EVP.DK

Diverse artikler

Indhold

• Befordring af brevduer
• Daglyssignaler
• En DSB servicevogn
• Køreledningsuheld
• Med godstog København - Gedser 1957
• Smalspor på Svalbard

Befordring af brevduer

Indtil engang omkring 1960-erne -tror jeg- var der en lille -vel ofte næsten ubemærket ting- at se på mange mindre jernbanestationer: En brevdueforening. Hvordan så de ud ???, hvad blev der af dem ???

Allerede for flere år siden "anlagde" vi i Modeljernbaneklubben H0, i Albertslund, vores egen lille brevdueforening i et par gamle "afhjulede" jernbanevogne. Dette blev gjort uden noget større kendskab til virkelighedens forhold, men var da med til -som vi håbede på- at bringe lidt variation ind i landskabet omkring vores Store Magleby station.

"Store Magleby Brevdueforening", "opfundet" til lejligheden, skulle pynte og "give liv" på modeljernbane-anlægget i klubben "H0" Albertslund.

Det har imidlertid sat nogle tanker igang, ---hvordan så virkelighedens brevdueforeninger ud, --måske også lidt bag facaden.De fleste ældre jernbaneentusiaster husker nok, at man kunne opleve dette syn på nogle småstationer

På stationsarealet ved Balle station, på Ebeltoft Trustrup Jernbane, lå i 1960´erne en sådan brevdueforening: "DAN 0231". Foreningen holdt til i deres egen, til formålet anskaffede ”afhjulede” jernbanevogn: RGGJ B 1. Balle, 11. august 1967. Foto evp.

Også i Vejle har en brevdueforening haft en jernbanevogn som foreningens hjemsted: HV LM 118 med 3 af foreningens medlemmer i vognens døråbning. Avisfoto 1955.

Brevdueforeningen ”Six” erhvervede vognen –en gammel 2-akslet motorvogn– for 1200 kr. Vognen blev anbragt på terrænet bag godsbanegården og rutebilstationen. I vognens ene ende blev sæderne taget ud med henblik på anbringelse af duernes kurvakasser. I den anden ende holdt foreningens bestyrelse og medlemmer til. Her mærkedes duerne, der foretoges beregninger og her hyggede man sig. Toilettet (nedlagt som sådant ???) benyttedes til opbevaring af kontrolure og bøger. En stor fordel var også, at der ikke var ret langt til duernes afsendelsessted, når de, i deres fletkurve, skulle afsendes pr. jernbane fra stationen (godsekspeditionen) til mange forskellige steder både indenlands og udenlands.

HV (Horsens Vestbaner) M 13 / HV LM 118 opstillet som hjemsted for brevdueforeningen i Vejle. Foto: Lars Andersen, 1960.

Efter, hvad der oplyses, blev HV M 13 senere flyttet til et andet sted i Vejle, men stadig som brevdueforeningsvogn.Her ses en nymalet foreningsvogn efter flytningen.Foto: Erik D. Eriksen, ca 1960.

-----

Fra Orla Rohde, Skanderborg, har jeg modtaget nedenstående lille "serie" fotos fra den lokale Brevdueforening 073, Skanderborg. Billederne stammer fra klubben, men har ikke nødvendigvis alle noget med hinanden at gøre, alene optagelsestidspunkterne forhindrer dette. Alligevel er de indtil videre indsat i en nogenlunde realistisk rækkefølge ("forretningsgang").

Duerne er læsset og køres til banegården først i 1930-erne.

Tv: Duerne køres til transport med DSB, --eller er de evt. på vej fra banegården til "slip" ??? Th: Der gøres klar til "slip".

Klar til at løslade.

De 4 nærmest foranstående fotos er kopieret i forretningen "MIMOSA", Tlf. 411, Aarhus, men bærer i øvrigt ingen årstal.

Klubhuset for Brevdueforeningen 073, Skanderborg.

Her er det ganske vist læsningen af transportbeholderen, der er det væsentlige og årsagen til fotooptagelsen, men se, hvad der "gemmer sig" i venstre side: En stabel brevdue-transportkasser, før eller efter forsendelse? Foto, arkiv: J-bog.

-----

I juli 2012 foretog Museumsbanen Maribo-Bandholm et lille "forsøg" med rod i "fortiden".

Til alle medarbejdere ved Museumsbanen.

Museumsbanen ønsker jo at vise noget om jernbanedrift i tidligere tider, også om godsbefordring.Derfor kører vi af og til med en godsvogn, og i Bandholm lader vi som om at lidt stykgods skal læsses på eller ud af toget ved pakhuset.

-----

Museumsbanen lavede et lille indslag med brevduer den 15. juli. Der var ikke mange MBJ-folk, der deltog i det, og derfor orienterede man "personalet" efterfølgende i form af nedenstående lille artikel, som www.evp.dk har fået lov til at gengive.

Ud med tog - hjem på egne vinger,

eller en specialopgave for jernbanepersonalet.

Der var engang - ja, det er nok 45-50 år siden - da man på en station af og til hørte en livlig kurren af duer. Gik man efter lyden, så man en trækvogn med store pileflet-kurve, hvori der var en masse duer. Det var brevduer på vej ud til en træningsflyvning eller en kapflyvning.

Som bekendt har brevduer en formidabel orienteringsevne - de kan finde hjem til deres dueslag fra et hvilket som helst sted inden for en radius af omkring 800 km! Den evne har menneskene udnyttet i mange hundrede år, bl.a. har militæret sendt informationer fra fronten til over-kommandoen med duer, og det går stærkt -omkring 70- 100 km/t. Nu har man kun brevduer for fornøjelsens/sportens skyld, idet brevduefolk konkurrerer om at have den hurtigste due.

Kurve med brevduer blev sendt med toget til den station, som brevduemanden valgte som startsted for duernes hjemflyvning. Tit skulle kurvene omlæsses fra et tog til et andet og under et eventuelt ophold stod kurvene på en trækvogn og derfra hørtes som nævnt deres kurren.

Hvor heldig kan man være...

Netop som ovenviste Brevdueartikel er modtaget, følger et fragtbrev over en sådan brevduetransport og det tilhørende brevkort med "instrukser" til stationsforstanderen. Kan man være heldigere - man skulle næsten tro, at der var tale om et samarbejde ! ! !

Fragtbrev for befordring af levende duer Faaborg - Korinth. Arkiv. Lars Viinholt-Nielsen.

Kurvene ankom oftest til deres bestemmelsessted ved aftenstid. På fragtbrevet var anført, at duerne bedes lukket ud næste morgen f.eks. kl. 7, eller også var stationen blevet underrettet derom ved et postkort eller en telefonopringning. I tilfælde af regn eller tåge skulle duerne ikke lukkes ud. Var vejret ugunstigt, kontaktede brevduemanden stationen og aftalte et andet tidspunkt. Kurvene med indhold blev sat i pakhuset og duerne blev forsynet med vand i de dertil indrettede beholdere i kurvene.

Løsladelses-kort for ovennævnte brevduer. ^---v Arkiv. Lars Viinholt-Nielsen.

Det var så stationspersonalets - som regel portørens - opgave at åbne kurvene på det ønskede tidspunkt.

Brevduer afsendes fra Bandholm d. 15. juli 2012

Af: Ole Jensen. Alle fotos: Tommy Hansen.

Duernes ejere (2 mand) fulgte med, og inden duerne blev lukket ud, fortalte den ene om duernes egenskaber, og de glæder og sorger der er ved at være brevduemand.

Duerne venter på at blive lukket ud.

Så er der "afgang" - Brevduer til tiden ! ! !

Det var et flot syn, når hundrede, måske flere duer, gik i luften samtidig. Først kredsede de rundt nogle gange - så satte de alle kursen i samme retning - nemlig hjem mod deres dueslag! Nogle brevduefolk ønskede besked om det nøjagtige tidspunkt (time og minut) for duernes start, og den besked gav stationspersonalet pr. telefon. De nu tomme kurve blev forsynet med nye mærkesedler og blev sendt tilbage til ejermanden som tom, brugt emballage (den billigste fragt).

Undertegnede var tjenestegørende på Maribo station i 1960-erne. I nogle få år modtog vi af og til brevduer, ja, det var måske kun to gange om året. De ankom lørdag aften og skulle slippes ud søndag morgen på det meddelte tidspunkt. Jeg husker, at der kom duer fra Kalundborg, og vist også fra Roskilde - Køge kanten. Vi talte om, hvor lang tid de mon skulle bruge til at flyve hjem. Det fandt vi aldrig ud af, men vi kunne jo bare have ringet til afsenderen i Kalundborg og spurgt. Vi var klar over, at fugleflugtslinien var meget kortere end jernbanerejsen enten denne så gik over Gørlev - Dalmose eller over Roskilde.

Denne specialopgave med at lukke duerne ud, ringe tilbage og returnere kurvene betalte afsenderen ikke for. I DSB´s reglementer og ordreserier findes ikke noget specielt om brevduer, og der findes ikke nogen gebyrtakst for "åbning af brevduekurve"! Det var bare en naturlig tjeneste, som banerne ydede. Nå, dertil skal siges, at fragten for de fyldte kurve som il- eller ekspresgods var høj, så en indtægt fik banerne da.

Ole Jensen.

Med godstog København - Gedser -- 1957

Som et led i uddannelsen som trafikelev ved DSB, skulle man også forrette tjeneste en måned som togbetjent. For mit vedkommende var det i oktober 1957, hvor jeg skulle køre under ”tilsyn” af en ældre togfører Harald Th. Rasmussen – ”Harald”.

En bedre togfører kunne jeg næppe have fået tildelt (erkendt, --jeg kender ikke alle de andre og deres kvaliteter, men . . .). Harald kørte på Sydbanen, med København som udgangspunkt, dvs. dengang København – Gedser som den overvejende strækning, men af og til med indlagte småture til Hillerød eller Helsingør, for at få tids-normen til at gå op (en tur til Gedser med et standsende godstog og retur (dog) med et gennemkørende persontog, var noget det talte timer, og det blev så opvejet med en lille tur til Hillerød eller Helsingør).

Netop en sådan tur var vi på en dag i oktober 1957: Standsende godstog (på de store bystationer) til Gedser, afgang fra København Gb. en formiddag, formentlig tog 2117(?).

Afgangen fra København Gb foregik på normal vis med ankomst til Roskilde. Et kort ophold, --planlagt eller ej - jeg husker det ikke, og har ikke lige tjenestekøreplanen for den periode, --men ophold var der, og der blev lige tid til at tage et foto af en tilsyneladende nyrenoveret CRS nr. 3672.

DSB CRS 3672. Roskilde. Styrevogn for litra MO. Nærtrafikvogn med polstrede sæder og rullelejer. Wc. Bygget af Scandia 1934 = CR 3672. Ombygget til styrevogn CRS i 1950. 1961 tilbagebygget til alm. mellemvogn - CRM 3672. Jernbanen.dk

-----

Viderekørsel til Ringsted, ganske efter planen, men her blev vi -billedlig talt- vinket ind til siden. Mens vi holdt på et af godssporene i stationens sydside, fik vi en besked fra Togkontoret, at vi måtte afgive vores My´er til et nedbrud et eller andet sted, og så ellers afvente, at der blev sendt en anden My. Hvor lang tid der gik med det, husker jeg ikke, men det tog sin tid ! ! !

Endelig kom den, og vi kunne fortsætte til Næstved og Vordingborg med lidt rangering / ophold begge steder. I Vordingborg blev der lige lejlighed til at tage et par billeder af Kalvehavebanens kanariegule skinnebus, Sm 3.

Kalvehavebanen (Vordingborg - Kalvehave) KB Sm 3. Vordingborg. -- Oktober 1957. ^---v

Afgang mod Nykøbing F med mulighed for fotografering af det pænt lange tog ved/på Storstrømsbroen. (Her skal jeg måske indskyde: ”Harald” var selv ivrig amatørfotograf i ordets bedste forstand, men medvirkede også som statist i flere gamle danske spille- og reklamefilm (f. eks. ”Tre piger fra Jylland”, Tre piger fra Jylland, 1957, hvor han billetterer netop de tre piger, der vist i øvrigt også er på vej sydpå - til Lolland). Det fortalte Harald Th. Rasmussen gerne om, når vi kørte der, de "rimeligt mange timer" i tjenestekupéen. Han skrev også en del i det flere steder omtalte ”Jernbanebladet” ("Det røde jernbaneblad" – på grund af omslagsfarven – ikke politik). Så der var fuld forståelse for min fotograferen tog.

Tog 2117 (?) ved Storstrømsbroen. -- Oktober 1957.

De "hårde nysere" blandt læserne / seerne, kan vel alene ud fra den smule af kupédøren -man ser til højre- bestemme togførervognens litra / nummer ! ! ! ??? (en af de ombyggede "rystevognstyper" med en togførerkupé med lille brændeovn).

Masnedø Færgehavn - Den sidste færge er forlængst sejlet, men lidt andet liv er der dog stadig.

Nå, --endelig nåede vi Nykøbing F med flere timers forsinkelse. Her skulle vi egentlig være fortsat med godstoget til Gedser, have haft et ophold, og være returneret -tjenestegørende- i et eksprestog (tog 160 afg. fra Gedser kl. 15.20) til København H.

Dette kunne vi imidlertid slet ikke nå, så der måtte indkaldes reservepersonale, der så måtte klare såvel godstogets viderekørsel til Gedser, som eksprestogets afgang fra Gedser, og vi kom med ”pass.” (dvs. som ikke tjenestegørende "passagerer") til København H.

To år senere -- 1959

Den gamle Masnedø færgehavn. Knapt så meget liv ! -- November 1959. ^---v

Storstrømsbroen og lidt af Masnedø færgehavn. -- November 1959.

En DSB servicevogn

I februar 1958 arrangerede DMJK en tur/udflugt til Odense: Remisebesøg -privatbane og DSB. En af de ting vi fik forevist var denne servicevogn, der som det kan ses af billederne, både var beregnet for landevejskørsel som kørsel på jernbanespor.

Demonstration af DSB-servicevogn bag remisen i Odense. -- 23. februar 1958. ^---vv

Man skal her tænke sig bilen komme kørende -ad landevejen- til nærmeste overkørsel ved et evt. uheldssted. Her anbringes bilen midt i overkørselen / skæringen med jernbanen, hvor "gummihjulene" udskiftes med jernbanehjul, og kørselen kan fortsættes ad jernbanen til uheldsstedet.

- - - "Gummi" på bagakslen / jernbanehjul på forakslen. Hele udskiftningen (skulle) kunne foretages på nogle få minutter, og kørselen fortsættes ad sporet til uheldsstedet.

Køreledningsuheld den 7/9 2015

Hen ved 150 passagerer fik mandag formiddag en forsinkelse på ca. tre kvarter i et tog på Kystbanen nord for Klampenborg Station.

Det skete, efter at et træ klokken ca. 10.15 var væltet ned over det indadgående spor (mod København). Om træet havde revet nogle køreledninger med ned i faldet, kunne ikke ses fra mit optagelsessted.

I første omgang lød meldingen fra Nordsjællands Politi på, at træet var væltet ned over toget, men ifølge DSB var det ikke tilfældet. Træet var allerede væltet og lå på sporet, da toget kom rundt i en kurve, og ikke kunne nå at bremse helt op. Toget "strejfede" derved nogle grene, men der var ikke tale om en voldsom påkørsel.

Af sikkerhedsmæssige årsager måtte ingen forlade toget, og politiet måtte heller ikke nærme sig hverken træ, spor eller tog, førend strømmen var afbrudt.

I løbet af dagen etableredes der venstre-sporkørsel Skodsborg-Klampenborg / forbi stedet, og det var da også stadig tilfældet, da jeg passerede på vej mod København ved 16-tiden.

Uheld med et væltet træ ved indkørselen til Klampenborg station. -- 7. september 2015.

"Med DSB og så til fods"

Så blev det tog da "jordet".

Man fornemmer, at toget "har taget en buket blomster med hjem", men jeg kunne ikke se de evt. nedrevne køreledninger på den aktuelle afstand, . . .

. . . og området var afspærret.

-----

Der kom en mail:

Den store gren fotograferet kort tid efter nedfaldet. 7. september 2015. (Øvrige fotos: Ole K.) ^---vv

Nord for Klampenborg. -- 7. september 2015. (Fotos ---^ : Ole K.)

Tak til Ole K. for tilsendelse og brugstilladelse af de fine detailfotos.

Daglyssignaler

I sin bog "De danske jernbaners signaler og sikkerhedssystemer gennem 150 år" (bane bøger, 1998) skriver forfatterne Niels E. Jensen og Benny Mølgaard Nielsen bl. a. om daglyssignaler, at deres historie -stort set- går tilbage til årene omkring 1935, med de dengang nye S-baner som medvirkende årsag.

Herunder et mindre udpluk af nogle af disse første signaler, der -for de flestes vedkommende- udseendemæssigt adskiller sig noget fra de senere standardtyper. Ofte kan man få den tanke, om de blot er fremstillet hos den lokale smedemester, lidt efter de lokale behov, indtil der -i løbet af nogle år- blev lavet "standard"-tegninger på de enkelte typer.

Daglyssignal af tidlig type ved Nordhavn station. Tidsskriftet "Modeljernbanen", nov. 1951".

Daglyssignal af (måske tidlig) standardiseret type. Udkørselssignal, Lersøen, set mod Hellerup. 1953. Danmarks Jernbanemuseum.

Daglyssignal af tidlig type. S-tog-linie F krydser Borups Alle. -- 29. august 1970. Gunnar W. Christensen.

SHS-udflugt: S-tog 46341 ankommet til Nørrebro. -- 8. februar 1970. Gunnar W. Christensen.

Daglyssignal af standardiseret type -- høj baggrundsplade med kun to lanterner (brandgul / grøn) og bagpå pladen -på nederste lanternes plads- en "samledåse" eller lign.

Samme / ovenviste signal -på venstre elevatortårn- set fra Nørrebrogade/Frederikssundsvej. Foto: Gunnar W. Christensen. -- 28. februar 1971.

Indkørselssignal til Flintholm, mod Vanløse. Fotograf ?

Det midterste signal er hævet lidt i forhold til de to ydre signaler, for at tilkendegive, at der er tale om den mest lige / mindst krumme togvej gennem stationen. Andre hævder, at det er for at tilkendegive, at dette signal gælder for S-togene på den pågældende. Forholdet synes ikke omtalt nogle steder i den relevante litteratur - tilsyneladende kun omtalt efter "mund-til-mund"-metoden, ---dog . . .

Allerede ved mit påbegyndende medlemskab af DMJK (Dansk Modeljernbane Klub) i ca. 1951-52 fik jeg -som en del af kørselsinstruktionerne omkring modeljernbaneanlægget på Nørrebro station- at vide, at de hævede signaler stod for den mest lige togvej (det mest rette spor) gennem den pågældende station. Anlægget blev forsynet med disse hævede signaler allerede fra opbygningen i løbet af krigsårene (påbegyndt april 1940).

DMJK, Nørrebro station, februar 1957. ---^

Hvorfor signalerne dengang blev bygget således ved jeg ikke (det var som nævnt før min tid), men jeg havde da bestemt ikke indtryk af, at man havde påtænkt kørsel med S-tog. Netop denne "lige-togvej"-forklaring på det løftede signal var årsagen til optagelsen af efterfølgende foto. Her var pludselig en lejlighed for et foto fra virkeligheden.

Grøndal station. -- 1. september 1957. Gennemkørsel mod Vigerslev.

Det hævede signal gælder for den mest lige / den mest rette togvej gennem stationen, der samtidig også er (var) togvejen for S-togene til Vanløse. Lanternefarver: Rød/grøn -- Brandgul/grøn). Bemærk arbejdsplatformen bag på begge viste "signalgrupper" -- der har sikkert ofte skulle skiftes overbrændte lamper.

-----

DMJK´s signalanlæg på Nørrebro var tegnet af den senere afdelingsingeniør ved DSB´s signalvæsen, J. Steffensen*), der vel nok har vidst en del derom. Måske har han ikke selv udført signalerne(?), men da givet vis været med i opbygningen og senere godkendelsen af dem. Når man betænker, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring i "de små hjem", så må der vel være en eller anden, der har noget på skrift fra den tid.

*) Cand. polyt. James Steffensen: Ansat ved DSB i 1947.

Samme sted / samme signal i slutningen af 1960-erne.

Bemærk at de tre øverste lanterner er fjernet i mellemtiden.

Indkørselssignal for Frederiksberg. (fotograf ?)

Fra den danske film: "Altid Ballade" fra 1955 efter manuskript af Leck Fischer og instrueret af Gabriel Axel assisteret af Carl Rald. -- Nordisk Film.

Ny Ålesund, Svalbard, Norge, 2018

Der kom en mail: