin serie af fotos fra A/S Faxe Kalkbrud.
Stor TAK til Palle Klitgaard for interessen.
FJ I og V. Fakse. -- Foto. Palle Klitgaard.
FJ I. Kulpålæsning i Fakse Ladeplads. -- Foto. Palle Klitgaard.
FJ I. Fakse. -- Foto. Palle Klitgaard.
FJ V. Fakse. -- Foto. Palle Klitgaard.
FJ V. Fakse. - Foto. Palle Klitgaard.
(Fortsættes.)
- -
13. februar 2014.
Med veteranjernbanetog på
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane. - HFHJ. -- 1996.
KHB M 4. Hundested. -- 1996.
KSB B 6. Hundested. 1996.
KSB C 51. Hundested. 1996.
OHJ C 216. Hundested. 1996.
OHJ E 243. Hundested. 1996.
.Hundested.1996,.jpg)
SJS Cc 311(DSB CE 1304). Hundested. 1996.
- -
12. februar 2014.
Diverse "blandede bolcher" / opsamling.
"Skrot-manden"
"Han" stod i sin tid op ad muren ud mod Ingerslevgade ved maskindepotet (Enghave maskindepot - den gamle S-togsremise) lige ved Dybbølsbro) indtil det hele blev flyttet til Taastrup i maj 1968, og remisen/værkstedet ved Dybbølsbro / Ingerslevgade efterfølgende blev revet ned.
Engang omkring årtusindskiftet mener jeg, at jeg så "ham" stå ved S-togsdepotet i Taastrup
Står han der endnu ??? (spurgte jeg d. 21. januar 2014.)
Det gør han altså: Tommy Jørgensen tog et billede af ham d. 26. september 2013:
"Skrot-manden". Enghave Maskindepot. -- April 1964, og som han står i dag ved S-togsdepotet i Taastrup.
Mon ikke det er på tide, at en venlig sjæl giver ham en ansigtsløftning -- det fortjener han da ! ! !
(I håb om, at de rigtige mennesker i Taastrup (dem der sidder på "pengekassen") også læser hjemmesider.
Tokkekøb Hegn
Der var en fjerde smalsporsbane i omegnen ved Allerød-Blovstrød teglværker. Fra Dæmpegaard Lergrav gennem Tokkekøb Hegn til en læsserampe ved Stumpedyssevej.
Den var kun 600 mm og ca 1 km lang. Som det ses kørte den også om vinteren, her langs skovvejen, senere afdrejningen mod rampen, begge set mod øst.
I "Dagens fotos" d. 27. januar 2014 bragtes to Palle Klitgaard-fotos fra denne lille bane, men der er nu kommet endnu et foto frem:
Bloustrød Teglværk, "satelit"-graven i Tokkekøb. Her er banen set fra rampen ned mod skoven.
Foto: Palle Klitgaard.
Store Magleby - Amagerbanen.
Amagerbanen, AB. Varehuset. St.Magleby. -- 3. august 1996.
Projektet med overflytningen af Øresundsvej station til en ny tilværelse på Frilandsmuseet i Lyngby (Sorgenfri / Brede) ( http://evp.dk/index.php?page=oresundsvej-st-pa-frilandsmuseet-2012 ) var slet ikke "på banen" endnu, men tog først form ca. seks år senere. Alligevel havde jeg allerede dengang et godt øje til det gamle varehus, der trods den meget ombyggede/istandsatte stationsbygning, stadig holdt stand i nærmest uombygget, men meget forfalden tilstand.
Da endelig Øresundsvej-projektet blev til noget var varehuset på Øresundsvej st. forlængst revet ned, men St. Magleby´s eksisterede.
Som jeg er underrettet, har man fra Frilandsmuseet "set på det", men . . . Desværre, -det var for medtaget ! ! !
DSB R 963, Centralvkst. København.
DSB R 963 "Skoven" bag Cvk. København, Otto Busses Vej. -- 14. juni 1996.
R 963 med udflugtstog i "Skoven" bag Centralværkstedets administrationsbygning.
En målevognscykel.
Målevognscykel. Cvk. København. Otto Busses Vej. -- 28. august 1992. ^---v
- - -
- -
11. februar 2014.
Hundested-Rørvig-færgen, Hundested Havn.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane. - HFHJ. -- 1996.
M/F "NAKKEHAGE". Hundested havn. -- 1996.
Færgen "NAKKEHAGE" fra Hundested-Rørvig-overfarten ankommer og sejler igen . . .
GDS-HFHJ Ys 54. Hundested Havn. -- 1996.
. . . og der er klar til afgang mod Hillerød.
HFHJ. Skævinge. -- 1996. ^---v
- - - ("Godtnok" en flot stationsbygning --- det var tider dengang, da der var jernbanedrift til.)
GDS-HFHJ Ys 50. Hillerød. -- 1996.
. . . og --sammen med Scandia-skinnebusserne-- har man vist ikke set flottere motortog på de danske privatbaneskinner.
- -
10. februar 2014.
Hundested Havn.
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane. - HFHJ. -- 1996.
- - -
HFHJ. Hundested Havn. -- 1996.
- - - (Set i køreretning mod Hillerød). ^---v Mon ikke det er "føreren" -ret forstået- der spejder efter sit tog ?
"End of line" -- HFHJ. Hundested Havn. 1996.
HFHJ-Y-tog. Hundested Havn. 1996.
- - -
- -
9. februar 2014.
Søndags-ekstra.
Holmenkollbanen / Oslo Sporveier -- 2005.
I februar 1990 havde Sporvejshistorisk Selskab 25 års jubilæum, og arrangerede i den anledning en jubilæumsrejse til Oslo.Desværre var jeg ikke selv med dengang, men , , ,
I februar 2005 havde selskabet så 40 års jubilæum, og arrangerede en tilsvarende tur. Det var min første tur med selskabet, men hvilken tur / rejse, --og det blev til mange rejser siden. Virkelig fine rejser mod nord og syd, øst og vest, korte og lange rejser.
I 1946 var jeg i Oslo ca. 14 dage i skolesommerferien, også en uforglemmelig rejse. På denne rejse købte jeg en lille træmodel af en "Oslo-trik." Den ville jeg utrolig gerne gense - i 1:1-udgave, hvis der var bevaret en af netop den type på det norske sporvejsmuseum.
Rejsen bød dog også på andre oplevelser:
Holmenkollbanen, Oslo.
Holmenkollbanen er en forstadslinie mellem Oslo-bydelen Majorstua og Frognerseter. Den åbnedes i 1898, og var Norges første jernbanestrækning med det elektriske drift. Oprindelig var kun strækningen Majorstua-Slemdal anlagt som dobbeltspor, men i 1905 blev hele banen udbygget til dobbelt-spor. I mai 1916 blev banen forlænget til Frognerseteren og Tryvandshøiden station. 6 juni 1928 åbnedes endnu en forlængelse af banen, -her som undergrundsbane mel-lem Majorstua og Nationaltheatret. Fra 1977 køres helt til Stortinget
I 1991 blev Holmenkollbanen overtaget af Oslo Sporvejer.
Selv husker jeg udmærket, at vi (med min værtsfamilie) dengang i 1946 kørte med banen op til Holmenkollen hvor vi tilbragte en dag i de flotte omgivelser.
Oslo Sporvejer, Holmenkollbanen 110, 12. marts 2005. vv--->
- - -
Oslo Sporvejer, Holmenkollbanen 110- -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer, Holmenkollbanen 602. -- 12. marts 2005. ^---v
Holmenkollbanen nr. 602 (og 110) i den lille remise ved Majorstua. -- 12. marts 2005.
Vore dages Holmenkollbane: Oslo Sporvejer. Tunnelbanetog 1343, Majorstua. -- 12. marts 2005.
- -
9. februar 2014.
Søndags-ekstra-ekstra.
Askø Kirke -- 2004.
(Beliggende på Askø, nord for Bandholm, Lolland)
. .
Askø Kirke. -- 22. juni 2004. ^---vv
. . 
. . . . 
Askø Kirke. -- 22. juni 2004.
"Lige til modeljernbanen."
- -
9. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved.
( Ombygget til kursus- og feriecenter for DSB´s personale).
Havnemolen. 1929.
Moleanlægget på Knudshoved -som var færdigbygget i 1894-, kom for første gang i brug i vinteren 1922/23.
I slutningen af januar, måtte datidens isbrydere opgive at sejle til Nyborg og man måtte tage moleanlægget i anvendelse. Nogle få dage kunne isbryderne endda heller ikke komme ind til molen på grund af isskruninger, og isbådene måtte tages i brug. Syv færger, en isbryderfærge og to isbrydere sad d. 3. februar fast i isen ud for Knudshoved, så der var ingen vej udenom isbådene.
"Vor Stand" - 1984.
("Vor Stand" = Jernbaneforeningens medlemsblad.)
Dagligstuen i 1924. -- "Vor Stand" - 1984. ^---v
"Vor Stand" - 1984.
Artikel i "Vor Stand". - 1984.
Artikel i "Vor Stand". 1984. ^---v
Åhh ja, --jeg har kun været der et par gange, men har alligevel mange gode minder. Den sidste gang (hvor mine egne fotos stammer fra) var et pensionistkursus. Der var mange virkelig fine indslag om økonomi, idræt m.v, som man kunne have god gavn af.
Der var dog også et kursusfag -jeg husker ikke lige betegnelsen. Instruktøren fortalte (også nogle fornuftige "ting"), men . . . Vi blev flere gange inddelt i grupper, og sendt ud i nogle mindre gruppeværelser på 1. sal. Den ene gang skulle vi tegne vores tidligere tilværelse på en tegning og den kommende tilværelse på en anden ! ! ! Det må vist tangere det, vi i vore dage kalder "pipfugle-kurser".
Jeg havde luret det -det sagde mig ikke en pind, men jeg fik sikret mig en pragtfuld plads lige indenfor døren i gruppeværelset, med udsigt hen over bordet og ud over "søen" og det inderste af Nyborg Fjord. Udenfor var det pragtfuldt vejr - sol fra en skyfri himmel. Diverse havfugle krydsede jævnligt gennem synsfeltet -udenfor vinduet-, hen over søen ved centeret. I baggrunden anede man Nyborg Fjord og Storebæltsfærgerne (jernbanefærgerne), der "hele tiden" sejlede forbi - den ene eller den anden vej.
Det syn vil jeg sent glemme ! ! ! men det blev ikke til så meget tegning.
---------
Ved begge kurser, undrede / "morede" (ret forstået) jeg mig lidt over de "orienteringsmapper", der lå på værelserne, og hvori man anbefalede kursisterne at gå en tur rundt om søen - "det tager ca. en time", som der stod ! ! !
De gange jeg havde lejlighed til at komme dér, var hver gang i vintersæsonen. Om morgenen, inden undervisningen, var det for mørkt, i middagspausen (1 time) kunne det ikke nås, og når undervisningen var forbi, var det atter mørkt ! ! !
At gå fra maden i middagspausen for at nå søen rundt, ville være "en forbrydelse" -- det var maden for god til.
Et herligt sted. --- Tænk, om man dengang havde haft et digital-kamera, med -stort set- ubegrænset antal fotografi-muligheder til rådighed-
"Vor Stand" 1984.
Dette foto viser dog udsigten den modsatte vej, --fra feriehjemmet mod (ca.) nord, dvs. at det er bilfærgerne, der ses her.
- -
8. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved.
(Senere ombygget til kursus- og feriecenter for DSB´s personale. Trods eftersøgninger er det endnu ikke lykkedes at finde et foto eller to af den gamle, ombyggede ventesal, -- i feriehjemmet kaldet "Dagligstuen". Der arbejdes på sagen, så mon ikke det vil lykkes ! ! ! )
Isbådsstationen set mod nordøst. Øverst ses to lyse striber - jernbanen mod stationen til venstre og vejen til højre.
Midt i billedet ses remisen i venstre side og stationen med tilbygninger ca. midt i billedet. Man aner sporskiftet for hhv. sporet til Slipshavn og til drejeskiven / remisen (mod venstre) samt sporet mod havnemolen videre nedad og herefter til højre (til højre på foto) gennem "Skoven".
Nederst anes det lille fyr med tilbygninger (se evt. "Dagens fotos" 12. januar 2014 ).
. . . . . 
Som et indskud: Knudshoved fyr. -- 3. november 1987.
"Knudshoved Holdeplads", november 1887.
Bygningerne er som ovenfor, blot må man "dreje sine synsindtryk" ca. 90 grader med uret.
Knudshoved isbådsstation / feriehjem. Postkort. Afstemplet august 1939.
Knudshoved isbådsstation / feriehjem. Postkort. Afstemplet 1953.
Knudshoved havnemole. Postkort. Afstemplet 1927.
- -
7. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved. -- 1995.
( I denne skikkelse ombygget til kursus- og feriecenter for DSB´s personale).
Knudshoved isbådsstation. -- 28. november 1995.
"Telegraf- og Isbådshus samt Sovestue for Mandskabet", som det betegnes på den gamle plan. ^---v
. . . her set fra "Haven".
Som Knudshoved så ud først i 1890´erne, hvor der blev bygget en lang mole med spor ud mod nordøst.
Knudshoved. Havnemolen.
Knudshoved 1894 (udsnit af ovenstående kort/plan). Man ser sporet ud mod havnemolen, men også, at der nu er opført en -må man vel sige- rimelig stor remise.
Som "KMS-kortet" så ud i 1928-40.
Øverst til venstre: Mod Nyborg. - I midten ses stationen med resterne af sporet til Slipshavn, med det korte spor til remisen og -yderst, mod nordøst- sporet ud på havnemolen.
I mine seneste år ved DSB arbejdede jeg ofte sammen med en ældre ingeniør. Vi rejste nogle gange på tjenesterejser sammen, og en gang fortalte han lidt om hans oplevelser -som dreng- på Feriehjemmet.
Hans forældre (faderen havde også været DSB-ansat) lejede sig ofte ind på feriecenteret. Som jeg forstod det, var drengen (nu min kollega) udmærket tilfreds med disse ferier - der var altid masser af andre børn i den aktuelle alder, der kunne leges med. Med alderen var det med leg måske mindre aktuelt . . .
På det lille stikspor mod remisen holdt to udrangerede, sammenkoblede kupé- eller sidegangsvogne, som også indgik i feriecenterets beredskab (kunne evt. anvendes som "reserveværelser" i et nødstilfælde), og det var derfor ofte tilfældet, at der var voksne feriegæster i vognene.
Ved aftenstide var det meget almindeligt, at de efterhånden unge mennesker fandt sammen -vel med en øl eller to- og snakken måske blev lidt højrøstet. De fleste voksne (også de eventuelle voksne fra vognene) opholdt sig som regel i feriecenterets fælleslokaler, men var der et par stykker tilbage, kunne det nemt medføre, at der blev tysset på drengene af de voksne i den anden vogn. Hvad gjorde man så ? Man kravlede forsigtigt ned mellem vognene og "listede" koblingen af. Så skubbede de "deres egen vogn" et stykke væk fra de voksnes, og sagen var klaret - for et stykke tid.
Remisen. -- 28. november 1995.
Apropos fælleslokaler.
En aften -efter en kursusdag- sad jeg et par timer helt alene i den store gamle ventesal fra "istiden" - efter ombygningen til kursus-center / feriehjem kaldet "Dagligstuen". Alle andre var ovre i en anden bygning, "Vognporten", for at spille billard eller få en øl. Det har aldrig sagt mig noget, så jeg sad dér totalt alene, med fire-fem kander kaffe, der var sat frem til kursisterne.
Et enormt lokale med store tunge lædermøbler(sofaer, lænestole og små sofaborde). Det hele var delt ind i små siddegrupper til ca. 8-10 mand. Nede for enden af salen stod et stort, flot, gammelt mahogni-standur, der formentlig stammede fra "istiden" (ret forstået). Desværre gik uret ikke.
Lige siden, har jeg ærgret mig over, at jeg ikke tog et billede eller to af salen. Jeg havde måske nok blitz, men ofte er lysforskellen mellem forgrund og baggrund så stor, at man ikke får noget positivt ud af det. Fotostativ -til optagelse af et mere ensartet belyst foto -optaget på tid- havde jeg heller ikke. Formentlig derfor, blev det opgivet.
Det kunne have været et ur som dette. --->
Som rosinen i pølseenden, lige et foto af en isbådstransport.
Isbådstransport.
Tro nu ikke, at det var den rene fornøjelse. De rejsende måtte i høj grad selv være med til at trække bådene (formentlig dem med de bløde hatte). Alt afhængig af forholdene og antallet, kunne kvinder og børn evt. få lov til at blive siddende i bådene. Der var dog også overfartspersonale med til at lede "slagets gang".
I mindre alvorlige tilfælde gik man kun fra iskanten til man nåede land (som ovenfor), eller omvendt fra land til man nåede iskanten. I alvorligste tilfælde kunne man komme til at tilbagelægge hele turen over bæltet. I disse tilfælde, kunne der nemt blive tale om en overnatning på isbådsstationen på Sprogø.
- -
6. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved. -- 1995.
Knudshoved omkring anlægstidspunktet 1876-77.
DSB. Knudshoved Isbådsstation, perronsiden dengang ! ! ! -- nu kursus- og feriecenter (hver ting -forhåbentlig-
til sin tid.
28. november 1995.
. . . . . . . . . 
Stationsklokken havde man "arvet" fra færgen "FREJA"
Hovedbygningen - "sø-siden".
Boligerne ^---v
- - -
- -
5. februar 2014.
Den gamle, fhv. station / isbådsstation Knudshoved. -- 1995.
Stationsbygningen fra 1876/77. -- 28. november 1995.
DSB. Knudshoved Isbådsstation, perronsiden dengang ! ! ! -- nu kursus- og feriecenter (hver ting -forhåbentlig-
til sin tid. ^---v
Isbådshus til venstre ---^ boliger til højre ---^ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Moderne indkvarteringshus ---^
Boliger til venstre ---^ Isbådehuset - til højrere ---^.
"Telegraf- og Isbådshus samt Sovestue for Mandskabet" som det betegnes på den gamle plan.
Remisen.
- -
4. februar 2014.
DSB litra Mo og K, Centralværksted København. -- Sommer 1995.
DSB Mo 1846 med udflugtstog. Centralværksted København. -- Juni 1995. ^---v
- - -
Mange udflugtstog blev oprangeret på dette lille grønne område -vist kaldet "Skoven"- udfor/bag Central-værkstedets hovedbygning.
Jeg sad ganske vist i et lokale på den anden side af bygningen (skygge-siden), men når man opdagede det (et fløjt - damp/trykluft) og var lidt heldig, kunne man måske lige få lejlighed til at "snuppe" et foto.
"Strampudset" materiel, men san-delig også "strampudset" perso-nale. Dette var dagene, hvor "søndagsuniformen" blev luftet.
Det lille skilt "Ro" - maskinen -----> var hjemmehørende i Roskilde.
DSB K 563 på vej til "sit" udflugtstog. Centralværksted København. -- Juli 1995.
- - -
- -
3. februar 2014.
Omkring Maskindepot Gb -- ikke på, men omkring ! ! ! -- 1994-95.
ME med tog passerer det ny klargøringscenter. -- 1994.
(For de ikke stedkendte skal det nævnes, at ME´eren er tilkoblet bagest, og således skubber / skyder togetind mod København H. -- Bagved ses IC3-klargøringscenteret.)
Mayo-vogn. København Gb. -- 1994.
En anden Mayo-vogn (???): DSB 23 86 807 4 103 - 6. København Gb. -- April 1995.
Måske er vognen allerede udrangeret på dette tidspunkt. Den anføres i alle tilfælde -andetsteds- som "udr. 1995")
DSB R 763 passerer Otto Busses Vej - lige i "knækket". -- April 1995.
Fhv. DSB Mx 1024 som BSX-TMX 1024. Maskindepot Gb, Otto Busses Vej. -- April 1995. ^---v
- - - (Foruden Mx´eren, ses lidt af det omgivende trådhegn - når man nu er / var nødt til at stå udenfor.)
- -
2. februar 2014.
Søndags-ekstra.
Oslo Sporvejer -- 2005.
I februar 1990 havde Sporvejshistorisk Selskab 25 års jubilæum, og arrangerede i den anledning en jubilæumsrejse til Oslo.
Desværre var jeg ikke selv med dengang, men , , ,
I februar 2005 havde selskabet så 40 års jubilæum, og arrangerede en tilsvarende tur. Det var min første tur med selskabet, men hvilken tur / rejse, og det er blevet til mange rejser siden. Virkelig fine rejser mod nord og syd, korte og lange rejser.
I 1946 var jeg i Oslo ca. 14 dage i skolesommerferien, også en uforglemmelig rejse, hvor jeg købte en lille træmodel af en "Oslo-trik." Den ville jeg utrolig gerne gense - i 1:1-udgave, hvis der var bevaret en af netop den type på det norske sporvejsmuseum.
Oslo-trikken købt som træmodel i Oslo i 1946. Trods eftersøgninger er det kun lykkedes mig at finde frem til endnu een anden model - utroligt nok også her i Stor-københavn. To modeller i Danmark --- ingen i Norge ! ! ! ???
Turen rundt i Oslo begyndte på deres museum, der ligger midt i byen, i en af de gamle remiser. Der var bevaret et vogntog af typen, men desværre var den ikke færdigrestaureret, og var derfor totalt "indemuret" mellem de andre bevarede, men henstående vogne. Der var ikke stort mere plads mellem vognrækkerne, at man lige netop kunne gå "retvendt" mellem vognrækkerne, så præmiefotos, var der ikke "plads" til.
Forespørgseler i museets salgskiosk, hos det kørende personale på vor sær-vogn og hos det norske sporvejsmuseum har vist, at modellerne tilsyneladende er ganske ukendte i Norge ! ! !
Modellernes "historie" er nævnt nogle gange, og skal indtil videre ikke gentages her.
Modellernes forlæg:
Oslo Sporvejer nr. 121. -- 12. marts 2005.
. . 
Oslo Sporvejer nr. 634. -- 12. marts 2005.
Efter remisebesøget fortsatte turen med særkørsel i Oslo i "egen" vogn, OS nr. 70, --en herlig vogn, og den ku´ flytte sig.
Oslo Sporvejer nr.70 v. Majorstua. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer nr. 70. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer nr. 70. -- 12. marts 2005.
Oslo Sporvejer nr.70 foran Oslo Rådhus. -- 12. marts 2005.
Mens vi ventede på vor "egen" gamle motorvogn, nr. 70, kom nutidens nr. 121 netop forbi - hvor heldig kan man være.
Oslo Sporvejer nr. 121 v. Majorstua. -- 12. marts 2005.
Alle mine billeder fra turen, blev efterfølgende først overført til min daværende pc -og på grund af pladsmangel- efterfølgende til en ekstern harddisk. Kort tid efter "stod harddisken af", og der stod jeg. Ingen fotos fra Oslo.
Imidlertid havde en af rejsedeltagerne spurgt mig, om jeg var interesseret i en CD med hans billeder fra turen. Jeg sagde dengang ja, og det endte med, at vi udvekslede kopier.
Det var et held. Nu er denne gamle cd-rom blevet kopieret, og den del af harddiskens indhold er kommet til veje igen.
Stor tak til rejsedeltageren, H. Hansen.
Om et år - i februar 2015 - har Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 50 års jubilæum og naturligvis glæder jeg mig allerede til den forannoncerede OSLO-rejse.
Det kunne være morsomt / interessant, om man i Norge havde fundet en model i tiden til da.
- -
Søndags-ekstra-ekstra.
2. februar 2014.
Vejleby kirke og transformatorstation Vejleby Holle. 1990.
Langt fra anden bebyggelse, tæt på en gren af den i vore dage udtørrede Rødby fjord, ligger Vejleby kirke.
Kirken består af kor og skib, og sengotisk tårn i vest. Hertil et våbenhus fra 1800-tallet - men på nordsiden.
Kirken er opført af munkesten, og i korgavlen anes et par tilmurede (vist) romanske vinduer. Kirkens syddør er tilmuret.
I koret er muret et otte-ribbet hvælv, medens skibet har fladt loft. Det kraftige tårn med pyramidetag er tilbygget i sengotisk tid.
Et muret alterbord dateres til omkring 1570, medens altertavlen dateres til omkring 1800.
I 1990-erne kom jeg af og til i et lille, gammelt hus i Vejleby Holle (hvorfra de to "jordfotos" er taget). Dette hus lå også lige på kanten af den indtørrede Rødby fjord, --ja faktisk lå den gamle kystlinie næsten lige i baghavens skel.
Ved en mindre oversvømmelse har husets beboere formentlig lige kunnet gå tørskoede, men . . . ! ! ! (200 m fra huset -mod syd- er jordens overflade under havoverfladen ! ! !)
Vejleby Kirke. -- 4. april 1990. v--->
- - -
Vejleby kirke. --- Foto: Vejleby kirke.
Trsfst. Vejleby Holle. -- 4. april 1990.
Lige til modeljernbanen.
- -
2. februar 2014.
En tur til Hundested -- Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane -- HFHJ.
1993.
GDS-HFHJ YP 26. Hundested. -- 4. september 1993.
HFHJ. Hundested. -- 4. september 1993. ^---v
HFHJ. Frederiksværk. -- 4. september 1993. ^---v
- - -
Frederiksværk Stålvalseværksted, DDS 200. Frederiksværk. -- 4. september 1993.
- -
1. februar 2014.
Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker -- ADdS
Sakskøbing Sukkerfabrik -- 1965.
En af "siden"s læsere, Palle Klitgaard, har tilbudt en fin serie af fotos fra De danske Sukkerfabrikker, Sakskøbing Sukkerfabrik (men der er vist også andre emner i vente). Stor TAK til Palle Klitgaard for interessen.
ADdS Da 7 på vej hjem mod Sakskøbing. -- 1965. Foto: Palle Klitgaard. ^---vv
- - -
- - - Hjemme.
ADdS Sakskøbing. -- 1965. Foto: Palle Klitgaard.
ADdS. Roetog ankommer til Sakskøbing. -- 1965. Foto: Palle Klitgaard.
Se evt "siden" om: Sakskøbing Sukkerfabrik. eller sukkerfabrikker, generelt: Roebaner.
- -
Forrige side: Januar 2014.
Næste side: Marts 2014.