Skagen   km  39,6/39,7 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:  km 39,7 fra Fh.

Nordjyske Jernbaner har tilsyneladende lidt problemer med regneriet. Når de på deres hjemmeside angiver at Skagen station ligger i km 38,8, så er der også tale om en fejl, for 39,0 km mærket står lige efter indgangssporskiftet og noget før overføringen for Kirkevej !   Da Hulsig er uændret 28,0 (kilometermærket ses tydeligt på et af denne "side"s fotos) vil vi holde fast i den gamle kilometerangivelse 39,7 km for Skagen !

Skagen-kort.  Geodætisk Institut, 1933.  

 

 

Skagen-kort.  KRAK, 1964.

 

 

Stationen i smalsporstiden før 1924 (inkl det nedlagte banetracé)

 

Smalsporsbanens linjeføring gennem Skagen by.

Den oprindelige banegårdsbygning i Skagen, tegnet af statsbanearkitekten Thomas Arboe.
Postkort afsendt 1906.

 

Ulrik Plesner har afsluttet første etape*) af ombygningen af hovedbygningen, men th står stadig et udhus fra den oprindelige station.

Tv. ses det daværende varehus tydeligt. Det eksisterer stadig, ombygget til beboelse.

Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv Skagen. Kystmuseet.

*) Tidsplan og etaper for denne ombygning varierer lidt fra kilde til kilde, men hvis han påbegyndte ombygningen i 1914, så er fotoet vel tidligst fra 1916.

 

”Varehuset” set i retning mod vest fra det lille anlæg langs Sct Laurentiivej.

Skagen - Banegårdspladsen. 

Banegården i Skagen efter at Ulrik Plesner havde på begyndt, men endnu ikke fuldført ombygningen. Tv ses som også nævnt ovenfor det oprindelige udhus.

Postkort.   --   Bilerne på banegårdspladsen indikerer at tiden er omkring 1920.

 

Den oprindelige linjeføring ad Gamle Banesti set mod vest fra Buttervej.   --   2. august 2017.

 

--------------------------------

 

Større og nyopsat afsnit på vej.

 

Anlægget af Skagen Havn inkl havnebanen

 

Skagensbanen havde en betydelig rolle I anlægget af Skagen Havn. Anlægget begyndte i februar 1904 efter at anlægget var vedtaget ved lov i april 1903.

 

Skagen Havn tidligt i anlægsprocessen. Den inderste del af vestre ydermole er anlagt ud til den vestre
tværmole, der endnu ikke er fuldført. Tværmolen giver læ for skibe, der anvendes under anlægget. Sporet i forgrunden angives at være et tipvognsspor.

Postkort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

 

Skagen Havn senere i anlægsprocessen. Vestre tværmole ser ud til at være nogenlunde færdig. I bag-
grunden anes hvad der må være vestre ydermole. Sporene i forgrunden er midlertidige sidespor på den
smalsporede Skagensbane. En stamme af åbnegodsvogne, tung lastet med kampesten er ankommet fra

Rimmen.

Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

 

Forstørrelse af stammen af åbne smalsporsgodsvogne. Sliddet på både materiel og bane må have været stort.

Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

 

De mange kampesten, der skulle anvendes ved molebyggeriet blev indvundet i en stor stenforekomst ved
udløbet af Rugholm Å i Kattegat nord for Strandby. Kampestenene blev transporteret med hestevogn til
Rimmen station og herfra med Skagensbanen til Skagen. Ifølge ”Skagensbanen 1890-24. juli-1965” blev
der alene i 1905 transporteret 2.877 kubikfavne svarende til knap 20.000 m3.sten til Skagen. For at klare
denne store transportopgave blev der indlagt daglige ekstratog mellem Rimmen og Skagen. Se særtogs-køreplanerne fra 1904 vist i afsnittet Indledning/historie. Indsættelsen af særtogene fra Rimmen betød,
at man måtte etablere en drejeskive til lokomotiverne på Rimmen station. Drejeskiven blev, efter at havne-
anlæggene var afsluttet, genanvendt på sidesporet til gasværket i Skagen.

 

Skagen Havn blev indviet den 7. november 2007 af Kong Fredrik VIII. Havnen var fra starten forbundet til Skagensbanen med en havnebane.

 

Udsnit af plan over Skagen Havn ved åbningen 1907 visende selve havnen. Sammenlign med KRAK-
kortet fra 1933. Der var endnu i 1933 ikke sket de helt store forandringer.

Kilde: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

 

Udsnit af plan over Skagen Havn ved åbningen 1907 visende havnesporet og dets tilslutning til Skagen station i smalsporstiden.

Kilde: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

 

Skagen Havn 1907. Passagen mellem vestre og østre tværmole. I molen ses nogle af de mange kampesten,
som Skagensbanen fragtede fra Rimmen til Skagen. I midten af bassinet ses pieren, hvor fiskepakhusene
kort efter blev opført.

Foto: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

 

Skagen Havn i smalsporstiden dvs 1907-1924. Fotoet er set mod land fra østsiden af pieren med fiskepakhusene. Postkort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

 

Skagen Havn i smalsporstiden dvs 1907-1924. Fotoet er set mod øst ved roden af pieren med fiskepakhusene. I forgrunden tv ses smalsporet, der fører ud på pieren. Postkort. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv, Skagen. Kystmuseet.

 

Rugholm Å’s udløb i Kattegat. Som det ses er ikke alle kampesten endt i Skagen. 16. september 2017.

 

Udnyttelsen af den store stenforekomst ved udløbet af Rugholm Å afslørede en stor mergelforekomst
samme sted, som blev udnyttet i årene 1907-1909. For at fordele mergelen blev der anlagt en mergelbane,
der så længe fordelingen var i gang, havde en bevogtet niveaukrydsning med Skagensbanen lige syd for Skagensbanens krydsning af Kragskov Å. Selve krydsningen beskrives som ”et bevægeligt Sporstykke,
som let fjernedes hver Gang et Tog passerede Stedet”. Denne mergelbane var den første mergelbane,
der anvendte trækkraft med forbrændingsmotor.

 

Ét af Danmarks 2 første mergelbanelokomotiver med forbrændingsmotor i arbejde på mergelbanen, der
udgik fra mergellejet ved udløbet af Rugholm Å. Heste blev kun brugt til transporten af tipvognene op og
ned af selve lejet.I alt udbragte de to lokomotiver knap 25.000 m3  mergel fra lejet. Lokomotiverne var
lokalt produceret på Frederikshavn Jernstøberi. Ca 1908.

Kilde: ”Transport paa flyttelig Sporbane ved Bratten-Jerup”, Hedeselskabets Tidsskrift 1910.

Mergellejet ved udløbet af Rugholm Å. I lejet er der fortsat mange af de kampesten, som i store mængder
blev transporteret med Skagensbanen til Skagen Havn. Ca 1908.
Kilde: ”Transport paa flyttelig Sporbane ved Bratten-Jerup”, Hedeselskabets Tidsskrift 1910.

 

 

 

--------------------------------

 

Anlægget af Skagen Havn inkl havnebanen.

Skagensbanen havde en betydelig rolle I anlægget af Skagen Havn. Anlægget begyndte i februar 1904 efter at anlægget var vedtaget ved lov i april 1903. De mange kampesten, der skulle anvendes ved molebyggeriet blev indvundet i en stor stenforekomst ved udløbet af Rugholm Å i Kattegat nord for Strandby. Kampestenene blev transporteret med hestevogn til Rimmen station og herfra med Skagensbanen til Skagen. Ifølge ”Skagensbanen 1890-24. juli-1965” blev der alene i 1905 transporteret 2.877 kubikfavne svarende til knap 20.000 m³.sten til Skagen. For at klare denne store transportopgave blev der indlagt daglige ekstratog mellem Rimmen og Skagen. Se særtogskøreplanerne fra 1904 vist i afsnittet Indledning/historie. Indsættelsen af særtogene fra Rimmen betød, at man måtte etablere en drejeskive til lokomotiverne på Rimmen station. Drejeskiven blev, efter at havneanlæggene var afsluttet, genanvendt på sidesporet til gasværket i Skagen.

 

Skagen Havn blev indviet den 7. november 2007 af Kong Fredrik VIII. Havnen var fra starten forbundet til Skagensbanen med en havnebane.

 

Udsnit af plan over Skagen Havn ved åbningen 1907 visende selve havnen. Sammenlign med KRAK-kortet fra 1933. Der var endnu i 1933 ikke sket de helt store forandringer. Kilde: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

 

Udsnit af plan over Skagen Havn ved åbningen 1907
visende havnesporet og dets tilslutning til Skagen
station i smalsporstiden. Kilde: ”Skagens Havn”,
særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

 

 

Indsejlingen til Skagen Havn 1907. I molen ses nogle af de mange kampesten, som Skagensbanen fragtede fra Rimmen til Skagen. Foto: ”Skagens Havn”, særtryk af Ingeniøren Nr. 46 1907.

 

Rugholm Å’s udløb i Kattegat. Som det ses er ikke alle kampesten endt i Skagen.   16. september 2017.
Foto.  Helge Erlandsen.

 

Udnyttelsen af den store stenforekomst ved udløbet af Rugholm Å afslørede en stor mergelforekomst samme sted, som blev udnyttet i årene 1907-1909. For at fordele mergelen blev der anlagt en mergelbane, der så længe fordelingen var i gang, havde en bevogtet niveaukrydsning med Skagensbanen lige syd for Skagensbanens krydsning af Kragskov Å. Selve krydsningen beskrives som ”et bevægeligt Sporstykke, som let fjernedes hver Gang et Tog passerede Stedet”. Denne mergelbane var den første mergelbane, der anvendte trækkraft med forbrændingsmotor.

 

Ét af Danmarks 2 første mergelbanelokomotiver med forbrændingsmotor i arbejde på mergelbanen, der udgik fra mergellejet ved udløbet af Rugholm Å. Heste blev kun brugt til transporten af tipvognene op og ned af selve lejet.I alt udbragte de to lokomotiver knap 25.000 m³ mergel fra lejet. Lokomotiverne var lokalt produceret på Frederikshavn Jernstøberi. Ca 1908. Kilde: ”Transport paa flyttelig Sporbane ved Bratten-Jerup”, Hedeselskabets Tidsskrift 1910.

 

Mergellejet ved udløbet af Rugholm Å. I lejet er der fortsat mange af de kampesten, som i store mængder blev transporteret med Skagensbanen til Skagen Havn. Ca 1908. Kilde: ”Transport paa flyttelig Sporbane ved Bratten-Jerup”, Hedeselskabets Tidsskrift 1910.

 

 

 

 

Stationen efter 1924

  

Persontrafikken

Skagen station.  Danmarks Jernbaner,  1933.

Fotokort (kort 5 ud af 8) med motiver fra Skagen, heriblandt Skagen station, gadesiden. 
Udateret. Arkiv: T. Rithmester.

 

Skagen by.  Ca. 1960-65.  Bemærk den ene af Skagenbanens "Røde Orm"-rutebiler og  ?? er det en af fisketransport-vognene, der står til udluftning (bag værkstedet / øverste højre hjørne)???  

Skråt oppe til venstre  -i forhold til stationsbygningen-  ses det nye pakhus og yderst th. ses det gamle pakhus.

 

Stationsbygningen er i dag som øvrige stationsbygninger solgt fra. Taget og førstesalen er sat i stand som ejerlejligheder, men hele stuetagen har siden billetsalget stået tomt og set lidt ”hængt ud” på trods af at bygningen har status som bevaringsværdig. I foråret 2017 kom der imidlertid nyt liv i nordfløjen, der senest havde rummet byens turistkontor, men som oprindeligt var indrettet til kongeligt venteværelse for Kong Christian X.

Den tidligere DSB-medarbejder, Christian Lindahl indrettede ”Café Skagen” i lokalerne. Christians alt for tidlige død ved en tragisk trafikulykke i efteråret 2017 satte imidlertid en foreløbig stopper for udnyttelsen af lokalerne. l sommeren 2018 er der imidlertid atter kommet liv i lokalerne, idet caféen er omdannet til en vin og tapas-bar med navnet ”Vino y Pintxos”. Vin og tapas-baren drives af Helle og Allan Nielsen, der i nogen år har drevet en tilsvarende bar på Boulevarden i Aalborg.

 

Skagen station.   --   6. juni 2018.  Foto:  Helge Erlandsen.   ^---v

 

Stationsbygningen er i dag som øvrige stationsbygninger solgt fra. Taget og førstesalen er sat i stand som ejerlejligheder, men hele stuetagen har siden billetsalget stået tomt og set lidt ”hængt ud” på trods af at bygningen har status som bevaringsværdig. I foråret 2017 kom der imidlertid nyt liv i nordfløjen, der senest havde rummet byens turistkontor, men som oprindeligt var indrettet til kongeligt venteværelse for Kong Christian X.

Den tidligere DSB-medarbejder, Christian Lindahl indrettede ”Café Skagen” i lokalerne. Christians alt for tidlige død ved en tragisk trafikulykke i efteråret 2017 satte imidlertid en foreløbig stopper for udnyttelsen af lokalerne. l sommeren 2018 er der imidlertid atter kommet liv i lokalerne, idet caféen er omdannet til en vin og tapas-bar med navnet ”Vino y Pintxos”. Vin og tapas-baren drives af Helle og Allan Nielsen, der i nogen år har drevet en tilsvarende bar på Boulevarden i Aalborg.

 

Skagen station. Udeservering i vin og tapas-baren.   6. juli 2018.   Foto:  Helge Erlandsen.

Skagen station set fra forpladsen. Bygningens udseende er resultatet af en gennemgribende ombygning og udvidelse af den oprindelige stationsbygning opført i 1890, gennemført af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Stationsbygningen er i dag frasolgt. I nordfløjen med den åbne dør th for midterbygningen er indrettet vin og tapas-bar med udeservering.

 

 

Skagen station. Cykeludlejningen, der holder til i den sydlige tilbygning til stationsbygningen.

28. april 2017.

 

 

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til forpladsen.  Banegårdshallen er overtaget af værtsparret for vin og tapas-baren i nordfløjen. Planen er at indrette hallen til spillested.

28. april 2017.   ^---v

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til perronerne.

28. april 2017.

 

Skagen station set fra perronsiden. Da fotoet blev taget var der indrettet café i Christian X’s tidligere kongeventeværelse tv, meden resten af stueetagen stod tom. I dag er caféen omdannet til vin og tapas-bar og resten af stueetagen er også overtaget af barens værtspar.

28. april 2017.

Skagen station.   --   6. august 2017.   Foto:  Thomas Boberg Nielsen.

To stk. Dm i spor 2 på Skagen st.   --   28. juni 2016.   Foto:  Poul Andersen.

 

Skagen station, togankomst i spor 2.

28. april 2017.  

Sporstopper, Skagen.    Bemærk bagstopperen i form af, først en mindre supplements-klods til stopperen,
så en betonklods.

Skagen station, togafgang i spor 3.

28. april 2017.

Standningsmærke for “Fiskemelstoget” når det ankommer i spor 3 på Skagen st.   ( toget deles og når bagerste del er bortrangeret, trækkes frem i spor 3, og linieblokken opløses ).
28. juni  2016.   Foto: Poul Andersen.

 

Skagen og de kongelige.

 

Kongelige passagerer.

Skagensbanen er vist den eneste privatbane, der har haft de kongelige som regelmæssige passager over en længere periode. Baggrunden var at Christian X og den kunstinteresserede dronning Alexandrine efter brylluppet i 1898 som kronprinspar var begyndt at besøge Skagen. Som kronprinspar boede de på Brøndums Hotel og hos venner, men da Christian X ved Frederik VIIIs død i 1912 overtog tronen, ønskede det nye kongepar at få en fast sommerbolig på Skagen. Resultatet blev opførelsen af Klitgården med Ulrik Plesner som arkitekt. Da transporten til og fra Skagen i Christian Xs tid primært foregik med Skagensbanen, blev der indrettet et kongeligt venteværelse på stationen.

Klitgården var kongeparrets personlige ejendom. Ved Christian Xs død i 1947 blev det aftalt at Klitgården, med tiden skulle overgå til arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Frederik IX var ikke interesseret. Han havde nok i Marselisborg, Trend og Corselitze. Enkedronningens brug af Klitgården ophørte i 1952, hvorefter Klitgården helt overgik til prins Knud og hans familie. Ved prinsesse Caroline Mathildes død i 1995 valgte familien at afhænde Klitgården, der i dag er indrettet til refugium.

Skagen station I 1920’erne, Christian X i samtale med borgmester Søren Møller. Søren Møller var borgmester i perioden 1925-1942. Herren med bovlerhatten er justitsråd Holst.

Fotograf ukendt.  Arkiv: Lokalhistorisk arkiv Skagen. Kystmuseet.

 

Skagen station. Kongebesøg efteråret 1933. Ifølge ”Skagensbanen 1890-1965” er damen i den blomstrede 
kjole Helga Ancher. Herren med det mørke hår er forfatteren Harry Solberg og herren med det lyse hår arkitekt 
Ulrik Plesner.

Fotograf ukendt.  Arkiv: Lokalhistorisk arkiv Skagen. Kystmuseet.

 

Skagen station i 1930’erne. Kong Christian X er ankommet med tog til Skagen og er, efter en forfriskning i det kongelige venteværelse, nu på vej ud til sommerboligen ”Klitgården”. Det kongelige venteværelse er i dag rammen om Café Skagen. 

Den kongelige bil bærer en ”Store Krone”-lignende nummerplade, men hvilken bil drejer det sig om?  Med bistand fra Jernbanehistorisk Forum er det lykkedes at fastslå, at typen er en Humber Snipe årgang 1936, men er der tale om en bil tilhørende kongehuset eller er der tale om en privatejet bil, indlånt til lejligheden og midlertidigt forsynet med en kongehus-nummerplader?

(Fotoarkiv: Leni og Bent Ravnild, tidl stationsforstanderpar på Skagen station).

 

 

 

 

Café Skagen

Nyt liv i det kongelige venteværelse på Danmarks nordligste station.

Meget jernbanestof handler om “der var engang”. Den stadigt længere liste over forsvundne stationer er jo et godt eksempel. Det er derfor en glædelig oplevelse, når en gammel station finder en ny anvendelse med respekt for den oprindelige arkitektur og anvendelse.

”Café Skagen” er indrettet med respekt for den historiske bygning. Væggene i caféen er prydet af en samling malerier, af gode men knap så kendte Skagens-malere. Caféens ”slagnummer” er Kurts fiskefrikadeller, idet Christian har fået den gamle fiskehandler Kurt til at flytte med op i caféen og fortsat stege sine berømte fiskefrikadeller. Caféen er ikke alene Danmarks nordligste jernbanecafé men formentlig også den hyggeligste.

 

Den meget fine stationsbygning i Skagen er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en større ombygning af den oprindelige station, foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Skagen station den 28. april 2017. Tog fra Frederikshavn er netop ankommet fredag eftermiddag. 
Caféen ligger i nordfløjen tv.

Skagen station.  Banegårdspladsen ud mod hovedgaden, Sct. Laurentii Vej. Caféen ligger i nordfløjen th. Døren til caféen er den samme som ses på foto 1. Facaden bærer tydelige spor af den renovering, der er i gang. Stationsuret er lovet tilbage på sin gamle plads.

28. april 2017.

 

Den 6. august overtager Nordjyske Jernbaner regionaltogsdriften helt ned til Skørping.

Friske fotos fra den store dag på Nordjyske Jernbaner. Skagen station søndag formiddag den 6. august 2017.

Direkte tog til Aalborg i spor 2.   ---v

Gennemgaaende tog til Aalborg fra spor 2.   --   6. august 2017.   Foto: Café Skagen.   ^---vv

 

 

 

Gennemgaaende tog til Aalborg fra spor 2.   --   6. august 2017.   Foto: Café Skagen.

Skagen station lige nu.    Når flødeskumskager er gratis . . . . .
Skagen søndag 6. august 2017.  Foto: Thomas Boberg Nielsen.

I øvrigt var der etableret gratis-kørsel i området i dagens anledning.

 

 

 

Remiser og værksteder

 

Nordjyske Jernbaners nuvæ-rende flåde på 8 Siemens Desiro-tog er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave.

Nordjyske Jernbaner har derfor anskaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i decem-ber 2016.

Den voldsomme udvidelse af tog-antallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen gen-åbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotiv-førere, togførere og værksteds-personale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og de resterende værk-steds- og remisearealer sat til salg i 2008, men pga finans-krisen blev salget aldrig gennemført.

 

Skagen st (Sgb), værksteds- og remiseområdet, situationsplan 2017.

1. Bevaringsværdig 1-sporet remise. 2. placeringen af den tidligere 5-sporede ringremise.

3. bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn.  4. bevaringsværdig værkstedsbygning.
5. værkstedsbygninger, der kommer i brug i forbindelse med genåbningen af værkstedet i 2016 og 
6. placeringen af 3 nye dobbelthuse.

Tegning: Helge Erlandsen.

 

Store   dele  af   værksteds-  og  remisearealerne. var  imidlertid allerede solgt i årene forinden, og bebyggelsen ”Remisen” med en række små dobbelthuse i typisk Skagen-stil, opført 2005-2007. Midt i bebyggelsen står en bevaringsværdig lille 1-sporet remisebygning uden sporforbindelse.

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933, forestod opførelsen af det centrale værksteds- og remisekompleks. I midten stod en karakteristisk smedje- og kontorbygning kronet af et vandtårn. Mod syd stod en 5-sporet ringremise og mod nord en 3-sporet værkstedsbygning. Ringremisen er tidligere nedrevet, medens værkstedsbygningen er både forlænget og suppleret med to yderligere værkstedshaller mod nord sammenbygget med den oprindelige værkstedshal.

Kommunen har tidligere karakteriseret smedje- og kontorbygningen med vandtårnet samt den oprindelige værkstedshal som bevaringsværdige. Genåbningen af værkstedet betyder at Nordjyske Jernbaner ønsker at bruge de nyeste, nordlige værkstedshaller, medens man ingen brug har for de tidligere nævnte bevaringsværdige bygninger og en del tilhørende udearealer. De overskydende bygninger og arealer er derfor frasolgt med henblik på en udvidelse af bebyggelsen ”Remisen”.

På et møde i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg den 06.12.2016 blev fremlagt et projekt, der indebærer at den bevaringsværdige værkstedshal nedrives, medens den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårnet istandsættes og indrettes til boliger. De tilkomne udearealer muliggør opførelse af yderligere 3 af de små dobbelthuse i typisk Skagen-stil.

Projektet blev principgodkendt, men der skal naturligvis udarbejdes lokalplanforslag og gennemføres offentlig høring, så endelig beslutning kan nok først foreligge sidst i 2017.

 

Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

 

Bevaringsværdig 1-sporet remise.    --   28. april 2017.

Den bevaringsværdige 1-sporede remise midt i bebyggelsen ”Remisen” omgivet af bebyggelsens små dobbelthuse.

 

Indkørslen til bebyggelsen ”Remisen” fra Markvej. Bag stakittet ses et af bebyggelsens dobbelthuse.

 

Bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn.

Den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårn. Den lidt underlige udformning af den gulmalede sydgavl skyldes at gavlen oprindelig var en indvendig væg i skellet til den nedrevne 5-sporede ringremise. Nedrivningen af værkstedshallen bag smedje- og kontorbygningen med vandtårnet betyder at bygningen bliver fritliggende og langt mere synlig. Bygningen forudsættes indrettet til beboelse. Th dobbelthuse i bebyggelsen ”Remisen”.

Østgavlene af de 3 sammenbyggede værkstedshaller. De to nordligste haller (th) er istandsat , medens den sydligste, bevaringsværdige hal (tv) forudsættes nedrevet. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over hallen. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.

Tv.  Istandsatte værkstedshaller med nye sporforbindelser. Th den ældste værkstedshal, der forudsættes nedrevet. Sporforbindelsen er afbrudt. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over den ældste hal. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.

 

Rutebilerne (inkl rutebilstationen på Grenen, også tegnet af Ulrik Plesner)

     

 

 

 

Godstrafikken (inkl gasværkssidesporet)

.

“Fiskemelstoget” ankommer til Skagen st. spor 3.   --   28. juni  2016.   Foto.  Poul Andersen.

Fiskemelstoget deles og når bagerste del er bortrangeret, 
trækkes frem i spor 3, og linieblokken opløses.

Efter bortrangering af alle vogne, rangerer MZ til spor 1 og parkeres.   --   28. juni  2016.
Foto:  Poul Andersen.

Skagen station. Det murede pakhus set fra sporsiden. pakhuset er opført i forbindelse med den omlægning af strækningen i Skagen, der fandt sted i forbindelse med overgangen til normalspor i 1924. Pakhuset er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Pakhuset fremstod oprindeligt i rødstensmurværk, men er senere blevet pudset og malet skagensgul. Senest er pakhuset blevet malet rødt.   ^---v

28. april 2017

Skagen station, samme pakhus set fra vejsiden. Det tidligere godsbaneterræn er i dag udlagt til P-plads.

28. april 2017.

 

 

 

Havnebanen.

Skagen station, havnesporet set mod øst fra det tidligere godsbaneterræn med krydsningen af Chr X’s Vej.

28. april 2017.

 

Skagen station, havnesporet set mod øst med krydsningen af Sct Laurentii Vej i forgrunden.

28. april 2017.

 

Skagen station, Skagensbanens nu nedrevne fiskepakhus på havnen, opført 1916. Pakhuset var tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Digitaliseret tegning i Danmarks Kunstbibliotek/Det kongelige Bibliotek.

 

 

 

- o - 

 

 

 

Kilder / litteratur / tak til: 

Lokomotiverne.

William Bay: “ Locomotives of the Private Railways of Denmark”.

Frederikshavn:
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990

 

Strandby:

 

Rimmen:

 

Jerup:
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

 

Napstjert
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

Ålbæk.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
www.123hjemmeside.dk/hdknudsen/124616831 .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.
1922-sporplanen er gengivet efter Ole-Chr. M. Plum og Birger Wilkcke: Skagensbanen gennem 100 år, DJK 1990. 

Bunken.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.

Hulsig.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990. 
www.skagenssiden.dk .

Højen
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
”Højen på postkort, 109 kapitler af Gl. Skagens historie”, Skagen Lokalhistoriske Forening, 2006.

Sandmilen:

Frederikshavnsvej:
www.baner-omkring-aalborg.dk .

 

Skagen café
Leni og Bent Ravnild, tidl. Stationsforstanderpar på Skagen station.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

Værkstederne:

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk . 
Frederikshavn Kommune, dagsorden til møde i plan- og miljøudvalget den 06.12.2016, punkt 10 ”Tilladelse til nedrivning af en del af remisen i Skagen” med tilhørende bilag.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

          

Tak til:

"Café Skagen", Ole Gold, Poul Andersen, Thomas Boberg Nielsen, Th. Rithmester ( www.danskestationer.dk/ ).  Tommy Nilsson  ( www.jernbanen.dk )

 

 

--o--0--o--

 

 

4071b-Skagen Havn stenkoersel (2) (2).jpg

---