Sprøjtehuse.

(Oplistet i alfabetisk orden efter bynavnene)

 

Ballerup.

Ballerup kirke og sprøjtehus.   --   Ca. 1910.   --   "Af Ballerup-Måløv Historie".

(Det forlægst nedrevne sprøjtehus kunne godt synes at have en vis lighed med Måløv´s sprøjtehus (samme kommune). Se nedenfor).

 

Ballerup kirke, som den nu kan ses . . .   ^---v   8. juli 2015.

 . . . inden den -i vore dage / i samme fotovinkel- bliver dækket af moderne bebyggelse.   Det kunne se ud som om, at sprøjtehuset i sin tid må have ligget omtrent ved den venstre/yderste bygning (den med gavlen mod gaden/vejen).

Hvor disse lave bygninger nu ligger, lå tidligere et "gadekær" (cirkelrundt bassin med murede kanter - rest af noget ældre eller bare "pynt".)  Gadeforløbet er ændret en del, så det gamle gadekær kan have ligget som på begge de nye fotos, eller måske midt imellem ???   ^---v

Omtrent samme fotovinkel som 1910-fotografiet med det nuværende "friserede" gadekær i forgrunden.

 

Ballerup bymidte, 1962.

 

Man kunne forestille sig fotografen stående ved østlige ende af Birkevej (ved "n" i "Bydammen")

I vore dage ligger "gade-kæret" på vestlige / ven-stre side af Bydammen, og Birkevej er væk.

KRAKs-kort.  1962.

 

----------------------

 

 

 

 

 

 

 

 

-  -

 

 

Brede (Brede trb. Lyngby-Nærum Jernbane)   --   2012.

 

Foruden at være trinbræt for LNJ, ligger der det berømte "Brede Spisehus" lige på den anden side af Modewegsvej (det man ser hjørnet af på mange fotos), er stedet også overgangssted for kano-sejlerne på Mølleåen.  Denne er -som måske mange bekendt- kanomæssigt afbrudt flere steder pga. beliggenheden af de mange gamle vandmøller. Her må de sejlende så trække deres kanoer på land og slæbe/køre dem over de pågældende "forhindringer" i form af sluse-værker, krydsende veje eller de aktuelle møllebygninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det gamle sprøjtehus (th) og efterligningen (off. toiletter, tv).  Brede trb.   --   2. september  2012.

Bemærk "kanofolket" i ---^ baggrunden til højre. 

Tegning: EVP.

 

Se evt:  LNJ - Stationer.

 

 - o - 

 

Brønshøj 

Det forlængst nedrevne sprøjtehus i Brønshøj stammede fra 1844, men faldt for den moderne bebyggelse allerede inden Brønshøj havde fået en moderne brandstation (ved Tomsgaardsvej længere inde mod København).

På hjørnet af Frederikssundsvej / Kirkevej lå Brønshøjs lille sprøjtehus. Her mødtes det tilsagte brandmandskab, når "Den røde hane galede" i Brønshøj.  Det tog sin tid, inden mandskabet var samlet, så det var lidet effektivt. Tit var sprøjten ikke i orden, når den skulle i brug, fordi den mellem brandene fik lov til at stå og ruste i sprøjtehuset ! ! !

Hvis der var gået ild i et hus, --var det i virkeligheden prisgivet.

("Det gamle Brønshøj  -  og det nye."  1949.)

 

-  -

 

Kirke Saaby / Frilandsmuseet.

Sprøjtehuset fra Kirke Saaby.   Frilandsmuseet.   Foto: Frilandsmuseet, ca. 1973.

 

I 1764 udstedte regeringen ordre om, at der i hver bondeby skulle være en slangesprøjte med tilbehør, og fra 1792 blev det muligt at tegne en brandforsikring for bygninger på landet.

Opstod der en brand i de små landsbyer, var vindretningen noget af det vigtigste, men efter vindretningen var kun et godt og effektivt samarbejde mellem byens indbyggere noget der kunne få lidt indflydelse på, hvor omfattende ildebranden skulle blive.

Sprøjtehuset fra Kirke Saaby.   Frilandsmuseet.   --   27. januar  2015.   ^---vv

Frilandsmuseets sprøjtehus blev opført blev opført sammen med huset ved siden af, Englerup-huset, således at de begge blev åbnet i forbindelse med museets 50 års jubilæum.  Det stammer fra Kirke Saaby i Voldborg Herred, vest for Roskilde.

Kirke Saaby-sprøjtehuset på stedet, stammer fra omkring midten af 1800-årene.

 

 

Sprøjtehuset fra Kirke Saaby.   Frilandsmuseet.   --   27. januar  2015.

 

Lige til modeljernbanen.

Desværre var vejret ikke til opmåling den dag, jeg besøgte museet, så det må følge når solen kommer lidt højere på himlen.

-  -

 

Bakkebølle (v. Vordingborg)    ---   2013.

 - - -   (Sprøjtehuset. Bakkebølle udenfor foto ---> )   --   24. juli  2013.

Sprøjtehuset. Bakkebølle.   --   24. juli  2013.   ^---vv

 

 

  

Det er vel næsten unødvendigt at skrive, at det var pragtfuldt vejr den dag.

Sprøjtehuset.  Bakkebølle.   --   24. juli 2013.   ^---vv

 - - - 

Der er ikke mange detailler, men de få der er, ses dog en smule bedre her. 

 - - - 

 

 

Sprøjtehuset.  Bakkebølle.  ---  Opmålt 24. juli 2013.   Tegning: EVP.

 

Lige til modeljernbanen

Har nogle modelbyggere bygget sprøjtehuse ???  --   Lad os se nogle resultater.

 

-  -

 

Herstedvester (vest f. København).

Herstedvester kirke og sprøjtehus.   --   Udateret postkort.

 

-  -

 

 

Knardrup sprøjtehus.   --   2015.

 

"Knardrup"  og  "Brandværn"  er teksten på de to "skilte" over porten.   Tegning: EVP.

 

Knardrup sprøjtehus,  4. oktober 2015.   ^---vv

Et held, at sprøjten ikke længere er i brug  --  der skal flyttes nogle bør-fulde jord/græs, førend porten kan åbnes.

 

En tur rundt om sprøjtehuset.

 

 

Se også:  http://egedalleksikon.dk/index.php/Spr%C3%B8jtehuset_i_Knardrup

 

Lige til modeljernbanen. 

 

-  -

 

 

Maglebylille (Amager).

Som Tårnby Kommunes andre sprøjtehuse, blev Maglebylille´s sprøjtehus bygget i 1917. Byens sprøjte stod her og mange af byens beboere hentede vand ved ved posten på væggen.

Maglebylille, nord/nordøst for Store Magleby --  byen der "forsvandt" (blev "dozet ned") i løbet af 1960-erne/først i 1970-erne til fordel for nye startbaner til Københavns Lufthavn, Kastrup.

 

 

En af sidens læsere skriver:

"Min farmor boede i "Clausens Minde" uden indlagt vand, så når jeg var på ferie hos hende, hentede min onkel og jeg vand ved pumpehuset.

Pumpehuset er faktisk den lille bygning, der ligger i spidsen af rundingen lige til venstre for J.P.Erlandsen's gård."

 

-  -

 

Måløv.   --   2015. 

Maaløv kirke, sprøjtehus og gadekær.   Udateret postkort.

 

Når jeg sammenligner de to fotos, har jeg af og til lidt svært ved at se, om de to sprøjtehuse er placeret på samme sted, eller "det lille hus" lige er blevet revet ned og genopført et par meter længere væk pga. en vejudvidelse.  Det er påfaldende "nyt" at se på, af et gammelt sprøjtehus at være.  

 

Stilen er heller ikke ganske den samme.  Bue over porten på det gamle foto, fladt med en kraftig planke på de nye fotos ???  

 

At porten heller ikke har mange år bag sig.   Nå --det er der måske en naturlig forklaring på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sprøjtehuset,  Maaløv.   --   30. juni 2015.    ^---vv

 

 

 . . . og så kom bussen lige forbi . . .  . . . . . . . . . . . . . . .  ( . . . og med kirken [kirkegården] i baggrunden ) 

Sprøjtehuset,  Maaløv.   --   30. juni 2015.    ^---vv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegning: EVP.  . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Lige til modeljernbanen.

 

-  -

 

Nivågård sprøjtehus   --   2015.

Der kom en mail: 

"Hej Erik V.

Inspireret af dine billeder i december af sprøjtehuset i Knardrup, sender jeg nogle foto af Nivaagaards sprøjtehus. Det er beliggende vest for Gl. Strandvej i Nivå lige syd for åen, og er opført i 1879 efter en brand på Nivaagaard, og blev restaureret i 1991. Især vinduespartierne var slemt medtaget, og nu er det måske snart tid til at eftergå bygningen igen, da fundament og nogle tagsten er begyndt at smuldre.

Venlig hilsen

Torben Rasmussen."

Nivågård sprøjtehus,  set fra nord.   --   2015.   Foto: Torben Rasmussen.   ^---vv

 . . . set fra øst, . . . 

 . . .  set fra syd,  . . . 

 . . . og set fra vest.   Nivågård sprøjtehus.   --   2015.   Foto: Torben Rasmussen.

 

Nivågård sprøjtehus.   --   2016.   Foto.  Torben Rasmussen.

 

Nivågård sprøjtehus.   --   2016.   Foto.  Torben Rasmussen.

 

Nivaagaard sprøjtehus,  set fra vest.   --   2016.  Foto:  Torben Rasmussen.   

 

NBNBNB: De to gavle er næsten ens: Port-buen ses i begge ender af huset, men er "åben" med port i den ene gavl, men udmuret med samme røde murbånd, som resten af sprøjtehuset, i den anden.  Også rondellen over "portbuen" er forskellig: I portgavlen synes den åben (uden glas - af hensyn til luftcirkulation ?), mens den er udmuret i den anden ende / baggavlen.

Bemærk også: Farverne er kun "vejledende" - Jeg tager ikke stilling til de pågældende nuancer, markerer kun om murstenene er gule eller røde, og at de underste skifter tilsyneladende enten er snavsede af opslag af regnvand eller måske en anden type sten (klinker for at kunne tåle frost ?).  Vinduesrammerne i de tre små vinduer synes at være sortmalede, men er her markeret hvide for ikke at virke som en bred sort streg.

Tegnet efter mål og fotos: Opmåling: Torben Rasmussen / tegning: EVP.

Tak til Torben Rasmussen.

 

-  -

 

Omø  --  2001  (herunder bygning i 1:87-model).

 

Sprøjtehuset.  Omø by.   --   1. april  2001.   ^---v   (6,96 x 2,88 m.)

"Lige til modeljernbanen."

 

 

 . . . og så i model:   --  Størrelse 1:87 - H0.

Det lille "to-delte" sprøjtehus på Omø er oprindelig opført i kampesten ca. 3,5 m langt, men senere udbygget til dobbelt længde, 6,96 m. Bredden er 2,88 m.

Til det lille model-hus er benyttet appelsinkasse-krydsfinér -som jeg plejer. Ved udskæringen må man huske at tage højde for materialetykkelsen, således at forstå, at man skal trække to gange materialetykkelsen fra enten husets langsider eller gavle.

Hvis der er tale om huse, hvor fineren, som huset er fremstillet af, ikke senere dækkes af f. eks. murstenspapir, lader jeg den "væg" -der senere skal være den man ser mest- være den, der udsaves i fuld længde/bredde, mens den/de vægge, der vil blive set mindre, bliver udsavet de to gange materialetykkelsen mindre.

På dette lille sprøjtehus vil væggene senere blive dækket med karton, så her er det ligegyldigt hvilke vægge man vælger.

---

Jeg valgte i dette tilfælde, at udsave langvæggene i den (næsten) fulde længde, idet der her skal fraregnes ca. 1-2 mm til hhv. nogle stykker "kampestens-pap" i den bageste (oprindelige) halvdel af huset, og "murstens-karton" i den anden halvdel.

De to langsider bliver herefter 78 -2 = 76 mm og gavlene 33 -(3+3+2) = 25 mm. Gavlenes højde ved tagryggen = 35 mm.

De udsavede finérstykker,  2 langsider, to gavle og "porten".

 

Under sammenlimningen holder jeg delene samlet med et par gamle skydelærer.
De sikrer, at huset slutter tørringen med at være i vinkel.

Når de fire sider er limet sammen, sammenholdt under tørringen af et par gamle skydelærer for at holde huset vinkelret, indlimer jeg normalt et stykke tændstik indvendigt i hjørnerne for at styrke - måske ikke nødvendigt, men det skader i det mindste ikke.

Det sammenlimede hus.   I hjørnerne har jeg -for en sikkerheds skyld- limet en tændstik ind.  
Det skader ikke  , men styrker evt. sammenlimningen.

Når limen er tør, indlimer jeg altid et stykke passende tynd liste som underlag for tagryggen, så huset ikke senere bliver svajrygget.

I dette tilfælde benyttede jeg en af de rørepinde, man bl. a. får ved kaffedrikning på færgerne. Her limede jeg tre stykker 70 mm liste sammen således, at den midterste er hævet ca. ½-1 mm over de to yderste. Herved vil der senere blive anlæg for et par stykker blok-bagside-karton som underlag for tagbeklædningen. Man kan dog også anvende et stykke raketpind, der så indlimes med en af langsiden hjørner opad i spidsen af gavlene.

Sprøjtehuset med diverse karton-beklædningsstykker af hhv.  "æggebakke-karton" (til den gamle, bageste kampestensopbyggede del af huset) og "alm. blok-bagside-karton (til de nyere teglstensopbyggede vægge).  

I baggrunden ses mit foretrukne materiale til teglsten:  Pizzaæske-karton (se nedenfor).

 

 

Mure.

I dette tilfælde har jeg -som allerede vist- besluttet at afprøve en gammel jordbærbakke (indersiden) som grundlag for en mur opbygget af kampesten ( til sprøjtehuse og andre gamle småhuse i f. eks. hedeområder m.v.).

  

Her er det en æggebakke, der er fotograferet, men min gamle jordbærbakke -når den findes frem- har et dybere præg.

 

Som jeg ser det, er der en nydelig lighed mellem indersiden ("vrangsiden") af sådanne æggebakker og den ønskede "kampestensmur" (sammenlign fotos).  Nogle æsker/kartoner kan have lidt for store "sten" - her må man selv være opmærksom på størrelsesforholdene.

Detailfoto.    Beklædningen fortsættes med at lægge tag på bygningen.

 

Sprøjtehuset med beklædning, men endnu uden tag.

 

Her er der så kommet tag over huset.  Her er der anvendt pizzaæske-karton som jeg plejer, ridset på tværs af bølgerne med en afstand af 4 mm.   Bemærk:  Det er ikke en fejl, at taget sidder forskudt i forhold til gavlene - sådan et huset faktisk bygget.

Måske ander man lige, at alle vandrette fuger er ridset i kartonen, mens kun nogle af de lodrette.  Dette sidste for evt. at vise en smule forskel på den virkelige mur´s forskelligheder.  Det er mange år siden, at de murede mure er opført, og der er sikkert blevet vandskurede, berappede eller pudsede flere gange. Noget er falder af igen, og tilbage ser vi er noget "flammet" mur (se billederne af det virkelige sprøjtehus). 

Egentlig er "bølgelængden" lidt for lang, men sådan var bølgelængden, da jeg begyndte med den slags. Senere tider har givet os bølgepap med kortere bølgelængder, og som absolut kan anbefales.  Jeg føler mig dog bundet af den størrelse jeg nu een gang er begyndt på - ellers kommer det til at se for mærkeligt ud, med flere typer tagsten på samme anlæg.

 

Nu forestår bare at "kalke" murene hvide og farve taget i en passende kulør - svenskrød eller lign.

Nu skal huset lige "kalkes" og taget skal indfarves i en svenskrød-agtig kulør, som tagsten.

 

 

Tagsten i model.

Nej, --man kan ikke bruge pizza-kartoner til/som illuderende mursten.   Pizza-kartonen kan kun anvendes til tagsten.   

Hold et pizzakarton-låg ind under vandhanen (ikke alt for kraftig stråle) og gør overfladen våd på den ene side  (kun den ene side, og der må ikke være "fedtpletter" på den).  Når hele fladen er blevet våd -i løbet af 4-5 sekunder)- ventes ca. 2-5 minutter, hvorefter det yderste lag dækpapir forsigtigt kan trækkes af.

  

"I love Pizza" -- egentlig både som måltid, men også karton´en bagefter - den del (låget), der ikke er blevet fedtet.

Skulle det volde problemer, må man prøve sig frem med lidt længere eller -måske- kortere tid under vandhanen / måske en gang til, --alt efter kartonens beskaffenhed.

Når den ene sides papir er trukket af, lægges kartonen i let pres for at tørre.   Så tungt pres, at kartonen ligger fladt/plant, men ikke trykker bølgerne ned.    

Når kartonstykket er helt tørt, markeres der på en bølge i hver side med afmærkninger,  f. eks. med 4 mm mellem hvert mærke, og med en "halvsløv" hobbykniv overskæres bølgerne vinkelret på tværs.   Den "halvsløve" hobbykniv overskærer bølgerne, men trykker dem samtidig en smule sidelæns i skæreretningen, og bryder indtrykket af bølgepap.  Dette sidste giver -efter min mening- et passende indtryk af tagsten.

 

Til venstre ses den 4-mm markering og at kniven både har skåret bølgerne over, men også deformeret dem en smule.

Bemærk knivspidsen:  Den er ikke nedslidt, men slebet ned således.  Dette har jeg gjort helt bevidst, fordi jeg ofte har brug for at kunne afskære/overskære tynde papirstrimler ved en "vuggebevægelse" af knivspidsen.  Når man holder på "noget" med den ene hånd, og kun har een hånd til af- / overskæring, skete det, at strimlen el. lign. bare blev skubbet frem foran knivspidsen, uden at skære.  Med denne spids skærer man bare strimler over med nævnte "vuggebevægelse".

 

Sluttelig farves med tynd svenskrød træbeskyttelse eller olie-/terpentin-baserede "kunstnerfarver" (kan købes i større supermarkeder/hobbyforretninger/farvehandlere).  "Kunstnerfarverne" fortyndes også passende (terpentin) og "males på".  Farven må man selv bedømme, lys (nyt tag), mørk (gammelt tag), let grønligt skær (med algeangreb) o.s.v.      HUSK.   Farven kan først bedømmes, når taget er helt tørt (terpentinen fordampet).   Er farven ikke tilstrækkelig, får det bare en "tur" til.   

For meget farve første gang, kan ødelægge hele arbejdet "i et hug".

 

Så lykkedes det at få malet modellen af sprøjtehuset på Omø:  (næhh -- "tagstenene" er ikke klippet for kort af  -- sådan var de også i virkeligheden.    ^---v

 - - - 

 

-  -

 

Skovlunde. 

Skovlunde sprøjtehus.   --   18. oktober 2013.   ^---vv

 

 

 

 

 

 

Skovlunde sprøjtehus.   --   18. oktober 2013.

 

Skovlunde sprøjtehus opmålt d. 18. oktober 2013.       Tegning: EVP.

(Der er talt meget i kommunen om en restaurering af sprøjtehuset ---- Jeg må formode, at husets nuværende udseende er et første stadie af denne restaurering med nedløbsrørene stående dér, hvor de står "langt væk" fra selve huset.)

 

Lige til modeljernbanen.

Se evt også:

10. Sprøjtehuset Sprøjtehus - Skovlunde

 

-  -

 

Sprøjtehuset i Stigs Bjergby  (Svebølle).    --    20xx ?

  

Sprøjtehuset i Stigs Bjergby.   --   20xx.   Foto:  Holbæk Kommune.

 

2016. 

Sprøjtehuset i Stigs Bjergby.   --   19. marts  2016.   Fotos:  Fl. Paulsen.   ^---vv

Bemærk gadekæret i baggrunden.  Her, som mange andre steder, er det rart at have vand lige ved sprøjtehuset.

 

 

Sprøjtehuset i Stigs Bjergby.   --   19. marts  2016.    Fotos:  Fl. Paulsen.

 

 

Der er sket et og andet i den mellemliggende tid (mellem ovenstående Holbæk Kommune-fotos og Flemming Paulsens fra 2016).

Som det vist kan ses, er huset blevet reno-veret.  Udover de nye farver, er der sat en ny, indbygget lås i porten i stedet for den gamle udvendige hængelås.

 

Bemærk:

Farverne er "vej-ledende". Bedøm selv farverne på en evt. model ud fra de viste fotografier.

 

 

 

 

 

Tak til

Flemming Paulsen.

 

 

 

 

 

Tagstenene er en ældre type af sådanne røde sten - Pt. har jeg ikke type-navnet.  Undersøges ! !

Bemærk, at der på bygningens anden side er to små højt-, men dybtsiddende, vinduer med 
"stor", "indvendig" sålbænk, midt på væggen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

 

(Fortsættes)

 

-  -

 

Tømmerup  /  Amager.

Sprøjtehuset i Tømmerup på Amager (Høgsbrovej - på bredden af det tilfrosne og snedækkede gadekær).

Privat foto.  1929.

 

-  -

 

Se også Erik, My 1 2 87´s hjemmeside:   Sprøjtehuse

Erik, My 1 2 87 har også tidligere skrevet om sprøjtehuse generelt og Turup sprøjtehus i model fra Danscale samt dets forbillede(r). Nu blev jeg (Erik, My 1 2 87) den glade ejer af en sådan model.

 

.

---