EVP

 

Blot en lille smule om de små "ø- og genvejsfærger" jeg har besøgt og mere eller mindre benyttet i min modelbygning.

 

Se evt. omtalen af den lille statsbane- / DSB-isbryderfærge "VALDEMAR" på  Statsisbryderen D/F ”VALDEMAR”  eller om færgen i model:  D/F "VALDEMAR" --- som model. 

Denne lille færge - der allerede fra søsættelsen var beregnet til at kunne bryde is for sig selv eller dens tilsvarende små kolleger på sin rute- endte rent faktisk sine dage som isbryder for Statens Istjeneste med hjemsted i den vestlige del af Limfjorden.

 

 

 

 

Apropos de små træfærger:  En pudsig tilfældighed eller 

en århundreder lang udvikling ?

 

I årene 1859-63 foretog arkæologen Conrad Engelhardt nogle udgravninger i Nydam Mose ved Sønderborg. Her -i 1-2 m dybde- fandt man resterne af to gamle vikingeskibe, et 23 meter langt egetræsskib, og et fyrretræsskib samt -spredt på arealet-, adskillige sønderslåede dele til endnu et egetræsskib.

Fyrretræsskibet nåede ikke at blive helt udgravet, men nogle hoveddele af skibet "konserveredes" overdækket med mosejord tæt på udgravningsstedet.  Alt er uden tvivl minder om en kamp, ofret til guderne af de sejrende.

Ved krigsudbrudet i 1864 "røvede" de tyske tropper egetræsskibet, der blev bevaret og nu kan beses på Gottorp Slot syd for Flensburg, medens de tyske soldater huggede de "konserverede" dele af fyrretræsskibet til pindebrænde.

Udgraveren, Engelhardt, efterlod sig imidlertid nogle optegnelser, der antydede fundet af endnu et -fjerde- skib.

I begyndelsen af 1990´erne indledte Nationalmuseet derfor endnu en udgravning/eftersøgning for evt. at finde det fjerde skib. Det er ikke lykkedes indtil nu, men der fremkom adskillige andre interessante fund. F. eks. fandt man i 1993 et i træ udskåret 40 cm højt mandshoved, som kunne være en "stævnprydelse" fra et af skibene, men . . .

Under de fortsatte undersøgelser fandt man 1997 endnu to sådanne barsk-udseende "hoveder", udseendemæssigt lidt afvigende fra det først hoved, og med -hver- en samlet længde på ca. 1,30 m. Disse to hoveder blev fundet tæt ved det sted, hvor egetræsbådens stævn i sin tid befandt sig. Ud fra "hovederne"s udseende forestiller sig en datidig placering tæt ved, og på hver sin side af forstavnen med anvendelse som fortøjningsredskab (pullerter til fastgøring af trosser til anker og/eller fortøjning).

  

Nydambåden med et af de omtalte mandshoveder formentlig med opgave som vore dages pullerter (skitse efter foto).

Det firkantede sorte "øre" på skitsen til højre, et egentlig et hul tværs gennem hovedet, formentlig beregnet til en tværpind som skitseret til venstre.   Som jeg har læst det, blev der / er der dog ikke fundet rester af en sådan pind ved udgravningerne, men . . .  (lidt yderligere herom senere).

Når man i vore dage betragter de -indtil for få år siden- meget almindelige små træbyggede ø-og genvejsfærger, kan man (i det mindste jeg) undre mig over, om det er "En pudsig tilfældighed eller en århundrede-lang udvikling", der har ført frem til udseendet af næsten ens "arrangementer" på disse små træfærger i vore dage ???   Indrømmet:  Hvis/når formålet er det samme, og hvis/når man har evt. har opfundet den dybe tallerken allerede fra begyndelsen, ja, --så er der jo ikke så meget mere at komme efter.  Den gode opfindelse blev gjort allerede i første hug ??? 

 (Tænk f. eks. på de gamle træ-tøjklemmer:  De brugtes af mine bedsteforældre -måske også før-, af mine bedsteforældre, mine forældre og de bruges stadig.   Der har været gjort forsøg med at støbe dem i plast, men de knækker hurtigt, så igen og igen finder man tilbage til den gode gamle klemme.) 

 

 

Pullerter med "gedebukkeskæg":

Vore dages pullerter er vendt 180 grader, men ellers er udformningen vel stort set den samme:

 . . . . .  

M/F VENØSUND II.  Venø ved Struer.   --   20. maj 1999. . . . ..M/F NÆSSUND (Thy-Mors[vest]).   --   2. august  2001.

 

 . . . . . . . .  

M/F  SALLINGSUND (Thy-Mors [nord]).  --  2. august  2001.  . . M/F HANNÆS.   --   12. september 1998.

 

  

M/F OURØ.  Samme pullert ( eller har den/de et særligt navn ???) uden og med tovværk.   --   13. juni  2001. 

 

  

M/F IDA, her med "pind" gennem pullerten, endnu et lighedspunkt med Nydambådens (pullert ?).

19. august 1999.

 

M/F  JACOB  HARDESHØJ, uden såvel "pind" som "gedebukkeskæg".   --   14. maj  2001. 

 

 

Tv:  M/F  UDBYHØJ - helt anderledes.  --   13. august 1999.  

Th:  Ankerophæng, --også et bud på anvendelsen - ankrene er næsten altid lige i nærheden på færgerne.

Tegning. Pelle 1978.
"Gamle danske skonnerter",  Erik Dannesboe.  Forlaget FORUM,  1978.

 

Iht. Ordbog over det danske Sprog:

"Pullert:  Korte, opstaaende træ- ell. jærnstøtter (ofte parvis forbundne) til befæstelse af svære tove paa skibe; også om beddingspullert; undertiden om lignende støtte paa kaj."

Betegnelsen for disse stolper må vel derfor være "Pullert"  ???

---------

 

"Klys / klyds:  Metalforet hul i skibssiden ell. boven, hvorigennem tove, kæder til skibets forankring ell. fortøjning udstikkes (jf. Klys-gat, -hul samt Anker-, Blyklys)."

(Hvis der omkring kly(d)sene på indersiden er vandrette svære træbjælker/ metal-stænger til fortøjning, kaldes disse dog for ”krydsholt”.)

 

 

"Klys / klyds: 

Metalforet hul i skibssiden ell. boven, hvorigennem tove, kæder til skibets forankring ell. fortøjning udstikkes (jf. Klys-gat, -hul samt Anker-, Blyklys)."

(Hvis der omkring kly(d)sene på indersiden er vandrette svære træbjælker / metalstænger til fortøjning, kaldes disse for ”krydsholt”.)

 ,, , . 

M/F IDA, Stubbekøbing-Bogø-overfarten.

M/F HANNÆS.   --   12. september 1998.

M/F  NÆSSUND.   --   8. august 1999.

M/F  VENØSUND II.   --   20. maj 1999.

M/F OURØ.   --   13. juni 2001.   ^---v

  Lige til modelfærgen.

 

Litteratur / kilder:

Hagerup´s illustrerede konversations Leksikon.  1924.

Nationalmuseets arbejdsmark 1997  (dog kun et par fotos samt få linier tekst).

Tidsskriftet SKALK:  Nr 1-1994 og nr. 6-1997.

Se evt. Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelse:  http://www.abc.se/~pa/mar/img/danmark/longhead.jpg 

 

 

 - o - 

 

 

 

 

 

 

---