Daglyssignaler (Tidlige danske daglyssignaler).
I sin bog "De danske jernbaners signaler og sikkerhedssystemer gennem 150 år" (bane bøger, 1998) skriver forfatterne Niels E. Jensen og Benny Mølgaard Nielsen bl. a. om daglyssignaler, at deres historie -stort set- går tilbage til årene omkring 1935, med de dengang nye S-baner som medvirkende årsag.
Herunder et mindre udpluk af nogle af disse første signaler, der -for de flestes vedkommende- udseendemæssigt adskiller sig noget fra de senere standardtyper. Ofte kan man få den tanke, om de blot er fremstillet hos den lokale smedemester, lidt efter de lokale behov, indtil der -i løbet af nogle år- blev lavet "standard"-tegninger på de enkelte typer.
Daglyssignal af tidlig type ---v og af (måske tidlig) standseret type.
Daglyssignal v. Nordhavn station. Udkørselssignal, Lersøen, set mod Hellerup. 1953.
Tidsskriftet "Modeljernbanen", nov. 1951". "Jernbanekilder" / Danmarks Jernbanemuseum.
S-tog-linie F krydser Borups Alle. -- 29. august 1970. Gunnar W. Christensen.
Daglyssignal af tidlig type.
SHS-udflugt: S-tog 46341 ankommet til Nørrebro. -- 8. februar 1970. Gunnar W. Christensen.
Daglyssignal af standardiseret type -- høj baggrundsplade med kun to lanterner (brandgul / grøn) og bagpå pladen -på nederste lanternes plads- en "samledåse" eller lign.
Samme / ovenviste signal -på venstre elevatortårn- set fra Nørrebrogade/Frederikssundsvej.
Foto: Gunnar W. Christensen. -- 28. febr.uar 1971.
"Standardiserede" signaler (baggrundsplader), men i en lidt utraditionel opstilling:
Indkørselssignal til Flintholm, mod Vanløse. (Fotograf ?)
Det midterste signal er hævet lidt i forhold til de to ydre signaler, for at tilkendegive, at der er tale om den mest lige / mindst krumme togvej gennem stationen. Andre hævder, at det er for at tilkendegive, at dette signal gælder for S-togene på den pågældende.
Forholdet synes ikke omtalt nogle steder i den relevante litteratur - tilsyneladende kun omtalt efter "mund-til-mund"-metoden, ---dog . . .
Allerede ved mit påbegyndende medlemskab af DMJK (Dansk Modeljernbane Klub) i ca. 1951-52 fik jeg -som en del af kørselsinstruktionerne omkring modeljernbaneanlægget på Nørrebro station- at vide, at de hævede signaler stod for den mest lige togvej (det mest rette spor) gennem den pågældende station.
Anlægget blev forsynet med disse hævede signaler allerede fra opbygningen i løbet af krigsårene (påbegyndt april 1940).
DMJK, Nørrebro station, februar 1957. ---^
Hvorfor signalerne dengang blev bygget således ved jeg ikke (det var som nævnt før min tid), men jeg havde da bestemt ikke indtryk af, at man havde påtænkt kørsel med S-tog.
Netop denne "lige-togvej"-forklaring på det løftede signal var årsagen til optagelsen af efterfølgende foto. Her var pludselig en lejlighed for et foto fra virkeligheden.
Grøndal station. -- 1. september 1957. Gennemkørsel mod Vigerslev. ^---v
Det hævede signal gælder for den mest lige / den mest rette togvej gennem stationen, der samtidig også er (var) togvejen for S-togene til Vanløse.
Lanternefarver: Rød/grøn -- Brandgul/grøn). Bemærk arbejdsplatformen bag på begge viste "signalgrupper" -- der har sikkert ofte skulle skiftes overbrændte lamper.
DMJK´s signalanlæg på Nørrebro var tegnet af den senere afdelingsingeniør ved DSB´s signalvæsen, J. Steffensen*), der vel nok har vidst en del derom. Måske har han ikke selv udført signalerne(?), men da givet vis været med i opbygningen og senere godkendelsen af dem.
Når man betænker, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring i "de små hjem", så må der vel være en eller anden, der har noget på skrift fra den tid.
*) Cand. polyt. James Steffensen: Ansat ved DSB i 1947.
Samme sted / samme signal i slutningen af 1960-erne.
Bemærk at de tre øverste lanterner er fjernet i mellemtiden.
Indkørselssignal for Frederiksberg. (fotograf ?)
Fra den danske film: "Altid Ballade" fra 1955 efter manuskript af Leck Fischer og instrueret af Gabriel Axel assisteret af Carl Rald. -- Nordisk Film.
Forrige side: DSB - Diverse.
Næste side: Knudshoved - (ikke færgehavnen).