Maj 2021.

"TAK"2

"Tak" til "BYENS  KRO" fordi de -trods henvendelser- stadig bruger mit gamle sort/hvide billede af Byens Kro i deres reklamemateriale for bl. a. et julearrangement:   

1. maj https://migogkbh.dk/jul-paa-byens-kro-hvem-er-klar-til-doedsgloegg-med-finsprit/   

uden nogen form for foregående spørgen om lov, eller kildevisning, når de -uden tilladelse- misbruger mit billede.

"Byens Kro", Møntergade 8. Kbh. K.   --   1982.

Dejligt, når nogen kan bruge det man lægger ud på "Nettet"  (det må jo være et godt billede),  omend jeg gerne havde set det udtrykt på en mere positiv måde.

Så er billedet endda krediteret: " PR Foto ".       Godt klaret  ---  god udnyttelse af andres arbejde.

 

 

 

28. juni 2021.

Bedre Byggeskik - 4

 

 

Taget

Det halvvalmede tag på hovedbygningen / villaen er nok lidt mere besværligt at bygge, end udhuset med de "almindelige" gavle.  Jeg vil derfor foreslå, at man begynder med netop det mindre udhus.

Vægge og gavle tegnes på finéren, udsaves og limes sammen på ganske almindelig vis - evt. med nogle tændstikker indvendig i hjørnerne.

Taget her påbegynders med afskæring af en lille firkantet "pind" som tagryg (f. eks. et stykke raketpind), så den lige passer ned mellem gavlspidserne. Her limes den fast, så fladerne netoå går i flugt med gavlspidserne.  Når det er tørt, kan man overveje, om man lige vil forstærke / understøtte pinden med et lille stykke karton neden under pinden.   Klip evt. to små kadratiske stykker karton (15 x 15 mm) og klip evt. to små 5 x 5 mm kvadrater ud i det ene hjørne af begge de store kvadrater.  Lim disse to små "hjerteformede" kvadrater fast under tagryg-pinden  --  så falder den ingen steder.

De to små "hjerteformede" kvadrater, der evt. limes under tagryggen.

 

Et stykke karton (blok-bagsidekarton / kageæske eller lign.) -et par cm større end de to tagflader tilsammen (130 x 80 [40 x 40] mm). Kartonstykket bukkes over tagryggen på midten og tilpasses såvel i enderne (eksakte mål) som langs siderne (ca. 2-3 mm ud over siderne).  Limes fast til sidst.

Tegltaget er fremstillet af småbølget bølgepap-karton (pizza-æske  --  Det ene lag yderpapir fjernes efter opblødning få sekunder med en smule vand).  4 mm høje "tagsten" ridset med en halvsløv hobbykniv, der samtidig "deformerer" bølgerne ganske lidt (bevidst). 

Tagstenene er "malet" med tynd, rødbrun olibaseret træbeskyttelse.  Her kan man naturligvis også selv blande lidt rødbrun farve af diverse passende Humbrol-farver  --  blot skal det være ret tyndtflydende, så det trænger ind i kartonen, og ikke giver en blank overflade.

Sluttelig limes tagstenene fast på karton-underlaget og klippes til i yderkanterne.

Tagryg-stenene (rygstenene) er klippet ud af overskuds-tagsten.   

 

HUSK  --  at "tagstenene" skal farves/males, inden der benyttes lim, da limen nemt forhindrer malingen i at trænge ind i kartonen.

 

Det var det lille tag - med tagryg i fulkd længde.  Nu gælder det det store tag  uden de høje gavle, der kunne have båret tagryggen ! ! !   Nej - så nemt skulle det ikke være.

Den lave hvide mur foran bygningen er ikke en del af det virkelige byggeri.  I virkeligheden er der en terrasse og en nydelig have foran.   ^---v

Et stykke krydsfinér tilpasses -som langsgående skillevæg- fra gavl til gavl, efter bygningens indvendige mål.  ---v

 

Endelige mål tages på egen model.

 

 

-  -

 

 

 

24. juni 2021.

Bedre Byggeskik - 3

 

Bygningen er bygget af emballage-krydsfinér (appelsinkasse-krydsfinér), elendigt krydsfiner til -vist- næsteh alt andet end transport af appelsiner og så lige bygning af småhuse til modeljernbanen. :-) Årsagen hertil er, at de enkelte lag finér, nok er limet sammen på normal vis, men samtidig er limet så tilpas dårligt, at det meget nemt lader sig skille ad i limningerne, og det er godt her, det benytter jeg mig af.

 Illustration  A    Illustration  B

Til en modelartikel i et blad, byggede jeg engang en lille "plade" med eksempler på fremgangsmåden ved sidernes opbygning.   Det er samme finérstykke, set fra "indersiden" og "ydersiden".

 

De enkelte sider / gavle optegnes på finér-pladen og saves ud, på ganske normal vis (HUSK, at to af de modstående sider / gavle skal afsaves 3 mm kortere i begge ender. Afkort den side / gavl, der IKKE skal ses ud mod betragteren, når bygningen er færdig). Vindues- og døråbninger saves ud med en lille løvsav, som de er tegnet på tegningen. Når dette er sket, vendes finérstykkerne med "indersiden" opad og der tegnes en streg ca. 2 mm fra vinduesåbningen. Nu skæres en ridse/rille ned gennem de to inderste lag -forsigtigt- så man ikke beskadiger det yderste lag. Dette gjort, er der dannet en lilke "ramme" for de fremtidige "vinguesglas". Almindelig "smukkesering" af savsporene og sidernes ydersider.

På illustrationen herover ---^, til venstre, er det inderste lag finér (indvendig i huset) markeret med sort farve, for at illustrere hvordan dettte lag er skåret væk i en ca. 2 mm "grøft" rundt om vinduet.   I den fremkomne "sænkning" (grøft + vindue) tilskæres og indsættes et stykke gennemsigtigt plast. Dette plast ridses langs vindueshullets kanter.  Nu kan man tage "glasset" ud og stadig se, hvor vinduessprosser og vinduets ramme skal limes på.  Selvklæbende papirstrimler (i vinduets farve(r) sættes på, på vinduets yderside, de tynde sprosser først og de kraftigere vinduesrammer tilsidst (altid de midterste, små sprosser først, og de større vinduesrammer til sidst.  Herves "låser" de tynde / mindre strimler fast samtidig.

Til højre seset et næsten færdigt vindue inde fra husets "stue" .  Tynde kartonstrimler  ---^  er limet  fast langs vinduets yderkanter, og vinduesglasset sidder fast.

Døren -i midten- består blot af et stykke hvidt "restplast" og nogle tilskårne, pålimede plaststrimler fra samme plade.   Døren ses udefra på næste foto. 

 

Når alle sider er klar, kan der prøveopstilles (uden lim og målene kontrolleres). Er alt OK, kan sider/gavle limes sammen. Som ekstra forstærkning, kan en tændstik evt. limes ind i hjørnerne. Sluttelig files/slibes de udvendige hjørner, så spor af limning fjernes.

Det er nu tid at beslutte, om huset skal beklædes med murstenspapir eller evt "pudses" med f. eks. et tyndt lag gibs.

Sluttelig er det tid, hvor de udvendige sider kan nu males forsigtiigt. Spar på malingen -- Du kan altid male en gang til -- Du kan ikke "afmale" noget, der har fået for meget. Små "malings-helligdage" kan være ganske dekorative og langt pænere end "kunstig" patinering bagefter

 

De færdige vinduer set fra bygningens uderside.      

Det er 20 år siden, det hele blev lavet, så lys og luft begynder at sætte sine spor ("fejlfarver"), men det lidt "trætte" udseende er helt bevidst, og "opnået" ved tilpas "sjusket" udførelse / bemaling.   

Forhåbentlig giver det et lidt ældre, men ikke dårligt fremstillet udseende.

 

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

-  -

 

 

20. juni 2021.

Bedre Byggeskik - 2

 

I 2021 blev HereskovBy-villaem så atter solgt - for (kun) anden gang på 97 år.  Til syneladende har villaen haft det godt  i de seneste, forløbne 25 år.    --    30. maj 2021.   ^---vv

 

 

30. maj 2021.

 

Tak til ejer for tilladelsen til at fotografere og bringe disse billeder.

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

 

-  -

 

 

 

18. juni 2021.

Bedre Byggeskik.

Landsforeningen "Bedre Byggeskik" var en indflydelsesrig forening, som blev oprettet af en gruppe arkitekter i juni 1915, og betegnelsen "Bedre Byggeskik" anvendes nu om en stilperiode i dansk arkitektur ca. 1915-1940.

1900-årenes tiltagende byggeri af "alle mulige" mindre enfamiliehuse, gjorde at en gruppe arkitekter begyndte at se lidt skeptisk på alle disse byggerier, og der opstod tanker / ønsker om en forbedring af standarden af disse "småhuse".

Man oprettede derfor den såkaldte tegnehjælp, der bestod i, at foreningens arkitekter tegnede enkle huse, der var karaktiseret ved simple materialer og håndværksmæssigt gode løsninger. Tegningerne til et hus kunne man bestille hos foreningen, og derefter fik manen lokal bygmester til at opføre huset, og her opstod efterhånden udtrykket "en murermestervilla". Ofte et symmetrisk hus i halvanden etage i røde mursten og med rødt, halvvalmet tag og kælder.

 

Hareskov By.

Udover læsning om "Bedre Byggeskik", var mit eget kendskab til foreningen rimelig lille. Tidsskriftet "SIGNALPOSTEN"s medarbejder, Poul Vind Skadhauge, der hovedsagelig skrev om ældre små-bygninger, tegninger / Billeder nævnte ofte foreningen og bragte også enkelte eksempler (omtegnet til modelformål), men vore dages store omtale på "nettet" var mig ganske ukendt dengang.

Som boende i Ballerups nordlige område (Egebjerg), på kanten af Hareskovdalen, kunne jeg -dengang- se udover denne dal, og både se og høre datidens Mo-tog og fra 19xx de nye 2.gen S-tog, der kørte øverst på kanten af den modsatte side af Hareskovdalen.

Mit eget hus ern opført i kote 40, (40 meter over havet) og ca. 50 m nordligere falder landskabet brat ca. 20-22 meter ned til nævnte Hareskovdal (tunneldal), inden den ca. 1 km nordligere atter stiger ganske brat til ca. 40--50 m over havet.

I bunden af denne dal (18-21 m.o.h.) opførtes -nogenlunde samtidig med anlæggelsen af København-Slangerup Banen (indv. 1906), flere -ofte store- villaer, og i årene efter 1915 også "Bedre Byggeskik"-villaer, der stadig præger området.

Ved "festlige lejligheder" tog jeg -i de tidlige arbejdsår- Mo-toget fra København L til Hareskov station, og gik hjem derfra.  Her kom jeg forbi en flot ældre villa, som jeg straks "faldt for" -- ikke købte, men syntes utrolig godt om.

Villaen -opført i 1924- var atkitektonisk flot, omend malet i en "besynderlig" rødbrun/violet farve. Denne bygning måtte jeg forsøge at bygge i model til min modeljernbane.

1924-villaen.  Kun een ejer (?) fra 1924 til 1996 (mon ikke der menes samme familie - forældre og et efterfølgende et barn).

Lidt af et vildnis, midt i byen,  men bygningerne er dog blevet malet gule . . .    --   9. september 1998.

 . . . set hen over nabohaven.

 

 

Bedre Byggeskik-hus opføert i 1924 i Hareskov By.   --   9. september 1998.jpg

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

Særligt vejen Bakkekammen i Holbæk blev tidligt arnested for denne arkitekturretning og bogen "Bygmesterskolen" blev en tidlig forløbere for foreningen "Bedre Byggeskik". Allerede fra omkring 1930 begyndte foreningen dog -i byerne- at miste indflydelse, men på landet levede indflydelsen længe videre, helt ind i 1940'erne.

Foreningen eksisterede frem til 1965.

 

Skagn station  --  også en "Bedre Byggeskik"-arkitekt.

Skagen - Banegårdspladsen. 

Banegården i Skagen -efter at Ulrik Plesner- havde påbegyndt, men endnu ikke fuldført, ombygningen. Tv ses, som også nævnt ovenfor, det oprindelige udhus.

(Opført / ombygget:  1919 / 1925.  Større, renoveringslignende ombygning i 2017)

Stationsbygningen, opsummerede mange af de dyder, som "Bedre Byggeskik" opdyrkede.  (Efter Wikipedia)

Skagen station.   --   28. april 2017.   Foto:  Helge Erlandsen. 

 

 

-  -

 

 

11. juni 2021. 

Sommer-hilsen fra Skagen

 

Godstrafikken 

”Fiskemelsekspressen” fra Skagen til Aarhus Havn var efterhånden et sjælden syn. Indenlandsk godstrafik og så endda på en af de regionsejede lokalbaner. Forbindelsen fragtede containere med fiskemel fra Skagen til Aarhus Havn til udskibning der. Forbindelsen stoppede i sommeren 2018, ikke fordi produktionen af fiskemel stoppede, men fordi den stadigt voksende Skagen Havn var blevet i stand til at udskibe containerne.

 

Siden har havnesporet set lidt trist ud med ukrudt og rilleskinner fyld med snavs, men dog intakt. Nu er havnesporet imidlertid fysisk afbrudt ved optagelse af sporet i skæringen med Auktionsvej, så mon ikke det er endeligt slut med havnespor i den i øvrigt stadigt voksende havn.

Havnesporet afbrudt ved skæringen med Auktionsvej. Set fra havnen mod banegården.   --   2. juni 2021.

Foto:  Helge Erlandsen.

 

Det imponerende ydre havnebassin efter den netop indviede, seneste havneudvidelse. Fotoet er taget fra det østre molehoved ind mod byen. Tårnet på Skagen Kirke anes midt i billedet.   ^---v

Th ses et hjørne af en ny stor opfyldning, der skal give plads til nye aktiviteter.    --   2. juni 2021.

Foto:  Helge Erlandsen.

Zoom.

 

 

Hovedbygningen

Efter to forsøg med café-drift i det gamle kongeventeværelse, har hele stueetagen nu i et par år været fyldt med franske antikviteter mv. Når der nu ikke er brug for bygningen til jernbaneformål, er det rart igen at se den flotte bygning i brug.

Indgangen til ”Bellevue Vintage”.    --   3. juni 2021.

 

Banegårdshallen set mod perronen.   --   3. juni 2021.

 

Det tidligere kongeventeværelse, hvor der var to forsøg med café-drift. Døren i baggrunden fører ud til perronen.    --   3. juni 2021.

 

Den lokale avis, ”Skagen Onsdag”, havde en artikel om, at der var yderligere 4 Lint-togsæt fra Alstom på vej til Nordjyske Jernbaner, så man efter sommerferien kommer til at råde over i alt 17 af denne togtype, og dermed - inkl de 8 Desiro-tog fra Siemens - kommer til at råde over i alt 25 togsæt. 

Så der er godt nyt om persontrafikken hos NJ.

 

Et af de tidligere leverede Alstom-togsæt, taget første dag med gennemgående togtrafik til Aalborg.   --   6. august 2017.

 

Tak til Helge Erlandsen.

 

 

-  -

 

 

 

6. juni 2021.

C.F. Richsvej.   --   Km. x,xx.

Som stor dreng, i årene 1950-55, kom jeg ofte forbi og over C.F. Richs Vej-viadukten for bl. a. Godsforbindelsesbanen (banens "hovedspor").

Sandspor.

 

Sandsporet her, der lå i højresporet Vigerslev-Hellerup, har her virket som dækningssporskifte / sporstopper for "vildfarne", nordkørende tog på Godsforbindelsesbanen.  S-tog fra Vanløse mod Hellerup har været sikret mod, at blive påkørt af et evt. Godsforbindelsesbane-tog . 

Eet er vejviser-kort for vejtrafikanter, et andet er nøjagtige sporplaner.

"Sandheden" var, at i datidens "landskab" fulgtes S-togssporet og Godsforbindelsesbanen (mod Hellerup) begge parallelt -ved siden af hinanden, og ikke -som vist på kortet- oven i hinanden.  Dette forløb helt hen til ca. "p" i "Grøndalsparken", hvor de to spor først løb sammen i eet  -- lige inden sporet fra Fredeiksberg.

Når der således var stillet en togvej for S-tog, Vanløse-Godthåbsvej/Hellerup, var sandspors-sporskiftet stillet til kørsel ind i sandsporet, hvis et tog på Godsforbindelsesbanen skulle køre for langt. 

Ikke noget overladt til tilfældighederne.

 

 

-  -

 

 

2. juni 2021.

C.F. Richs Vej.   --   Km. x,xx.

(Midlertidig station )

Den midlertidige station  C.F. Richs Vej markeret med rødt CFR.  ^---  i øverste højre hjørne.

 

"Stationen" / standsningsstedet *)  var en midlertidig endestation på den gamle Godsforbindelsesbanen / S.togs-linien "F", Ringbanen (kært barn har mange navne). Den lå en kort periode nord for C. F. Richs Vej kort før Vanløse Station. Stationen åbnede 2. februar 2002 og lukkede samtidig med den nye Flintholms åbning åbnede d. 24. januar 2004.

Stationen opførtes i forbindelse med banens omlægning til ny S-bane til Ny Ellebjerg, og ændringen af linjeføringen gik ud på, at den nye S-togsforbindelse (Hellerup-Nørrebro-Ny Ellebjerg) ikke længere skulle køre til Vanløse station, men fremover til den store nyge omstigningsstation, den nye Flintholm station. Den midlertidige C. F. Richs Vej station blev således en midlertidig omstigningsstation for S-togsoassagerer til/fra F-linien (Frederiksberg) og Frederikssundsbanen (København H / Ballerup / Frederikssundkun).  I de ca. to år omlægningen varede, var der busforbindelse til/fra Vanløse station.

Stationen blev udført i træ, på vanlig "trinbræt-manér", og ved nedlæggelsen to år efter, blev materialerne genbrugt til Ny Ellebjerg midlertidige station i den anden ende af strækningen.

Ifølge trafiktællinger var antallet af dagligt afrejsende med S-tog: 2002: 812 / 2003: 895.

"Stationen" / standsningsstedet var en midlertidig station på den gamle Godsforbindelsesbane / S.togslinien "F", Ringbanen (kært barn har mange navne). Den lå nord for C. F. Richs Vej kort før Vanløse Station. Stationen åbnede 2. februar 2002 og lukkede samtidig med den nye Flintholms åbning åbnede d. 24. januar 2004.

Stationen opførtes i forbindelse med banens omlægning til ny S-bane til Ny Ellebjerg, og ændringen af linjeføringen gik ud på, at den nye s-togsforbindelse (Hellerup-Nørrebro-Ny ellebjerg) ikke kom til Vanløse Station, men den store nyge omstigningsstation blev den nye Flintholm station. Den midlertidige station var således kun for at betjene lokalområdet med S-tog efter nedlæggelsen af sporet mellem Grøndal og Vanløse, indtil Flintholm stod færdig.

Stationen blev udført i træ, på vanlig "trinbrætmanér", og ved nedlæggelsen to åtrefter, blev materialerne genbrugt til Ny Ellebjerg midlertidige Station i den anden ende af strækningen.

Ifølge trafiktællinger var antallet af dagligt afrejsende med S-tog: 2002: 812 / 2003: 895.

 

 *)   "Stationen" / standsningsstedet:   

Det er altid et "problem" for mig  --hvad skal jeg skrive, når det drejer sig om mange jernbaneudtryk  --  udtryj, der har een betydning for jernbanefolk / -entusiaster, og noget andet for lettere jernbaneinteresserede og "den almindelige befolkning".   

Denne hjemmeside er tænkt for begge parter / for alle  --  selvom disse to parter ofte benytter de samme ord for forskellige begreber.  

For jernbanefolk / -interesserede er en station (fra gammel tid) et sted, hvorfra tog kan ekspederes af et stedligt "sikkerheds-uddannet" personale,  mens et standsningssted uden  sådant personale betjenes et "trinbræt".

Problemet er, at "den almindelige befolkning" ikke benytter de samme begreber.   Nå disse skal med S-toget, sker dette fra den lokale S-togsstation, og de er fløjtende ligeglade med, om det er fra en station, et trinbræt, et standsningssted eller hvad andre kalder det  --  bare toget kommer til tiden og standser.

C.F. Richs Vej, --midlertidig endestation ved C.F.R.Vej under ombygningen / ny-anlægget af F-linien til den ny strækning Ny Ellebjerg-Hellerup i begyndelsen af 2000´erne.

20. april  2003.   --  Foto:  Hans Andersen.   ^---v

 

Tak til Hans Andersen for "lån" af foto.

 

 

-  -

 

 

 

1. maj 2021.

Godthåbsvej / Grøndal.

(S-togsstrækningen Frederiksberg - Vanløse - Hellerup.)

Fra 28. september 1996 ændredes navnet til Grøndal, efter det omkringliggende områdes navn.

Vanløse-Flintholm-omraadet.  POLITIKEN.  Ca.1952.

Drifts-stationen  Grøndal  -----^   markeret (desværre med rødt "G"  --  grønt ses ikke så godt)

 

Oversigt over sporene i Flintområdet.   Stort set samme ovendiste område, på "DSB-sk"  

 

3. generations S-tog (Mc-Fc) på Godthåbsvej station  --  set i retning mod Hellerup.
Foto: Hans Andersen.

 

Godthåbsvej station med den lille tilknyttede avis-kiosk, førend denne blev nedrevet.
Foto:  Hans Andersen.

 

Grøndal station under ombygningen til den nye tilværelse:   Ny Ellebjerg - Hellerup.
Foto:  Hans Andersen.

 

Grøndal   --   4. april 2016.   ^---vv

 

Tak til Hans Andersen for tilladelse til lån af billeder.

 

 

 

-  -

 

 

25. april 2021.

Hus nr. 1a,  Godthaabsvej / Grøndal (Frederiksberg / Vanløse / Hellerup)  --  2016.

Hus  1a.    Godthaabsvej / Grøndal.  (Vanløse / Hellerup)   --^-vv   4. april 2016 

 

 

Hus nr. 1a er opført i 1930 . . . 

 

 

 

 . . . og strækningen taget i brug 1930, . . . 

 . . . men hvad med broen for Godthåbsvej ?

 

-  -

 

 

19. maj 2021.

Et par ældre, københavnske transformatorstationer / -tårne.

Københavns Belysningsvæsen, Amager Boulevard, sammenløbet med Amagerbrogade.   --   August 1936.   Arkiv: Dines Bogø.

 

 

Arkiv:   Vanløse Lokalarkiv.

 

Tak til Dines Bogø og Vanløse Lokalarkiv.

 

-  -

 

 

 

 

Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Bannen  (SNNB).  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nysted (fhv) station,  vacaden/forpladsen, set mod øst.   --   6. august 2020.   ---^

Nysted (fhv) station, perronfacaden, set mod nordvest.     --   6. august 2020.   ---^

 

Nysted (fhv) station, perronfacaden, set mod sydvest.     --   6. august 2020.   ---^

Se også billeder fra jernbanetiden:  http://evp.dk/index.php?page=3---stationer-nykobing-f--nysted   /   3 - Stationer: (Nykøbing F.)-Nysted.

 

 

 

Storstrømsbroen.

Storstrømsbroen set mod syd,  landfæstet på Masnedø.   --   6. august 2020.

 

 

TAK til "Vor læser" for de fremsendte billeder.   --   Andre gerne at gøre ligeså.

 

 

-  -

 

 

11. maj 2021.

Der kom en mail:

"I efteråret 2020 kørte jeg lidt rundt på Sydsjælland og havnede på et tidspunkt i Mern. Det lykkedes mig at finde stationsbygningen som var ved at blive sat i stand. Der følger et par billeder jeg fik i kassen.

Også Præstø kom med.    De står til fri afbenyttelse for dig.

 

Hilsen . . . "

 

Næstved-Præstø-Mern Jernbane.

Præstø.

Næstved-Præstø-Mern Jernbane (NPMB).  Fhv. Præstø station og administrationsbygning.    Perronfacaden / "Vandfacaden" mod Præstø Fjord (nord).   ---^    --   20. september 2020.

Gavlfacaden,  set mod øst.

For ikke-jernbaneentusiaster skal det lige oplyses, at Præstø station var en såkaldt "sækstation", dvs. en station der kun havde indkørsel til stationen i den ene ende.  Både tog til/fra Næstved og til/fra Mern, kørte ind på stationen i dennes vest-ende, som man ser den herover, standsede på stationen og kørte "baglæns" ud igen (alt efter materieltype).

 

 

Mern.

Næstved-Præstø-Mern Jernbane (NPMB).   Fhv. Mern station.  Perron-facaden.    --  20. september 2020.   ^---v

 

 

Vej- og gavl-facaden.    ^---vv

 

 

TAK til "Vor læser" for de fremsendte billeder.   --   Andre gerne at gøre ligeså.

 

 

Se også billeder fra jernbanetiden:  http://evp.dk/index.php?page=stationer   /   NPMB - Stationer.

 

 

-  -

 

 

 

9. maj 2021.

Hovedstadens Letbane. 

Syd for "Herlev Syd".  

Forberedende vejombygning på Ring 3, ved Herlev Syd-området (det store kolonihave-område).   --   2. maj 2021.   ^---v

 

 

Herlev Syd.

Ved Lyskær industriområde (billedet) og kolonihaveområde (bag fotografen).

Lyskær-området set mod nord / Herlev/Lyngby.   Her skal Letbanen køre midt i vejbanen.

 

 

Hovedstadens Letbane. 

Ombygning ved Herlev station.  --  2121.

Her skal der monters nye stibroer af stål i begge sider af broen over jernbanesporene på Herlev Ringvej / Ring 3, der også skal skal også udvides mellem Herlev Hovedgade og Mileparken, så der bliver plads til letbanen.

I maj 2020 gik man i gang med forberedelser til anlægsarbejdet ved S-banen nær Herlev Station. Her monteres stibroer af stål i begge sider af ringvejsbroen over S-togssporene.

De nye 80 tons tunge stibroer er nu placeret i hver side af den eksisterende ringvejsbro. Den første stibro blev løftet på plads den 16. januar 2021, og den anden, den 30. januar. Stibroerne bliver tilegnet cyklister og gående, da der i fremtiden skal være plads til både letbanestation (i midten) og biltrafik på den eksisterende bro.

Kommende elevatortårn, S-togs-perronen / Ring 3, set mod nord.   --   2. maj 2021.   ^---vv

Den kommende nedgang til S-togsperronen,  --  desværre "pakket ind i panser og plade"  --  2. maj 2021.

Forberedende rydningsarbejder / omlægninger af Ring 3.  Set mod nord / Lyngby   ---^   2. maj 2021 . . . 

Udover montering af stibroer skal der også ryddes buske og træer langs Herlev Ringvej i januar 2021. Når området er ryddet, går man i gang med spunsarbejde mellem Herlev Hovedgade og Mileparken, og forventer, at spunsarbejdet er afsluttet i maj 2021.

. . . og set mod syd / Glostrup / Ishøj.   --   2. maj 2021.

Når spunsarbejderne og bromontagen er afsluttet, fortsættes med at udføre betonarbejder og udvidelse af vejen på strækningen, så der bliver plads til letbanen. Dette arbejde forventes afsluttet i oktober 2021. Det forventes, at der atter bliver sat støjskærme op i løbet af sommeren 2021, på de steder hvor de har været nedtaget.

 

 

 

7. maj 2021.

Hovedstadens Letbane. Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (CMC), Ejby / Glostrup.

Aktuelt på CMC-byggepladsen.

Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (CMC), Glostrup.   --   2. maj 2021.   ^---vv

enteret er på disse billeder set fra "bagsiden", dvs. set mod øst og Ring 3.

Formentlig ses her de første skinner / spor  ---^ til den kommende letbane.   --   2. maj 2021.

"Bag-indkørselen" til værkstedshallen.   ^---vv

 

 . . . med det fremtidige sporområde til venstre i billedet.

 

 

-  -

 

 

 

 

4. maj 2021.

 

Aktuelt på CMC-byggepladsen

Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (CMC) er (bygningsmæssigt) ved at være færdigt (april 2021) efter to års byggeri. Der mangler nu stort set kun området uden for bygningen (2021).

Når kontrol- og vedligeholdelsescentret bygningsmæssigt er færdigt, overtager Siemens Mobility og Aarsleff Rail arbejdet, og fortsætter med bl.a. at lægge skinner og færdiggøre de mange tekniske installationer. Senere vil disse firmaer også skulle teste de nye letbanetog.

Hovedindgangen, administrationsbygningen, Glostruo.  --  2. maj 2021.   ^---vv

Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (CMC) bygges i Glostrup, på skæringen mellem udfaldsvejen Slotsherrensvej / Ballerup Boulevard og Nordre Ringvej (Ring 3), hvorved det bliver placeret stort set midt på letbanens strækning.

På kontrol- og vedligeholdelsescentret vil letbanetogene blive rengjort, vedligeholdt og repareret. Det er også her, letbane-driften vil blive overvåget, når letbanen ruller ud på sin første tur i 2025.

Centret bliver arbejdsplads for letbaneførere, administrativt personale, teknikere, håndværkere og driftsoperatører.

Administrationsbygningen set mod nord fra modsatte side af Ballerup Boulevard.  --  2. maj 2021.

Bygningen er beklædt med såkaldte Cortenstål-plader, der dog først efter et par år opnår det endelige, ensartede udseende.

 

-  -

 

 

2. maj 2021.

Hovedstadens Letbane.

Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (CMC), Ejby / Glostrup.

 

-  -

 

 

24. april 2021.

Hovedstadens Letbane.

Glostrup Ejby   (Glj)

Hovedstadens Letbane bygger her den ene perron på stationen Glostrup Ejby, og forbereder anlægsarbejdet mellem Jyllingevej og Ejby Industrivej.

Stationen bliver delvist bygget allerede nu, da den skal fungere som en prototype for en kommende letbanestation.  Der bygges i første omgang kun den ene perron på stationen, hvorefter man vil teste og tilpasse stationens funktionalitet og tilgængelighed frem mod, at man skal etablere letbanens øvrige stationer.

Perronen blev færdig (som beskrevet) i foråret 2021.

Her graves først ud og derefter støbes perronens fundament i beton.   ^---v   April 2021.
Efterfølgende bygges stationens ene perron op med alle letbaneperronens elementer.

 

Den kommende station Glostrup Ejby på den østlige side af Nordre   --   Ringvej ud for Ejbydalsvej.   ^---v   April 2021.

 

Tak til Hovedstadens Letbane for tilladelse til brug af fotos.

 

 

 

-  -

 

 

1. april 2021.

Egemose Centret.  Ganløse.

 

Egemose Centret er et spejdercenter med tilknyttet Det Danske Spejderkorps.

Egemose Centret ligger ved Ganløse ca. 10 km. fra Farum og ca. 25 km. fra København.  Centret ligger tæt ved skov og ikke langt fra Burresø, som er velegnet til badning.  Hvert år tilbyder Egemose Centret en række lejre for alle aldersgrupper.  Der er også mulighed for at få lavet en lejr specielt, f.eks. til divisionen.

Centerspejderfolket er de eneste faste medlemmer på Egemose Centert, de kaldes også Mosefolket.  Vi er over 100 mosemænd og koner tilknyttet Egemose Centret. Vi laver en del lejre i løbet af året, for alle aldersgrupper.  På vores lejre deltager vi altid sammen med jer på aktiviteterne. Se mere under aktiviteter, for at se nogle af de aktiviteter som vi tilbyder. 

Alle spejderkorps er velkomne til at deltage sammen med os på lejrene.

(Teksten  ^---v  "lånt" fra centerets hjwmmeside:  Egemosecenteret

Egemose Centret.  Ganløse.   --   27. august 1994.   ^---vv

Sigersted lok blev bygget af Jung i 1937.   Byggenummer 7325.
 Sporvidde: 600 mm,  B-koblet dieselmekanisk traktor leveret til Hopp, Berlin, für Habermann & Guckes-Liebold, Berlin.  Type ZL114.  Efterladt i Danmark i 1945.  Solgt ca 1948 til Sigersted Teglværk.  Solgt 1971 Jesper Sørensen.  Solgt 1972 til Det Danske Spejderkorps, Egemosecentret, Ganløse. Ombygget til "damplokomotiv".  Fordmotor på 75 hk.  Egemosecentret 1972-2020.
Link til Arnold Jung Lokomotivfabrik GmbH, Jungenthal, Kirchen an der Sieg, Tyskland

Banen er en lille smalsporet bane med en sporvidde på 600 mm.  Banen går næsten fra P-pladsen i den ene ende af grunden og lidt forbi Oak city.  Banen er i dag knapt 400 mtr. lang, men det er vores håb, at den med tiden kan komme helt ned til den anden ende af grunden, hvor efter banen vil nå en længde af næsten 600 meter.

  

Mere eller mindre har banen sin oprindelse i Sigersted teglværk vest for Ringsted. Værket var i drift fra 1898 til 1971, hvor det blev solgt til en autoophugger.

En 600 mm bane til lergraven syd for værket var i drift til lukningen i 1971, hvor det enlige, ovenfor viste, diesellokomotiv (Jung 7325/1937) blev solgt til Egemose Centeret.

 

Læs mere på  Industribaner.dk

Egemose Centret.  Ganløse.   --   27. august 1994.

Som jeg husker det, var vi 6-8 mdlemmer af Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, der havde været på en lille jernbaneudflugt.  Et af klubbens medlemmer havde hørt noget om Egemose Centeret, og det blev aftalt, at vi på hjemvejen lige skulle "slå et slav" ind omkring den lille bane.

Formentlig har tiden været knap / sidst på dagen, siden det ikke blev til flere billeder.  Det var også før digitale kameraer, så måske har der ikke været mere film til rådighed ! ! !   Yderligere et foto eller to af broen og eller banestrækningen kunne også have været interessante idag - over 25 år senere.

 

Tak for tilladelse til "lån" af billeder / tekst:

Egemose Centeret:    Egemosecenteret

Tommy Nilsson:   Jernbanen.dk    /    https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=120383

 Peter Andersen:   Industribaner i Danmark:     Industribaner.dk

 

-  -

 

 

11. marts 2021.

Mit (første) Corona-år.

Idag er det netop et år siden, den danske regering / statsminister besluttede at "nedlukke" det danske samfund på grund af den "fremadstormende" Corona-epidemi.

 

Nej,- jeg er ikke ramt af Corona (er i det mindste ikke vidende om det) og har ikke været det, men virkningerne har alligevel været store.  Begrænsninger i massevis, mundbind hvis man går ud  --  i det omfang man overhovedet kan "gå ud".

Kort sagt:  Bliv hjemme og find en "kontaktløs" hobby  --  køb evt. pr. postordre.

Mit Corona-år begyndte -ret beset- ved et tilfælde et par måneder før regeringens nedlukning af landet, idag for et år siden.  Der blev allerede talt meget om det, vi fornemmede vist alle, hvilken vej det gik ! ! !

Af andre årsager var jeg netop påbegyndt byggeri af en 1:87-model (december 2019) af en lille Limfjordsfærge, M/F VENØSUND II (læ/br: 23,77x7,44 m), da nedlukningen blev dikteret.  Modeljernbaneklubben blev lukket, "alle" de små "venneklubber" (faglige - de gamle kolleger) lukkede en efter en  --  alt lukkede.

1:87-model af M/F VENØSUND II  (mit "kælenavn": "Co 1").   ^---v                                                     For   ---^

(Modellen er udført efter bedste evne i det udseende, som jeg har billeder fra (først i 2000´erne), men dog -bevidst- med et tidligere styrehus i træ.)

 

 

Denne første større modelfærge blev til en model (M/F NÆSSUND (2), januar 2020), af en lidt større type (læ/br: 29,1 x 7,7 m).

M/F NÆSSUND.   ("Co 2"  --  også et af årets store, "hotte" emner)   ^---v

(Modellen er udført efter bedste evne i det udseende, som jeg har billeder fra (først i 2000´erne), men dog -bevidst- med et tidligere styrehus i træ.)

 

 

På et tidspunkt, "gik der sport" i det. Når jeg nu var igang, hvorfor så ikke lave nogle af emnerne "på samlebånd" måske med bedre fremstillingsmetoder og dermed bedre resultater som "biprodukt" (Det blev til en tilsvarende type, men af en ophugningstruet færge, M/F HANNÆS. 

M/F HANNÆS.   ("Co 3")   ^---v                                                                                                               For   ---^

Netop denne færge har en meget medtaget, slidt bemaling af færgenavnet på den ene side  --  lige noget at begynde at øve sig på.   Det kan -næsten- kun gå godt  :-) 

Detaille af M/F HANNÆS  --  lidt af dækket med allerede afmonterede dele -der måske kunne genbruges på en af de andre færger.    "Kunsten" er her, at bygge modellen således, at den ser til pas nedslidt / ophugningsmoden ud, uden at det dog nedværdiger det lille rederi, der ellers har holdt den pænt i stand, så længe færgen var i drift  --  men også sådan, at det ikke bare ligner en dårligt udført model.

Om det er lykkedes, må andre bedømme ! ! ! 

 

Coronaen stortrivedes, og jeg holdt mig -stort set- indendøre dag efter dag.

 

En dag i løbet af sommeren var der lige netop spånplade tilbage, stort nok til en bund til en fjerde og sidste model: M/F HVALPSUND (2)  --  juli 2020.

M/F HVALPSUND.   ("Co 4")  ^---v                                                                                                    For  ---^

 

 

Den første model, VENØSUND II ( Co 1  ) kom rimelig hurtigt frem mod færdig-stadiet, mennnn  - et og andet drillede.  Fremstillingsmetoderne blev afprøvet / forbedret på de to næste, men samtidig med yderligere (overskydende) sæt dele til den kommende nr. 4.

 

 

Den "samlede flåde".

Ingen af de fire modeller er udstyret med de moderne elektrisk-betjente halvbomme i stævnene.  Dette skyldes, at det ikke endnu er lykkedes mig at fremstille en passende "spinkel"/"let" udgave, der samtidig ser ordentlig ud.  I nedlukket stand se de nemt for "tunge" ud, og som to oprejste halvbumme er de konstant i vejen / bliver revet af, med fare for også selve færgen.    Foreløbig er de udstyret med et sæt "planker", som man kunne klare sig med førend "Verden" gik af lave.

Når man -i virkeligheden- ser færgerne på afstand, får man let tanken, at de er da helt ens, mennn når man begynder at bygge dem i model, får man hurtigt et helt andet indtryk. 

 

Modellerne nåede -næsten- at blive færdige til et-årsdagen, men mangler dog enkelte mindre, mindre synlige detailler, som snarest skal klares.  

Herefter er der kun een (gange 4) "dobbelt-detaille" tilbage:  "Litreringen" (påmaling af færgernes navne på begge sider ! ! !    Her må sommerens gode, kraftige lys assistere lidt med, som hjælp til de ældre øjne.

 

(For "det skarpe øje":   JA, --der er nogle helt bevidste fejlbygninger på de enkelte færger.  Det er ikke nemt, når der ikke findes (jeg har det ikke) tilstrækkeligt tegnings- / fotomateriale, og kun forskelligt daterede og ret "sene" fotografier i farve.)

 

Lige til den lille modeljernbanehavnen.

 

 

I øvrigt bliver disse fire små færger formentlig også de sidste modelprojekter fra min side  --  alting har en ende, og det blev så her.

Endnu har jeg nogle ufærdige "ruiner", som trænger til en afsluttende, kærlig hånd.  Dette / disse kan måske blive det endelige "punktum" på noget, der begyndte med opsavning af splintrede fastelavnstønde-staver til brug som sveller i størrelse "0"  /  1:45 i 1950.

 

Ja, -- 71 år er lang tid ! ! !

 

 

-  -

 

 

 

Sporvejshistorisk Selskab.

BY-trafik

By-trafik nr. 1,   Februar 2021.

Læs den herlige artikel (af Kaj Hansen) om ombygning af de københavnske sporvoggne til kørsel med såkaldt "Fast konduktør" i st. f. de tidligere "vandrende konduktører", herunder -måske mest- om Verdens flotteste sporvogne *), Lunding-vognene, fra 1930.

*)  Efter  EVP´s mening.

 

------------

 

 

10. marts 2021.

Transformatortårne (-stationer)  i slutningen af 1990´erne.

 

Tårnene falder.

 

I 1998 bragte kundebladet Elnyt en mindre række billeder af de (også) dengang nedlægningstruede transformatortårne (-stationer).

Tekst og fotos:  Peter Duun Andersen.

 

 

 

Desværre er der ikke oplyst stedbetegnelser for nedenviste transformatorstationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kun dette ene eksemplar er så karakteristisk, at det næsten lader sig stedfæste: Herningegnens Elforsyning.  ---^

 

 

 

"Nummerplade" fra transformatorstation:  

RAH = Ringskøbing Amts Højspændingsanlæg.

 

 

-  -

 

 

7. marts 2021.

Transformatortårne (-stationer)  i slutningen af 1990´erne.

 

Himmelarkitektur.

 

I 1996 bragte kundebladet Elnyt en mindre række billeder af de (også) dengang nedlægningstruede transformatortårne (-stationer).

Tekst:  Peter Seeberg  /  Fotos:  Vagn Sohn.

 

    

Vestjylland.                                                                                  Falster.

Desværre er der ikke stednavne ved nogle tårnene, og standard-pladetårnene levner ikke mange mulighedder for at identificere stederne.

 

Als.                                                                                      

 

 

                   

Sted ukendt.                                                                                             Møn.

 

           

Nedlagt tårn på Limfjordsøen Fuur / Fur.                                   Sted ukendt.

 

Ikke alle fotos er desværre så skarpe, som man måske kunne ønske, men de giver dog alligevel et indblik i såvel tårnenes forskellighed / typer, som i de landskaber, hvori de stod og prægede stederne gennem 60-70 år.

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

-  -

 

 

4. marts 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

"STJERNE"-gavlreklame.   --   Foto:  John Schøler Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rob. Storm Petersen-gavlmaleri.  Værnedamsvej.   --   6. december 2000.

                               (Suppl.) 

 

 

Slut med reklamegavle / gavlreklamer for denne gang  :

Reklame-postkort for en gavlmale-maler (! ! ! ???)

 

-  -

 

 

2. marts 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

Dahl-Jensens porcelainsfabrik, Husum.   ---  1985.

Dahj-Jensens Porcelainsfabrik,  Frederikssundsvej,  Husum (Brønshøj).   6. juni 1985.   ^---vv

 

J.P. Dahl-Jensen, Jens Peter Dahl-Jensen, 1874-1960, dansk billedhugger.

Dahl-Jensen blev udlært snedker og billedskærer, før han 1894-97 gik på Kunstakademiet. Han er særlig kendt for sine dyrestatuetter i underglasurmalet porcelæn, som han modellerede til Bing & Grøndahl, hvor han var ansat 1897-1917.

I 1925 grundlagde han familievirksomheden Dahl-Jensen Porcelæn i Herlev, der foruden fremstilling af dyrefigurer blev kendt for en række orientalske figurer (1930-58); virksomheden lukkede i 1985.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dahj-Jensens Porcelainsfabrik,  Frederikssundsvej,  Husum (Brønshøj).   6. juni 1985. 

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

-  -

 

 

28. februar 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

SADOLIN,    --   11. juli 1985.        ^---vv

Farve- & Lakfabrikken Sadolin & Holmblad,  Holmbladsgade.  København S.

Vejnavnet henviser til Sadolin & Holmblads fabrikker, der tidligere lå i området.

 

Fabrikant Jacob Holmblad grundlagde i 1777 en fabrik i ”Guldhuset” i Sølvgade i København, hvor han fra 1819 fremstillede malingsprodukter.

I 1904 blev produktionen flyttet til Amager, hvor der blev anlagt en fabrik på en grund ved Holmbladsgade, og i 1907 grundlagde Gunnar A. Sadolin en farvefabrik, der fremstillede farver til kunstnere og fra 1909 også trykfarver  I 1912 fusionerede de to virksomheder. De sadolinske virksomheder blev flyttet til Holmbladsgade, hvor fabrikken de følgende årtier blev udvidet flere gange.

Fabriksanlægget var bygget op om en intern gade, der havde en port mod Holmbladsgade. Der var adskillige bygninger, de fleste i beton, hvoraf en del var opført i perioden 1936-1951. Enkelte bygninger op til fem etager.

Efter at de sidste dele af produktionen var flyttet, blev området omkring 2004 omdannet til boliger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige til modeljernbamem.

 

 

-  -

 

 

23. februar 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

 

HISTORIEN  OM  MÆLK  /  "Mælkegavlebogen"

fortalt af JENS  SIGSGAARD  /  tegninger af IB  K. OLSEN

Forside.

Bagside.

Udgivet af STORKØBENHAVNS MEJERIER.  1951.   28 sider, h. 176 x b. 190.    Flerfarvetryk.    ---^

 

-  -

 

 

22. februar 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

 

MÆLK - 

DET  ER  DEJLIGT

Ryesgade 82,  København  Ø.   --   15. april 1985.   ^---vv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                           Ryesgade 82,  København  Ø.   --   15. april 1985. 

 

-  -

 

 

20. februar 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

Porcelaensfabrikken NORDEN / Bing & Grøndal, Valby Langgade.   --   17. april 1985.   ^---v

 

 

Hafnia Skinken,  Hyltebro,  København N.   --   Juli  1984.

 

Hafnia Skinken,  v. Nordhavn station,  København Ø.   --   Juli  1983.

 

. . . og en enkelt gavl fra 2021.

       Lokal Bolig,  Søborg Hovedgade.   --   23. januar 2021.   ^---v

 

Lige til Modeljernbanen. 

 

-  -

 

 

18. februar 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

Kløverblad Aluminium. Holmbladsgade, Kbh. S.   --   21. april 1972.   ---^ 

Næstsidste dag for Københavns Sporveje.   

Samme sted  --  11. juli 1985.  Nu uden sporvogne  :-(

 

Pirella dæk.  Noerrebrogade. Kbh. N.   --   6. juni 1985.

 

Java Kaffe.  Frederikssundsvej 148.  Brønshøj.   --   3. juli 1983.   ^---v

 

 

Coke,  Frederikssundsvej 148.  Brønshøj.

 

Lige til Modeljernbanen. 

 

-  -

 

 

16. februar 2021.

(Stor-) Københavnske reklamegavle  i 1980´erne.

Flûgger farver.  Gl. Kongevej.   4. juli 1985.   ^---v

 

 

Michelin.  Toftegaardsvej, Valby.   --   5. juli 1985.  ---^

 

Firestone, Lyngby Hovedgade.   --   25. juni 1991.   ---^

 

Forsikringsselskabet Fjerde Sø.   Søborg Hovedgade 6,

Søborg.   --   10. juli 1985.   ---^

 

Lige til Modeljernbanen. 

 

 

-  -

 

 

13. februar 2021.

Fyrskib XI,  Gedser rev.   --   2001.

Bygget i 1877-78 af egetræ på skibsværftet F. Sparre i Nysted, og efter tegninger fra fyrskib no: X, tegnet af det Engelske fyrvæsenet Trinity House.

Længde: 35,18 m / Bredde: 5,81 m.
Brutto vægt, fuld udrustet: 264 t.
Dybgang: Stævn: 3,09 m. / dybgang Agter: 3,30 m.

Fyrskib XI var det første skib, der blev udlagt i Nordsøen på position Horns Rev(ca: 40 km. vest for Blåvands Huk)
1890 - 1903 Gedser RevI (vel heraf dets "navn", selvom det også har ligget mange andre steder). I årene 1926 - 1957 lå FS XI på position Drogden, i fyrmagasin som reserve, Store Bælt IV, Knudshoved´s Østre Flak, Ålborg Bugt. Fyrskibet var på et tidspunkt det bedst udrustede fyrskib i Danmark, særlig radioanlægget var af højeste teknisk standart.

Ombygning 1932 og 1962 og tilpasset de nyeste tekniske krav.

Fyrskib XI,  Gedser rev.   --   2001.   "Husbåd" i Frederiksholms Kanal, København.

 

Efter 99 år "på vandet", blev fyrskibet i 1977 sat til salg, købt af private og indretet til boligformål, - i årenes løb med forskellige ejere.

 

Fyrlanternen: 10 m over vandlinie, styrke (15.000 lux). Sigtbar ca: 11 sømil.

Fyrskib XI,  Gedser rev.   --   2001.

 

- o - 

 

M/F  PINEN,   2001.

SALLINGSUND (III) blev bygget på Søren Larsen & Sønners Skibsværft, Nykøbing Mors i 1958.

Længde: 29,07 m / bredde: 7,62 m. / plads til 12 biler.

Var i fart fra 1958 - 1978 mellem Salling og Mors (Pinen og Plagen). Omdøbt til PINEN efter rederiets køb af endnu en (tilsvarende) færge, PLAGEN (1958), begge navngvet efter det tilnavn overfarten efterhånden havdevfået i offentligheden.

1978 solgt til Viborg Amt som reservefærge på amtets Limfjordsoverfarter.

1987 fik PINEN fjernet hele overdelen til dækket og "indmaden" ned til spanterne, med henblik på at blive udstillet som "kunstværk"  ---  "skulptur" også kaldet !

2011 blev resterne af PINEN fjernet fra Bryggen.

M/F  PINEN,  "forvandlet til kunstværk",  Islands Brygge, København.   22. august 2001.   ^---vv

 

"PINEN", som som den stod/hang, med bunden i vejret, på sine støtter i nogle år.

Skammeligt  --  eneste "undskyldning" må være, hvis den har været for misligholdt til, at en ombygning til husbåd var en "umulighed".

Her er PINEN -helt bevidst- vendt med bunden nedad, så man får et bedre indtryk af det enorme, flotte stykke træarbejde en sådan lille "ryg- og genvejsfærge" repræsenterer.

 

-  -

 

 

 

9. februar 2021.

DSB-tjenestebolig,  Jyllingevej.  2015.

 

Ved første øjekast kunne man vist godt få tanken om et forhenværende ledvogterhus / ledvogterbolig opført til formålet.

Nærmere "undersøgelse" viser imidlertid, at det drejer sig om en "almindelig", privat villa, opført i 1925 næsten lige på hjørnet af Jyllingevej og Herlufsholms Allé.

 

Villaen blev imidlertis senere, sammen med en nabovilla til højre, købt af DSB, formentlig henblik på anvendelse som tjenestebolig for ledvogterpersonalet ved  overskæringen.  Om dette blev tilfældet vides pt. ikke.  

Omkring slutningen af 1930-erne/begyndelsen af 1940-erne blev strækningen Vanløse-Herlev hævet med henblik på at gøre dens vejoverskæringer niveaufri. Ved denne lejlighed er de to/tre beboelser formentlig blevet overflødige og frasolgt (?) 

Ved en udvidelse af Jyllingevej først i 1950-erne blev villaen til højre formentlig nedrevet, og der blev plads både til vejudvidelsen og en lille "forplads" med cykelstativer.

 

 

Se  evt:  jernbanekilder.dk (Danmarks Jernbanemuseum): 

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/72784/viewmode=previewview   med fotos fra 1943, før nedrivningen af den nævnte, højre villa.

 

På den modsatte side af Jyllingevej (mod nord), ses en meget tilsvarende villa (opført i 1921 (af DSB ? )), stående meget tæt på broen over Jyllingevej, -ja næsten inde under broen     . 

 Bro og villa i "nærkontakt".

 

Se  evt:  jernbanekilder.dk (Danmarks Jernbanemuseum): 

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/189083/viewmode=infoview/qsr=*jyllingevej  med fotos fra 1938 af denne villa.

Herudover flere andre fotos fra stationen gennem årene.

 

 

-  -

 

 

19. januar 2021.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". M/F HVALPSUND (2)

 

Diverse "småting" trænger sig på.Et lille "nytårs-status over byggeriet af min seneste/sidste "corona-færge", HVALPSUND (2), "Co4" :-).

Byggeriet nærrmer sig langsomt sin afslutning

 

"Djævlen ligger i detaljen", siger man, men sandelig også tidsforbruget.

Man kan gøre sig mange tanker om, hvordan en eller anden detalje skal udføres. -- Selvfølgelig, det er lige til -- sådan skal det gøres. Ja, det er ligetil -- lige til man sidder ved arbejdsbordet og skal omsætte tankerne til 1:87. Alene spidsen af loddekolben giver det første prpblem - der er ikke plads, og får man endelig spidsen "møvet ind"til det rigtige sted, varmer den for meget og smelter noget andte, der allerede er loddet, eller "brænder/smelter" noget ikke-metal af.

Når man (jeg) så tænker på hobbi´ens begyndelse med hhv. en gammel 65w loddekolbe (loddespids = ca. 12 x 6 mm) til de mindre dele, og en 120 W kolbe (loddespids 16 x 10 mm) ! ! !

 

Her er der ved at blive bygget styrehus. Dåseblik, som vanligt, og senere diverse "tagidrustning" af 0,7 mm kobbertråd og emballageplast.

 

Måske er der ikke den store forskel på tidligere fotos af modellen og så disse tre første fotos, --meeen,  mon ikke alligevel der har "sneget sig" nogle flere småting ind.   ^---vv

 

 

 

M/F HVALPSUND, 1:87-model, nu med begyndelsen til styrehus.  ---  15. januar 2021.

 

 
        
 

1. januar 2021.

 

Wieneriske sporvogne   --   IIV   --   2021.

I anledning af DR´s transmission af den årlige nytårskoncert fra Wien, bringes -også i år-  en række fotos fra denne prægtige (sporvogns-)by.  

Det er da bare flot, med alle disse store, hvide, næsten slot-agtige ejendomme, de store alléer med grønne træer og de røde sporvogne.

Skråt overfor Wiens store, flotte Nationale Opera, ligger endestationen / stoppestedet for en gammel lokalbane / nu sporvognslinie.   ^---v

 

Lokalbahn Wien-Baden eller Badner Bahn er en lokalbane i Østrigs hovedstad Wien og omegn og drives af AG der Wiener Lokalbahnen.

Banen (30,4 kilometer) fører fra Wiener Staatsoper til Baden-Josefsplatz. Banen er dobbeltsporet, med undtagelse af strækningen inden for Baden. Elektrificeret, 650 voltjævnstrøm mellem Nationaloperaen og Schedifkaplatz, 750 volt mellem Schedifkaplatz og Inzersdorf samt 850 volt mellem Inzersdorf og Baden. Vogntogene skal således kunne håndtere tre spændinger.

 

 

 

Mellem standsningsstederne Wien Schedifkaplatz og Wien Oper samt Baden Viadukt og Baden Leesdorf kører banen som sporvogn i gadearealet.  På den resterende / mellemliggende strækning køres som almindelig jernbane.  

Sporvognsstræknningerne køres ikke signalbetjent (gælder også i tunnelen under Gürtelstraße), mens de øvrige strækninger er fuldt signalstyrede.

Banen råder pt. over 26 højgulvsvogne og 10 lavgulvsvogne.

 

Der er 34 stoppesteder og stationer, hvor stoppestedet på Karlsplatz i Wien kun betjenes i retning mod Wien Oper.

 

 

Wien - Wolfganggasse.

 

 

Et af de 34 stoppesteder:  Wien Wolfganggasse.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

 

 

Leesdorf.

 

Wiener Lokalbahn nr. 123,  Leesdorf.   --   8. maj 2017.

 

Wiener Lokalbahn nr. 414,  Leesdorf.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

Wiener Lokalbahn nr. ---  Leesdorf.   --   8. maj 2017.

 

 

 

Baden.

Baden Josefplatz.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

 

Når enden er god . . .

Når enden er god . . .       Baden Josefplatz.   --   8. maj 2017.   ^---v