EVP

Den gamle godsbanegård - "De tre Porte".   --   (1901-1969.)

Det er altid et problem - hvor meget skal/bør man fortælle om andre mennesker, der ikke kan "forsvare sig", og bringe af billeder.  Hvis der ikke bringes noget, går en masse unægtlig tabt.

Jeg vil prøve med lidt gode minder fra den gamle "gård" - både den gamle og den nye "gård" er jo væk (nedrevne) i vore dage.

Det kunne være hyggeligt om andre -stadigt tilstedeværende- medarbejdere ville hjælpe lidt med, med deres oplevelser / erindringer. (e-adressen er anført under "Kontakt".)

 

Fragtbrevstempling.

På Gb (Godsekspeditionen, den gamle, den såkaldte "De tre Porte") havde vi en handicappet medarbejder (vi kan jo kalde ham Olsen - ramt af alvorlig sygdom i en ung alder), som man gerne ville beholde i tjeneste, selvom det var svært at finde et arbejde, han kunne klare med kun een hånd til rådighed.

"Løsningen" kom med indførelsen af disse maskiner med præg på alle 4 eller 5 ark (efter fragtbrevtypen) via kalkérpapir/carbonpapir. På "mindre" ekspeditioner havde man stempelmaskiner alene til håndkraft. Til større ekspeditioner kunne man købe nogle elektriske maskiner, hvor man stak fragtbrevet ind under "stemplet" i maskinen og trykkede nedad på pladen under fragtbrevet. Herved satte man strøm til en mekanisme, der -med et mindre brag- udløste stempelfunktionen.

Denne maskine kunne een mand betjene med een hånd. BINGO. Den kunne Olsen betjene med sin ene hånd. Olsen fik en stak fragtbreve bragt ind i lokalet ("U"), direkte fra godsindleveringsstederne, og han kunne tage dem med een hånd og trykke ned. BANG. Fragtbrevet var stemplet og Olsen kunne -stadig med den ene hånd- lægge det i en anden bunke, som så blev afhentet og sorteret ud i andre bunker til de forskellige fragtberegnere, efter modtager-landsdel og/eller betalingsform (Sjælland/Fyn/Jylland/privatbaner/betalt fragt/henvist fragt og kontant betaling/fragtkonto).

Her sad han med sin maskine hver dag fra kl. 10 til 18. Det varede ikke længe inden de første røster var inde på det spektakel, der kom fra "maskinen" midt i det store lokale.

Også her var der en løsning. Midt mellem de to store lokaler "I" og "U" (ekspeditionerne for indgået og udgået gods) var der en "mellemgang", der blev benyttet til opbevaring af gamle "C-kuponer" (fragtbrevets sidste papirark - "Bestemmelsesstationens ekspl.").
Denne mellemgang var som "skabt" til en medarbejder med en støjende maskine, så her blev Olsen sat ind i de 8 timer, han var på arbejde (naturligvis med lukkede døre i begge ender af mellemgangen).

Venlige medarbejdere "glemte" ofte at lukke en eller begge døre, så Olsen fik lidt luft ind til sig og alle de op til 5 år gamle C-kuponer. Mindre venligtstemte medarbejdere sørgede for at dør(-ene) straks blev lukket igen.

. . . . . . . . . . . . Her i "Mellemgangen" midt i bygningen sad "Olsen".
.

Dette varede et antal år -jeg husker ikke lige hvormange.

En dag var en delegation fra Generaldirektoratet på besøg for at se Godsbanegården (Godsekspeditionen). Under besøget kom de gennem mellemgangen, hvor Olsen sad med "maskinen" og sine fragtbreve. En fra delegationen udbrød: "Guddd - kan man have mennesker siddende her (i otte timer)". Hertil svarede Olsen. "Engang havde man køer stående her*), men så kom veterinærpolitiet forbi og sagde, at her måtte man sandelig ikke have køer stående. -- Og så blev jeg sat herind ! ! !"

*) Udtalelsen kan måske i vore dage lyde mærkelig i vore dage, men skal ses på baggrund af, at man mange steder i det gamle København havde en masse småbryggerier (øl), hvortil man jævnligt købte en kalv, der blev bragt op i en "stald" på første sal, hvor den levede af overskudsprodukterne fra ølproduktionen, indtil den en dag blev slagtet og erstattet af en ny kalv.

 

 

 

Den ny godsbanegård  (1969-2006)

 

Den nye kantine/spisestue, --dagen efter indvielsen.

 

 

 

 

Fotos:  18. august 1970.

 

 

 

Bogholderiet, forår 1975.

Fru Prebel.   I baggrunden: Martin Jensen (bud), ktf. H. Neergaard og Elna Hansen. Den ^ unge herover husker jeg ikke navnet på.

 

Personer: ?????

 

. . .  og mon ikke dette er i eftermidagspausen, inden det store "ræs" lige efter indleveringens afslutning.

Efter hukommelsen:  

Bagest:  ?, ?.

Omkring bordet - fra venstre: Sundbøl, E. Würtz, Rosenberg, ?, ?, ?, ?, Palner, ?.

Alene forrest:  Henrik Neergaard.

 

 

Da jeg kom til Københavns Godsbanegaard (Gb) i efteråret 1958, var en stor del af de ansatte på kontorene / i ekspeditione U (ekspeditionen for udgået gods) kontorfunktionærer ansat i årene lige omkring afslutningen af 2. verdenskrig (+/- et par år på hver side).   De var -groft sagt-  inddelt i to store hold på ca 10-15 mand og beskæftigedes med fragtberegning og bogføring.   Dette fotogik således, at det ene hold havde aftenvagt (14-22) med nævnte fragtberegning og bogføring, pakning og forsendelse af fragtbrevene til de -hovedsagelig jydske stationer.

Dengang lukkede pladslæsningsanlægget præcis- kl 16.00, og alle dørene i godsvognene blev lukket.   Alerede ca 20 minutter inden kom et par "maskiner" (My) fra Maskindepotet på Otto Busses Vej og kørte til toget / -ne.   Her blev de samlet med stammerne, der blev koblet, samlet slanger og holdt bremseprøve.   

Kort tid efter var man klar til afgang, og toget/ -ene kørte mod Jylland uden de tilhørende fragtbreve, men med godset læsst ind i de "faste", daglige stykgodsvogne til alle de aktuelle stationer  -  oprangeret i faste stammer hver dag, og i nøjagtig samme rækkefølge.

 

 

Øgenavne.

Mange af kollegerne havde -her som andre steder ved DSB- øgenavne, bl. a. fordi der var så mange navnesammenfald. 

Normalt benyttedes fornavne i daglig til- og omtale, men ofte dannedes "øgenavne" af første del af vedkommendes efternavn (Morten, Peder, Simon, Søren m. fl. eller vedkommende tiltaltes med efternavn, men benyttet som et fornavn).

 

Her vil jeg i første omgang kun nævne øgenavnene og de tilhørende navneforkortelser/initialer (de, der kender personerne, kender sikkert også øgenavnene, og for andre er det alligevel bare "sort tale":

"Uldtrøjen" / "Peter uldtrøje":  ETP.

"Mandola":  PJP.

"Sorte Peter: EVP.

"Skrig og skrål":  Walgreen

"Søm og skruer"  eller "Plan-Søren", O.H.K. Sørensen (OHKS)

"Pjevs":  EEP

"Nul-nul":  OOC

"Sølv-Peter":  Ældre gråhåret trafikkortrollør  (ikke EVP :-) )

"Pyromanen":  En ansat, der på en nattevagt, smed et cigar-skod i en papirkurv, og nær havde afbrændt den gamle Gb. Det var et spørgsmål om kun få minutter, og den helt store brand kunn være blevet resultatet. Stort indvendigt "brandsår" midt i bygningen, og hele "Gården"s kartotek over kundernes ønske / aftaler omkring udbringning af ankommet gods, gik i flammer.   Det tog flere måneder inden alt atter var afklaret.

 

"Benzin-Ras":  Rasmussen - som havde en lille tankstation lige ved siden af (til højre for) gl. Gb. Da DSB skulle bruge jorden til forlængelse af et par læssespor, blev tankstationen jævnet ved jorden, og "Ras" blev ansat som kontorfunktionær som et "plaster på såret".

"Saaby":   (Medarbejder med et almindeligt "sen"-navn, og som stammede fra Saaby på Sjælland.)

 

Øvrige ansatte på Gb(U) som de lige falder ind.

Trafikkontrollører:

K.B. Jensen.

A.F. Nielsen.

Thorvald Jørgensen.

Trafikass./otas.  J.S. Mortensen.

G. Sørensen,

H.K. Jensen,

I.V. Jacobsen.

I.  Xxxxxx, g. Jacobsen

E.V. Pedersen

Kontorfunktionærer:  Y. Kilde.

X.  Pfalster.

Laura Jørgensen.

X. Præbel.

X. Birch (k ?)

Henny Christensem, g. Rasmussen.

Elna. Hansen

I. v. Linstow

X. Grand

X. Kjærulf

Jens Elgaard Jacobsen

Conny Schewing.

"Skolelæreren"

X Dinesen

En lille "anekdote" om / med Dinesen som ufrivillig "hovedperson" mener jeg godt jeg kan nævne:  Datidens regnemaskiner (1960-erne) larmede utrolig meget, og tre-fire regnskabsmedarbejdere sad samlet i et hjørne af godsekspeditionen for indgået gods (Gb I).   Her førte de kontrol med ekspeditionens regnskaber i dagtimerne.  Larm og støj fra maskinerne, gjorde ophold i lokalet ulideligt for de øvrige medarbejdere, og man fandt på at skille dette hjørne fra, ved at opstille en "skillevæg".  Spånplader (220 x 140 cm) opstillet på højkant (uden nogen overdækning) og med en lille aflåselig dør, for at undgå indblanding i lukketiden.  

En dag havde Dinesen lovet at tage et par timers overarbejde og gøre noget færdigt, der skulle bruges næste dag.

Ved overgangen mellem alm. arbejdstid og overarbejdstid besluttede Dinesen at gå ud i frokoststuen og spise lidt mad, mens de vrige medarbejdere "sivede hjem" lige så stille.  Sidste mand lukkede døren og låste pænt efter sig.

Lidt efter kom Dinesen tilbage.   Døren var låst og han havde ikke nøggle  --  i det mindste ikke på sig.  Hvad gør man så.   Dinesen skubbede et mindre bord hen til skillevæggen og klatrede op på bordet og videre ind over skillevæggen, ned på et bord inde bag væggen og ned på gulvet.   Sagen var klaret - arbejdet kunne fortsætte.

 

I det diagonalt modsatte hjørne af lokalet var der en svingdør som adgang for ekspeditionens kunder, og der var en ekspeditionsskranke foor et par medarbejdere på aftenvagt til ekspeditionens lukketid kl 18.00.  Det var en stille dag, så da personalets frokosttid nærmede sig, og der ikke var nogle kunder, besluttede de at gå til frokost nogle minutter før tiden.

Få minuttter før lukketid kom et ældre ægtepar for at afhente noget gods.

Der var intet personale -selvom der ikke var lukket.     De stod lidt og ventede, så rømmede manden sig forsigtigt.   Intet skete.   Så rømmede manden sig endnu en gang - og sikkert højere  --  der var j personale i lokalet  --  de kune høre arbejdet med en regnemaskine - men intet skete.  Kassevagterne var gået til frokost.   Efterhånden har manden nok nærmest hostet, og Dinesen måtte i aktion.  Dinesen måtte kravle op over skillevæggen modsatte vej som han kom ind.

Hvad de to kunder har tænkt, melder historien intet om. 

Aa. Hansen

Carl Henriksen

+ endnu nogle  --  de må følge.

 

 

 

 

 

Gb (I)

 

Tktl. Holm.

Tktl. Rask. (paller)

"Sølv Peter"

tktl. - "Pyromanen"

Tas/otas: Erling K. Petersen

Ib Hanskov.

Houmann Nielsen

Klein.

Bille.

+ endnu nogle  --  de må følge.

 

Reklamationen.

 

 

---