Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

Foranlediget af en forespørgsel på "Jernbanehistorisk Forum" ( https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=51644 ) bringes her -over nogle dage- en opdatering af mine gamle fotos fra en Dansk Jernbane Klub-særtogstur d. 14. januar 1962.

Turen gik fra Horsens over forgreningsstationen Rask Mølle, videre ad den sydlige (først anlagte) strækning til Tørring og videre til Thyregod DSB-station. Efter et ophold, med vending af damplokomotivet HV L 106, fortsattes Brande (DSB), hvor der var frokostophold. Særtogsturen fortsattes herefter til Ejstrupholm (DSB) og videre ad den nordlige HV-strækning over Nørre Snede-Rask Mølle til Horsens.

Den pågældende dags formiddag forløb i -næsten- det mest kedelige vejr, man kan forestille sig: Januar måned, koldt og vådt med småregn fra et tykt, mørkt skydække. Er man i tvivl, så fremgår det tydeligt af fotografierne.

Under opholdet i Brande klarede det lidt op med en smule sol -- lav sol med masser af kontrast, men det var da tørvejr ! ! !

Slutningen af turen forløb atter i gråvejr.

-------

Fotografierne bringes i negativrækkefølge svarende til særtogsturens geografiske forløb.

Det må erindres, at der ikke er "oseaner af tid" på en sådan tur, og med vejret in mente, blev der slet ikke taget det antal fotografier, jeg nu kunne have ønsket. Hertil var det en næsten umulig opgave at undgå at få en masse jernbaneentusiaster -med fotografiapparater hængende på maven- med på billederne, og det ville jeg "godtnok" gerne undgå.

Stationer for sig og jernbaneentusiaster for sig -- det er vi nok alle bedst tjent med i det lange løb.

31. narts 2020.

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

HV. Kollemorten station. -- 16. februar 1962.

HV. Dortheasminde station. -- 16.februar 1962. ^---v

HV. Nrørre Snede. -- 16. februar 1962. ^---vv

Hvis ikke Horsens Vestbaner kunne "trives" i Nørre Snede, så kunne

Kjeldsens Smaakager. Nørre Snede. Uhmmm ! ! !

DSB. Thyregod station. -- 16. februar 1962.

- -

30. narts 2020.

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

(Fortsat)

HV. Lm115. Kollemorten. -- 16. februar 1962.

HV. Vesterlund station. -- 16. februar 1962. ^---vv

HV. Vesterlund station. -- 16. februar 1962.

HV Lm115. Vesterlund. -- 16. februar 1962.

(Endnu engang: Hvad der er gået galt i eksponerings-øjeblikket, ved jeg ikke ! ! !)

- -

29. narts 2020.

I disse coronatider:

Her sku´ de være,
men mangler desvæ´re.

( . . . billederne fra den nye metro-stræknings første dag.)

(Opslag på Metroselskabets hjemmeside)

(Der er dog seks nye (gamle) fotos fra Horsens Vestbaner. Se lige nedenfor.

- -

29. narts 2020.

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

(Fortsat)

HV.Ølholm station + Lm115. -- 16. februar 1962.

HV. Vonge station. -- 16. februar 1962. ^---vv

HV. Vonge station. -- 16. februar 1962. (Hvad der er gået galt i eksponerings-øjeblikket, ved jeg ikke ! ! !)

HV. Kollemorten station. -- 16. februar 1962.

HV. Uldum station. -- 16. februar 1962.

- -

28. narts 2020.

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

(Fortsat)

HV Lm 115, Vrønding. -- 16. februar 1962.

HV, Flemming station, -- 16. februar 1962.

Rask Mølle station. -- 16. februar 1962. ^---v

HV, Uldum station. -- 16. februar 1962. ^---v

- -

27. narts 2020.

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

(Fortsat)

(Nordlige strækning - Horsens-Ejstrupholm)

Mellem Nørre Snede og Thorlund.

DJK-særtoget HV L 106, C 128, C 126, C 1xx. xx på vej mod Horsens. -- 14. januar 1962. ^---vv

Krondal -- km 21,5 fra Horsens.

HV Krondal station. -- 14. januar 1962.

HTB F XXX, Krondal. -- 14. januar 1962.

HTB F XXX, Krondal.14. januar 1962.

"Hvad sker der lige her ???" XXX. -- 14. januar 1962.

Hvorfor jeg tog billedet, husker jeg ikke -- heller ikke om det "bare" er et fejltryk på "knappen".

(Fortsættes med fotos fra d. 16. februar 1962.)

- -

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

(Fortsat)

Lund -- km. 6,3 fra Horsens.

Gammel HTB-(smalspors-)vognkasse opstillet bag kvægfolden som redskabsskur el. lign. -- Lund. 14. januar 1962.

Dortheasminde -- km 19,4 fra Horsens.

Dortheasminde station. -- 14. januar 1962.

Uldum -- km 20,3 fra Horsens.

Uldum station. -- 14. januar 1962.

Vesterlund -- km 41,7 fra Horsens.

Gammel HTB-(smalspors-)vognkasse opstillet som redskabsskur eller lign. Vesterlund station. -- 14. januar 1962. ^---v

Farvehandler Poul Adamsen, Gentofte har taget opstilling som "målebånd" med henblik på modelbygning af vognkassen. Når "Adam" var xx cm høj, kunne man finde et rimeligt cirkamål på vognkassens øvrige mål, og derudfra tegne en rimelig byggetegning. Sådanne "rigtige" byggetegninger var ikke til at få fat i dengang.

Kollemorten -- km 35,8 fra Horsens.

HV. Kollemorten station. -- 14. januar 1962.

(Fortsættes)

- -

24. marts 2020.

Den nye perrontunnel mellem Metro-Cityringen og Københavns Hovedbanegård. -- 2020.

Den nye perrontunnel mellem Metro-Cityringen og Københavns Hovedbanegård. En næsten Covid 19-tom perrontunnel en søndag formiddag d. 22. marts 2020.

Fotograferet i gangretning fra Metroen mod den gamle perronundergangen på København H. Opgangen tv, lidt inde i den brede tunnel, er ”bitrappen” til Reventlowsgade. Hovedtrappen vender mod Halmtorvet.

Foto: Helge Erlandsen. ^---vv

Umiddelbart før overgangen til den gamle tunnel findes en endnu afspærret trappe (tv) og elevator (th) til bagageperronen (tidl perron 7).

Straks efter overgangen til den nye, bredere tunnel findes den nævnte, endnu afspærrede trappe (th) og elevator (tv) til bagageperronen.

Metro-Cityringen ses i baggrunden. ^---vv

Forrest ses trappe (tv) og elevator (th) til spor 11/12 og umiddelbart efter overgangen til den nye bredere tunnel, den nævnte -endnu afspærrede- elevator og trappe til bagageperronen.

Den nye perrontunnel mellem Metro-Cityringen og Københavns Hovedbanegård en Corona-ramt søndag formiddag d. 22. marts 2020.

Iøvrigt åbner den nye Nordhavns-Metro lørdag d. 28. marts 2020.

"Indvielsen af M4 Nordhavn bliver uden åbningsfest

På grund af Coronavirus/Covid-19 og myndighedernes anbefalinger er den folkelige fejring af åbningen aflyst.

Vi forventer stadig, at M4 Nordhavn åbner d. 28. marts, hvilket kommer til at betyde endnu flere afgange mellem København H og Østerport. M4 vil dermed hjælpe med at forebygge trængsel på en af de mest travle strækninger i metroen."

( Københavns Metro https://m.dk/rejser/m4-nordhavn/ )

Tak til Helge Erlandsen.

- -

Horsens Vestbaner (HV). -- 1962.

Flemming -- km 13,6 fra Horsens.

Flemming station. -- 14. januar 1962. ^---v

Gammel HTJ-vognkasse *) i Flemming. -- 14. januar 1962.

*) HTB = Den smalsporede Horsens-Tørring Bane, ikke at forveksle med den senere, normalsporede Høng-Tølløse Jernbane, HTJ.

Rask Mølle -- km 16,8 fra Horsens.

"Hele sognet var mødt op, men det var kuns fordi,

der var gratis kaffe, når det hele var forbi." ("Degnens vise"/Ludvig Brandstrup, 1940. https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=KtwAp5FIovg )

Rask Mølle station. -- 14. januar 1962.

Dortheasminde -- km 19,4 fra Horsens.

HV L 106, Dortheasminde station. -- 14. januar 1962.

(Fortsættes)

- -

22. februar 2020.

M/F NÆSSUND som model - størrelse 1:87 / H0.

1:87-model af M/F NÆSSUND. Opbygning af broen. -- 5. marts 2020.

1:87-model af M/F NÆSSUND. -- 14. marts 2020. ^---v

1:87-model af M/F NÆSSUND. Indledende arbejder for styrehuset. -- 19. marts 2020.

NB: Billedet ser lidt "groft" ud, men husk: Areal-mæssigt er billedet 4 gange så stort som på modellen.

1/87-model af M/F NÆSSUND på hjørne af "arbejdsbordet". -- 20. marts 2020.

- -

18. marts 2020.

Nordhavnsmetroen, M4. Udvikling af linjeføringen 2003-2020.

Metrobetjening af byudviklingsområderne i Nordhavnen nævnes første gang i 2003 i screeningsrapporten fra arbejdet med udredningen om Cityringen. Der er tale om en ikke nærmere fastlagt, selvstændig pendullinje udgående fra Østerport.

I udredningen om Cityringen fra maj 2005 vises med rødt de fremtidige udvidelsesmuligheder, dvs afgreningerne Brønshøjlinjen og Sydhavnslinjen samt de selvstændige pendullinjer Havnelinjen, nord og Havnelinjen, øst. Det forklares, at med Brønshøjlinjen og Sydhavnslinjen er mulighederne for integrering af afgreninger i Cityringen udtømt. Samtidigt siges det, at planlægningen af den fremtidige byudvikling i oplandet for havnelinjerne er på et så indledende stade, at der ikke er noget grundlag for en nærmere fastlæggelse af disse linjer.

I rapporten ”Redegørelse Infrastruktur Nordhavn” udarbejdet oktober 2007 af Rambøll for Københavns Kommune, er der udarbejdet scenarier for en fremtidig byudvikling i Nordhavnen (A og B) og Nordhavnen og Refshaleøen + Kløverparken ( C ), herunder varianter af den Østlige Ringvej (rød stiplet linje) og de tidligere nævnte Havnelinjer (blå linje).

Etablering af Brønshøjlinjen forudsatte etablering af en afgrening på Cityringen mellem Skjolds Plads og Nørrebro. Hvis den senere etablering af Brønshøjlinjen skulle være realistisk mulig, skulle det nødvendige afgreningskammer etableres samtidigt med Cityringen. Iht Cityringloven var det Københavns Kommune, der skulle afholde merudgifterne. I foråret 2008 afgav Københavns Kommune faktisk bestilling på denne afgreningsmulighed, men allerede i efteråret blev bestillingen trukket tilbage som led i omfattende besparelser.

Aftalerne om etablering af Cityringen betød i 2007 opdeling af Ørestadsselskabet i en metrodel og en ejendomsdel. Samtidigt blev ejendomsdelen sammenlagt med Københavns Havn til det nye selskab, By&Havn. Udover udviklingen af Ørestadsområdet fik By&Havn en ny stor opgave i udviklingen af Nordhavnsområdet. For at understøtte denne opgave gennemførte Københavns Kommune med bistand af Metroselskabet analysen ”Nordhavnsmetro, alternativer” oktober 2009. De 3 vigtigste og principielt forskellige alternativer er vist nedenfor.

Alternativet sort linjeføring i ”Redegørelse Infrastruktur Nordhavn”, 2007, betjening af Nordhavnsområdet med selvstændig pendullinje med endestation på Østerport station. Alternativet var det klart dårligste alternativ vurderet på tilvækst i passagerer set i relation til anlægsomkostninger og blev derfor fravalgt.

Alternativet grøn linjeføring i ”Redegørelse Infrastruktur Nordhavn”, 2007, betjening af Nordhavnsområdet med afgrening fra Cityringen mellem Trianglen og Poul Henningsens Plads. Alternativet forudsatte, at der samtidigt med Cityringen etableredes et dyrt og kompliceret afgreningskammer i et tæt bebygget område på Østerbro. Uden en beslutning om etablering af Nordhavnsmetroen, var der ingen mulighed for at afholde denne udgift. Da alternativet ikke havde flere påstigere end alternativet rød linjeføring uden station i Randersgade blev det fravalgt.

Alternativet rød linjeføring i ”Redegørelse Infrastruktur Nordhavn”, 2007, betjening af Nordhavnsområdet med afgrening fra Cityringen mellem Østerport og Trianglen og med eller uden mellemstation ved Randersgade. Alternativet udnytter muligheden for at det allerede planlagte transversalkammer under Sortedams Sø senere kan besluttes udvides til også at tjene som afgreningskammer, se tegning nedenfor. Etablering af en station i Randersgade gav naturligvis lokale påstigere, men betød samtidigt et stort set lige så stort tab af påstigere på øvrige stationer pga den forøgede rejsetid. Alternativet uden station i Randersgade viste sig således som det bedste alternativ vurderet på tilvækst i passagerer set i relation til anlægsomkostninger og blev derfor valgt som grundlag for den videre planlægning.

Det kombinerede transversal- og afgreningskammer under Sortedams Sø under anlæg 2015. De to tunnelrør i midten er Cityringen mod Poul Henningsens Plads og de to yderste tunnelrør er Nordhavnslinjen mod Norddhavn.

Foto: Metroselskabet (med tilladelse).

Sporskifternes indbyrdes placering i det kombinerede transversal- og afgreningskammer under Sortedams Sø. Udformningen er usædvanlig, men har baggrund i bestræbelserne på at begrænse omfanget af de dyre kammerkonstruktioner. Bemærk at Østerport er tv og Poul Henningsens Plads og Nordhavn er th.

I 2010 var der besluttet en ny strukturplan for byudviklingen i Nordhavnsområdet. Strukturplanen var bygget op omkring et grønt loop, der indeholde både kollektiv trafik og en hovedcykelrute. På dette grundlag udarbejdede Metroselskabet og By&Havn en plan for den fremtidige metrobetjening af området med udgangspunkt i den foran beskrevne røde linjeføring. I Nordhavnområdet skulle metroen anlægges som et dobbeltsporet højbaneloop. For første etape omfattende tunnelstationen Nordhavn og højbanestationen Orientkaj blev der i oktober 2011 færdiggjort en egentlig udredning, der dannede grundlag for et tillæg til Cityringloven.

Linjeføringen som vist i kortbilaget til det tillæg til Cityringloven vedtaget 27.05.2013, der danner grundlag for det nu fuldførte anlæg.

Med etablering af Nordhavnsmetroen får København sin fjerde metrolinje, M4. Den deler spor og stationer med M3 fra Østerport til København H. M4-togene fortsætter uden passagerer fra København H til og fra Cityringens kontrol-og vedligeholdelsescenter i Vasbygade indtil M4 i 2024 kan forlænges til Ny Ellebjerg.

I 2014 blev der indgået en principaftale mellem staten og Københavns Kommune om dels etablering af Sydhavnsafgreningen, dels en yderligere udbygning af Nordhavnsområdet med bl a et antal metrostationer. På dette grundlag gennemførte Københavns Kommune, By&Havn og Metroselskabet under overskriften ”Nordhavn II” en screening af mulige varianter af den videre metroudbygning. Screeningen slutter med en indstilling om at den viste linjeføring, benævnt ”Lille spørgsmålstegn”, skal danne grundlag for det videre arbejde. Indstillingen blev godkendt af Borgerrepræsentationen i juni 2016.

Screeningen fra 2016 indeholder også en ”perspektivering” af en mulig videreførelse af ”Lille Spørgsmålstegn”. De igangværende overvejelser om metrobetjening af det fremtidige byudviklingsområde på Lynetteholmen, betyder imidlertid, at der pt er usikkerhed om, hvorledes metroen skal videreføres fra Orientkaj.

Tak til Helge Erlandsen.

Asaabanen -- Ørsø -Asaa (del af FFJ).

Som en lille sidebane på banen Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, lå strækningen Ørsø-Asaa (1914-1968).

Asaabanen 1914-1968.

Hams Jørgen Fredberg. 21,5 x 21,5 cm, 72 sider.

Masser af fotos, sort/hvide såvel som farvefotos og andre illustrationer.

Skinne bøger. Hans Jørn Fredberg og Poul Thor Hansen.

ISBN 978-87-87050-60-9

- -

Gravens. Kolding-Egtved Jernbane (KEJ).

"Historisk jernbanebro genskabt.

Øster Sarup Sogns Lokalråd var ved at opgive af finde de smalle skinner, som skulle til for at genskabe den gamle jernbanebro i Starup, men efter et større detektivarbejde blev de sjælne skinner fundet i Bindeballe."

Således skriver Vejle Amts Folkeblad d. 19. juli 2017.

"Ved Aadalsvej udenfor Øster Starup løber Vester Nebel Aa. Hen over åen finder man en 10 meter lang bro på kampestensfundament, som er en del af det gamle banelegeme, hvor "Egtvedgriosen" kørte fra 1898 til 1930."

Øster Starup. -- 4. december 2019. Foto: Erik Dalgaard Eriksen. ^---vv

"Den gamle bro havde med årene fået lov til at forfalde, og fremstod efterhånden som en ruin gemt bag et buskads. . .

Vi ønsker at genetablere broen og rydde området omkring den, så den kommer frem i lyset igen. . .

Desuden skal der laves en udsigtsplatform med bænke og infotavler med broens historie."

Øster Starup. -- 4. december 2019. Foto: Erik Dalgaard Eriksen.

Tak til Erik Dalgaard Eriksen.

- -

11. marts 2020.

Fortsatte arbejder ved Lyngby st. i forbindelse med L3 - Letbanens anlæggelse. -- Marts 2020.

"Arbejdet ved Lyngby Station frem til maj 2020
I efteråret 2019 blev arbejdet med at bygge en tunnel til den kommende letbane afsluttet ved Spor 1 og 2 på Lyngby Station, og midt i marts forventer vi at afslutte arbejdet på Spor 3. Dermed kan vi genåbne sporet, så der igen bliver tre S-togs-spor igennem Lyngby Station.

Hvad sker der på byggepladsen i foråret?
Når alle tre spor igen er åbne, går vi i gang med at udgrave den fodgængertunnel, som nu er støbt under sporene. Fodgængertunnelen skal sikre lette omstigningsforhold mellem S-tog og letbane, når letbanen åbner i 2025. Når tunnelen er udgravet, støber vi bund og laver armering inde i tunnelen samt etablerer trappen mod Lehwaldsvej og op til perronerne på stationen.

Hvad kan du opleve omkring byggepladsen?
Fra den 13. til den 15. marts genetablerer vi Spor 3 som afslutning på byggeriet af tunnelerne under sporene. Mens vi genetablerer Spor 3, er S-togene erstattet med togbusser. Du kan finde nærmere information om togdriften på dinoffentligetransport.dk eller rejseplanen.dk. For at genere togdriften mindst muligt, arbejder vi også i aften- og nattetimerne natten til den 13. samt natten til den 14. marts 2020.

På letbanens hjemmeside kan du se, hvilke typer arbejde, vi forventer i de forskellige perioder frem til starten af maj 2020.

Følg byggeriet
Du kan altid følge byggeriet og se seneste nyt om arbejdet på vores hjemmeside, dinlebane.dk/lyngby. Du kan holde dig orienteret om S-togs-trafikken igennem Lyngby Station på dinoffentligetransport.dk, ligesom du kan tjekke din rejse på
rejseplanen.dk.

(...)

Med venlig hilsen

Hovedstadens Letbane"

Ledningsarbejde.

Udgravningen ved det store ledningsomlægning på Lehwaldsvej fortsætter, --der er dog nu kommet plader over udgravningen nærmest letbanen, men længere inde i "gården" synes der at være lang vej endnu. -- 3. marts 2020. ^---v

Fotos: Jens J.J. Petersen.

Tak til Jens J.J. Petersen.

I disse Corona-tider:

10. marts 2020 (igår) blev der -på grund af Corona-smittefaren i de offentlige transportmidler- udsendt opfordringer til -såvidt muligt- ikke at benytte disse offentlige transportmidler i myldretiden:

S-tog -standsende ved alle stationer- mod København, d. 10. marts kl. 16.25.

Man må konstatere, at opfordringen synes at være blevet fulgt.

Tak til A. Vester.

- -

8. marts 2020.

Nørrebro station. -- 2020.

"Vi er i gang med de sidste installationer.

Vi er fortsat i gang med at installere rulletrapper og elevatorer på begge sider af S-togsperronerne, så det fremover bliver endnu lettere at skifte mellem metro og S-tog. Dette arbejde forventes afsluttet i første kvartal 2020."

(Metroselskabet I/S)

Nørrebro station, Folmer Bendtsens Plads. -- 4. marts 2020. ^---vv

Nørrebro station, Folmer Bendtsens Plads. -- 4. marts 2020.

- -

7. marts 2020.

Nørrebro station. -- 2020.

"Efter færdiggørelsen af Cityringen er en gennemgribende renovering af et af Københavns mest urbane, men forsømte, områder et skridt nærmere.

Området omkring Nørrebro Station har i årtier været et tungt trafikeret asfalts-kludetæppe. Her støder tilsyneladende uendelige bilgader ind i hinanden i en kakofoni af larm og dieselos fra de mange buslinjer.

Der har ikke været mange formildende omstændigheder lige her på grænsen mellem N og NV, hvor S-togets linje F skærer sig igennem byen i 1. sals højde.

Bedre er det naturligvis ikke blevet af, at der de sidste mange år også har været byggeplads for en af de nye stationer på metroens Cityring.

(Kilde: "Mit Nørrebro".)

Nørrebro station. Facaden mod Folmer Bendtsens Plads. -- 2. marts 2020. ^---vv

Det er svære konstruktioner, der ses, og efter 90 år i drift. Til gængæld synes der intet "slid" at være til at se -- for en "beton-armatør" som undertegnede. ^---vv

Samme konstruktion, men set fra "baggården" / grusgravssporet.

- -

6. marts 2020.

Nørrebro station. -- 2020.

"Baggården", det gamle forbindelsesspor / grusgravsspor mellem stationsbygningen og Nordre Fasanvej. Set fra Nørrebrogade mod syd.

Bagsiden af samme husrække, set fra den nu åbne underetage af Nørrebro station (de gamle forretningslokaler for datidens cykelforretning "La Bella"). ^---v

2. marts 2020.

( Se evt. December 2017. lidt nede på "siden" eller: Nørrebro station i model. flere steder nederst på "siden".)

"Baggården", det gamle forbindelsesspor / grusgravsspor mellem stationsbygningen og ...gade. Set fra Ørnevej (?) mod Nørrebrogade / mod nord.

-- o --

1:87-model af M/F VENØSUND med den første opstilling af broen for styrehuset.
5. marts 2020.

- -

1. marts 2020.

Tømmerup station, Amagerbanen. -- 1960.

8,1 km fra Amagerbro -- 3,9 km fra Dragør.

Stationsskiltet maj 1957. Sporplanen maj 1957.

Store Magleby station, Amagerbanen. -- 1960. Foto: Helge Erlandsen. ^---vv

Store Magleby station, Amagerbanen. -- 1960.
Foto: Helge Erlandsen.

Se evt. mere om Amagerbanen her: Tømmerup - Dragør.

---

Sprøjtehuset, Tømmerup v. Maglebylille landsby. 1960.

Som Tårnby Kommunes andre sprøjtehuse, blev Maglebylille´s sprøjtehus bygget i 1917. Byens sprøjte stod her og mange af byens beboere hentede vand ved ved posten på væggen.

Politikens kort over København årgang 1949.

Maglebylille (nordøst/øst for Tømmerup) er(var) byen der "forsvandt" (blev "dozet ned") i løbet af 1960-erne og først i 1970-erne til fordel for nye startbaner til Københavns Lufthavn, Kastrup.

Historien bag nedenviste Maglebylille-fotos er noget i retning af:

"Jernbaneinteressen tilskriver jeg især, at jeg er vokset op i Valby med en pragtfuld udsigt fra 4. sal ud over Valby station og rutebilanlæg.

Som stor dreng nærede jeg en særlig interesse for Amagerbanen, som var let at nå på cykel fra Valby. Jeg nåede således at følge et af de sidste godstog til Dragør og så sporene blive taget op syd for Kastrup i 1957. Under cykelturene til Dragør gik den hurtigste rute fra Kastrup til Tømmerup ad Kastrupvejs forlængelse ind over landsbyen Maglebylille - så længe det kunne lade sig gøre. Her fangede det lille sprøjtehus og den særligt komplicede lysmast på pladsen, hvor Maglebylille Byvej og Maglebylille Stræde mødtes, min interesse, se kopi af Politikens kort årgang 1949.

Politiken-kort årgang 1949.

Landsbyen blev lige efter befrielsen eksproprieret til fremtidige udvidelselser af lufthavnen, men beboerne fik lov at blive boende indtil 1969, hvor landsbyen blev nedrevet. Jeg husker en særlig detalje, fra Kastrupvejs skæring med Amagerbanen. Overskæringen var ubevogtet, alene forsynet med nogle meget lavt anbragte krydsmærker, formentlig pga placeringen for enden af startbanen. Jeg har desværre ikke noget foto af disse krydsmærker."

Sprøjtehuset, Tømmerup v. Maglebylille landsby. Foto: Helge Erlandsen. 1960. ^---vv

Sprøjtehuset, Tømmerup v. Maglebylille landsby. Foto: Helge Erlandsen. 1960.

Se mere her: Sprøjtehuse.

Tak til Helge Erlandsen.

- -

16. februar 2020.

Seneste nyt fra "det skarpe hjørne" i Lyngby. -- 2020.

"Det skarpe hjørne" ved banegårdspladsen i Lyngby (der hvor cykelforretningen lå), og hvor Letbanen skal dreje skarpt til venstre, ind under overføringerne for motorvejen og S-banen (eller kommer ud derfra i den modsatte køreretning). ^---vv

8. februar 2020. Foto. Jens J.J. Pedersen.

Indgangen til cykelparkeringen. -- 8. februar 2020. Foto. Jens J.J. Pedersen.

Del af "stationsbygningen". -- 8. februar 2020. Foto. Jens J.J. Pedersen.

Letbanens underføring under S-banen. -- 8. februar 2020. Foto. Jens J.J. Pedersen. ^---v

"En" . . .

"To" . . .

"Træ" . . .

Lyngby station, Spor 1. Perronen for tog mod Holte/Hillerød <---.
8. februar 2020. Foto. Jens J.J. Pedersen.

- -

13. februar 2020.

M/F NÆSSUND som model - størrelse 1:87 / H0.

M/F NÆSSUND. 1:87-model i størrelse H0. -- 13. februar 2020.

Indvendige sider af de næsten færdige skibssider. Der mangler endnu "en kasse et eller andet" samt en masse små papiropslag: Ordensregler, vejledninger, lokale køreplaner eller reklamer for dit og dat.

Status over det nuværende stade. Alt mellem underdel og overdel er dog stadig kun samlet "løst".

I modellens "åbne side" mangler stadig en del småting. En enkelt "stor" rød kasse "et eller andet", en papirkurd, et par ildslukkere og en masse paporopslag, vejledninger og lokale turistreklamer.

Mon ikke, at jeg om en uges tid, er så langt, at færgens underdel kan samles helt og siges at være "færdig" ? Når dette er tilfældet vil den være lige så langt fremme som min tidligere påbegyndte model af VENØSUND II.

Herefter er det planen, at de to modeller skal følges ad i fremstillingen, og helst være nogenlunde færdigbuggede inden min lille udestue igen er så (sol-)opvarmet, at jeg kan fortsætte byggeriet af min Nørrebro station, der kræver et lidt større "arbejdsbord".

- -

Københavns Metro, M 4, Ny Ellebjerg station. -- 2019.

DSB-skilt på S-togsstationen.

Ny Ellebjerg Metro-station, set fra DSB-overføringen af Køgebugtbanen og S-togsstationen. -- 5. februar 2020. ^---vv

Er der nogle, der så -i fjernsynet- de indledende jordarbejder til det store kinesiske Corona-hospital, der i ekspresfart skulle opføres i den kinesiske by Wuhan. Gravemaskine ved gravemaskine.

Næsten det samme ses her. På arealet for en metrostation (hullet), kan tælles 5 store maskiner og 1 lille. Desværre er det "umuligt", at få dem alle til at stikke udlæggerne op af hullet samtidig.

Det grønne plankeværk siger "alt" om, hvem der bygger her ! Langs plankeværket går en midlertidig gang- og cykelsti mellem de øvre og nedre perroner.

Ny Ellebjerg Metro-station, set fra DSB-overføringen og S-togsstationen. -- 5. februar 2020.

- -

10. februar 2020.

Flensburg i regn. -- 1963.

Netop på 100-årsdagen for folkeafstemningen i Sønderjylland, om den fremtidige grænse mellem Tyskland og Danmark, modtog jeg nedenstående fotos fra Flensburg (der ikke kom til at blive en del af Danmark -- så havde Danmark fået endnu en (fjerde) sporvognsby.

Krigen i 1864 betød, at Danmark måtte afstå de tidligere hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Den nye grænse blev trukket ved Kongeåen. Efter 1. verdenskrigs afslutning blev det besluttet, at der skulle afholdes folkeafstemninger i grænseegnene om, hvor den dansk-tyske grænse fremover skulle gå. Det resulterede i 1920 i en deling af Slesvig med den grænse, som vi stadig har i dag.

Skybrud stopper sporvognslinje 1 i Flensburg.

Et sommerminde fra Flensburg sommeren 1963

I 1963 var der kun sporvognslinje 1 tilbage i Flensburg. Den blev nedlagt 10 år senere.

Flensburg sommeren 1963.

Bahnhofstrasse set mod nord ved overføringen for sporforbindelsen til havnen. Et pludseligt skybrud har sat vejen under overføringen under vand og stoppet en linje 1 på vej mod syd mod banegården. Enkelte bilister klarede sig igennem ved at benytte fortovet.

Flensburg sommeren 1963.

Bahnhofstrasse set i sydøstlig retning umiddelbart syd for overføringen for sporforbindelsen til havnen. Også her har det pludselige skybrud stoppet en linje 1 på vej mod nord fra banegården mod centrum og endestationen ved Ostseebad. Skybruddet var så voldsomt, at et kloakdæksel, som det ses, er skudt af, og vognstyreren måtte skyndsomt havde bakket sporvognen i sikkerhed for vandmasserne. Her forsøger enkelte bilister også at klare sig igennem ved at benytte fortovet.

(”Zoom” fra det første foto)

Med baggrund i dels at Sporvejsmuseet har materiel fra Flenborg, dels at risikoen for sådanne skybrud er stigende, ku' disse billeder måske være lidt sjove. Jeg kan tilføje at risikoen for fremtidige skybrud tages i betragtning og indgår i planlægningen af letbanen på Ring 3.

Tak til Helge Erlandsen.

- -

8. februar 2020.

Nørrebro station. -- 2020.

Nørrebro station set mod Hellerup. -- 3. februar 2020.

Nu synes der at begynde at ske noget med installationen af de nye rullende trapper og elevatorer mellem gaden og perronerne på "1. sal".

Nørrebro station, Folmer Bendtsens Plads. -- 3. februar 2020.

Bemærk iøvrigt, at stationen er blevet malet -- tilsyneladende har stigen ikke været tilstrækkelig lang visse steder !

Nørrebro station, overføringen for Nørrebrogade/Frederikssundsvej, set mod Hellerup.

Alm. vedligehold eller udbedring af hærværksskade ?

3. februar 2020.

- -

6. februar 2020.

Nørrebro (cykel-)station. -- 2020.

Nørrebro station. -- 3. februar 2020.

Cykler . . .

cykler . . .

og atter cykler.

Cykler . . .

alle vegne !

Nørrebro station. -- 3. februar 2020.

- -

5. februar 2020.

M/F NÆSSUND som model - størrelse 1:87 / H0.

På "siden" seneste fotos for 20. januar 2020 blev det lige nævnt, at jeg var begyndt på endnu en færgemodel, M/F "NÆSSUND", en af en serie lidt større Limfjordsfæeger, bygget på Søren Larsen´s Skibsværft i Nykøbing Mors.

To uger er gået, men lidt er der da sket:

1:87-model af Limfjordsfærgen M/F "NÆSSUND" . -- 5. februar 2020.

- -

29. januar 2020.

Fortsatte arbejder ved Lyngby st. i forbindelse med L3 - Letbanens anlæggelse. -- Januar 2020.

Et par fotos af de fortsatte arbejder (ledningsarbejder) bag højhuset mellem Lehwaldsvej og S-banen, motorvejen og Jernbanepladsen. -- 28. januar 2020. ^---vv

Fotos: Jens J.J. Pedersen.

Det lyder så "uskyldigt": "Ledningsarbejder", men inden man får set sig om ! ! !

På Jernbanepladsen kan det konstateres, at der i den tidligere Netto forretning, nu er etableret en ny, erstettende, Jupiter cykelforretning.

Fotos følger snarest.

Tak til Jens J.J. Pedersen.

- -

20. januar 2020.

M/F VENØSUND II som model - størrelse 1:87 / H0.

Endnu et bette nøk.

VENØSUND II samlet og (næsten) klar til overbygningen.

Hvad er nu det ! -- det, der ligger foran VENØSUND II ?

En begyndelse til M/F NÆSSUND, en af den stribe næsten ens / lige store færger, der blev bygget på værftet indenfor en ganske kort årrække. Hvor VENØSUND II repræsenterer en mindre type, hører Næssund til den større type, og sådan en, bør "man" vel næsten også have ! Netop derfor skal den måske bygges nu, samtidig med "VENØSUND II - 2", så udførelserne (ret forstået) bliver "rimelig ens".

- -

12. januar 2020.

M/F VENØSUND II som model - størrelse 1:87 / H0.

M/F VENØSUND II atter lidt længere fremme end for 5 dage siden.

Også her er alt kun "stillet op" på dækket til ære for fotografen mens de enkelte smådele tildannes, men dette punkt nærmer sig. I det tomme rum, næsten lige i midten, mengler endnu et par "udstødningsrør", men de må foreløbig afvente, at overbygningen med styrehuset er opstillet.

Atter er alt genbrugsdele: Raketpinde i forskellige størrelser, hvid kageæskekarton (tavlen med opslag samt bænkene - dog malet røde), installationsledning (redningskransene) (telefon-)krydstråd (diverse tynde rør) og sytråd (linerne til redningskransene).

. . . og atter må jeg konstatere: Hvis man synes, at de enkelte dele ser "rimeligt godt ud" ved almindelig betragtning, skal man bare tage et foto -- så kommer man ned på jorden igen !

- -

7. januar 2020.

M/F VENØSUND II som model - størrelse 1:87 / H0.

M/F VENØSUND II lidt længere fremme end i 2019. ^---v

Endnu er alt kun "stillet op" på dækket til ære for fotografen mens de enkelte smådele tildannes.

(Nørrebro station -i baggrunden- må afvente lidt bedre vejr og dermed varme i udestuen.)

Som nævnt tidligere: Såvidt muligt skal alt helst fremstilles af genbrugsartikler (det blev nu min "stil" allerede i 1950´erne). Her gælder det -øverst- en kaffe/sukker-rørepind og -nederst- to ispinde. Det er fortrinsvis den nederste, ældre type jeg "holder af". Ca. 11 x 1,2 mm. Ispinden kan tre-deles med en løvsav og er fin til at illudere spanter.

En lille primitiv borelære har sikret, at alle spantehuller sidder i samme afstand fra dækket/fenderkanten.

- -

5 januar 2020.

M3 - Cityringen.

Cityringen, udvikling af linjeføringen 1996-2007

Da Cityringen åbnede I september 2019, var der gået 23 år siden det første udkast til ringlinjen så dagens lys i 1996. Og det var 12 år siden linjeføringen blev endeligt fastlagt i Cityringloven i 2007. 1996 var året, hvor den endelige beslutning om anlæg af de første etaper af M1/M2-systemet blev taget med underskrift af kontrakterne med anlægsentreprenøren COMET og togsystemleverandøren Ansaldo STS. Det gav overskud i det daværende Ørestadsselskab til at overveje yderligere udbygning af metrosystemet. Et stort antal varianter blev sammenlignet på bl a passagertal og anlægsudgifter.

1996. Én af de undersøgte metro-varianter.

Strækningen fra København H via Kongens Nytorv til Østerport følger linjeføringen for ”Citybanen”, en tunnel-S-bane vedtaget ved lov i 1967, men opgivet igen i 1977, uden at de egentlige anlægsarbejder nogensinde blev påbegyndt. Projektet nåede dog at producere solide geotekniske undersøgelser m v, der blev nyttiggjort under det senere metrobyggeri. Linjeføringerne på Østerbro og Vesterbro ligger også tæt op ad nogle af de tidligere planer for tunnel-S-baner.

1996. Den bedste af de undersøgte varianter.

Bemærk at linjeføringen fra Vesterbro via City til Østerbro stort set svarer linjeføringen ovenfor. En ”kvik kanin” i Ørestadsselskabet fik imidlertid idéen til at bøje de to ender sammen til en ringlinje. Sådan fødtes ”Cityringen”. At linjen fik det bedste forhold mellem passagertal og anlægsudgifter er en naturlig konsekvens, af at en ringlinje typisk får en høj udnyttelse på hele strækningen, medens en ”pendullinje”, som linjen ovenfor, typisk får en relativ begrænset udnyttelse af de yderste dele af linjen.

1998. Der blev naturligvis tænkt videre i selskabet, men tankerne var endnu interne.

Omstigningsstationerne København H, Kongens Nytorv, Østerport og Nørrebro forblev fixpunkter i den fortsatte udvikling, medens den femte omstigningsstation har vekslet mellem Frederiksberg og Forum. Der er også kommet en særlig gren til Valby til. Bemærk også at København H-Østerport betegnes etape 1a, Østerport-Nørrebro etape 1b og den resterende vestlige del etape 2. Man forestillede sig ikke, at det ville være muligt at finansiere dette store anlæg på én gang.

Tegningen er lavet af Erling Nederland.

1999. Transportministeriet tog i 1997 initiativ til det såkaldte ”Projekt Basisnet”.

Det blev ledet af ministeriet og daværende HT. Øvrige deltagere var bl a Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og Ørestadsselskabet. Målet var at udstikke retningslinjerne for videreudviklingen af et overordnet kollektivt trafiknet for det centrale København og omegnen inden for Københavns Amts grænser. Den endelige rapport forelå i 1999. Efter at have været igennem et omfattende analyseprogram, fremlagde den endelige rapport tre alternative forslag til den videre udbygning: 1) en udbygning alene baseret på ”S-bus med egen infrastruktur”, 2) en udbygning baseret på ”S-bus med egen infrastruktur” og sporvogne, herunder sporvogne i det centrale København og 3) som vist ovenfor en udbygning baseret på ”S-bus med egen infrastruktur”, sporvogne samt metro i det centrale København, sidstnævnte taget fra Ørestadsselskabet forslag ovenfor. Rapporten indeholder ikke nogen anbefaling af ét af de tre forslag.

2004.

I forbindelse med etableringen af HUR, Hovedstadens Udviklingsråd, i 2000 foretog Transportministeriet en gennemgang og bedømmelse af foreliggende trafikprojekter og iværksætter i forlængelse heraf i 2002 udarbejdelsen af en udredning om Cityringen. Udover staten deltog Københavns og Frederiksberg Kommuner samt HUR i ledelsen af udredningsarbejdet, medens Ørestadsselskabet ydede teknisk bistand. Udredningen omfattede hele Cityringen, men fokus er på en første etape omfattende København H-Østerport, evt. forlænget til Nørrebro. I en screeningsfase afsluttet i 2004 undersøgtes i alt 18 varianter af linjeføringen, se ovenfor. Ved afslutningen af screeningsfasen kunne antallet af alternativer indskrænkes til to, baseret på opgørelser af opland og prognoser for passagertal.

2005.

Under den sidste fase af udredningsarbejdet blev der kun arbejdet med de viste to resterende alternativer, altså spørgsmålet om, hvorvidt skæringen med den bestående M1/M2-metrolinje skulle ske ved Forum eller Frederiksberg. Samtidigt blev det ved forhandlinger i andet regi, mellem staten og Københavns og Frederiksberg Kommuner, klart at man ville være i stand til at finansiere anlægget af hele Cityringen uden etapedeling.

2007. Cityringlovens linjeføring.

Efter udredningsarbejdet blev der ført direkte forhandlinger mellem staten og de to kommuner. De resulterede bl a i at Ørestadsselskabet blev opdelt i Metroselskabet og By&Havn. Fsa linjeføringen stod valget mellem linjeføringen via Forum, der som ønsket af Københavns Kommune gav metrobetjening til Indre Nørrebro og linjeføringen via Frederiksberg, der som ønsket af Frederiksberg Kommune betød en markant forbedring af metrobetjeningen af det centrale Frederiksberg, herunder især, at omstigningsstationen blev placeret i Frederiksbergs bycentrum. Som det fremgår ovenfor imødekom Staten og Københavns Kommune her Frederiksberg Kommune på trods af at passagerprognoserne for linjeføringen via Forum var marginalt bedre end for linjeføringen via Frederiksberg.