Sorø station.

 Sorø:  Km.  78.3 fra København H  /  47,0 fra Roskilde.

Sorø station er lige så gammel som Den sjællandske Vestbane, dvs. fra 1856.   Ligesom Roskilde (fra 1847), har Sorø en af landets to ældste stationsbygninger, der -udvendig- har bevaret meget af deres oprindelige udseende. Begge bygninger skulle nu være fredet.

Sorø station er et godt eksempel på en station, som er anlagt langt fra den by, som den egentlig skal betjene. Den store Sorø Sø lå i vejen for jernbanelinien (København) Roskilde – Korsør. Stationen blev derfor anlagt et par kilometer fra den egentlige by, og der har i tidens løb været både jernbaneforbindelse (Sorø-Veddebanen med Sorø By station) og bybus mellem byen og stationen. Omkring stationen (som egentlig ligger [eller i vore dage: lå] i Lynge Kommune) opstod i årenes løb bydelen Frederiksberg (iht. Trap 1954 er det ikke en by/bydel, men en bymæssig bebyggelse). Et par større industrier blev det også til, Sorø Stolefabrik og Sorø Maskinfabrik, en del villabebyggelse, et hotel med rejsestald, nogle forretninger, ja selv en biograf, men en egentlig by, kan man som nævnt ikke tale om.

Sorø i 1920´erne.

Sorø Jernbanestation. Postkort.

Sorø Station set mod nordvest.

Dette og alle følgende fotos fik jeg i sin tid af en kollega, trafikkontrollør Rask, København Gb, som havde været assistent i Sorø omkring 1920.

Sorø station ca. 1920-25.

Normalt ville jeg ikke lægge fotos af personer / portrætter af personer "på nettet", ---men jeg er imidlertid, bl. a. af tidligere DSB-kolleger-, blevet opfordret til at gøre en undtagelse.   Dels er billederne næsten 100 år gamle, dels kunne det måske være til glæde for slægtninge / slægtsforskende slægtninge ! ! ! ???

Billederne blev overdraget mig (med tilladelse til at benytte dem), af en (meget) tidligere DSB-kollega, trafikkontrollør S.A. Rask, Gb, der havde taget dem med sit ældre 6x9-apparat, som ung assistent på Sorø station i 1920 (+/-).

Stationsforstander Cordes og assistent Jørgensen. Sorø.   --   Ca. 1921. (Stfst. J.L.H. Cordes 1921 - 1931.)

Billederne -de fleste- er optaget lige til højre for den lille udbygning / karnap, der var Sorø´s kommandopost og åbenbart havde indgang i højre side dengang (lige ud for rejsegodsekspeditionen).  Senere blev indgangen flyttet til midt på karnap´ens forside.

Bemærk det lille "tableau", med signalerne, på væggen mellem de to personer.  Det var der ikke længere i 1957, da jeg kom til Sorø, og det var ikke noget jeg lærte -direkte- om på Jernbaneskolen. Det har formentlig været underretning til personalet om, at der var stillet indkørselssignal til et af (eller begge) stationens perronspor(hovedspor).  Især ved gennemkørsel i spor 1 (mod Korsør), skulle der passes på, når der var holdende tog i spor 2 (mod København), da der ikke dengang var perronundergang, men kun overgang direkte over sporene.  Denne situation søgtes undgået -videst muligt- men kunne ikke altid undgås.

 . .. . .. . 

Kontorist frk.  Bech. Sorø.   --   Ca. 1920.

 . . . 

K.J. Mortensen, Sorø.   --   Ca. 1920.  . . . .. . . . . . . . . . . . Xxxx, Sorø.   --   Ca. 1920 (men vedkommende skal i det mindste . . . . ud for at smøre sporskifter).

Helt ærligt:   Skulle man tro, at det er næsten 100 (ethundrede) år siden, at disse fotos blev optaget ??? 

Normalt ville jeg ikke lægge fotos af personer / portrætter af personer "på nettet", ---men jeg er imidlertid, bl. a. af tidligere DSB-kolleger-, blevet opfordret til at gøre en undtagelse.   Dels er billederne næsten 100 år gamle, dels kunne det måske være til glæde for slægtninge / slægtsforskende slægtninge ! ! ! ???

Billederne blev overdraget mig (med tilladelse til at benytte dem), af en (meget) tidligere DSB-kollega, trafikkontrollør S.A. Rask, Gb, der havde taget dem med sit ældre 6x9-apparat, som ung assistent på Sorø station i 1920 (+/-).

(Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er ændret lidt i ovennævnte tekst: Nærmere eftertanke hos mig gav, at billederne blev taget med hans gamle 6x9-kamera ("kontakt-kopier" efter 6x9 cm negativer), hvorefter han gik over til nævnte 24x36 mm Leica-kamera.)

Disse fotografiers fotograf, S.A. Rask foran Sorø station.  <-- Ca. 1920. --> Trafikmedhj. Rasmussen. Sorø.

Om trafikkontrollør S.A. Rask i øvrigt:  Født 1903, ansat som trafikelev ved DSB i september 1919. 1930 opført som assistent i Hellerup.   1959-60 overtrafikassistent på Hellerup godsekspedition.  Form. omkring 1965 som trafikkontrollør til København Gb, og har form. forladt DSB omkring 1970 (undersøges).

Ukendt person foran P-maskine, Sorø.  Ca. 1920.  .. . Ukendt person foran DSB litra J 3, Sorø. Ca. 1920.

Her er der formentlig tale om en anden daværende assistent på Sorø station, Tristan Nielsen, som vist efterfølgende kom til Ringsted, og vist stadig var der i 1957.

Her skal man som jernbaneentusiast måske mere hæfte sig ved hhv. godssporets afslutning i en grusbunke bag motorcyklen, --mellem godsekspeditionen og post-delen af stationsbygningen. Bemærk også det murede hus ved godssporet på den anden side af tilkørselsvejen til "godset" og læssesporene, og markisen over vinduet til godsekspeditionens kontor.

I dette kontor skulle EVP komme til at tilbringe mange timer ca. 37 år efter, med tarifering af afsendte fragtbreve og revision af fragten på ankomne og senere på dagen, med udlevering til godsmodtagerne.

Overskæring 149 i stationens øst-ende.

(Sorø) Folketidende 1. maj 1929.

"På den sidste aprilaften anlagde akade-

misterne efter gammel skik de hvide huer,

og det livede svært op i landskabet.

Det var jo ”Overskæringsaften”, og hvad

det vil sige, ved alle.

Da eleverne går til ”Overskæringen” i

Sønderskoven og hilser aftentoget med

hurraråb for bagefter at synge i ”Frater-

gården” og under træet ved gymnasiets

port.

Således er det sket vel sagtens så længe,

der har været jernbanetog til på denne

strækning - og således skete det også i

aftes."

Tre fotos fra den lille overkørsel i østenden af stationen:

Tv:  Ledvogteren støtter sig til bomdrevet !

Midten: Blokpasseren støtter sig til udkørsels-signalmasten ! !

Th. Her søges der støtte i en Gammel Carlsberg ! ! !

Når/hvis det lykkes at finde frem til en sporplan fra 1903 (eksisterer), vil denne vise et mindre sidespor udgående fra drejeskiven her i østenden og næsten vinkelret ind i det tilstødende område. Der var tale om et sidespor for Sorø Akademi´s forstvæsen, der måske har læsset vognladninger med kævler her på læssesporet. Alle disse kævler kan evt. være kommet pr. trækvogn af en art, passerende den lille aldrig/ikke-asfalterede overkørsel, hvor sidesporet lå lige inde til højre for grusvejen.  Dette begrunder måske den ret store 14 m-drejeskive, der lå i denne ende af stationen, vest for det østre vandtårn.

Foden af vandtårnet ses i øvrigt på billedet i midten.

Højt at flyve, dybt at falde.

Tv: Østendens lille "detacherede" *) post, der samtidig var ledvogterhytte.  "Hytten" til højre i billedet burde vel have haft hjerte i døren ! ! !

Midten + th:  Stationsskiltet m.m.  på den smalle perron udfor godsekspeditionen.  Det gamle (i grundplan) kvadratiske vandtårn ses i baggrunden.  Det, der ligner to vingesignaler med gennemkørselsangivelser, er naturligvis ikke dette. Selv en kraftig lup giver ikke en forklaring.  Det højre, kunne være et udkørselssignal, med hvid baggrundsplade, men det venstre har jeg ingen forklaring på.

Den lille detacherede*) post i vest.

Tv:   Også denne post var samtidig ledvogterhytte. Hvorfor nu lige posten i vestenden af stationen (der er ingen forklaring bag på billedet) ???  Desværre er billedet kraftigt rystet, --alt ses faktisk to gange let forskudt for hinanden-- men den kraftige lup afslører alligevel teksten på to af skiltene på håndtagene i gruppen længst væk:  "Udkørsel til Spor 1" og "Udkørsel til Spor 3" ! ! !

Th:   "Udsigten" gennem det åbentstående vindue i posten.  Det er Skælskørvej der krydser banen her.

*) Detacheret post = underordnet post, der skiftede spor og stillede signaler efter ordre fra "Kommandoposten" eller man betjente den manuelle linieblok.  Sådanne poster kunne være nødvendige på grund af de lange afstande på stationerne, hvor sporskifter og signaler dengang skulle betjenes via trådtræk.

Da jeg kom på stationen i 1957, var denne post historie (sammen med niveau-skæringen), og alle sporskifter og signaler blev drevet elektrisk. Herefter var afstande pludselig ikke længere et problem.  Den lille post i østenden af stationen har tilsvarende været "ribbet" for alt dette udstyr, som nu var overflødigt, og den fungerede herefter kun som ly for ledvogteren.

(På "nettet"    http://www.frederiksbergraad.dk/PDF/Document2.pdf ligger et mindre  uddrag af  "Jul i Sorø" med en glimrende beskrivelse af såvel forretningslivet omkring stationen, som lidt beskrivelse af selve stationen og livet på den.  Pudsigt at se, at jeg har arbejdet sammen med flere af de nævnte personer i 1957, f. eks. "Nolle".  Den nævnte "Erik Petersen" er dog ikke mig, i en af de vanlige navneforvekslinger, når man ikke tager "t" eller "d" i efternavnet så højtideligt.

Personale foran P 905, formentlig ved vandkranen i stationens østende.

DSB  P  905  ------>  906    --------------->  910.

D 831 ved vandkranen i østenden af stationen    ------------>    J 3 med en anden maskine på slæb.

På grund af vandets gode kvalitet, var Sorø station dengang et populært sted at "tage vand".  Vandet kom fra et hjørne af Sorø Sø, "Andebugten", der lå ikke så langt derfra.

Egentlig havde jeg lovet en af "Sporskiftet" s læsere et

foto af rangerhesten, --men den ville ikke fotograferes.

Inden Sorø nås:

(på vej fra København mod Korsør)

Knudstrup mellemblok:  Km.  75,9 fra København H  /  44,6 fra Roskilde.

Knudstrup Mellemblokpost (Vogterhus nr. 49).  Ibrugtaget 14. marts 1914, nedlagt 21. maj 1962.

Forkortelse (tildelt 1949) Kum.

Mellemblokposten i Knudstrup.   Foto set mod København. Bemærk hestevognen i overkørslen.

Se også hhv. det enkelte ledvogterhus yderst tv. og det dobbelte nær midten af foto, med blokposten foran, . . .

. . . og set den modsatte vej, mod Sorø (Korsør).

(Lidt længere fremme ses første afstandsmærke (en rektangulær, skråtstillet hvid plade med rød kant) opstillet 1200 m foran Sorø´s indkørselssignal. Endnu længere fremme anes det brandgule lyd i det fremskudte signal 800 m foran indkørselssignalet)

Ledvogter -og mellemblok-hytten samt led- og mellemblokpasseren med den gamle telefon i baggrunden.  Bemærk -som en grå skygge midt i vinduet- meldeklokken, der med sine 5 enkeltslag for ulige tognumre [mod Korsør] eller 5 dobbeltslag for lige tognumre [mod København] underrettede om, at et tog snart ville passere overkørslen. "Snart" var defineret i et opslag ophængt i hytten, som et antal minutter efter klokkeslag. Fra den foranliggende togfølgestation afgav man ringningen umiddelbart før afgang i den aktuelle køreretning.

Meldeklokken i vinterlige omgivelser, vinter 1957-58.

E 997 (som jeg læser nummerpladen) passerer blokken i Knudstrup.

Her må jeg lige komme med en bemærkning til de efterfølgende fotos: Disse kan bringes på flere måder, --jeg har valgt at bringe dem jeg har fra netop denne strækning, i -stort set- strækningsorden, fra Knudstrup mod Sorø. Til gengæld frafalder jeg den tidsmæssige orden, sommer/vinter.  Man kan ikke det hele ! ! !

Et par Scandia/Frichs Ms-lyntog passerer Knudstrup mellemblok på vej mod København.

Bemærk på billedet til højre, den "morsomme, krøllede" lampeskærm midt over overskæringen.  Den skal give lys ned over vejbanen, men må ikke genere/blænde/"forvirre" lokomotivpersonalet (ved evt. at give lys, som kan fejlfortolkes).   Se også ledvogterens skinnecykel -- den er "pumpet" og klar til strækningseftersyn.

P-maskine med tog på vej mod København. Vinterfotos: November 1957.

Mellemblokposten  Knudstrup,    2015.

DSB. Vestbanen, "mellemblokken" Knudstrup, øst for Sorø.   ^---v   11. juli 2015.   Foto: Ole Kræmmer (Københ. Gb).

I baggrunden ses Sorø station og i form af ---^--- rækken af "enlige" træer herover, anes Sorø-Vedde Jernbane.

Udsnit af ovenstående foto:  Bemærk den dobbelte ledvogterbolig (til venstre, med det røde tegltag). 
Blokposten / -hytten lå i sin tid stort set lige under overføringens nordlige (højre) brofæste.

 

På foto nedenfor ses endnu en bolig, -tredie bolig.  Denne er øjensynlig revet ned nu i fremskridtets tjeneste.

 

(Et lille tilbageblik til 1957-58)

Mellemblokposten i Knudstrup.   Foto set mod København. Bemærk hestevognen midt i overkørslen.
Se også hhv. det enkelte ledvogterhus yderst tv. og det dobbelte nær midten af foto, med blokposten foran.

 

Tilbage mod Sorø.

Stien til Sorø, langs sporet eller gennem skoven, her er vejen dog "spærret".

På banedæmningen ses Sorø´s fremskudte signal og afstandsmærket (to skråtstillede plader) 800 m foran indkørselssignalet.

Det fremskudte signal og afstandsmærke for tog mod Knudstrup (København)  800 m inden posten . . .

. . . samme signal og afstandsmærke i godt 50 år gamle farver, --tidens tand har desværre gnavet lidt i dem ! ! !

Set mod Sorø.  400 m afstandsmærke (tre skråtstillede plader) foran indkørselssignalet,  . . .

. . . og igen set mod Sorø. --  Man kan vist lige ane indkørselssignalets baggrundsplade.

Indkørselssignalet.

Netop her -på den modsatte side af sporene --->  lå "Vogterhus 50"  ---  Se lidt nedenfor ---v

MY-passerer indkørselssignalet for gennemkørsel.

Overgang 148 og  indkørselssignalet til Sorø, vinteren 1957-58.

Banestrækningen set tilbage mod København.  Baggrundspladen for indkørselssignalet ses i venstre side.   
Foto i den nedgående sols sidste stråler. Tænk hvis et sådant foto havde været i farver.

Bemærk  "Vogterhus 50"  ---  Se nedenfor ---v

 ------------------------------------                

Lige en lille afbrydelse i billedrækken:

Ledvogterhus 50, Sorø.

"Der kom en mail":   Hvor på Vestbanen (København H-Korsør) lå Vogterhus 50 ???

Af en gammel fortegnelse (1874 eller 1877) fremgår det, at det lå i "Anlægsstation 729", hvilket er ved Sorø, kort før stationen, eller nærmere betegnet ved indkørselsselssignalet til stationen fra øst / København.

Huset er vel således opført ved / omkring banens anlæg i 1856.

Tegninger:  Arkiv: h087  ^---vv

Oversigtstegning  --  1935.

Bemærk på kortene her:  De er alle tegnet med Nord nedad (datidens skik og brug i mange kort).   ^---vv

Udsnit.   ^---v

Ledvogterhus 50.   Bemærk det indtegnede indkørselssignal modsat (under) sporene.

Bemærk de to udhuse:  Huset er for to familier, hvor manden i huset er ansat i DSB med henblik på vedligehold af en del af strækningen.  Der er til gengæld kun eet retirade (Rtr) og fælles vaskehus.

(Udsnit - huset anes lige --- og indkørselssignalet.)

Hist, hvor banen slår en bugt ! ! !    (Set den modsatte vej - i køreretning mod København.)   ^---v

På normalt foto kunne det ligne en bom, men her i udsnit -----^ ligner det "godtnok" mere stammen på et træ ! ! ! 

Vogterhus 50, Sorø.   --   23. april 1982 (Prøvekørsel af Prototypelyntog).   Foto:  Peter Sloots.
Bemærk det moderne indkørselssignal, et såkaldt "Daglyssignal" af typen med gennemkørselsangivelse.

Tak til Peter Sloots for tilladelse til brug af foto.

Hvem har ellers fotos af eller fra dette gamle hus ???

----------------------------------------

Sorø  station

(Landstationen, Banegården, Sorø DSB-station m.v. -- kært barn har mange navne.)

Beliggenhedskort over Sorø station.

Foreløbig sporplan over Sorø station.

Sporplanen er tegnet med udgangspunkt i året 1957, men kan have enkelte unøjagtigheder indtil tilstrækkelig dokumentation foreligger.

I nederste højre hjørne er her medtaget et mindre, privat sidespor ind til et læssespor for Sorø Akademi´s Forstvæsen.  Sidesporet var kun aktivt i nogle år i slutningen af 1800´årene, men er medtaget for at illustrere den forholdsvis store drejeskive på dette sted.  Så sent som 1983 blev der udsendt rettelsesblad til DSB-fortegnelsen: "TEKNISKE  ANLÆG og HJÆLPEMIDLER på stationerne og ved maskindepoterne", hvorpå en 14-m drejeskive er optaget . Da Vedde-drejeskiven kun var / var angivet til 12,9 m, må det således være denne "skive".

Bemærk iøvrigt det gamle firkantede vandtårn af sjællandsk type på tegningen øverst på "siden".

"Sorø Landstationen" ! ! !   Den officielle betegnelse var(er) naturligvis blot Sorø station contra den daværende Sorø Bystation (Sorø By) eller blot "Bystationen".  Ligesom man i byen talte om "Bystationen", talte man om "Landstationen" for stationen på Vestbanen. Den lå (og ligger), som bekendt- et par kilometer fra Sorø´s bycentrum. Herfra kunne man gå til stationen, tage cyklen eller evt. Bybussen. Måske havde ikke alle kostskoleelever fra Sorø Akademi råd til at tage Bybussen (som det antydes på "Sporskiftet.dk"), men nogle havde.  --  Når kostskoleeleverne havde fået fri lørdag middag (jeg er ikke sikker, men jeg mener ikke de allerede havde frilørdag dengang), og havde taget Bybussen til "Landstationen", ankom de kun få minutter før togafgang. Her holdt bussen lige udenfor stationsbygningen, og så "væltede" det ind med elever, hvoraf nogle skulle have billetter til alle mulige steder. De nærmeste og største stationer var kun et mindre problem, --her havde man oplagt "faste" (fortrykte) billetter, men så var der alle dem, der skulle have billetter til andre stationsforbindelser. Her skulle der skrives "Blankobilletter", og det tog længere tid, --men alt skulle være klaret til afgangstid.

Sorø station i 40-erne og først i 50-erne:

Der kom en mail.

"Hej Erik

Her er nogle billeder fra Sorø taget af tmhj/tas A D Krylbo, der var stationeret i Sorø i 40-erne og først i 50-erne.

Der er ikke meget tekst om billederne, men ”det er første MY i Sorø” på det ene.

Jeg har fået lov til at bruge billederne af Krylbos døtre.

Håber, at du kan bruge dem på EVP.

Hilsen

Allan"

 . . . og her er de så ! ! !
 

Mk-Fk + 4 personvogne + Mo (form. Lyntoget "Englænderen"),  Sorø i 1940-erne / først i 50-erne.  Foto: A.D. Krylbo.  Arkiv: A.Testrup.
Det hvide hus + de 5 nyere villaer ses stadig på luftfotos, nu hhv. i bunden af Syrenvej og på H.P. Christensensvej.

Sorø station.  Billetsalget i 1940-erne / først i 50-erne.  Foto: A.D. Krylbo.  Arkiv: A.Testrup.   ^---vv

Hvem kender "postdamen", der ses i lugen. ------^

Her kom jeg selv til at sidde ofte i 1957-58, men da var der kommet nye, store ruder i vindueshullerne.) 

Sorø station, Veddesporene i 1940-erne / først i 50-erne.  Foto: A.D. Krylbo.  Arkiv: A.Testrup. ---^

Vedde-delen af Sorø station, set mod øst, mod hhv. Vedde og mod København.     Foto: EVP 1958.

(Mon ikke "vi kan blive enige om", at det er de samme to træer, der ses lige til højre for lokomotiv og vogn på
det øverste, gamle foto, og som de to første træer på det nederste, nyere foto.)

Sorø station i 1940-erne / først i 50-erne, set fra stationsbygningens østre "tårn" mod øst / København.  
Er det "Røde Kors"-symboler, der ses på vognenes sider og tage ???
Bemærk Vedde-banens lille to-sporede remise i billedets venstre side og Godsekspeditionen lige fremme, bagest 
i husrækken.
Foto: A.D. Krylbo.  Arkiv: A.Testrup.

Sorø station i 1954. ”Det er første MY i Sorø”.  
Foto: A.D. Krylbo.  Arkiv: AllanTestrup.

Sorø station i 1940-erne / først i 50-erne.  Foto: A.D. Krylbo.  Arkiv: Allan Testrup.

A.D. Krylbo.

Krylbo, kort:

Født 1922.

Elev 1. september 1938, trafikmedhjælper i Sorø 1941.

Trafikassistent i Sorø 1. marts 1946. Overtrafikassistent i Taastrup 1. juli 1956.

Til Glostrup 1958, trafikkontrollør Holte 1. september 1963.

Billetkasserer i Roskilde 1968.

Afsked januar 1992.

Afgået ved Døden oktober 2016.

Arkiv:  Allan Testrup.      

 . . . . . 

Sorø station 1948.

"Familealbummets" seneste (?) ejer (før videregivelsen) kunne være en datter af en baneformand (?) Peter Vallentin, fr. E.M.K. Vallentin, der vist var tjenestegørende forskellige steder i København det meste af sin tid.    E.M.K.V. synes at have haft en søster.  Det kan være hende, der har arvet billedmaterialet og skrevet bag på billederne mens tid var, men måske ikke har haft helt styr på årstallene ???

Efter hendes (søsterens) død er billederne så endt på nævnte kræmmermarked.

Kender nogen evt. denne søster med efternavnet Vallentin under krigen, evt. senere med andet navn efter giftemål.

Sammenholdt med den nedenfor viste liste over personalet og dateringen 1948, må det tilsyneladende være E.M.K.V, der sidder som nr. 1 i forreste række.

Stationspersonalet i Sorø under besættelsen et sted mellem 1940 og 45 (?) ud fra nedenstående fototekst:
Bagsidetekst:  "Må være Sorø st. taget under besættelsen. Min søster yderst til højre var trafikelev".

Personen i bageste række, nr. 5  fra både venstre og højre, er jeg overbevist om, også var tjenestgørende i 1957-58.

Forreste række:  Nr. 3 fra venstre: Stationsforstander T.S.G. Howy-Bang 1941 - 1951.  

Nr. 4 fra venstre: Godsekspeditør Kresten Hansen Kristensen. 

Nr. 5:  Personen i hvidt tøj er trafikassistent T.A. Hermansen, der stadig var på stationen -nu som overtrafikassistent- da evp kom til stationen som elev i 1957. Hermansen blev senere stationsforstander i Snekkersten (?).

(Bemærk i øvrigt det mandlige personales meget ens sandaler - mon der har været en sælger forbi ???   Da jeg var stationeret dér i -som nævnt-  i 1957-58, kom der en dag en mand ind på stationskontoret. Han, tydeligt en af landevejens farende svende, præsenterede sig: Von Fyrsten.  Han ville sælge nogle små tegninger, som han -det sagde han- selv havde tegnet.  Nydelige, men trykte ! ! ! ???   Jeg købte een,  2,- kr.   Jeg VED, at jeg har den endnu. Den burde næsten på "siden", men alt kan ikke ligge øverst).

-------------------------------

Fra Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn har jeg modtaget denne oplistning af personalets navne, udfærdiget af:

"Kan du huske"

Lokalhistorisk forening

For Lynge sogn.

"Sorø station  1948.

En del af personalet på en tilfældig dag, 

fotograferet på perron 1.

(Bageste række)

1  Valdemar Hansen
2
3  Asger Larsen
4  Trafikelev
5  Arnold Nielsen,  "Nolle"
6  Overportør Henrik Henriksen.
7  Evald
8 Henry Andersen, "Stump"
9

(Forreste række)
10  Kontorassistent  
11  Trafikelev
12  Stationsforstander Howy Bang.  1941-1951  *) Se nedenfor.
13  Godsekspeditør K. Kristensen
14  Overtrafikass. T.A. Hermansen, billetsalg, kontor.
15  Trafikelev
16. Kontorassistent  (Se ovenfor: E.M.K. Vallentin ?)  Forveksler EMKV´s søster tidspunkterne ???  EMK anføres i "Danske statsbaners tjenestemænd, 1956" som ansat 1.5.1948 og i nuv. stilling 1.5.1954.)  Kan EMKV evt. være begyndt som trafikelev under besættelsen, men senere/inden 1948 overgået som kontorass ???

Oplysningerne om ovenstående personer er givet af overportør Henrik Henriksen, Sønderskovvej 15.  Sorø. "

-----------------------------------------------------

Kan nogen se, hvem der var elever i Sorø i 1948  ???

Kender nogen de to angivne trafikelever i Sorø i 1948, f. eks. gennem senere samarbejde på andre stationer ???

Sorø-personale. Desværre ikke mange oplysninger, men efter billedet er kommet "på nettet", har jeg da modtaget en.

"Portøren med overskæg (nr 2 fra venstre) er "Sørens far", som en lokal beboer, der er vokset op på Frederiksberg, har udtrykt det: Portør Anton Julius Nielsen  --vist også "Korsyyr Niiels" eller hvordan man nu staver til den slags.

Er personen, nr. 3 fra venstre (i midten) den samme som nr. 5 (Nolle) fra venstre på billedet tidligere(ovenover) ???

Overkørselen i østenden af Sorø station.
Bagsidetekst:  "Ledbevogtning på Kbh - Korsør"

Også til dette foto har jeg modtaget en tilføjelse:  "Charles Viggo Hansen, som er født i banevogterhus nr 50."

1951

Der kom en mail:

"Hej Erik

(...) Uheld i Sorø 10/12 1951. Taget af daværende tmh A Krylbo , der ikke skriver om uheldet. Kun dato angivet.

(...)

Hilsen

Allan."

Uheld i Sorø.   --   10. december 1951.  Foto: A. Krylbo / arkiv: Allan Testrup.   ^--vv

Uheld i Sorø.   --   10. december 1951.  Foto: A. Krylbo / arkiv: Allan Testrup.

1954

Der kom endnu en mail:

"Hej igen.

Billeder fra uheld i Sorø 8.7.1954.   Taget af tas A D Krylbo.

Intet om årsag og konsekvenser.

Hilsen

Allan"

Endnu et uheld i Sorø.   --   8. juli 1954.  Foto:  A.D. Krylbo.  Ark: Allan Testrup.   ^---vv

Selv (evp) husker jeg godt uheldet.  Det var to år inden jeg selv blev ansat i "firmaet", men alt om jernbaner 
i aviser og blade blev "slugt råt".   Der var mange store fotos i aviserne i de dage, og jeg husker, at der var 
et foto i et af dagbladene -- en stor "svibelskrue", der var kilet fast i hjertestykket (som jeg husker det), og 
blev "udnævnt" til årsagen til uheldet.

Stationsforstander (kasket med hvidt overtræk) besigtiger skaden.

Stfst. O.K.Koksbang, Sorø, i årene 1951 - 1961, synes (uden egen skyld) at have været udsat for hele tre uheld på sin "vagt":  1951(?), 1954 og 1957.

Endnu et uheld i Sorø. 
8. juli 1954.  Foto:  A.D. Krylbo.  Ark: Allan Testrup. 

1957.

En anden maskine kom ikke så langt ! ! !

Under rangering i spor 3 misforstod togfører og lokomotivfører hinanden.

Et held for ledvogteren/bompasseren i det lille hus, at sporstopperen ikke stod for enden af "hans" hus.

Bemærk iøvrigt det gamle firkantede vandtårn af sjællandsk type.  Tårnet blev nedrevet  ca. 1976.

Stationsforstander O. Koksbang tager bestik af situationen, medens redningspersonalet ser opgivende ud.

Selv den hidkaldte E-maskine havde sit besvær. Som ovenfor omtalt ses det, hvordan den ene køreskinne er bukket sammen i forsøget på at trække maskinen op.     Det lykkedes dog tilsidst.

Fotos: Søren Petersen.

Apropos denne overkørsel:

Da jeg en aften ved 22-tiden var ved at gøre mig klar til natten i det lejede værelse på Sønderskovvej, lige nord for stationen, hørte jeg et laaaangt og kraftigt fløjt i trykluftfløjten på et passerende tog.  At dømme efter tidspunktet, måtte det være et af aften-lyntogene "Limfjorden", "Vesterhavet" eller "Vendsyssel" fra Jylland, der kom "hjem" -og passerede Sorø for gennemkørsel- i en "gruppe" her sent på aftenen.

Næste morgen, da jeg mødte på stationen, fik jeg forklaringen. En vist mere eller mindre lokal "beboer"/ vagabond, var i temmelig besoffen tilstand blevet påkørt af lyntoget mod København -- til trods for, at bommene var rullet ned. Efter sigende fra det stedlige ledvogterpersonale, gik der lang tid førend man fandt manden, der -ved sammenstødet- var blevet kastet et pænt stykke ind i skoven.  Han blev -naturligvis- kørt til hospitalet, og alle var enige om/klar over, at han ikke ville klare den lufttur ! ! !

Stor var derfor vor forundring, da der en dag, en måned eller to senere, kom en opringning fra en lettere rystet ledvogter i hytten derude "østpå".  Den pågældende mand var netop kørt over overkørslen, --på cykel ! ! !  

Morgenstemning på Sorø station, --set mod København.   1957.

Bemærk langt ude i morgendisen, til højre for perronsporene 1-3 og godssporene 4-5, ses det østlige vandtårn.

En anden morgen --i oktober 1957-- kom pludselig dette køretøj:

Horsens-Juelsminde Jernbane, HJJ, Sm 310 . . .

solgt til Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane, HFHJ,  . . .

efter Juelsminde-banens nedlæggelse d. 29. september 1957.

Traktor 45 rangerer på arealet mellem hovedsporene og Vedde-banens areal, i forlængelse af varehuset mod øst.

I baggrunden ses Vedde-banens lille to-sporede remise.

En dag kom banetjenesten forbi . . .

med en lille motortrolje ! ! !

Oktober 1957.

Lige til modeljernbanen.

DSB Ardelt-traktor nr. 105.  Sorø.   --    Sommer 1970.  Foto:  Jens Birch.

DSB Sorø østre vandtårn,

der stammer helt fra banens åbning i 1856. Tårnet er af den sjællandske, kvadratiske type, gule mursten og med pyramidetag.     

Sommer 1970.  Foto:  Jens Birch.

Tårnet blev taget ud af brug i 1957, og nedrevet ca. 1976.

 Tak til Jens Birch.

(Samme vandtårn i 1957 som "vidne" til et rangeruheld.

Foto: evp)

Sorø´s østre vandtårn, set mod vest.   --   23. maj 1972.  Foto: Jens Bruun-Petersen.

Det er drejeskiven og vandtårnet i nederste højre hjørne herunder.   ---------v

Kranen / kranerne i Sorø

Nedbrudt lyntog på læssesporet, Sorø februar 1957.

Den ene banemotor var ”løbet varm” og blokerede sit hjulsæt. Et par mand er ved at grave et stort hul under toget, hvori den beskadigede motor skal ”dumpes” ned. Herefter kan lyntoget trækkes væk, -til reparation på Centralværkstedet i København.

Se mere om uheldet på siden om lyntog: Litra MS og MB, - Frichs-lyntog.

Foto: Søren Petersen.

Der er blevet spurgt om kranen(-ernes) placering i det hele taget, men også om de to kraner stod samme sted !

Dette og nedenstående kraftigt underbelyste foto -de ville næppe komme i betragtning i en fotokonkurrance-

viser om ikke andet, at kranerne stod på nøjagtigt samme sted, --ja, den gamle svingkran hjalp vel egentlig med rejsningen af afløseren.   Marts 1957.

(Det er dog ikke alt det, der ligner "nus" på billederne, der også er det. Der ligger mange kabler/wirer

og "flyder" rundt omkring.)

Sorø´s færdige portalkran.  Opført marts, og fotograferet april 1957.

Banearbejdere / Sporarbejde i det vestgående hovedspor, i østenden af stationen, lige ved vejoverskæringen for den lille (skov-)vej.

Læssespor med enderampe, set fra hovedsporene i nordlig retning, --mod Veddebanen.

Portør Leo Andersen smører sporskifter i vestenden af stationen.  Sporskifterne blev smurt dagligt for at sikre en tilstrækkelig let bevægelse af tungerne og --som her-- den såkaldte "hjertespids" i det bevægelige hjertestykke.

(Se evt. detailtegning af denne del af sporskiftet under  "Jernbanens nips":  På strækninger (banelinien).

I baggrunden ses hhv. Sorø Stolefabrik og det vestlige vandtårn.

Jeg er blevet spurgt om: "Var der virkelig etableret PU-signaler, inden man fik erstattet den manuelle linjeblok med den automatiske linjeblok?"

Fotografiet viser, at det er tilfældet og det hænger formentlig sammen med forlængelsen mod vest af perron-sporene 1-3. Herved er udkørselssignalet (se foto nedenfor) kommet så langt udenfor stationen, at det ikke længere --på grund af kurveforholdene-- har været synligt fra standsningsstederne i spor 1 og 3. Dette har så medført opstillingen af PU-signalerne.

Modsat var det i køreretningen mod øst.  Her blev perronsporene ikke forlænget, og de to udkørselssignaler for spor 2 og 3. kunne ses fra begge afgangsspor. Kombineret med lysafgangssignalet på perronen (der ikke var signal-afhængigt) har det derfor ikke været nødvendigt med PU-signaler her.

Om dette havde ædret noget, ved det nedenfor beskrevne uheld med E-maskinen, ved jeg ikke?   Måske !

Togføreren, der var i gang med sin rangering, fløjtede toget frem, men lokomotivføreren misforstod signalet som "Afgang".

Han satte derfor maskinen på "Fuld kraft - Frem".

Sporskiftet var imidlertid ikke stillet til hoved- sporet, og da lokoføreren opdagede det, var det for sent.

UPS ! ! !

(Her ses måske netop den situation, der kunne være årsagen til uheldet. Der er stillet en udkørsel for spor 2, og lige ved siden af står signalet for spor 3 på "Stop".  Der skal måske ikke meget til, at der sker en fejlfortolkning.  PU-signalerne står umiddelbart ved de pågældende spor.)

Der har givet vis været vist udkørsel i spor 2 for et tog mod København.  Dette har godstogets lokomotivfører set og opfattet som gældende for ham.  Da han ikke skulle interessere sig for perronens lysafgangssignal, --men alene togførerens afgangssignal, har han opfattet togførerens rangersignal "Frem" som afgangssignal ! ! !

Godt, at der var dækningssporskifter.

Flere fotos og yderligere omtale af uheldet nedenfor.

Sorø station, Københavns Sporveje´s orkester + Sorø Akademi.  -  1953 - 54.

Københavns Sporvejes orkester (?) og Soranere på perron 1 i Sorø.  1953.    ©  Kirsten Koldbech.

Hvad er anledningen  ???

Overportør Karsholt kører "fræs" på perroncar nr. 43.  (:-) -- venligt ment -det kunne han vist aldrig finde på, men fotografiapparatets lukker har alligevel haft svært ved at følge med.

Udsigten fra vinduet i godsekspeditionens kontor, set mod vest.  ---  Vinteren 1957-58.

Tv:   Perronbelysningen, -lampen næsten udfor det vestre vandtårn.

Th:   Rydningen af aftenens sne i sporskifterne er i gang.  Her skal det huskes, at der kun må mangle 3 mm i tungetilslutningen, --ved større afvigelser kommer der ikke kontrol på sporskiftet, og der kan ikke stilles signal.

Sorø, perron 1, set fra vestre vandtårn mod hhv. stationsbygningen og København.

"Kommandoposten" i 1957.

(Trafikelev Erik V. Pedersen)

Der er også på "Sporskiftet.dk" blevet spurgt om stationens type centralapparat og linieblok:

Tv:   Et såkaldt 12/46-apparat (efter årstallene for deres "opfindelse/videreudvikling"). De røde håndtag er sporskiftehåndtagene, medens de gule håndtag bagved er signalhåndtagene for strækningen fra/mod Ringsted.

Th:   Den manuelle linieblok for begge køreretninger og til begge sider af stationen (mod/fra hhv. Slagelse (de to håndgreb nærmest) og Ringsted (de to bagved).  Jeg har set forgæves efter "den obligate tændstikæske", der altid "skulle" stå på apparatet" --tom eller fyldt, var uden betydning, --bare den var der.  Her repræsenterede den -stort set- den samme funktion som "træklodsen" i Scandia-skinnebusserne.  Der var intet sikkerhedsmæssigt problem med dens tilstedeværelse på apparatet, men den kunne redde en uheldig situation.  Der var derfor noget nær "dødsstraf" for at "låne" en tændstik til piben/cigaren/cigaretten, og så stikke æsken i lommen bagefter.

Begge:   Den unge mand med det rimeligt kraftige sorte hår. Hvem skulle tro det i dag: EVP --dengang.  Efter sigende gik jeg dengang -ude i byen- under navnet "Grønlænderen" ! ! ! ???

K 582 var en af de mindre maskiner, der stadig sås på strækningen . . .

. . . her med et af dagens standsende godstog . . .

. . . og så videre mod Slagelse.

En af de første My´er passerer Sorø.

Endnu er der ikke malet nummer foran, og jeg så det ikke på siden, --i farten.

P-maskine ved perron 2 med tog mod København.  Var der nogen der sagde "damplokomotiv" ???  . . . 

. . .  og på vej mod København lidt ude af strækningen mod Knudstrup.

Efter at jeg i januar 1957, som et led i DSB-uddannelsen, blev forflyttet til Sorø på den Sjællandske Vestbane, så jeg P-maskinerne noget oftere end i Svebølle på Nordvestbanen. Helt specielt for Sorø st. var, at man netop på det tidspunkt havde 9 overflødige P-maskiner stående på det bageste spor på den gamle Vedde-del af stationen.  Her afventede de -skulle det vise sig- sommeren over deres videre skæbne, medens de små, spinkle skinner under dem helt sikkert har set hen til den dag, hvor de blev kørt væk.

Disse P-maskiner vakte naturligt nok en del interesse på flere måder, dels som ”legeplads” for de lokale børn -når personalet ikke var i nærheden- dels fik man på stationen et par henvendelser om klunsere, der i ly af mørke eller usigtbart vejr, var i færd med at fjerne ting af værdi fra maskinerne, i form af instrumenter eller rør m. v. af de mere kostbare metaller kobber, messing og bronze.

Følgende maskiner henstod på det yderste spor:  933, 906, 922, 903, 932, 907, 920, 902 og -på det andet spor-  914.

Nr. 914 stod desværre således, at den dækkede 902, hvorfor jeg desværre ikke har foto af den. P 907 var hensat med tenderen fra P 924.

I foråret 1957 fik jeg taget en række billeder af maskinerne, (desværre) kun eet af hver, --de stod der jo bare, og man kunne altid tage nogle flere/andre, --hvis man havde eller fik råd til film.  Maskinerne er nedenfor vist i nummerorden.

 P 903

 P 906

 P 907,920,902+914

 P 914

 P 920

 P 922

 P 932

 P 933

P 920 (+907)  og   ---------->   P 932

December 1957.

De fire P-maskiner 907, 920, 902 og (forrest) 914 klar til afgang mod København og forventelig ophugning.

Sammenkobling, E og P, ved overportør Hanskov.

E-maskinen kører P´erne til stammen, togførervogn og nogle bremsevogne, i spor 3.

Klar til afgang.

P 920 gik dog ikke til ophugning alligevel, men blev klargjort til endnu et par års kørsel, og den deltog i strampudset stand i den store udstilling af lokomotiver og vogne på Østerport station et par år senere.

P-maskinerne 933, 906, 922, 903 og 932 afgik til ophugning i Odense (H.J. Hansen) d. 24. november 1957.

. . . og hvad har denne villa på Sønderskovvej nr. 9 så lige med Sorø station at gøre ??????.   Faktisk var den købt af DSB og var tjenestebolig for den til enhver tid tjenestegørende trafikkontrollør på stationen ! ! !

Fotografiet blev taget -en aften i sne- fra mit værelse på 1. sal i villaen Sønderskovvej nr. 10, dels som forsøg på et natfoto ("på tid" som det hed dengang), dels for at vise sneen på ledningerne.

Vinter 1957-58.

Alle øvrige fotos er fra året 1957 og foråret 1958.

Sorø "landstation"   --   1980.

4. maj 1980.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vestre vandtårn. Sorø.   --   4. maj 1980.

Vestre vandtårn ved den gamle overskæring for Skælskørvej.   Hvem har fotos af Vogterhusene 51 og 51a på den anden side af banelinien ???

Perronfacaden, --set mod øst / København.

"Tog mod Kobenhavn".   Sorø.   --   4. maj 1980.

DSB  My 1153.  Sorø.   --   4. maj 1980.   Set i retning mod København.

Sorø station.   --   4. maj 1980.   ^---v

 - - -

Omlægning af stationsforpladsen.

Vejfacaden set mod vest-sydvest / Korsør.   ^---v

 - - -

Sorø Godsekspedition.   --   4. maj 1980.    Set i retning mod København ---^  og mod Korsør. ---v

Sorø station.  Godsekspeditionen.   --   4. maj 1980.   ^---v

Vejfacaden, --set mod Korsør.   --   4. maj 1980.

Sorø station. Portalkranen.   --   4. maj 1980.

Inde bag de to store vinduer i pakhusets gavl, med indgang ad den brune dør, var Borgerstuen / frokoststuen for rangerpersonalet (jfr. "Olsenbanden på Sporet", hvor de tre rangister kommer ind i og hænger deres kasketter op på den nyophængte knagerække - her var dog ikke "kantine", som i filmen).

Sorø station.   Det gamle gods- og Vedde-areal med nyopført ALBANI-depot.   --   4. maj 1980.

Set den modsatte vej:

Det gamle areal for Veddebanen, --set i køreretning mod Vedde (banen svingede 90 grader ret bagude i skovkanten.

Se evt. om denne bane på:  Sorø - Vedde Banen

"Kongerækken" (Stationsforstandere) i Sorø.

Chr. Krabbe, 1856 - 1887, 

P.O. Poulsen 1887 - 1898, 

J.P. Raffenberg 1898 - 1908, 

F.M. Jensen 1909 - 1920, 

J.L.H. Cordes 1921 - 1931,

N.C. Remmer 1931 - 1941,

T.S.G. Howy-Bang 1941 - 1951,

O.K. Koksbang 1951 - 1961,

C.E. Wejrup 1961 - indtil driftsområde-organisationen slår igennem omkring 1971/72 (DSB-Jernbanemuseums arkiver usikre).

Arne Rehder  1976-1995   stationsleder. 

Det har ikke været muligt nøjagtig at fastslå skifte-måned og dato ved det enkelte chefskifter.

Videre mod Slagelse:

Bemærk udkørselssignalet mod Slagelse (Korsør), --et daglyssignal.

I baggrunden ses lidt af Sorø´s Frederiksberg.  

Foto fra samme sted -overskæring 152-, blot set 180 grader modsat -- mod Slagelse.   Bemærk rangergrænsemærket:

"Hertil og ikke længere" for eventuelle rangerbevægelser, uden at være afmeldt til næste station.

Foto.  Vinter 1957-58.

Indkørselssignalet for tog fra Slagelse (Korsør).

Vinter 1957-58.

Ustemplet postkort.  (Ca. 1920).

Grøfte mellemblok:  Km.  83,1 fra København H  /  51,8 fra Roskilde.

Tak til  Kirsten Koldbech, Jens Bruun-Petersen og Henning Orlowicz.

  - o - 

Det med "Sorø Landstation / Landstationen" er rigtigt nok. 

Den officielle betegnelse var naturligvis blot Sorø station contra Sorø Bystation (Sorø By) eller blot "Bystationen", men tilsvarende talte man i befolkningen om "Landstationen" for stationen på Vestbanen, der -som bekendt ?- lå (og ligger) et par kilometer fra Sorø bycentrum.  Herfra kunne man gå, tage cyklen eller Bybussen. 

Nogle kostskoleelever havde i det mindste råd til at køre med bybussen -når de havde fået fri. Her entrede bybussen i Sorø, som ved ankomsten til "Landstationen" holdt lige udenfor stationsbygningen.  Få minutter før togafgang "væltede" det ind med kostskoleelever, der skulle have billetter til alle mulige steder. 

De nærmeste og største stationer var et mindre problem, her havde man oplagt "faste" (fortrykte) billetter, men så var der alle de, der skulle have billetter til andre stationsforbindelser. Her skulle der skrives "Blankobilletter", og det tog længere tid, men alt skulle være klaret til afgangstid ! ! !

 - o -