31. maj 2014.

Opsamling ("opfej").

Horsens-Bryrup Jernbane.

"Fra anlæggelsen af Horsens-Bryrup Jernbane, 1888.   Forrest står den ældste søn, Christian Hoffamnn."

(Hoffmann og Sønner A/S´s jubilæumsskrift.   --   1863 - 1963.)

 

"Vognen (til venstre - evp-bem.) ser meget dansk ud, nærmere bestemt AM 392-394, der netop var bygget til Berlinforbindelsen:  
.....Selv tagventilen er den samme som på tegningen".

(UTJ)

 

Mere følger i løbet af lørdag.

 

Tak til Niels Munch (nm) og (UTJ) for oplysninger til fotografierne.

 

Nogle enkelte EVP-fotos, 1953.

Billederne er optaget med mit daværende boks-kamera uden indstillinger af nogen art. Hurtig eller langsom lukker-hastighed var alene et spørgsmål om hurtig eller langsom påvirkning af lukkeren.   Jernbanehistorisk er værdien jo ganske ringe, --  man kan se hvor mange vinduer, der var, men ellers . . .

LJ M 10. Nakskov.   --   18. juli 1953.  LJ M 8-10 blev dengang -overfor os, min skolekammerat og jeg- benævnt "Kanariefuglene".

Se også: http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=152&lokid=481&n=lj-m-10

 

DSB  MF nr ?.  Glamsbjerg.   --   20. juli  1953. 

Her ser man samtidig meget tydeligt hvilke elendige film, man dengang kunne "løbe ind i".  Ganske vist var kameraet ikke det bedste, men alle de streger, der er på tværs af billedet, skal kameraet dog ikke have skyld for.

Se også:  http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=152&lokid=481&n=lj-m-10

 

 

Dengang gik jeg ikke op i numre, --kun var det interes-sant at have nogle billeder af div. jernbanemateriel.

Det eneste jeg husker om sceneriet er, at rangisten, der "hænger" på siden af traktoren, var -eller virkede- enormt sur, og råbte til min kammerat og mig, at vi skulle forsvinde, og at det iøvrigt var forbudt at tage billeder af materiellet ved DSB ! ! !

 

Når jeg efterfølgende ser på www.jerbnaben.dk (link nedenfor) kunne det se ud som om,  traktor nr. 50  kunne være et bud på nummeret.

 

 

DSB. --  "Klædeskab".  Silkeborg.   --   23. juli  1953.

 

Nr.  50  

Pedershåb Maslinfabrik, 1932.   Maskinnummer 8602.   Stationeret / historie:  Esbjerg 1932. Aalestrup 1933. Bramminge 1941-42 (hensat). Vemb 1944-46. Gengasgenerator 1944-46. Vemb 1947. Fra 1948 B&W dieselmotor 
på 78 hk. Mdt Århus 1948. Aars 1949-50. Silkeborg 1951-55. Fra 1960 Leyland dieselmotor på 78 hk. Vemb 1965. Bjerringbro 1970-72. Vest 1973-81. Udrangeret 1981.

(Kilde:  www.jernbanen.dk)

 

 

 

Bogie,  My 1102.  (Maskindepot  Helgoland).   --    1954.

 

 

 -  - 

 

27. maj 2014. 

Opsamling ("opfej").

En af mine ældre kolleger ved DSB forærede mig en gang nogle gamle 6x9-fotografier, han selv havde modtaget fra sine venner. 

Nu skulle der ryddes op, --men smide billederne væk ville han dog heller ikke.  Det måtte lige være noget for en ung trafikelev med interesse for jernbaner.

 

Svendstrup Sj.   --  DSB-sporene (Vestbanen) ses til venstre. I forgrunden til højre: Sidespor til Svendstrup Teglværk.
Juli 1948.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Svendstrup Sj. station og Teglværk.  Kort & Matrikelstyrelsen.

 

 

Sporskiftetrækbuk.  Helsingør.   --   Juni 1947.

 

Skinnebrud.  Helsingør.   --   August  1947.   ^---v

 Hvorfor så vise et sådant fotografi ???  Ja, --hvorfor ???   Måske fordi fotografen i sin tid optog billedet - det var der vel en mening med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  - - -

 

 Høng-Tølløse Jernbane (HTJ). "Vandtårn", Tølløse.   --   27.  juli 1947.

 

ADdS  C 5, Sakskøbing Sukkerfabrik.   --   26. juli 1947.

 

Melisvogne.  Sakskøbing Sukkerfabrik.   --   26. juli 1947.

 

-----------------------------------------                     

 

Det er utroligt, hvad der kan komme frem til "overfladen", når man bliver "beordret" til at tømme sine reoler (p.g.a. nye gulvtæpper).

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS).  Hoffmann og Sønner-jubilæumsskrift. 1963.

Jeg husker ikke lige her, om dette foto har været genstand for diskussion på www.jernbanen.dk (Forum: "Jernbaner" eller "Jernbanehistorie")  --  ejer, nummer tid og / eller sted.

 

 ------------------------------------------------------

Dagens fotos d. 25. maj 2014.

En af "siden" s faste læsere (Th.R) har bekræftet stedbetegnelsen og præciseret den til ud for "Skyttehuset" på Haarodde på Vejle Fjords nordside.

Nord f. Vejle.   August 1947.  

 

Skyttehuset, Haarodde, v/ Vejle.

 

Kort & Matrikel-styrelsen . 1928-40.

 

 

 

 

 

Vejle Fjord ->

 

 

 

 

 

 

<---  Vejle   /   Horsens  --->

 

 

 

-  -

 

 

Søndags-ekstra.

25. maj 2014.  --  jahhh, --der er jo ikke just "telefonstorm" på siden i disse tider.

 

Liepaja Sporveje   --  2007.

Liepaja Metalurgs / Remisen / Lipaja midtby (City).

 

 

  Liepaja-kort.

 

LT 240, Liepajas Metalurgs,  Liepaja.   --   3. maj 2007.

 

LT 244, v.remisen, i sidegaden Baseina iela, lige overfor remisen.   --   3. maj  2007.

Som nævnt andetsteds kører alle vogne til / fra remisen tværs over "hovedgaden", Liepaja iela,  til denne sidegade, hvorefter de bakker ud i hovedgaden.  Som jeg lige husker det / ser det, må de alle først en tur ud og runde sløjfen Liepaja Metalurgs, da alle vogne holder med førerrummet "udad" på remiseområdet, og derved kommer "bagvendt" ud af remisen i forhold til kørsel mod bymidten.

LT 241 + 247 på broen over Tirdzniecibas Kanals,  Liepaja.   3. maj 2007.

 

LT 239 + 240, Liela iela, ved broen over Tirdzniecibas Kanals,  Liepaja.   3. maj 2007.

 

LT 247,  Liela iela.  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

LT 240,  Liela iela.  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

De har dem endnu -- hvad har vi i København ???   Dieselos. 

 

-  - 

 

 

 

 

 

Søndags-ekstra-ekstra.

25. maj  2014.

 

Der kom en mail:

 

"Hej Erik.

Hermed fotos af mit mest lokale transformertårn. Det er beliggende her:
https://www.google.dk/maps/place/Trylleskoven/@55.545881,12.237181,3a,75y,315.77h,92.14t/data=!3m4!1e1!3m2!1s-o8J1jvHG8wo9jJvk1aAkQ!2e0!4m2!3m1!1s0x4652f7a61584e371:0xbb2146f8adcb5c77

Først et portrætfoto og navneskilt, derefter diverse fotos hele vejen rundt. Jeg har forsøgt at tage dem med mindst mulig perspektivforvrængning.

(...) "

 

Skjult bag vor tids svøbe: Grafitti (og andet "pjat"):
SEAS nr. 644 - Solrød Strand, Karlstrup Strandvej 19, 2680 Solrød Strand.  -  Alle fotos: Carsten Lundsten.

 . . . . 

 

En tur rundt om SEAS 644, Solrød Strand.

 . . . . . . . 

 - - -

 

 - - -

Hvad skal man med byggetegninger, når man får sådanne fotos tilsendt:  

Murstenshøjde: 55 mm + 10 mm fuge.  Murstensbredde 220 mm (halvsten: 110 mm) + 10 mm fuge.

Herefter er det bare at tælle mursten og bygge ! ! !

 

Tak til Carsten Lundsten.

 

"Lige til modeljernbanen".

 

 

(fortsættes ! ! !)

-  - 

 

 

 

25. maj 2014. 

Opsamling ("opfej").

En af mine ældre kolleger ved DSB forærede mig en gang nogle gamle 6x9-fotografier, han selv havde modtaget fra sine venner. 

Nu skulle der ryddes op, --men smide billederne væk ville han dog heller ikke.  Det måtte lige være noget for en ung trafikelev med interesse for jernbaner.

 

Skinnebil.  Grindsted.   --   August 1947,

 

Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ),  Galten station. 
Årstal er ikke angivet, men mon ikke de er af ca. samme alder, -- ca. 1947.   ^---v

 - - -

 

Horsens-Bryrup -Silkeborg Jernbabne, HBS G 101, Ukrudtsvogn. (Årstal ikke angivet, men vognen angives ombygget til formålet i 1953.  )

 

Endepunktet -i Kolding- for Troldhede Kolding/Vejen Jernbane -TKVJ-   --   2. juli 1947.

 

Nord f. Vejle.   August 1947.   Stedkendte må meget gerne sætte en stedbetegnelse på.

 

-  - 

 

24. maj 2014.

Kalvehavebanen M1.

 

KB M 1 prøvestartet på Jernbanemuseet:  http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=81736

Hvem skulle have troet det, for bare få år siden.

 

Lokomotivet ses her -formentlig- under prøvekørsel f. eks. ved leveringen til Kalvehavebanen.
Foto: Arkiv: EVP.

 

Kalvehavebanen var -formentlig med rette- stolte af deres nye dieselelektriske lokomotiv, og --som det senere blev normalt ved skinnebussernes indtog på de danske privatbaner-- kom motorlokomotivet på frimærke -banemærke- i 1934, i sin to-farvede bemaling.

 

KB M 1 på Slangerupbanen.

Dieselmotorlokomotivet KB M 1, ses her på prøvekørsel et sted på Slangerupbanen inden leveringen.

Indsat:  Banemærke, hvis motiv tydeligvis har udspring i dette foto.

Fabriksfoto, arkiv: EVP.

KB M 1, Creme-farvet foroven og mørkerød forneden.

 

 

M 1, Kalvehave,  juli 1947 . . .

 

. . . og juli 1948.

Begge fotos:  P.E. Clausen, DMJK.

Lokomotivet er her blevet malet i en brun farve med et hvidt felt i rundingen over gavlvinduerne.   Jeg har ingen datoer for dette, men det kunne måske være en følge af "de fem mørke år" (1940-45).

I 1951 opstod der en brand i lokomotivet, der blev sendt til Scandia til genopbygning.

Som erstatning for den gamle B&W-motor, blev der ved denne lejlighed -i 1952- indbygget en 250 HK Mo-motor. Tagkølerne ændredes samtidig til de tilsvarende kendte fra Mo m. fl.   Imidlertid var en Mo-standardmotor for høj, idet bundkarret, der ved Mo stikker ned mellem bogiesiderne, ikke kunne komme tilsvarende en mellem lokomotivets vanger.  Bundkarret blev derfor "savet af", medens den dertil hørende oliesump blev "forlagt" til en beholder med køleribber på siden af lokomotivets undervogn.

Branden kan imidlertid ikke have være så omfattende, som man måske kunne tro. På Jernbanemuseet har man, ved den i 2010 påbegyndte renovering, konstateret, at det er den originale generator, der stadig sidder i lokomotivet. Omviklet måske ??? men dog den originale.

 

1959:  Kalvehavebanen er nedlagt:

Det "genopstandne" lokomotiv, nu med FRICHS-kølere og store frontlanter i tagrundingen.  Farven er stadig brun.

 - - -

. . . men banen er nedlagt.    --   Kalvehave,  juni 1959.

 

HHJ M 4 / HHGB, Grønnehave.   --   24. juli 1970.    ^---v

 

Efter KB´s ned- læggelse i 1959 blev M 1 købt af HHJ (Hads-Ning Herreders Jern- bane,  Aarhus-Odder-Hou), der i  1969 videresolgte det til HHGB (Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen), dog uden at blive omnum- mereret.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1983 kom lokomotivet -i privateje- til Skælskør-Dalmose-banen.

M 1, Skælskør, sommer 1992.  Den for dette lokomotiv specielle "planke", der ses under vognkassen, på den ene side, er en kabelkanal.   Farven er stadig brun, men det er unægtelig ikke alt det brune, der er maling ! ! !

 

Så meget mere glædeligt er det, at:

Efter et mangeårigt udendørs ophold hos veteranbanen FDSB, Skælskør-  er lokomotivet nu endt hos Jernbanemuseet i Odense, hvor det er under renovering,  . . .

14. juni 2010 . . .

 . . . og altså nu blevet prøvestartet.

 

STORT   TILLYKKE

 

(Billederne er ikke nye  http://evp.dk/index.php?page=kb---rullende-materiel , men måtte frem i anledningen.  Det bliver spændende at få nogle nye af lokomotivet i drift.

 

-  - 

 

19. maj  2014.

 

Liepaja  (Letland)   --  2007.

 

  Liepaja Metalurgs (stålværk) ved den røde pil.

 

TFM 23B-131.  Liepaja Metalurgs.   --   3. maj  2007.   ^---vv

 - - -

 - - -

 - - -

 

TFM 23B-131 med godsvogne.  Liepaja Metalurgs.   --   3. maj  2007.

 

Åben godsvogn 56704385.  Liepaja Metalurgs.   --   3. maj  2007.   ^---v . . .  Man får en fornemmelse af, at det
ikke er fjer og dun, disse vogne normalt transporterer.

 - - -

 

Åben godsvogn  67254615.  Liepaja Metalurgs.   --   3. maj  2007.

 

Åben godsvogn  67627620.  Liepaja Metalurgs.   --   3. maj  2007.

 

 

 

-  -

 

 

 

Søndags-ekstra

18. maj 2014.

Liepaja  (Letland)   --  2007. 

 

Nattens "Dagens fotos" sluttede på banesiden af Lipaja´s gamle godsekspedition.  På gaden udenfor lå et forlængst nedlagt sporvejsspor, --et spor der i tidens løb har været både driftsspor og "kun" rangerspor. 

 

  Rangersporet er markeret med den røde pil.  Billederne begynder i vest.

Kortet er "saxet" på Wikipedia.

LT.  Enden af tidligere liniespor på Baseina iela og godsbanegården til højre.  Liepaja.   --   3. maj 2007.

 

Hvorfor dette spor slår det viste sving mod banearealet . ---v . ved jeg pt. ikke (en lettisk "linie 19 x" ??? .

LT.   Afslutningen på det tidligere liniespor/driftsspor, Baseina iela, set mod vest.   ^---v   Liepaja.  3. maj  2007.   . . .

 . . .     Videre herfra kunne man engang opnå forbindelse til den laaaange nordgående linie (se kort).

 

 . . . og set mod øst (mod remisen).

 

LT.  Varehus v.  enden af tidligere liniespor/rangerspor.  -  Baseina iela, set mod øst.  Liepaja.   v---^   3. maj  2007.

 

 - - -

 

Her slutter køretråden over det tidligere liniespor/rangerspor,  Baseina iela, Liepaja.   --   3. maj  2007.

Engang sikkert nydelige, moderne og eftertragtede ejendomme, som tiderne beklageligvis er løbet fra.  . . .

Begyndelsen på tidligere liniespor/rangerspor  Baseina iela, set mod vest.  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 . . . tænk at have en hjørnelejlighed i ejendommen til venstre.  Lejligheden ville sikkert være til at betale med
vore EUro´er,  men nok også kræve en godt fastskruet håndværkerhånd.

Det er da et held, at skinnerne ligger lidt bedre end vejbelægningen ! ! !    Baseina iela,  Liepaja.   --   3. maj  2007.

LT 246 passerer Baseina iela med remisen i baggrunden.   --   3. maj 2007.   v---^

LT-sporskifte i rangersporet.  Baseina iela  Liepaja.   --   3. maj 2007.

Der er noget "herltg primitivt" over disse sporskifter, ---noget der minder gevaldigt om sporskifter på en modeljernbane, hvor man filer lidt af skinnehovedet, som sporskiftetungen så kan ligge "i læ" af.

 

LT 244  v. remisen,  Baseina iela.   Der skiftes spor for kørsel ud i Rigas iela .   --   3. maj  2007.

 

Skinnekrydsning ud for remisen,  Rigas iela (iela = gade/vej) / Baseina iela,  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

LT 244 under udkørsel fra remisen tværs over Rigas iela til Baseina iela,  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

 

-  -

 

Søndags-ekstra-ekstra.

18. maj  2014.

Et "par" lettiske kirker, der fandt vej til mit fotografiapparat.   --   2007.

De lettiske sporvogne var enkeltrettede -dvs. bygget eller ombygget til kørsel i kun een retning og dermed tvunget til vending i sløjfe (evt. trekant-vending) i modsætning til dobbeltrettede vogne, der normalt kører i begge retninger, og hvor vognstyreren evt. blot sktfter førerplads, og kører "baglæns" fra endestationerne. 

Vognenes sæder kan (og er) derfor som regel opstillet med hensyntagen hertil.  Ved enkeltrettede vogne vender alle sæder normalt fremad i køreretningen (måske undtaget de to forreste sæder, der ofte kan vende ryggen mod førerpladsen/-rummet.  Ved de dobbeltrettede vogne er sædeopbygningen ofte således, at sæderne i den ene side vender fremad i den aktuelle køreretning, mens den anden sides sæder vender modsat.

I Letland var (næsten) alle sæder derfor vendt fremad i køreretningen, men et enkelt par vendte "baglæns").  Som passager sad man derfor normalt og så fremad i køreretningen, men det kunne da ske, at man "måtte tage til takke med" et af de "bagvendte" sæder. I denne situation kunne det være interessant/morsomt (ret forstået), at iagttage -især- de kvindelige passagerer under kørselen.  Pludselig -midt under kørselen- gjorde alle korsets tegn for sig. Når sporvognen så kom nogle meter længere frem, kunne man se, at der lå en kirke ved siden af vejen. Ofte kunne kirken ligge så "skjult", at man som turist slet ikke opdagede den, hvis ikke passagererne således havde gjort opmærksom på den.

Lige ved siden af Liepaja´s sporvognsremise lå denne kirke.  Rigas iela (gade/vej),  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

 

LT 244 passerer domkirken i Liepaja.   --   3. maj  2007. 

Endnu en gang må jeg (man) konstatere, at afstanden til den høje kirke kan være så kort, at det ikke kan lade sig gøre, at få det hele med.  Hvad man ikke bagefter kan se på billederne er, at hvis man går blot et par skridt i den ene eller anden retning, så kommer der noget i vejen -et gadeskilt, en mast eller en parkeret bil.

 

Riga.

 

Lige i vort hotels "baghave" lå denne flotte kirke, Skt. Petra krike.  -   I fuld sol og i den nedgående sols sidste stråler.  
Det lille selskab, der går længere fremme, var fatisk også danskere - det fandt jeg ud af, da jeg et øjeblik senere "over-halede" dem.     1. maj  2007.    ^---v

 

Skt. Petra kirkespir, set fra Hotel Konventa Zeta´s gård.  Riga.   --   6.  maj  2007.   Jeg ved ikke om det var hver dag i året, men i de dage vi var i byen, var der stort marked på pladsen ved siden af / rundt om kirken (det lykkedes dog at holde boderne udenfor billederne.  -  Hver ting til sin tid.

Skt. Petra kirke.  Riga.   --   6. maj  2007.

 

Måske ikke "Lige til modeljernbanen" i dag.

 

-  -

 

18. maj 2014.

Liepaja  (Letland)   --  2007.

 

De fleste europæiske lande, som tidligere tilhørte Rusland, benytter bredspor med 1.524 mm sporvidde: Rusland, Finland, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukrine,  Moldavien  m. fl.

 

Liepaja station,  vest-enden, set mod vest.   3. maj  2007.

 

 

Sporskiftetrækbuk "på lettisk (russisk)". Liepaja station,  vest-enden.

 

Liepaja station,  vest-enden, set mod øst (mod stationsbygningen (og mod Riga).   --   Liepaja.  3. maj  2007.
Man kan vist godt -selv på"bare" et fotografi- fornemme, at det er "stærke sager" - det er ikke kun sporvidden, der er større.

 

Liepaja godsekspedition.  Liepaja station, vest-enden.   3. maj  2007.

Sporet i asfalten er et nedlagt 1000 mm sporvejsspor - det kommer "vi" til.

 

-  - 

 

17. maj 2014.

Norges Nationldag. -  Tillykke Norge. 

 

Oslo Sporvejer.   --   12. marts  2005.

 - - -

 

Oslo Sporvejer 32. Sporvejsmuseet, Hal 5, Oslo.  

 

Oslo Sporvejer 70,  Majorstua.

 

Oslo Sporvejer 70 v. Oslo Rådhus.  

 

Oslo Sporvejer 70.

 

Oslo Sporvejer 106.   ^---v

 . . . v. Oslo Rådhus.

 

Oslo Sporvejer 183, "Guldfisk".

 

Guldfisk m. ski på.   Vognhal 5.  Oslo Sporvejer 163.

 

Oslo Sporvejer 347.  Vognhal 5.

 

Oslo Sporvejer 647.   ^---v

 - - -

 

---  --- 

 

 

 

17. maj 2014.

Liepaja  (Letland)   --  2007.

Udover de lettiske sporveje / -vogne blev der da også tid til at se på lidt andet - selvom det ikke var mange timer vi var i byen. Et held, at vejret var så godt.

(Se evt. liniekortet ved "Dagens fotos" d. 11. maj.)

Letland.  LIEPAJA station.   --   3. maj  2007.

 

Liepaja station, gadefacaden.   --    3. maj  2007.   ^---v

 

Liepaja station.   3.5.2007.

 

Godsvogne.  Liepaja station, --set i køreretning mod Riga ^---v.   --   3. maj  2007.

Vandtårn.  Liepaja station.    --   3. maj  2007.

 

LT 239,  Rigas iela (gade/vej), v. Liepaja station.   --   3. maj  2007.

 

LT 233.  Udsigt bagud.  Liepaja station bagude.   --   3. maj  2007.

 

 

-  - 

  

 

14. maj 2014.

( I  Dagens Foto d. 9. maj 2014 vistes bl. a. nedenstående:)

 

Svebølle.

 

- o -

Det er lykkedes

 

Ilgodsekspeditionsbygningen, København Gb, Bernstorffsgade (senere udlejet til A.W. Kirkebye / FYFFES bananer).

Bernstorffsgade er nedad på planerne, med godsbanegården til venstre og postbanegården til højre.

 

 

-  -

 

12. maj 2014.

Liepaja Sporveje (Letland)   --  2007.

 

LT 236, remisen. Liepaja.   --   3. maj  2007.   ^---vv

 - - -

 - - -

 - - -

 - - -

 - - -

 

En af de nydelige vogne - såvel ind- som udvendig:  LT 236, remisen. Liepaja afventer myldretiden.  --  3. maj  2007.

 

 

-  - 

 

Søndags-ekstra.

11. maj 2014.

 

Liepaja Sporveje (Letland)   --  2007.

 

 

Som man kan se, er den tilbageværende sporvej i Liepaja kun en del af et langt større net. 

Da jeg kom hjem fra Letlandsrejsen  2007, fandt jeg på nettet en fin -lokal- hjemmeside om sporvejen med liniekort / sporplaner over samt-lige spor i tidsorden.  Heraf fremgik det, hvordan der i årene efter 2. verdenskrig havde været linieændringer / udvidelser, indskrænkninger og omlægninger ca. een gang om året helt frem til ca. 1970.  Derefter faldt der lidt "ro" over nettet.

Ved sammenligning med min kortskitse nedenfor, ses sporvejens remise ca. midt i kortets øverste halvdel.  Her ses også den "sporrest", der i vore dage fører (førte, 2007) ned til jernbanens godekspedition, men som oprindelig var et remise- og driftsspor for vogne mellem remisen og den lange linie mod havnen mod nord.

Der var i de første mange år kun tale om enkeltsporsdrift med omløbsspor ved flere af endestationerne.  Dette var en nødvendighed, da med havde anskaffet 5 bivogne.

 

 

 

 

 

Kortet er "sakset" fra Wikipedia:

 

http://de.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fenbahn_Liep%C4%81ja   eller

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/18/Tram_map_of_Liepaja.png.

 

 

Liepaja  2007.

Liepaja.  Remise-område.   --   2007.   ^---v    (Liepaja Metalurgs er et meget stort (nedlagt ???) stålværk ---^ ) 

Det var (er) noget af en omstændelig affære, at rangere alle vogne ud og ind tværs over vejen og gennem sporskifterne og transversal, 4 eller 2, alt efter destinationen på linien.

Blindsporet: Rest af driftsspor / remisespor til den daværende lange nordlige linie.

 

LT 234,  remisen,  Liepaja.   --   3. maj  2007.

LT 236, remisen,  Liepaja.   --   3. maj  2007.   ^---vv

 

LT 236. Fabriksplade.   Liepaja.   --   3. maj  2007.

LT 237, remisen,  Liepaja.   --   3. maj  2007. 

LT 238 + 242, remisen,  Liepaja.   --   3. maj  2007.

LT 242, remisen,  Liepaja.   --   3. maj  2007. 

Når man ser på vognmateriellet her, ser det jo ganske nydeligt ud.  Ser man de samme vogne indvendig, kan (kunne)  man nemt få et lidt andet indtryk.  Konduktører var afskaffet kort tid før, og det kunne måske gøre sit.

De mange totalreklamer var nok med til at forbedre udseendet - hvilket firma vil sponsere en dårligt vedligeholdt (udseende) vogn.

 

-  - 

 

 

Søndags-ekstra-ekstra.

11. maj 2014.

KTAS-pupinspolehus.  --   2001.

Disse pupinspolehuse stod i første halvdel af 1900´erne langs landevejene over det meste af Sjælland (KTAS) og Fyn (FKT).

Pupinspolernes opgave var at forstærke de dengang relativt svage telefonstrømme, og husene var derfor opstillet langs landevejene med en afstand på ca. 2 – 2,2 km.

Formentlig må der i Jylland have været noget tilsvarende, som jeg imidlertid ikke er stødt på fotografier af eller oplysninger om.

KTAS = Københavns Telefon Aktieselskab.
FKT = Fyns Kommunale Telefonselskab.

Pupinspolehus. Telefonmuseet.  Hellerup.   --   April  2001.   ^---vv

 . . . . 

"Lige til modeljernbanen"  *)

Min egen interesse for telefoner m.v. skyldes helt sikkert familiær påvirkning.  Min moder blev telefonist inde på den aller ældste central Brønshøj omkring 1925 - så tidligt, at man endnu ikke havde telefonnumre.  Man bad bare "telefondamen" om at måtte tale med gårdejer Hans Jensen, med "Smeden" eller lign.

Da centralerne blev for store til den slags, måtte man gå over til numre, som vi kender det i dag.

Da den nye central "BELLA" blev åbnet, var hun ikke høj nok til at kunne betjene de høje, moderne telefonborde, hvorefter hun kom ned på "centralen" ("krydsfeltet" også kaldet).  Her traf hun en ung centralmekaniker -min fader- og resten fremgår vel inddirekte af siderne her ! ! ! 

Hvad var der så "for enderne" af disse lange kabler langs landevejene ???  Groft beskrevet var der centralborde som nedenfor viste - jo større by, jo større centralbord.

 

 

 

 

 

 

  

   <  Ballerup Centrals centralbord, ca. 1955.

   Centralbordet (farvefotografiet) kunne sikkert godt stamme fra en by (bydel) 
   Brønshøj i de gode gamle dage indtil moderniseringen (når jeg hørte den
omtalt med "livet" deromkring.  Således fortalte min moder om hvordan de "store" gårdejere blev dybt fornærmede, når denne lille "tøs til telefondame" forlangte et nummer.   "Han" skulle sandelig ikke gå og huske på Smeden´s telefonnumme.  Når han forlangte at komme til at tale med Smeden, så havde "hun" bare at stille igennem.

  

Det -DESVÆRRE- nu nedlagte Telefonmuseet i Hellerup.

"Landcentral."  Telefonmuseet.  Hellerup.  --  April 2001.    Den var vel ca. af Brønshøj´s størrelse i de tider.

Telefonmuseet var indrettet i den gamle telefoncentral "HELRUP" (der mangler ikke et "L" - det var KTAS´s navn for centralen,
--vist fordi det var nemmere  -både- at sige og høre).   Denne central HELRUP var noget af det første min fader var med til at opbygge efter sin ansættelse ved KTAS. 

Så meget mere trist at besøge stedet, centralen bagved og museet, en af de sidste dage inden det blev lukket og "overført" til postkontorbygningen i Købmagergade.   Nydeligt ser det ud dér, men kun en svag afglans af det gamle museum i HELRUP. 

*) 

Forhandles af Witzel Hobby,  se:  http://witzelhobby.dk/index.php?cPath=22_30

 

 

-  - 

 

 

11. maj  2014.

Et kort tilbageblik på:

En tur til Agersø.   --   2001.

Som tidligere skrevet: Alt vejr er godt vejr, --man skal bare klæde sig derefter  ! ! ! 
Nåhh, jahh, --måske lige afhængig af, hvad man skal "bruge" vejret til ! ! ! 

Måske giver det nogle -på sin vis- gode billeder:

Agersøfærgen ankommer til Stigsnæs i den tidlige morgen. . .   --   1. april  2001.

 . . . slår "Bak" . . .

 . . . og nærmer sig lejet ganske langsomt.

 

Mod Agersø:

Agersøfærgen.   --   1. april  2001.   v---^

 

 Rute Havnsø - Nekselø (Fra 14/4-2014)

Tidligere ejere:

 

Vogndækket, set mod bovporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

Salonen under dæk.  Agersøfærgen.   --   1. april  2001.

 

 . . . og på Agersø skinner solen ! ! !  Agersø havn.   --   1. april  2001.

 

 

-  - 

10. maj  2014.

9. maj. 2014.

"Blandede bolcher"

 

Midtsjællandsbanen.

Svebølle.

 

Korsør.

København-Slangerup Banen  --  KSB.

8. maj 2014.

Der kom en mail:

Tak til afsenderne af svar.

 

"Lige til modeljernbanen."

 

 5. maj 2014.

M/F Omø / Omøsund (fra 2004).    --   2001.

(Data om færgen: Se 27. april 2014.)

M/F Omø i Stigsnæs havn.   --   1. april 2001.

 

Stigsnæs havn,  set fra M/F OMØ.   --   1. april  2001.

 

Agersøfærgen på vej mod Stigsnæs.   --   1. april  2001.

 

Kirkehavn.  Omø   --   1. april  2001.    ^---vv

 - - -

 - - -

 

-  - 

 

 

Søndags-ekstra.

4. maj 2014.

I marts gik turen til Portugal, Lissabon, i syd - her går turen mod nordøst til Letland, Liepaja.

 

Liepaja Sporveje   --  2007.

 

Den 750 år gamle lettiske by Liepaja er beliggende ved Østersøen, og er den trediestørste by i Letland med ca. 87.000 indbyggere. 

Liepaja er beliggende ca. 200 km vest for Riga, og har jernbaneforbindelse med denne.  I 1876 åbnedes en jernbaneforbindelse Liepaja – Romni (i Rusland) og via denne transporteredes på et tidspunkt 7% af den russiske eksport.

Under 1. verdenskrig var Liepaja besat af tyske styrker og under og efter 2. verdenskrig -som bekendt- af Rusland og byen blev fra 1967 en såkaldt ”lukket by”, hvor en tredjedel af byen var okkuperet som Sovjetisk marine base. Efter denne besættelses ophør i 1991 har byen kæmpet hårdt for at ændre status fra militær-by til en moderne, fri, europæisk havneby.

Et kort ophold i byen gav da også indtryk af en mindre, men egentlig ganske nydelig by, og knap så trist at beskue, som Daugavpils i det sydøstlige ”hjørne” af Letland.   OK, --nu var det dejligt vejr med masser af sol under opholdet i Liepaja, medens vejret under opholdet i Daugavpils var koldt m. småregn og let sneslud ind imellem.  

Dette kan ikke nægtes også at påvirke synet på de to byer, selvom det er noget uretfærdigt.

 

Lipajas første sporvej blev bygget af et udenlandsk selskab, Société continentale de traction et d´eclairage par l´electricité og indviedes d. 18. september 1899, som den første lettiske by med elektriske sporvogne.  Driftsspænding 600 v. jævnstrøm.

I modsætning til Riga og Daugavpils, der benytter trolleystænger til strømaftag-ningen, benytter man i vore dage i Liepaja pantografer med aluminium som kontakt-skinner i modsætning til det mere normale med kulskinner.

Driften påbegyndtes med kun én linie  og hertil anskaffedes 9 motorvogne, nr. 1-9, fra en tysk vognfabrik, Herbrandt i Köln. Disse efterfulgtes i 1903 af endnu en serie vogne, nr. 10 – 16, også fra Herbrandt., og i 1907 af endnu 2 vogne nr. 17 og 18.

I årenes løb udvidedes antallet af vogne flere gange, uden at jeg dog har kunnet finde eksakte oplysninger derom.  I 1929 overtoges selskabet af byen Liepaja.

På det sidste har man ”standardiseret” sine indkøb ved at købe både nyt og brugt ensartet materiel hos nogle forskellige udenlandsk sporveje. Således har man indkøbt 22 ledvognstog af typen Tatra KT-4, dvs. 10 CKD KT4SU (KT4 af russisk type) og 12 CKD KT4D (østeurop.type). . .

 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .  . . .   . Liepaja-kort med nettet, som det (også) så ud i 2007. 

 

Ligesom i hovedstaden, Riga, har man også her afskaffet konduktører, og benytter sig udelukkende af køb af billetter hos vognstyreren (mange købte flere en den billet, som de skulle bruge lige nu), men måske kan der også købes billetter andre steder, for at spare køretid ?   I det mindste havde mange passagerer allerede billet, når de entrede sporvognen, og kunne derfor gå lige til billetstempelmaskinen.

 

Her, som utrolig mange andre steder i udlandet,  var både billetpriser og kontrolafgifter utroligt små (ca. 10% af danske priser).

 

 

Sporvidden var (og er) 1000 mm (meterspor)

Sporviddemål på remiseområdet.  Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

LT 233,  Liepajas Metalurgs,   Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

LT 245,  Brivavbas iela,   Liepaja.   --   3. maj  2007.   ^---v

 - - -

 

LT 246.  Liepajas Metalurgs, Liepaja.   --   3. maj  2007.

 

Liepajas Metalurgs,  Liepaja.   --   3. maj  2007.   ^---v

 - - -

 

www.youtube.com/watch?v=vXb_TtcbN8M

 

-  - 

 

 

4. maj 2014.

Søndags-ekstra-ekstra.

 

"Lige til modeljernbanen"

1: 45-modeller saf SEAS-transformatortårne / -stationer.

Skulle vi lige begynde med en tegning af et "standard-tårn":

SEAS-standard-transformatorstation, 1922.

Bemærk i øvrigt ved SEAS-tårnene: De har "øjenlåg" over ventilationsåbningerne (en SEAS-specialitet).

 

. . . og et 1:1-foto:

 . . . . . . . 

 . . . SEAS-trsfst. nr. 230.  Enderslev.   --   2. juli 1988.

 

. . . Herefter i model:

 

1:45-model af SEAS transformatorstation.   EVP.    ^ --- ^   Maj 2014.

(Undskyld, at jeg tager mit eget tårn først, --men det er stadig: "Lige til modeljernbanen" ,  hvorimod . . .

 

 .

1:45-model af SEAS transformatorstation.   DMJK.   --   Maj 2014.  ^v---v^

. . . dette tårn allerede er opstlllet på en modeljernbane,  dvs. Dansk Modeljernbane Klub´s anlæg i Albertslund.

 . . . 

 . . .  

(Tak for sidst  --  besøg hos DMJK for nogle dage siden.)

 

 

-  - 

 

 

4. maj 2014.

M/F Omø / Omøsund (fra 2004).    --   2001.

(Data om færgen: Se 27. april 2014.)

M/F Omø.   --   1. april  2001.   ^---vv

 

. . . . M/F Omø, interiør.

M/F  Omø, --  "Dåbsattest" og opslag.

 

M/F OMØ.   --   1. april  2001.

 

M/F Omø`s  flag.   --   1. april  2001.

 

 

 

-  - 

 

3. maj 2014.

Der kom en mail:

"Hej Erik V. Pedersen.

 

. . . og her er billedet så:

 

Tolne station.

   .

Tolne station, på Danmarks-kortet og på  KMS-kort: 1928-1940.  <--- 21 km Hjørring -- Frederikshavn 15 km --->

 

DSB.  Tolne station + Mz m. tog, set mod Frederikshavn.   --   April 1977.  Foto: Lene K.

 

Tolne station, set den modsatte vej, fra viadukten ovenfor.   --   Udateret postkort.

 

Omkring Tolne.   --   Udateret postkort.

 

Tak til  Lene K. for tilsendelse af foto (1977).

 

-  - 

 

1. maj 2014.

Der kom en mail:

"Hej Erik V. Pedersen.

---