Dagens foto(s).

 

 

August  2013.

 

 

 

 

 

Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

 

 

( Prøv og se, ...på evp )

. 

- - o 0 o - - 

 

Det måtte jo komme:    Sommerferie.

Det er  (også)  sommer i Ballerup, og ikke ligefrem tiden, hvor webmaster derfor ønsker at sidde og finde gamle støvede negativer frem.  Det må vente.

Måske, --hvem ved,  nogle få billeder kan det måske blive til.  En dag bliver det måske regnvejr, eller jeg kan ikke holde fingrene fra tasterne !  

 

Læserne ønskes en god sommer.

 

Forventet daglig genoptagelse (i fuldt omfang):  1. september 2013.

 

 

 

 - O -

 

 

31. august 2013. 

 

Indvielse af såvel de nye lyntog som Lillebæltsbroen - 1935.

(Fortsat fra lørdagene d. 17. og 24. august 2013.)

 

En af hjemmesidens læsere, Christian Ruegaard Hansen har været så venlig at sende en lille beretning vedrørende indvelesen / ibrugtagningen af hhv. de gamle røde FRICHS / SCANDIA-lyntog og Lillebæltsbroen.

 

Arbejdet med Lillebæltsbroen var tilendebragt, og den 14. april var der indvielse af såvel broen som "det røde lyntog", der fik æren af at sprænge snoren ved indvielsen.

Fra København afgik ved 10-tiden to lyntog med indbudte gæster samt -naturligvis- diverse honoratiores fra DSB, herunder også daværende generaldirektør Knutzen.   Kong Christian d. X var i forvejen sejlet til Middelfart i kongeskibet "Dannebrog", og steg her ombord i det ene lyntog.

Trods et utrolig koldt og trist majvejr i dagene inden og snebyger dagen før, var det solskin på indvielsesdagen, med en frisk vind, hvilket også ses på flagene.

"Jeg arvede for nyligt et gammelt fotoalbum fra min Morfar. Det indeholdt nogle tog-relaterede billeder, som jeg tror andre end jeg selv vil finde interessante.

Historien er, at min morfar, Erik W. Schmidt (som er fotografen) blev uddannet elektroingeniør i 1932. Hans første job var ved DSB, hvor han sad på tegnestuen i Sølvgade med udsigt over Rosenborg Have.

Han blev i 1935 udstationeret til Middelfart i forbindelsen med bygningen af Lillebæltsbroen, med ansvar for signal- og sikringsanlæget. Billederne er taget under dette arbejde og ved selve indvielsen. Han skulle, efter arbejdets afslutning i Middelfart, have været overflyttet til Struer, men det ville min mormor ikke. Min morfar fik derfor et job hos Københavns Belysningsværen, hvor han var til sin pension i 1975." . . .

 

"Lillebæltsbroen  -  Ingeniørgangen under broen.   --   1935."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Min morfar fortæller at da den officielle indvielse var overstået, mente stations-forstanderen at der var på sin plads med en "inspektionstur" over broen. Som sagt så gjort. En draisine blev startet op og over broen og tilbage igen det gik. Således kørte min morfar over Lillebæltsbroen, med det første "tog" efter indvielsen. Det synes han var sjovt og fortale historien mange gange, når vi børn plagede for "en historie fra gamle dage". "

 

"Stationsforstander Kyed på forsædet og to banearbejdere på bagsædet af en draisine."

 

"Nu med min morfar i forsædet. Jeg gætter på stationsforstander Kyed har ageret fotograf og måske ikke haft den helt store erfaring."

 

 

Sporskiftedrev og -låse.

"Hvad der har motiveret min morfar til at tage billeder af disse sporskiftelåse med drevmekanismer ved jeg ikke, men han har ment at de var interessante. Var det måske første gang denne type blev brugt ?"

Jeg må erkende, at jeg kender ikke årstallene for ibrugtagningen af de enkelte typer, men nogle af dem vækker en genkendelsesn glæde fra elevtiden, hvor vi lærte om den slags og fik forevist eksempler.

Er der læsere, der har en forklaring, vil den glæde både Christian Ruegaard Hansen og mig.  -  Skriv endelig.

 - - -

 - - -

 - - -

 

 

"Tegnestuen" --  Generaldirektoratet, Sølvgade 40, København K.

DSB´s Generaldirektorat- Sølvgade 40, København K. 

Nu har jeg -for overskuelighedens skyld- sat et X i kortet, til markering af stedet.  --   Mon ikke man alligevel kan se og forstå, hvorfor den gamle kaserne (for det var det jo inden DSB-tiden) også kaldtes "Strygejernet".

Tallene 1, 2 og 3 markerer synsretningerne for de enkelte fotos:

 

1 

"Rosenborg Have. -- Udsigten fra tegnestuen, hvor min morfar sad, mens han var hos DSB.  --  1935."  ^---v

2

 

Rosenborg slot, her dog set den modsatte vej - dvs. mod Generaldirektoratet. 
Udateret, men måske nogenlunde samtidigt postkort.

 

3 

"Rosenborg Have. -- Udsigten fra tegnestuen, hvor min morfar sad, mens han var hos DSB.  --  1935."

(Hjørnet af Rosenborg Have set fra tegnestuen mod Københavns Observatorium og Geologisk Museum.
1935.)

 

. . . Og nu til noger helt andet ! ! !

 

Viadukt i Vangede.

"Viadukt ved Vangede st. (København-Slangerup Banen, senere Hareskovbanen)".   

Måske får man først øje på Vangedevej´s gamle niveau-overskæring til højre i billedet, --men den er der (viadukten)-- 
under opførelse midt i billedet. 

Den er ikke direkte med i ovenstående serie, så indtil videre skriver jeg ca. 1935  (det står sikkert på broen, men jeg har ikke lige været forbi længe (evp).

 

"Beliggenhedsplan"  med viadukten i nederste højre hjørne.

(Se evt. mere på KSB-siden:  Emdrup - (Hareskov).  )

---

--------------------

I 1981 fik jeg selv Generaldirektoratet (hjørnet Sølvgade/Øster Voldgade) som arbejdssted, med stort set den samme udsigt, dog mindre Kongens Have, men mere Statens Museum for Kunst. (Det kan vi vende tilbage til.  )

--------------------

Så har Christian Ruegaard Hansen desværre ikke flere tog- og brorelaterede billeder fra sin morfar. 
Jeg kan kun sige STOR  TAK  til for udlån af Erik W. Schmidt´s fotos samt for tekster (de blå)

 

Se også et fyldigt referat:  "Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt"  af Lars Christensen på:  http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=08

 

Lidt mere om:   Lillebæltsbroen - 75 år.    eller    Lillebæltsbroen rustbeskyttes.

 

')  Mange flere oplysninger om broens tilsyneladende mindst tre blokposter i tidens løb, kan læses på:  http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=28629

 

 

-  -

 

 

30. august 2013.

 

DSB My 1102   --   Ny   --   marts 1954.

I februar 1954 modtog DSB den første af fire -dengang- helt "nymodens" dieselelektriske lokomotiver (My 1101).  Dette lokomotiv blev straks udstillet på Østerport station, på et spor lige ved siden af Hotel Østerport (modsatte side af gaden i forhold til stationsbygningen). Selvom det var vinter og ganske koldt, stod "det halve København" i kø for at komme ned -og ind- og se det.

 

Ny My 1102. Maskindepot Helgoland.   --   Marts 1954.   ^---v

 - - -

I marts kom så det næste lokomotiv My 1102, og Dansk Modeljernbane Klub fik i hast arrangeret en lille forevisning på maskindepot Helgoland. Jeg var med og havde medbragt mit lille billige 6x9-bokskamera.  Et par billeder blev det til --måske er jeg mest tilfreds med førerrumsfotografiet. Udendørs-fotos af maskinerne er der nok flere af.

Til gengæld var der ikke meget at holde øje med dengang.

 

 

-  -

 

 

 

 

29. august 2013.

 

S-togs-model-byggesæt, Mm 763-778 og Fs 952-975.

 

Det er nævnt tidligere -jeg har ingen byggevejledning-, så jeg må selv "hitte på":

 

 

Nye skillevægge med indbankede hæfteklammer som "ledeværker" for anbringelsen.   ^---v

Der er ikke meget finér at give af, når døråbningen skal skæres ud - faktisk burde den nok være lidt højere, men så knækker det hele for oven.  --   I  baggrunden -lige over skillevæggen-  ses årsagen, --at "sidestøtten" er kombineret med -formentlig- en "tagstøtte" for at holde tagets facon ???

 

Tinstøbte 3- og 2-personers sofaer.  Jeg klipper dog befæstigelsestapperne af, for -i stedet- at "Aralditte" sofaerne på skillevæggene.

 

Ja, --det var så lidt af onsdagens modelarbejde   afvekslende med træbeskyttelse af gavlen på huset (bopælen).

 

 

-  -

 

 

27. august 2013.

 

S-togs-model-byggesæt, Mm 763-778 og Fs 952-975.

 

Det er nævnt tidligere -jeg har ingen byggevejledning-, så jeg må selv "hitte på":

 

Rangertrin, bukkede og klar til at blive limet fast.  Endelig tilretning af "benene" finder sted, når de limes / "dittes" fast.

Der er tilsyneladende nogle ganske små "kørnerprikker" nederst på frontens tilspidsede vognsider, der angiver, hvor man kan/bør bore befæstigelseshuller og lime fast.

Imidlertid har jeg foretrukket at benytte mig af den kraftige materialetykkelse, og boret 0,5 mm huller op i vognsiden, og stukket trinenes "ben" op i hullerne, "medsamt" lidt Araldit.   Det synes at virke fint, og de små "knaster" på de korte "ben" virker fint som stopklodser.

 

Skillevægge.

Skillevæg, 1. udgave.  ---  Det må kunne gøres bedre, --men hvordan . . .

 

Motorvognens skillevægge er her sat på plads, --meeennn, --det "virker" ikke rigtigt. Skillevæggene sidder dér, men . . .    Pludselig går der "en prås op" for evp:

Skillevæggene - der er fremstillet af kryds-finér (4 mm, nogle, og 3, mm, andre, svarende til "sidestøtterne"s forskellige bredder) er fastholt ved, at "sofaerne" er "araldit´tet" på finérens ene side og en kartonstrimmel på den anden side.  Begge dele --sofaer og kartonstrimler-- rager ud over de små krydsfinér-stykkers kanter, og kan nu "presses" ned på plads. 

Det må kunne gøres bedre, --men hvordan ???

Pludselig: "Pling" -- Hæfteklammer må kunne bruges.

Forsigtigt forbores et par 0,5 mm huller, og hæfteklammer kan bankes ned, uden at flække eller misdanne finéren.  

Sådan bliver man "klogere" langs hen ad "vejen".  Nu er jeg ved at afprøve denne befæstigelsesform -der synes at virke-, så nu kan jeg formentlig regne med, at skulle adskille  motorvognens første skillevægge og ændre til 2.-udgaven, der blev forsøgt på Fs´-eren (... og det skete så dagen efter.)

 . . . . . . . . . . . . . . . . . Indsatte første-type-skillevægge.

 

 . . . og så har evp endda glemt, at der ikke var døre, dvs. skydedøre, i et par af skillevæggene. Dette forhold er nu rettet.

Der er vist flyttet lidt (meget ?) rundt på disse døre i årenes løb, afhængig af levering(-stidspunkt) og sæder og skikke på leveringstidspunkterne.  I de sidste år var det således, at der var ikke-rygere-kupé i den "store" midterkupé, og den var derfor adskilt fra den øvrige vognkasse med skydedøre.

Rygere-kupéerne var ikke udstyret med døre - her gjalt det om udluftning til det fri, så snart lejlighed blev givet.

(Jeg husker en tidlig morgen i 1964, mens jeg var stationeret på Københavns Godsbanegård, Kommandoposten/  Togekspeditionen.  Jeg havde haft nattevagt, og var på vej hjem til Jyllingevej st. med S-toget.  Der var dengang et langt ophold på Vanløse station, 5 minutter, af hensyn til skiftende passagerer mellem den høje og den lave perron - og samtidig skiftende passagerer i begge retninger samtidig.

Det var en herlig solskins-sensommer-/efterårsmorgen. Klart vejr, men nok efter lidt begyndende nattekulde.  Pludselig gav det et sæt i mig, da jeg kom til at se over på S-toget mod København,  Der måtte være brand i toget - røgen "væltede" ud af den åbentstående dobbelte skydedør. Jeg "sprang" op af sofaen og ud i skydedøren i min vogn, for evt. at slå alarm.  Der kom jeg til at se ned langs de to togstammer i modlys.  Røgen "væltede" ud af samtlige døre, tobaksrøgen fra rygere-kupéerne. Godt, at jeg normalt selv sad i den midterste ikke-rygere-kupé.) 

I togenes sidste år, havde et skifte mellem disse kupéer været nærliggende. Allerede da, var der flere ikke-rygere til langt færre pladser. Hertil kom, at mange pt. ikke-rygende rygere også tog ophold i ikke-rygere-kupéen. De kunne ikke en gang selv holde ud at sidde i den os, når de ikke røg ! ! !

 

Skillevægge, 2. udgave.  Af en eller anden grund, sidder "rillen" (4 mm) ikke i midten, -det må man være opmærksom på. Når hæfteklammen er banket i bund, --skal dens langside stikke ca. 1 mm udenfor, langs siderne.

Ligeledes er der forskel på bredden og "dybden" af "sidestøtterne".  De brede, 4 mm, hvor jeg har tegnet et lille "o" er tiltænkt en lille skrue til fastholdelse af vognbunden.   De andre, 3 mm, er tilsyneladende kun tiltænkt en rolle som "holdere " af skillevæggene ???    Hvorfor er de ikke ens ???

Rillen i "støtterne" er formentlig tiltænkt en rolle som "holdere" af nogle tynde skillevægge af 1,5 - 2 mm plasticard.  Hvordan man her skal fæstne sine sofaer, står for mig som en gåde.  Her må det være en nødvendighed, at "side-støtte" og skillevæg er lige tykke/brede, --måske bør skillevæggen endda helst være et par tiende-dele tykkere.

Det skal huskes: Skillevæggene må ikke sidde i spænd mellem "sidestøtterne". Hvis de to yderste sidder lidt i spænd, vil de trykke vognsiderne en anelse ud, og de to næste må være lidt bredere for at sidde i spænd - og dermed være årsag til, at de midterste skal være endnu bredere.  Den går ikke - vognsiderne vil blive let buede på langsiderne.

Nej, --skillevæggene skal kunne bevæges let op/ned - i det mindste i vognbredden.

 

Ovenstående skal ses / læses under hensyntagen til, hvor pragtfuldt byggesættet i øvrigt er.  Jeg kan sidde i lang tid, og bare betragte det nydelige S-tog, --byggesættet og udseendet-- i det hele taget.

De læsere/seere/besøgende -der har fulgt min sporvognsserie (Søndags-ekstra)- må have bemærket min store beundring af Københavns Sporvejes såkaldte "Lunding-vogne". Nøjagtig den samme beundring nærer jeg for de gamle 1. generations S-tog, DSB´s "500-/1900"-Mo-vogne med "fuglegitter" og privatbanernes Scandia-skinnebusser.

Dansk jernbane-design, når det er bedst ! ! !

 

 

-  -

 

 

25. august 2013.

 

Søndags-ekstra.

Københavns Sporveje  -  1965.

 

Linie 8.

(Brønshøj Torv) - Degnemose Allé - Bodenhoffs Plads (Christianshavn).

 

KS 504 og 521.  Degnemose Alle.   --   29. april 1965.   ^---v

 - - -

 

KS 504.  Degnemose Alle.   --   29. april 1965.

Man kan sige hvad man vil, men det er altså en af denne verdens flotteste sporvogne -om ikke den flotteste - naturligvis med og inclusuíve sin bivogn. 

Skandale, at disse vogne blev afbrændt "i bundter", af et "håbløst" bystyre.

 

KS 504  Borups  Alle, ved Dyrskuepladsen  --   29. april 1965.   ^---v

Bemærk i baggrunden, -lige til højre for sporvognens front: Opførelsen af Københavns Politi´s station Bellahøj og lidtlængere til højre, slangetørrings-tårnet ved Tomsgårdsvejens brandstation.  Græsset mellem dette tårn og Borups Alle har lagt areal til mange (omrejsende) cirkusforestillinger i årenes løb.

 - - -

 . . .  og bag dem kom -ikke 4-toget, men- sporvejenes tårnvogn til reparation/vedligehold af sporvejenes køretråde.

 

KS 507.  Borups Alle v.Hulgårdsvej.   --   29. april 1965.

 

KS 512.  Borups Allé v. Borups Plads   --    29. april  1965.

 

To dage senere -den 1. maj 1965- blev linie 8 nedlagt som sporvogn . . .  

  

 . . . og hvad fik vi så i stedet for:   Dieselos i massevis.

 

  

-  -

 

 

25. august 2013.

Søndags-ekstra-ekstra (midt i kirketiden). 

 

NESA-transformatorstationer.   

"Lige til modeljernbanen"

Sidste uges ekstra-ekstra sluttede med transformatorstationen NESA 223, Farum Grusgrav, og vi fortsætter her med:

(Fotos haves desværre ikke af de to første "tårne".)

 
 

NESA   E  224,  Farum Teglværk.

 
Trsfst.  NESA E  224.  Farum Teglværk.
 
 

Trsfst. NESA 161- Rebekkavej, Hellerup.

 

 
Trsfst. NESA 161- Rebekkavej, Hellerup.
 
 

Trsfst. NESA 56, Taastrup.

 
 
 

 
Trsfst. NESA 56, Taastrup.
 
 . . . . . 
 NESA nr. 56.  Taastrup.   --   17. maj 1989.
 Fotomuligherderne var desværre ikke store, --  afspærret og i skygge/modlys. Hertil et stort træ på venstre side ! ! !
 
 

. . . også "lige til modeljernbanen." 

 
 

-  -

 

25. august 2013.

 

Hvad gør man ikke for læserne på den anden side af Storebælt (Vest).

 

FFJ  --  Skovsgaard st. (fortsat) og Aarupvej trb.   --   1969.  

 

Skovsgaard.

 

 

Skovsgaard station, vejfacaden,  set i køreretning mod Aalborg . . .    --   1. april  1969.   ^---v

I øvrigt blev stationen og banen nedlagt "i går" ved midnat  ! ! ! 

. . . og mod Fjerritslev.

  

Aarupvej trb.

 

Aarupvej trb. set mod Aalborg . . .    --   1. april 1969.

 - - -

og set mod Fjerritslev.   --   1. april 1969.   ^---v

 - - -

 

-  -

 

 

 

 

 

24. august 2013. 

 

Indvielse af såvel de nye lyntog som Lillebæltsbroen - 1935.

(Fortsat fra lørdag d. 17. august 2013)

 

En af hjemmesidens læsere, Christian Ruegaard Hansen har været så venlig at sende en lille beretning vedrørende indvielesen / ibrugtagningen af hhv. de gamle røde FRICHS / SCANDIA-lyntog og Lillebæltsbroen.

 

Arbejdet med Lillebæltsbroen var tilendebragt, og den 14. april var der indvielse af såvel broen som "det røde lyntog", der fik æren af at sprænge snoren ved indvielsen.

Fra København afgik ved 10-tiden to lyntog med indbudte gæster samt -naturligvis- diverse honoratiores fra DSB, herunder også daværende generaldirektør Knutzen.   Kong Christian d. X var i forvejen sejlet til Middelfart i kongeskibet "Dannebrog", og steg her ombord i det ene lyntog.

Trods et utrolig koldt og trist majvejr i dagene inden og snebyger dagen før, var det solskin på indvielsesdagen, med en frisk vind, hvilket også ses på flagene.

"Jeg arvede for nyligt et gammelt fotoalbum fra min Morfar. Det indeholdt nogle tog-relaterede billeder, som jeg tror andre end jeg selv vil finde interessante.

Historien er, at min morfar, Erik W. Schmidt (som er fotografen) blev uddannet elektroingeniør i 1932. Hans første job var ved DSB, hvor han sad på tegnestuen i Sølvgade med udsigt over Rosenborg Have.

Han blev i 1935 udstationeret til Middelfart i forbindelsen med bygningen af Lillebæltsbroen, med ansvar for signal- og sikringsanlæget. Billederne er taget under dette arbejde og ved selve indvielsen. Han skulle, efter arbejdets afslutning i Middelfart, have været overflyttet til Struer, men det ville min mormor ikke. Min morfar fik derfor et job hos Københavns Belysningsværen, hvor han var til sin pension i 1975." . . .

 

Udkørselen fra Middelfart, set mod broen:

"Buebroen ved Adlerhusvej".

 

"Fra løbegangen ved broens top . . .

 

 . . . og endnu et fra løbegangen ved broens top."

 

"Min morfar var udstationeret i Middelfart et lille halvt årstid i for-bindelse med etablering af signal-anlægget / sikkerhedssystemet på broen og på stationen.

I forbindelse med indvielsen tog min mormor turen over for at overvære denne skelsættende begivenhed i Danmark. Rejsetiden fra København til Esbjerg blev med et slag reduceret med 40%.

På selve dagen sejledes der stadig-væk på Strib overfarten. Mange besøgende benyttede dagen til at sejle den ene vej og så tage toget den anden. Heriblandt min far som med sin storebror, far og mor var rejst fra Esbjerg og tværs over Jylland for at deltage i festlighederne. Min far var på det tidspunkt 7 år gammel og kendte endnu ikke min mormor og morfar, men en fælles oplevelse fik de og snakkede tit om det senere."

 

 

"Inspektion af broen inden åbningen."

 

 

"Mellemblokposten på broen." 

  

 

 

Tog mod Jylland:

Lillebæltsbroen ca. 1954-55.  DSB´s årsskrift, 1955.   Foto: Københavns Foto Service.

 

"De første biler på broen."

 

"Ekspansionsruller som broen hviler på."

 

"Mormor betragter trafikken på broen."

 

"Min mormor (med det mørke hår) betragter udsigten fra broens fortov."

 

"Den til lejligheden opførte restaurant ved broens landfæste på Fyn-siden, Middelfart.   --   Maj 1935."

 

"Restauranten ved broen.  Fotografiet er taget før eller efter indvielsen - der er ingen flag oppe."

 

"Mormor med broen i baggrunden."

 

Tak til Christian Ruegaard Hansen for udlån af Erik W. Schmidt´s fotos samt for tekster (de blå)

 

Se også et fyldigt referat:  "Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt"  af Lars Christensen på:  http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=08

 

Lidt mere om:   Lillebæltsbroen - 75 år.    eller    Lillebæltsbroen rustbeskyttes.

 

')  Mange flere oplysninger om broens tilsyneladende mindst tre blokposter i tidens løb, kan læses på:  http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=28629

 

I det der --foreløbig-- er slutningen af denne tråd, opgiver Morten Flindt Larsen to links til mindre film-stykker:

Mellemblokposten på Lillebæltsbroen.   --   1935.   Dansk Film Revy - DR 1936. (Øverste venstre hjørne.)

 

Banekolonneskur -med "skorsten"- på Lillebæltsbroen.   --   1935.  Dansk Film Revy - DR 1936.   (Midtfor.)

 

Soldater på vej over Lillebæltsbroen.   --   1937.  DR.

 

(Fortsættes ! ! !)

 

-  -

 

 

23. august 2013. 

Heldigvis er sommeren endnu ikke helt forbi, men temperaturen i min (vor :-) ) lille udestue, er da heldigvis ved at nærme sig en temperatur, der er til at holde ud.   OK, --man kan selvfølgelig bare flytte ud af denne udestue - ud i selve havens friske luft.  Ja, --men man mangler sine el-stik, ordentlig bordplads og tegningsmaterialet blæser væk, hvis man ikke hele tiden har en sten eller et stykke værktøj liggende som "brevpresser".

Til sagen:  Da temperaturen steg, blev mit S-togs-byggeprojekt lagt til side,  men nu er tiden inde til genoptagelse.

Desværre indeholdt mit byggesæt ikke byggevejledning, så der må hele tiden "tænkes kreativt".  Tingene skal laves/monteres, men det skal helst gøres rigtigt allerede fra begyndelsen, da der ofte ikke en mulighed for (ekstra materialer til) fejltagelser.

Nogen tid er derfor gået med at finde ud af, hvilke af tagets løbebrædder, der skal monteres hvor.  Det ene dobbeltsæt (det lange på den ene side) er ikke problemet, men de seks små, skal der tænkes over. Brædderne blev derfor lagt op på taget nogle gange - byttet lidt rundt - og mon ikke dette er resultatet:

 

Tagudrustning på S-togsmotorvogn. I mangel af tegning, har jeg indtegnet de medfølgende løbebrædder på et foto.
Længden af de enkelte sæt af løbebrædder er indsat som rettesnor for fastsættelse.

Af diverse fotografier fremgår endvidere, at de to tværgående brædder ikke bare skal limes/loddes oven på de langsgående, men egentlig skal hæves en millimeter til to - tilsyneladende forskelligt fra vogn til vogn / byggeserie til byggeserie. Der er ikke tilstrækkeligt med fotos, til at jeg kan udlede  "den røde tråd".

Skitse over montering af tværgående løbebrædt oven på de to langsgående. Mellemklodser: 1-2 mm som nævnt.

 

DSB Mm 788.  Opstillingssporene ved Dybbølsbro st (København H),   --   7. juni 1972.

Hertil kommer, at jeg har besluttet, at vælge en periode, hvor motorvognen kun var forsynet med een strømaftager (man er vel lidt dovent anlagt, når man selv skal / vil bygge dem).  Hvor meget øvrigt tagudstyr skal der så sidde tilbage ???  Nogle vogne kører rundt med et "totalt ryddet tag" i forenden, --andre viser sig -heldigvis- at have alt siddende, undtaget selve strømaftageren.  Hvor heldig kan man være ?

Dermed slap jeg for en større bortslibning af alt tagudstyret, og når det nu ligger i sættet, er det da også ærgerligt, bare at skulle lade det blive liggende dér.

Dog: Løbebrædderne skal ikke sættes fast allerede nu - taget skal males først, så jeg ikke bliver nødt til at "male ind under" brædderne, men det er rart, at deres placering er klarlagt, og at de også selv er malet allerede inden fastgørelsen. Et af mine tilgængelige fotos (fra www.jernbanen.dk / Forum) viser et sådant ombygget tag, hvor man har pillet strømaftageren af og renoveret det underliggende tagpap - nyt eller bare malet ???  Under alle omstændigheder er det helt hvidt / aluminium (MEGET lyst gråt eller Stålhud) på det sort/hvide foto.  Måske skulle man forsøge denne udgave. "Hvorfor fa´en skal det være så surt" (Jørgen Ryg).

Hellerup 1967  ©HBDS-arkiv SBJ.

 

 

-  -

 

 

 

20. august 2013.

 

Lidt "opfej"  --  Diverse.

 

DSB / Frederiksholm Teglværk. 1933-35.  Underføring for teglværksspor under 2. spor Holte-Hillerød, km 27.510.

Der ses ikke på tegningen angivet med ord, hvilket teglværk det drejer sig om, men med kilometerangivelsen 27.510 må det dreje sig om  Allerød Teglværk.

Jeg fik i sin tid tegningen tilsendt pr. mail. Beklageligvis er afsendernavnet "smuttet", men hvis vedkommende vil give sig tilkende, vil jeg naturligvis kreditere vedkommende.

 

Farum / Nymølle grusgrav. Farum.   --   4. juni 2002.  Det er noget af et hul, der er gravet i tidens løb. 

I vore dage er udvindingen af grus i hullet standset, og der er hhv. Drive-in-biograf i hullet og Put and take-fiskning i søen.

 

Ganløse Teglværk i brand 24. april 1971.

Dagbladet POLITIKEN skrev dengang:   "En storbrand på Ganløse Teglværk i nat skabte panik i nabokommunen Værløse, hvor en pyroman de sidste uger har været på spil ved ildspåsættelser i alt 11 gange. Branden på teglværket kunne ses over hele Værløse, hvor de opskræmte beboere derfor troede, at pyromanen havde slået til i selve Værløse endnu en gang."

Arkiv:  Stenløse Lokalarkiv.

Se evt. også siden om Ganløse Teglværk.

---

 

 

-  -

 

 

18. august 2013.

Søndags-ekstra.

 

Københavns Sporveje  -  1968.

 

Den 12. oktober 1968 blev linie 10 nedlagt som sporvogn . . .

KS 8xx og 595 i baggrunden.  Tietgensgade/Bernstorffsgade.   --   11. juni 1968.

(Bygningerne i baggrunden til venstre er TIVOLI, og bygningen til højre er Hovedpostkontoret. Bygningen lige bagved -på den anden side af Bernstorffsgade- er det gamle Vestre Elektricitetsværk.  Spiret lige ved siden af, er spiret på Christiansborg og spiret over 595 er Nikolaj Kirke.)

 

KS 595. Tietgensgade(Tietgensbroen) ved Bernstorffsgade.  11. juni 1968.

Ak ja, --næsten hyggeligt dengang - sådan er det ikke mere ! ! !

 

KS 847.  Tietgensbroen.   --   11. juni 1968. 

Nævnt tidligere, men alligevel:  Bemærk de flotte gamle gadelamper, der absolut skulle ned ! ! !

 

 . . .   --så nu jagter vi linie 16 ! ! !

 

 

KS 564+1517.  Vigerslev Alle v. Carlsberg.   --   7. marts 1969.   ^---v

Det er ikke altid let at være sporvognsentusiast - trafikken tager ingen hensyn, og fodgængere opstår som nullermænd.  Ingen ved hvor de kommer fra, --men pludselig er de dér.

Indrømmet: Der var stoppested her, så fodgængeren er sikkert stået af på helt normal vis, og det skal vel i
øvrigt ikke bebrejdes ham.

 - - -

KS 879 "sniger sig" indenom 564 + 1517.  Vigerslev Alle v. Carlsberg.   --   7. marts1969.
( Nej, --det er ikke EVP´s lille Mascot, der fører sig frem til højre  )

 

  

 . . . og hvad fik vi så i stedet for:   Dieselos i massevis.

 

  

-  -

 

 

18. august 2013.

Søndags-ekstra-ekstra.

 

Transformatorstation NESA nr. 223, Farum grusgrav. 

 "Lige til modeljernbanen"   (som 1:87-model).  

 

Som nævnt i sidste uge: En sådan transformatorstation / transformatortårn bør ikke mangle på den "velassorterede" modeljernbane.  

Skal vi lige begynde med forlægget:

  

Den er da bare herlig. 

 

. . . og så modellen: (tegning: Se 10. august 2013.)

 

1-87-model,  NESA nr. 223.  Farum Grusgrav . . .

 . . . og med nogle "kolleger". 

 

Fremstillet af:

Karton (bagside-karton fra blokke med skrive-papir) og pizza-æske-karton som tagsten - let indfarvet som røde tagsten.

De her viste (også NESA nr, 223) har alle fået et let "overtræk" af gips - gips "smurt" på som var det smør, --et ganske tyndt lag, bemalet med tynd lys, gul plastmaling (frahældt ved en istandsættelse af et værelse) og patineret med let - meget let brug af sort skosværte).  Isolatorerne er små stykker af plastisolering fra tynd telefonledning (krydstråd), og "geviret" på tårnet yderst til højre, er loddet op af tyndt udklippede dåseblik-strimler.

Fremstillingsprisen er derfor -stort set- 0 kroner, hvis vi ser bort fra pizza´en, der i øvrigt var udmærket.

 

 

 

Trsfst. NESA nr.190. Hammersholt Teglværk, "A".   --   4. juni  2002.   v ----v ---->

 

NESA nr. 190  Hammersholt Teglværk  A    vv---^

 

Røde teglsten og --nej, det er ikke grøn-alger på taget-- det er grønne, glaserede tagsten.

 

Som det ses - det er ikke nemt, at få et "ordentligt" foto af et sådant tårn. Også her ligger der mange "døde" ting rundt om "kirken".

 

 

Også "lige til modeljernbanen."

 

 

-  -

 

 

18. august 2013.

 

Hvad gør man ikke for læserne på den anden side af Storebælt (Vest).

 

FFJ  --  Skovsgaard st.   --   1969.    (Fortsat)

 

 

Skovsgaard station, set i retning mod Fjerritslev.   --   1. april  1969.

I øvrigt blev stationen og banen nedlagt "i går" ved midnat, så det er måske ikke underligt, at der ser tomt og trist ud ! ! !

 . . . med varehus . . .

 

 . . . og uden varehus . . .

Set i modsat køreretning -tilbage mod Aalborg,  ---uden . . .

 . . . og med retiradebygningen.

(Bemærk det lille "spir" på et "tårn" på(over) den bag ved retiradebygningen liggende bygning.  --  Mon det findes stadig ???      Hvad siger de lokale ???)

 

Skovsgaard, set i køreretning mod Aalborg.  --  1. april 1969.  Der har været "varmt" i pakhuset på den anden side.

 

 

-  -

 

 

17. august 2013.

Indvielse af såvel de nye lyntog som Lillebæltsbroen - 1935.

 

En af hjemmesidens læsere, Christian Ruegaard Hansen har været så venlig at sende en lille beretning vedrørende indvilesen / ibrugtagningen af hhv. de gamle røde FRICHS / SCANDIA-lyntog og Lillebæltsbroen.

 

Arbejdet med Lillebæltsbroen var tilendebragt, og den 14. april var der indvielse af såvel broen som "det røde lyntog", der fik æren af at sprænge snoren ved indvielsen.

Fra København afgik ved 10-tiden to lyntog med indbudte gæster samt -naturligvis- diverse honoratiores fra DSB, herunder også daværende generaldirektør Knutzen.   Kong Christian d. X var i forvejen sejlet til Middelfart i kongeskibet "Dannebrog", og steg her ombord i det ene lyntog.

Trods et utrolig koldt og trist majvejr i dagene inden og snebyger dagen før, var det solskin på indvielsesdagen, med en frisk vind, hvilket også ses på flagene.

"Jeg arvede for nyligt et gammelt fotoalbum fra min Morfar. Det indeholdt nogle tog-relaterede billeder, som jeg tror andre end jeg selv vil finde interessante.

Historien er, at min morfar, Erik W. Schmidt (som er fotografen) blev uddannet elektroingeniør i 1932. Hans første job var ved DSB, hvor han sad på tegnestuen i Sølvgade med udsigt over Rosenborg Have.

Han blev i 1935 udstationeret til Middelfart i forbindelsen med bygningen af Lillebæltsbroen, med ansvar for signal- og sikringsanlæget. Billederne er taget under dette arbejde og ved selve indvielsen. Han skulle, efter arbejdets afslutning i Middelfart, have været overflyttet til Struer, men det ville min mormor ikke. Min morfar fik derfor et job hos Københavns Belysningsvæsen, hvor han var til sin pension i 1975." . . .

 

Hvor bliver de af ???

 . . . "Stationsforstander Kyed på Middelfart Station afventer situationen."

Nå, --så kom de ! ! !

 . . . "Indvielsestoget - journalister flokkes om det første af de to tog, der deltog i indvielsen".

Alt er pludselig på den anden ende . . .

 . . . "Kongen -Kong Christian d. X med hvid-puldet kasket- er netop ankommet i bilen i baggrunden og blev modtaget af statsministeren -Th. Stauning.  Sammen følges de til perronen, hvor de mange honoratiores venter ved toget."

 

 . . . og lige så hurtigt de kom, --lige så hurtigt kører de igen ! ! !

 . . . "Indvielsestoget og de indbudte honoratiores."

 

(Som en indskudt sætning:  Optoget set fra den anden side af perronen:

Illustr.  Jernbanebladet nr. 5, 1960. )

 

Så kører vi altså ! ! !

 . . . "Antageligvis det andet tog."

 

 . . . og alle er glade.

 . . . "Indvielsesceremonien på rampen op til Broen. Det første tog gør holdt og der holdes taler."

 

I kommandoposten kan man vende ryggen til "apparatet" og snuppe en kop kaffe ! ! !

 . . . "Signalanlæg / kommandopost Middelfart Station. Min morfars "svendestykke"."

 

 . . . indtil første tog i modsat retning "melder sin ankomst".

 . . . "Første tog over broen i retning fra Jylland til Fyn." 
 

Tak til Christian Ruegaard Hansen for udlån af Erik W. Schmidt´s fotos samt for tekster (de blå)

 

Se også et fyldigt referat:  "Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt"  af Lars Christensen på:  http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=08

 

(Fortsættes ! ! !)
 

 

-  -

 

 

16. august 2013.

 

Apropos Nordsjællandske teglværker.

 

Bloustød Teglværk.   --   1950-60´erne.

 

Som nævnt i indlægget om Farum Sten & Grus / Farum Teglværk, -- havde der bare været tre cm mere med på det dér viste kort, havde der været endnu tre interessante teglværksbaner mere med. 

Herunder ses imidlertid de to af dem: Allerød Teglværks bane v og Bloustrød´s. v

Begge baner kommer ind i kortet fra nord og drejer mod vest.  Her følges de -side om side- gennem skovområdet, indtil de atter deles, hver til sin lergrav.

 

Imidlertid har "Bloustød-banen" en lille afgrening allerede inde i skoven, inden de to baners adskillelse (ved den røde ring). Her drejer en gren af Bloustrød-banen tværs ind over Allerød-sporet, og fortsætter kort mod nord til området Høveltsvang, hvor der også var konstateret lerforekomster:

Et par "bjergbestigere" forsøger at bestige skrænten ved Høveltsvang med Bloustrød teglværks spor i forgrunden.

"Ræk mig lige Sporreglerne"     Man må da håbe, at hastigheden har været tilpasset sporets beliggenhed ! ! !

 

De to teglværksbaner gennem Ravnsholt Skov, - Allerød-sporet til venstre og Bloustrød-sporet til højre.

Billedet er set mod øst, mod værkerne, og man aner den begyndende højdeforskel mellem banerne, idet Allerød-sporet skal dreje til venstre og krydse under Frederiksborgvej, medens Bloustrød-sporet skal fortsætte ret fremad og krydse vejen i niveau (se dette under Bloustrød Teglværk).     

Ca. 500 m bagude i forhold til fotografen var stedet, hvor sidegrenen af Bloustrød-sporet krydsede over Allerød-sporet på vej mod Høveltsvang.     Foto:  EVP 1955-56.

 

Se evt. mere om:  Bloustrød Teglværk.

---

 

Litteratur:

 

"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998.   ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".

 

 

-  -

 

 

15. august 2013,

 

Apropos Nordsjællandske teglværker.

 

Ganløse Teglværk.   --   ca. 1965.

Teglværkets sydfacade . . .

 . . . og set fra lergraven (issøler) nord for teglværket, som ses i baggrunden.

 

 

For mit eget vedkommende havde jeg flere gange -under kørsler i Nordsjælland med familien, i vor lille Mascot- på afstand set teglværkets karakteristiske bygning, som en sort/mørk profil i landskabet, og glædet mig til -når vi var flyttet til Ballerup- en dag at skulle besøge værket med mit kamera.

 Da flytningen var overstået, og der igen blev tid til den slags, undrede jeg mig over, at jeg ikke syntes at kunne se værket fra de tidligere "udsigtspunkter".   I første omgang slog jeg det hen, --jeg passede mit rat -- det måtte jeg se bedre efter næste gang.

Næste gang var der imidlertid heller ikke noget teglværk ! ! !

 

Senere fik jeg forklaringen.  --  Teglværket var brændt i april 1971, --totalt nedbrændt, og de sidste rester var væltet og fjernet ! ! !

 

Se evt. mere på siden:   Ganløse Teglværk.

---

 

 

 

(DGU - Danmarks geologiske Undersøgelser ca. 1965.) 

 

 

-  -

 

11. august 2013.

Søndags-ekstra.

 

Københavns Sporveje  -  1968.

 

Den 12. oktober 1968 blev linie 10 så nedlagt som sporvogn  --så nu jagter vi linie 16 ! ! !

 

KS 608-1575. Toftegårds Plads.   --   22. oktober 1968, hhv.  med og uden mand og bivogn  ^---v

 

KS 555-1522. Toftegårds Plads.   --   22. oktober 1968, -- desværre noget underbelyst, men "de" skulle med:
Conrad og Axel, --"Rigeligt med smør" (reklamen på bussen bagved).

 

KS 565-1580.  Vigerslev Allé v. Carlsberg.   --   24. oktober 1968.

 

KS 555-1522.  Vigerslev Allé v. Toftegårds Plads.   --   24. oktober 1968.

 

KS  895.  Vigerslev Allé v. Carlsberg.   --   25. oktober 1968.

 

. . . og hvad fik vi så i stedet for:   Dieselos i massevis.

 

-  -

 

 

11. august 2013.

Søndags-ekstra-ekstra.

 

Transformatorstation NESA nr. 223, Farum grusgrav. 

 

Egentlig burde lørdagens side med den kirkelignende NESA-transformator, nr. 223 Farum Grusgrav, først have været på i dag søndag i "kirketiden". Lad indledningsfotoet være en "genudsendelse" -det er så moderne i sommertiden  . . .

 

Igen må jeg drage Danmarks Naturfredningsforenings gamle  udsagn frem: 

”(…) Og et uskønt Højspændingstaarn dukker op – hvorfor skal de for resten se ud som mislykkede Vandtaarne eller som Kirketaarne for en Menighed af Dværge ? (...)” .  

 

Om nogen, må denne "station" / dette tårn da passe på udsagnet.

 

Der er glamhuller for klokkerne, der er en stor bred indgangsdør, "Norddør", der er vindue i "Skibet", og minsandten om der ikke er en lille hemmelig "præstedør" i Skibets gavl, hvor han (præsten) kan snige sig uset ind, hvis gudstjenesten allerede er begyndt.  Tårnuret synes at være nedtaget, men hvad -- "kirken" synger jo også på sidste vers.

I baggrunden anes "præstegården".

 

Efter julemiddagene bød 2. juledag på en mulighed for at køre en tur til Farum i min lille Mascot -- et held, for "tårnet" blev -desværre - revet ned kort tid efter.

Man kan ikke bevare alt, indrømmet, men der var nu noget særligt over dette lille "tårn".

 

 

 

 

Hvis man ser på NESA´s kort over 10 kv><380/220 v. transformatorstationer (1952), så er der nok at tage af.  Så mange bliver det dog ikke til her på siden, ---men lad os se ! ! !

 

 

Kortet tv: 

På området med Farum Teglværk, Farum Kalkværk og Farum Grus- og Stenværk fandtes tre transformatorstationer [markeret i den røde firkant]:
Øverst tv:   Farum Teglværk.
I midten:  Den her aktuelle: NESA nr. 223, Farum Grusgrav.
Th:  Transformatorstation i bunden af graven for Farum Grusgrav.

 

Kortet th (i farver): 

Papiromslag til NESA´s jubilæumsskrift 1952.  Her som alle andre steder når/hvis man skal bruge og vise noget på et kort:  Det aktuelle sted på kortet er "altid" tegnet lige i kanten / hjørnet, så man totalt mister overblikket, og skal sammenholde flere kort-stumper - således også her: Den aktuelle transformator, 223, er lige netop dækket af omslagets rygtekst. [ De tre transformatorer er markeret med blå indramning.]

 

Farum Teglværk og Farum Sten- og grusværk".   Kortudsnit 1928-40.

 

Kortet her (1967) er stort gengivet - jeg kunne ikke lade være- men her er en ganske god del jernbanehistorie antydet, uden at være egentlig angivet:

Den nedlagte København-Slangerup Banen (KSB)  anes øverst i kortet fra Lynge (tv) over Vassingerød til den forsvinder i Farum Lillevang (th). 

I kortets sydvestlige hjørne ses (også) den aktuelle nr. 223, lige til venstre for vejen (Kr. Værløse / Nymølle / Vassingerød), der adskiller grusgravens østre / store og vestre / lille grav. (Jeg nænner ikke at "tegne" i det flotte kort.) De to andre trsfst. i Farum Teglværk og i bunden af grusgraven ses også.

Grusgravens egen lokale tipvognsbane til den store grav ses tydeligt angivet.

Øverst tv, forbi Faum Teglværk, ses et "grusspor" (til ler-transporter ?).

Her anes både rester af det gamle sidespor fra Lillerød (Allerød) station til grusgraven, men også den senere forlægning af sidesporet til den (dengang) nyåbnede Vassingerød station på Slangerupbanen.  Hertil et sidespor vest for Vassingerød station, mod nord til banens egen grusgrav.

- - -

Teglværksler blev i stor skala gravet i områderne Uggeløse, Ganløse, og Farum, hvor ret betydelige arealer i årenes løb afgravedes. Farum Kalkværk A/S, der dengang var egnens betydeligste virksomhed for udnyttelse af kalk, sten, grus og ler, gravede dog efterhånden fortrinsvis i Uggeløse.  Fra den nordligste del af området kørtes teglværksler til teglværkerne i Hammersholt-Allerød-områderne/værkerne.

Havde der været blot nogle få cm mere med af kortet øverst, havde vi også set hele tre af de aktueller lerbaner / teglværksbaner til:  Hammersholt Teglværk., Bloustrød Teglværk. eller Allerød Teglværk., der alle havde smalsporsbaner til/fra dette område.

 

Jordbundskort over området (se forklaringer nedenfor).

Med farver har jeg forsøgt at angive de aktuelle grave og veje, såvel oprindelige, som de senere nyanlagte:

Blå farve markerer Farum Teglværk, og rød farve markerer grusgraven, det lille, som det store "hul".

Med gult (gult - ses ikke på gul baggrund) er markeret den oprindelige Slangerupvej, der slog et sving mod sydvest vest for grusgraven, for så at fortsætte mod nordvest / mod Lynge.  Med stiplet orange er angivet den senere vejforlægning på en dæmning gennem området.

Grøn stiplet linie angiver den lille øst/vest-vejstump, der allerede i 1959 ses asfalteret på mine fotos af NESA 223, men som dog ikke er angivet på det "fine" 1967-kort.   --   Ved det østre vejhjørne (grøn / sort) lå den aktuelle trsfst, 223.

Vejen  Kr. Værløse / Nymølle / Vassingerød (fra syd mod nord) er angivet med sort.  Denne vej blev senere forlagt mod vest, sammenfaldende med grusgravens sporareal vest for graven (ved gården) og videre ad den gamle grusbane (lerbane) mod nordvest ! ! !

 

Signaturer for diverse sand-, grus- og lerarter i området.

 

I ( ) bemærket: "Indespærrede" huse ved opførelsen af vejdæmningen for den nye vej (orange afmærkning).
Hvis de ikke ligger der endnu, er det vist ikke længe siden, at de gjorde ! ! !

(Det er utroligt, hvad der kan komme ind i en lille omtale af et transformatortårn til modeljernbane-bygning  )

 

Farum- / Nymølle sten og grusgrav.  --   1959. (Der optræder utroligt mange navne for samme eller flere virksomhed(-er) ).

Næsten øverst til venstre, hvor rampen fra graven ender, ses en underføring for sporet, under Kr. Værløse-Vassingerød-vejen.  Havde billedet dækket en anelse længere til venstre, ville man  -måske bag træer/buske- kunne have set trsfst. NESA 223.

Et sted inde i vildnisset -måske lidt udenfor foto til højre- stod det "tredie" transformatortårn, det i "graven".

De store "sten", som dæmningen et opbygget af / indrammet med, er formentlig blokke af "Terkelskovkalk", som optræder i ret store mængder i områdets undergrund.  Denne kalk må ikke komme med i sten- og grusleverencerne, og frasorteres derfor.

I et område øst for grusgraven -Terkelskov, deraf navnet på kalken- blev denne kalktype i tidligere tider fundet og udnyttet i lokal kalkproduktion, indtil større, industrialiserede, kalkværker gjorde udvindingen urentabel.

Frasorterede kalkblokke af Terkelskovkalk. (DGU - Danmarks geologiske Undersøgelser)

 

Farum grusgrav.   --   1959.  Foto: (nm).

En fyldt tipvogn skubbes ind i en elevator, der hejser tipvognen op i 1. sals højde.   Her køres den ind og tømmes for sine kampesten, ned i skærveknuseren, hvorfra skærverne går videre i sorterings- og udleveringsanlægget.

 

Bunden af Farum grusgrav.   Øverst ses knuseanlægget med elevatortårnet.

 

Farum- / Nymølle grusgrav - Det lille hul vest for Værløse-Vassingerød-vejen ???

Foto: "Naturparken mellem Farum og Slangerup". 1969.

 

Farum grusgrav.   --   1959.   Foto: (nm).

En traktor (Pedershåb ?) med en tipvogn med store sten fra grusgraven.  Bagved til højre anes førerhustaget af en lastbil, der kommer fra eller bakker til udleveringsanlægget.  Endelig ses banens tankanlæg. 

 

Farum Grus- & Stenværk.   --   Udateret postkort.

Her kan man fornemme den senere vejforlægning af Værløse-Vassingerød-vejen, forbi gården og videre af "grusbane"(lerbane)-sporet.

 

Formentlig ophører skærveknuseriet i året 1961, idet "Lynge Drive-In Bio" blev indviet på stedet i dette år.

 

Drive-In Bio:  

Dette er næsten et kapitel for sig:  Fylde Mascot´en med hustru og børn, --og så afsted.   Ved nedkørselen (den store rampe på ovenstående farvefoto) betalte man for adgangen og fik udleveret en lille "transportabel radio", der klarede lyden til filmen.  "Radioen" blev placeret i frontvinduet (DSB´sk --  forruden på alm. dansk), så lyden kom nogenlunde i retning af filmlærredet.  De to drenge var spændte til bristepunktet og naturligvis nærværende.  Den mindste -pigen-  fik sin skønhedssøvn på bagsædet, mens filmen blev set under indtagelse af diverse medbragt slik eller andet godt.  

Ca. midt i filmen var det indlagt en "tisse- og kaffepause".  Der var naturligvis masser af toiletter (forlangende fra myndighederne - tænk på grundvandet), men mon ikke de nærmeste buske har "lagt ryg" til lidt af hvert, når tisse-køernes længde var konstateret  ???    Termo-kaffe og medbragt brød blev indtaget, under hensyntagen til, at ruderne ikke måtte dugge alt for meget.

Når filmen var slut, skulle pludselig 2-300 biler afsted hjemad (de første var allerede kørt, da de havde regnet filmens slutning ud).  Ved opkørselen til rampen afleverede man sin "radio", og så var det bare opad og hjemad.

 

Det kan være utrolig svært, at blive klog på meget omkring dette emne, men se evt. denne Forum-tråd: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=5002

Ned gennem "tråden" er der utrolig mange "guldkorn", --se måske især Bent Hansens flotte udredning"

 

Bent Hansen´s egen "side" om emnet:

http://bentsbane.dk/farumvaerkernes-lokomotiver-2/

(Her står vist alt, hvad der er værd at vide om emnet ! ! !)

 

Tak til Niels Munch (nm) for udlån af fotos.

Litteratur:

 

"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998.   ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".

 

"Lige til modeljernbanen"

Faktisk burde der være sådanne transformatortårne på næsten ethvert model-anlæg.

 

-  -

 

 

 

11. august 2013.

 

Hvad gør man ikke for læserne på den anden side af Storebælt (Vest).

 

For et par søndage siden "gæstede" vi Halvrimmen st. på FFJ, og fortsætter i dag med:

 

FFJ  --  Brovst st.   --   1969.    (Fortsat)

 

FFJ. Brovst station, set i køreretning mod Fjerritslev.   --   1. april 1969.   ^---vv

 . . .  og med varehus. 

 . . . vejfacaden, set mod Fjerrtislev.

 . . . terrain set mod Fjerritslev, . . .

 . . . og tilbage mod Aabybro.

 

 

-  -

 

 

 

10. august 2013.

 

Transformatorstation /-tårn  NESA 223,  Farum Grusgrav.

På landevejen mellem Farum og Lynge (Slangerup), ved krydset med vejen til/fra Værløse / og Vassingerød ligger (lå) den store Farum Grusgrav eller Nymølle Grusgrav, den som senere blev til den første, store Drive-in-bio.

På kanten af det enorme (gamle) hul, omend på den anden side af Værløse / Vassingerød-vejen lå denne lille transformator-station, NESA nr. 223 - Farum Grusgrav.

 

Trsfst. NESA  223.  Farum grusgrav.  --  26. december 1987.   ^---vv

 

Den er da bare herlig. 

Igen må jeg drage Danmarks Naturfredningsforenings gamle  udsagn frem: 

”(…) Og et uskønt Højspændingstaarn dukker op – hvorfor skal de for resten se ud som mislykkede Vandtaarne eller som Kirketaarne for en Menighed af Dværge ? (...)” .  

 

Om nogen, må denne "station" / dette tårn da passe på udsagnet.

 

Der er glamhuller for klokkerne, der er en stor bred indgangsdør, "Norddør", der er vindue i "Skibet", og minsandten om der ikke er en lille hemmelig "præstedør" i Skibets gavl, hvor han (præsten) kan snige sig uset ind, hvis gudstjenesten allerede er begyndt.  Tårnuret synes at være nedtaget, men hvad -- "kirken" synger jo også på sidste vers.

I baggrunden anes "præstegården".

 

Efter julemiddagene bød 2. juledag på en mulighed for at køre en tur til Farum i min lille Mascot -- et held, for "tårnet" blev -desværre - revet ned kort tid efter.

Man kan ikke bevare alt, indrømmet, men der var nu noget særligt over dette lille "tårn".

 

 

 

 

 

"Lige til modeljernbanen"

Faktisk burde der være sådanne transformatortårne på næsten ethvert model-anlæg.

 

 

NBNBNB   Tegningenst opgivne størrelsesforhold passer ikke   -----------^  efter indlægningen på hj.siden.    NBNBNB

 

"Lige til modeljernbanen"

Faktisk burde der være sådanne transformatortårne på næsten ethvert model-anlæg.

 

 

-  -

 

 

 

7. august 2013.

Diverse.  

  

Dansk Naturfredning i "midt-1920-erne". Midtsjællandsbanen under anlæg. 

I foreningens årsskrift 1925-26 er man nervøs for vore indsøer´s (og moser´s) skæbne.  Fredningerne langs landets kyster er nu klaret gennem en samling fredninger, --men vore indsøer (og moser) ! ! !

Her kommer Midtsjællandsbanens mosebund åbenbart "op til overfladen" i foreningen.  Selve "sagen" er ikke direkte omtalt, --kun antydet med ovenstående foto og tilhørende korte tekst, --som derfor er medtaget.

Årsskriftets redaktion skulle lige have vidst, at hele herligheden ville blive nedlagt allerede 10-12 år efter,  men -stort set- stadig være bevaret 100 år efter ! ! !

 

 

Randers, ca. 1946.

Tørvebryggen, --men ikke med Gudenå-pramme alene. Også en stribe jernbanevogne har sneget sig med på billedet.
Her er noget for "siden"s "detektiver" / "nummermænd" (enkelte vogne kunne sikkert også være påskrevet RHJ).

(Turistforeningen for Danmark. Årbog 1946.)

 

  Hvad / hvor ???  (Ca. 1963)

Et andet stort problem for Natur-fredningsforeningen er de mange store reklameskilte. der i de år skyder op langs landevejene (kønne er de nu heller ikke). 

De er dog ikke foreningens eneste problem, --også f. eks. aflagte jernbanevogne, der anvendes som sommerhuse ! ! !

Ingen nærmere omtale - kun foto: Igen en sag for "Nummer-mændene"

 

 

 

Dansk Naturfredning - 1963. 

 

Sidste:

Det er nu konstateret, at vognkassen er fra Specialvogn nr. 772, som blev udrangeret fra DSB i 1962.  Her var den i 1960 omnummereret fra "Værkstedsvogn for Vognopsynet nr. 2"

Bemærk det nymalede, lyse felt oppe under taget. Der har "Værkstedsvogn for Vognopsynet nr. 2" stået indtil 1960.

Vognen er oprindelig en hjælpevogn litra R anskaffet til De jyske-fynske Statsbaner i 1879.

Det store hvide, håndmalede "S" på vognsiden er ikke graffiti, men viser at vognen er udrangeret fra Centralværkstedet i Århus
(S = skrot).

 

Hvor vognkassen ligger/lå vides desværre ikke  (endnu - vi kan jo håbe, at det også lykkes at finde ud af det).

 

Tak til:

Poul C. Johansen for denne opklaring.

 

 

-  -

 

 

6. august 2013.

 

Apropos:  Transformatortårne:

 

En længe tiltrængt opdatering og udbygning af "siden" er tænkt udført i løbet af efteråret, med indlægning af de mange tegninger jeg i sin tid tegnede til brug for tidsskrig´ftet "SIGNALPOSTEN", men som redaktøren -trods alt- ikke fandt plads til. Han skulle lige have kendt "nettet", men det nåede han ikke. 

Nu må "nettet" så rette op på det, vi ikke opnåede dengang:

 

ER  DER  EVT.   EN  /  NOGLE,  DER  KAN  HJÆLPE  MED  FOTOGRAFI  /  
TEGNING  AF  DENNE  "FINE"  NORDSJÆLLANDSKE  /  NESA-TYPE???? 

Typen var fortrinsvis at finde i de mere velstillede nordsjællandske 
kommuner umiddelbart nord for København.

Der MÅ findes tegninger / fotos af dem, da jeg har set tårn-typen tegnet som "vignet-tegninger" udført i nyere tid (1976), men længe efter deres forsvinden fra gadebilledet.

 

 

NESA´s årsberetning og kalender 1976.

 

 - o -

 

Ballerups gamle, forlængst nedrevne transformatortårn.

 

Ballerup´s gadekær er tildækket og bebygget forlængst, men et moderne cirkelrundt bassin (soppebassin) har taget over. Lige ved siden af lå -indtil 1980- Ballerup´s transformatortårn, NESA nr. 147.

Juli 1980.

 

NESA nr. 147,   Ballerup.

 

. . . Maleri af Ballerup-maleren Ole Søndergaard. . . .

(Maleriet tilhører nu Ballerup Kommune.) 

 

 

-  -

 

 

4. august 2013.

Søndags-ekstra. 

    

Malmö Stads Spårvägar  --  2013.

 

 

Som det tidligere på dagen fremgik af hjemmesiden, 
havde jeg -også tidligere på dagen- "andre gøremål":  

 

En tur til Malmö Stads Spårvägar.
 

 

 

 

 

 

Først enkelte historiske fotos:

Gustaf Adolfs torg.  Malmø.  -  Ca.1907.  Nej, --billedet er ikke spejlvendt, --Husk: Sverige havde venstrekørsel.

Det var i øvrigt -i høj grad- overgangen til højrekørsel, der "tog livet af sporvejene" i hhv. Malmö og Hälsingborg, i form af de store omkostninger ved omstillingen.  Det kunne lyde nemt - det er da "bare" at køre den anden vej i de modsatte spor.  På lige strækning måske, men eksempelvis sporskifter:  Alle sporskifter med mulighed for omstilling, måske endda elektriske, ligger nu i "de forkerte spor" og befares medgående (som det hedder på DSB´sk), og alle de sporskifter, der nu befares modgående i højresporet, er nu sporskifter uden omstillingsmulighed.

Ved alle de ældre vogntyper, "dobbeltrettede" / "to-retningsvogne" (som ovenstående) med døre i begge sider er der ikke de store problemer, men nyere "enkeltrettede / en-retningsvogne", kun med førerplads i den ene ende, har pludselig førerrum og døre i hhv. den forkerte ende/side ! ! !

Bergsgatan.  Malmø.   --   1913.

 

Gustav Adolfs torg.  Malmo.   --   Kort før omstillingen til højrekørsel, 1967.

 

Skulle nogen være i tvivl om sporvidden:

 . . . så var (er) den 1435 mm (normalspor).

  . . .   
Giv Agt:  Sporvogn forude.

 

Malmö C

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malmö    --   Strækningskort.   --   2013.

Malmö Centralstation er beliggende lige udenfor kortskitsens øverste højre hjørne, vel ca. 1 km fra sporvejens udgangspunkt.

 

Malmø-billet,   --   2013.

 

("Fribiljett" - Som medlem af et lands sporvejs-forening /-museum, har man ofte fribefordring på de andre landes tilsvarende foreninger/museer  -- 
således også her.)

 

 

 

 

 

Malmö  Spårvägar nr. 100.    --   4. august  2013.   ^---vv
Endestationen / udgangspunktet ved Banérskajen.

  - - -

Endestationen "Bastionen".

Med Malmöhus i baggrunden.

Ved Malmöhus.

Indkørsel i Banérskajen. 

 

 

Interiør:

 . . . . . . . . .  
 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ^^--- Nr. 100 .... og   .... nr. 20. ---^v
 

Museumssporvejens anden driftklare vogn, nr. 20 (vognen til brug i dårligt vejr, og dermed den mest brugte).

Dagen er til ende - Nr. 100 køres i "remise" . . .

 . . . en lille til formålet opført bølgeplade-bygning, så lav, at der ikke er højde til strømførende køretråd.
Nr. 20 køres derfor frem, for at skubbe nr. 100  -med sænket strømaftager- ind i remisen, hvorefter nr. 100
kører frem til en læ-væg, og selv bliver overdækket med plastpresenninger indtil det igen bliver (lørdag eller) søndag.

. . . alt dog en midlertidig løsning på ??? år
 
 

-  -

 

 

4. august 2013.

Søndags-ekstra-ekstra.

 

Aarø fyr.

 

Aarø  fyr.   --   26  august  2000.   ^---vv

 

 

... Se i øvrigt meget mere om fyrtårnet på Ole Lemvigh´s

... fantastiske "side" om danske fyrtårne: http://www.fyrtaarne.dk/
 
...

 

 .. De er da ...

 

 .   Lige til modeljernbanen.

 

 

 .. - - -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aarø havn og fyr.   --   26. august  2000.

 

 . . . og dér kommer færgen "AARØ", fra Aarø.   --   26. august  2000.

 

 

-  -

 

På grund af andre gøremål, er jeg desværre nødt til at udelade "Søndags-ekstra" i dag kl 12.00. 

 

 

 

 

4. august 2013.

 

Hvad gør man ikke for læserne på den anden side af Storebælt (Vest).

 

For et par søndage siden "gæstede" vi Halvrimmen st. på FFJ, og fortsætter i dag med:

FFJ  --  Jærerum trb + et par Brovst st.   --   1969.

 - - -

 

Jæregum trb.

 

Jægerum trb, --set mod Aalborg. 1. april  1969. ^---vv

 - - -

 . . . stadig synsretning mod Aalborg, --sidespor til Jægerum Grusgrav . . .

 . . .  og set mod Fjerritslev.

 

 

Brovst.

 

Brovst station, --set mod Aalborg.   --   1. april 1969.   ^---v

 - - -  

 

Fortsættes ! ! !

 

 

-  -

 

 

 

 

3. august 2013.

 

En station:  - -

Transformatorstation:  2069  --  Sønder Kirkeby,  Falster.

Transformatortårnene dukkede op med indførelsen af elektriciteten rundt om i landet i 1920´erne. Ikke alle var imidlertid lige glade for dem. Naturfredningsforeningerne rasede.

F. eks. skrev Dansk Naturfredningsforening i 1925/26: ”…. Og et uskønt Højspændingstaarn dukker op – hvorfor skal de for resten se ud som mislykkede Vandtaarne eller som Kirketaarne for en Menighed af Dværge ? …….”

Udviklingen lod sig dog ikke standse.  Senere blev de vel nærmest et led -ofte et kært led- i det almindelige landskab, med deres meget forskelligartede -ofte meget lokalprægede- arkitektur og udseende.

Nu er de imidlertid snart historie. Det ene tårn efter det andet falder, som ofre for de nye tider. Ikke altid sker det, fordi de ikke længere er nødvendige, men elkablerne bliver nu ofte lagt i jorden, hvorefter der ikke længere er behov for tårne. Hertil kommer, at vedligeholdelsesudgifterne bliver for store, og de erstattes nu af små ”fikse kasser”, ofte ikke større end en stor kummefryser.

Om der en dag bliver behov for at fremstille disse moderne ”kasser” til modelbanebrug, kan jeg ikke svare på nu, men hvorfor ikke ???? Det må næste generation tage sig af. (Nu kan det tilføjes, at der efterhånden er fremstillet flere af disse tårne i model og af forskellige fabrikanter - 2013).

 

 

 

Trsfst. 2069. Sønder Kirkeby,  Falster.   --   24. juli 2013.   ^---vv
set i den nedgående sols -næsten- sidste stråler -- der kunne lige blive lidt solstråler til yderste, venstre række tagsten.

 . . . . . . - - -  Nok se, men ikke røre ! ! !

 

 

 - - -

 . . . . . . - - -

 

Klik på tegningen for højere opløsning (klik 2 gange - endnu større).

Bemærk:

Der er tale om en farvelagt / koloreret tegning, ---men se på billederne efter de rigtige farver:  Lyse i solen, mørke i skyggen.   Jeg har mere set på, at der er tydelige farveforskelle mellem de enkelte farver.

 

I "de gode gamle dage", da stærkstrømmen (10.000 V) kom til tårnene via luftledninger, var de falsterske tårne udstyret med et "gevir" af dette udseende.

Skitse: EVP.

(Siden skitsen blev tegnet er jeg blevet klogere (belært  )):

 

Trsfst.  2069.  Sønder Kirkeby,  Falster.   --   Bemærk den hvide bygning herover, --------^ Egebjerg st. på nedlagt SNNB.
 24. juli 2013.

Er de ikke bare herlige . . .

 

. . . Lige til modeljernbanen.

 

Se evt. også:  Transformatortårne.  selvom denne "side" vist efterhånden trænger til en udbygning (direkte kopieret fra en af de hedengangne TDC-sider).

 

Tak til Erik My for teknisk bistand.

 

---

-  -

 

 

1. august 2013.

Søborg trb.   --   Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen   --   HHGB.

 

HHGB Søborg trb.   --    6. april 1975.  Foto: Jens Frederik Østrup, arkiv ØSJK.   ^---v

 - - -

 

 

Ravnholm-Lundtofte trb.   --   Lyngby - Nærum Jernbane (LNJ).

LNJ. Ravnholm trb.   --   6. april 1975.   Foto: Jens Frederik Østrup, arkiv ØSJK.

 

 

. . . og jo,

der er sket noget -også i dag- med tegningen af transformatortårnet i Sdr. Kirkeby, --men der skal jo også være noget nyt at se på når, den er helt færdig og lægges på "siden" sammen med de tilhørende fotos.   

 

 

Tak til

ØSJK for tilladelse til at benytte Jens Frederik Østrup´s fotos.

 

 

 - -

 

 

---