Færgerne.

"HVALPSUND" (I).

Der har været rutefart mellem Hvalpsund og Sundsøre siden 1500-tallet, idet man tidligere sejlede man med robåde over det smalle farvand fra ovennævnte odde til Hvalpsund.

HVALPSUND (1)

Imidlertid blev kølen til en rigtig færge lagt på Aalborg Værft i august 1926 og i september samme år kunne færgen søsættes og navngives ”HVALPSUND”. Allerede d. 27. januar 1927 kunne færgen afleveres til Aalborg – Hvalpsund Banen, -den eneste danske privatbane med egen jernbanefærge. Færgen er tilmed den mindste, danske normalsporede jernbanefærge.

Hvalpsund´s vogndæk ca. 1927.

Begge sidehuse er stadig åbne.

Kommandobroen var -som nævnt- oprindelig helt åben og udstyret med 2 rat for hhv. for- og agterror.

Hertil var der kompas, maskintelegraf m.m. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - --->

Eventuelle godsvogne til Sundsøre blev rangeret med en togmaskine i Hvalpsund, medens de i Sundsøre blev trukket i land med et elektrisk spil.

På grund af den korte overfart -kun 12 minutter- blev der ikke indrettet saloner på færgen under dæk, således som det sås på andre tilsvarende færger. Under dæk fandtes kun færgens maskinrum og de for sejladsen nødvendige installationer (tanke m. v.).

Tilsyneladende har man heller ikke haft noget større ønske om, at skibsføreren skulle have det behageligt under overfarten, idet færgen blev bygget med en åben bro (dvs. uden styrehus). Det har været barske folk dengang (i det mindste dem, der om vinteren sad i de varme kontorer).

Allerede i 1928 blev færgen dog alligevel forsynet med styrehus.

Vogndækket blev indrettet med gennemgående jernbanespor, og i øvrigt således, at den forhåndenværende plads i størst muligt omfang kunne anvendes til overførsel af automobiler. Sidehusene blev derfor ganske små, og rummede kun et lille kontor, et toilet, nogle rum til tjenstlig brug (f. eks. lamperum) samt trappenedgange til maskinrummet. Mellem sidehusene, langs skibssiderne, var der anbragt træbænke til brug for de rejsende.

Lavvande i Sundsøre, --men det kunne sandelig også være højvande. Det ved de ALT om i Sundsøre.

Foto: Claus Jensen, 1969.

De små dæk oven på sidehusene var ikke beregnet for de rejsende, hvorfor adgangen til disse dæk sker ad lejdere fra vogndækket. Den videre adgang til færgens kommandobro, der var placeret på en portal højt over vogndækket, skete ad en trappe.

Hovedmaskinanlægget bestod af en Holeby-dieselmotor, der via koblinger stod i forbindelse med akslerne til hhv. for- og agterskrue.

"HVALPSUND" (I) . . .

. . . d. 15. juni 1975.

Færgen fortsatte sejladsen indtil 1980, da den blev kasseret og solgt til en skrothandler i Nørresundby. Han solgte den videre til et Handels- og Exportfirma i Viborg, som -på Aabenraa Værft- lod færgen forsyne med en ny stævn, ligesom man udskiftede nogle bundplader. I september 1981 sejlede den -under navnet M/F ”Hvalp”- fra Aalborg til Port of Spain med 20 (???) lastbiler og to tons cacaomælk ombord. På turen gennem Den engelske Kanal nåede den at komme i en lidt mindre alvorlig havsnød, men klarede sig. Det siges dog, at mandskabet på resten af sejladsen, efter den oplevelse, overhovedet ikke kom under dæk, førend man var vel fremme ???

M/F ”Hvalpsund” endte således sine dage i Britisk Vestindien, men nøjagtigt hvordan og hvornår, er der nok lidt uklarhed om.

Lidt om driften.

Af et reglement om færgefarten, udstedt af Aalborg – Hadsund Jernbane, ses mange interessante, måske også af og til lidt pudsige forhold.

Her ses alt om ansvarsforhold mellem de enkelte besætningsmedlemmer, udfærdigelse af lister om både det ene og det andet. Om udførelse af redningsøvelser, f. eks. hvordan og hvor ofte, samt at ” …… Mandskabet øves i Roning …..” Der er anført forhold om inspektion af fartøjet og om navigationen. Om tænding af lanterner og at der holdes forsvarligt udkik under sejladsen. Om agtpågivenhed ved ind- og udsejling til/fra færgelejerne, forsigtig sejlads i tåge o.m.a.

Der skal udfærdiges og indsendes ugentlige og månedlige rapporter om personalets tjenester, om færgens olieforbrug og om vejrliget.

Et lille udpluk fra reglementet.

”Føreren.

§ 2. Føreren er overfor Banen ansvarlig i alle Forhold for det ham betroede Fartøj. Alt ombordværende Personale er ham underlagt og har at adlyde hans Ordrer, ligesom ingen maa forlade Fartøjet uden hans tilladelse, han er ansvarlig for, at der saavel paa Dæk som i Maskine holdes betryggende Vagt.

-----

§ 5. Hanskal sørge for, at Deviationsjournalen er ført a jour, saaledes at denne til enhver Tid udviser Kompassets Deviation. *)

§ 6. Naar han afløses i sin Vagt, skal han holde sin Afløser fuldt underrettet om alt Navigationen vedrørende. De nødvendige Kort, Bøger m. m. skal altid være tilgængelige for den vagthavende Fører, saaledes at denne til enhver Tid kan være paa det rene med alt vedrørende Navigationen.

Ligeledes skal han altid sørge for, at alle Instrumenter, Kompasser, Loddeapparater m.m. er til Stede og holdte i Orden.”

(Føler man ikke næsten, at der her er tale om en større Atlanterhavsdamper, og dog var der kun lidt under to kilometer fra kyst til kyst i en lille gren af Limfjorden. (Og allerede dengang kunne de jo ikke vide, at færgen skulle slutte sin tilværelse med en sådan Atlanterhavssejlads, ---men så var sagerne til gengæld allerede anskaffet og klar til brug.)

*) Deviation: ”Afvigelsen fra den normale retning el. kurs; anvendes især om misvisning på et kompas pga. f. eks. lokale magnetiske forstyrrelser.”

Rangerregler.

Efterfølgende bringes nogle enkelte af disse regler, idet også disse giver et interessant / morsomt tidsbillede af dagligdagen dengang. Samtidig kan de evt. ses eller bruges som retningslinier for, hvorledes en tilsvarende rangering ved en modeljernbane kunne tænkes tilrettelagt og udført.

1. Rangeringen til og fra Færgen i Hvalpsund og Sundsøre sker efter Ordre fra Hvalpsund Station og efter nærmere Aftale med Stationsbestyreren og Færgeføreren.

2. Grænserne mellem Stationens og Færgens Omraade er:

I Hvalpsund: Sporskiftet, der fører fra Udtrækssporet til Broklappen, og i Sundsøre det første sporskifte i Færgesporet.

3. Rangering på Færgens Område ledes af Færgeføreren og paa dennes Ansvar; men saavel Færgepersonalet som Stationspersonalet er pligtig at assistere efter hans Anvisning.

(...)

5. Forinden Rangerlederen maa gaa ind paa Færgeomraadet, maa Rangerlederen have overbevist sig om, at Forbindelsen mellem Broklap og Færge er i orden, at Sporet er frit, samt at færgens Stilling er sikret med forsvarlige Fortøjninger i Land. Endvidere at den forreste Stoppebom er lukket op og den bageste er lukket.

Broklappens Manøvring (således står der, EVP-bem) udføres af Færgens Personale eller af Stationens efter Ordre fra og Anvisning af Færgeføreren, der må slække så meget på Galgespillets Træktov, at den Nedtrykning af Færgen, som finder sted under Ombordsætning af Vogne, kan ske, uden at Spillet trækkes med.

Stationen har Ansvaret for, at Vogne, der skal sættes ombord i Færgen, er læssede paa foreskreven Maade og profilfri, samt at de er forbundne med dobbelt Koblinger og stramtkoblede.

Naar den forreste Vogn under Ombodsætning passerer Midten af Færgen, skal Rangerlederen underrettes herom ved et stærkt Slag med Færgens Klokke.

Færgeføreren har Ansvaret for Vognenes Fastgøring og Sikring paa Færgen.

6. Rangering med Stød er forbudt mod Færgen, og Rangeringen til og fra Færgen skal i det hele taget foregaa med stor Forsigtighed. Der maa ikke køres hurtigere, end at Rangerdelen kan standses øjeblikkelig.

Skulde Hastigheden forekomme Rangerlederen for stor, maa han ved Fløjtesignalet ”Giv Agt” suppleret med Haandsignal foranledige den mindsket i passende Grad og betimelig Tid før Signalet ”Stop”, saaledes at den endelige Standsning kan ske lempeligt. Befinder der sig Hindringer paa Færgens Spor mellem de rangerende Vogne og Færgens Stoppebom paa Søsiden, skal Lokomotivføreren forud underrettes, forinden der rangeres med eller mod Vognene.

Ligeledes skal han underrettes, naar vandstanden er særlig lav. I saadanne Tilfælde skal der nemlig udvises særlig Forsigtighed, og om fornødent anvendes Vogne som Mellemled eller Tov mellem Maskinen og de Vogne, der skal hentes i Land fra Færgen, ligesom der maa sørges for særlig Bremsebetjening.

8. I Sundsøre vil Ombord- og Ilandsætningen normalt ske uden Lokomotiv, men ved Hjælp af et i land anbragt Spil og de ovenstaaende Regler gælder da kun forsaavidt og i den Udstrækning, de kan finde Anvendelse.”

--- o ---

Dette var således et lille uddrag af de datidige regler for færgetrafikkens sikkerhedsmæssige udførelse, som en modelbygger evt. blot kan læse som et tidsbillede, eller evt. forsøge at leve op til, i det omfang han finder det nødvendigt.

Hvalpsund (2)

Dennel lile, vel næsten standard-type for mindre danske "ø- og genvejsfærger", er bygget af ege- og bøgetræ på Søren Larsens Skibsværft i Nykøbing Mors. Færgen er bygget i 1961 som "SALLINGSUND" (4) til selskabet Sallingsund Færgefart A/S, der drev den lille korte forbindelse mellem Himmerland og Mors ( i daglig tale kaldet "Pinen og Plagen"), lidt syd for den tilsvarende DSB-overfart Glyngøre-Nykøbing Mors.

Ved nedlæggelsen af overfartsstedet -efter indvielsen af Sallingsundbroen på næsten samme sted- kom færgen til Hvalpsund-Sundsøre-overfarten i 1980.

Længde: 29,20 m, bredde: 7,59 m, dybgang: Ca. 2 m.

Klædning (skrog) i egetræ. Spanter bundstokke m.v. i eg og bøg.

Færgeselskabets 5 færger blev ved denne lejlighed "spredt for alle vinde" med:

"SALLINGSUND" til Hvalpsund-Sundsøre som "HVALPSUND" og senere husbåd i Københavns havn.

"PINEN" til Københavns havn, hvor den skulle have været teaterskib. Imidlertid endte den som "skulptur", uden overbygning og vendt med bunden i vejret, på Islands Brygge.

"PLAGEN" blev reservefærge under navnet "SALLINGSUND" og kom senere til Feggesund-overfarten, hvor den stadig sejler på det sidste.

"GAMMELØR" kom til Bogø-Stubbekøbingoverfarten som "GRØNSUND" og er senere endt som husbåd i Københavns havn.

"LEGIND-BJERGE" blev til NÆSSUND og sejler form. også på det sidste på Næssund-overfarten mellem Mors og Thy, mellem et par steder, der vist ikke har andet navn end hhv. Næssund Øst og - Vest (Karby på Mors / Hurup Thy i Thy).

"HANNÆS" ændrede ikke navn, men efter nogle år på Limfjorden omkring Fur, endte ogsåden som husbåd i Københavns havn.

Hvalpsund (II) på vej ud af lejet i Hvalpsund - Kurs: Sundsøre. Dette og følgende fotos: 4. september 2003.

Det tomme leje, ---> - - - - - - - - - - - - - - - men det varer ikke længe, førend færgen er tilbage . . .

. . .

. . . og atter på vej . . .

. . .

. . . mod Sundsøre.

I begyndelsen af det nye årtusinde begyndte man atter at tale om udskiftning af færgen på Hvalpsundoverfarten, og dette skete med indsættelsen af en ny færge "MARY" d. 8. april 2006.

Detaljefotos fra færgen.

I styrehuset . . .

. . .

Omkring styrehuset:

. . .

. . . omkring dækket:

. . .

Anlægget for færgeklappen og hullet for "kongetappen", der holder færgen fast i lejet. - Færgeklappen (Hvalpsund).

Redningskransen behøver næppe flere ord. Den røde "butterfly" er til brug ved fortøjning. Et tov trækkes ind gennem hullet i midten og vindes diagonalt op omkring "butterfly´en".

Ved synet af det røde dæk: Man kommer næsten til at tænke på fregatten Jylland´s dæk for behandling af sårede soldater. Her var dækket også malet rødt, dog ikke som dekoration, men for at mindske synet af soldaternes blod.

Opstigning til "soldækket". Under det røde plastbetræk skjuler sig en kran for udkast og optræk af færgens ankre (hvor de så end måtte befinde sig, for det er ikke nogle, man bare lige hurtigt slæber hen over dækket. - På andre af disse små færger står ankeret ofte spændt fast her på dette sted. På foto til venstre er et anker indsat på stedet, hvor de ofte stod).

Færgens ene sidely, --ikke stort, men hvad, --det er befordringstiden jo heller ikke.

Det andet sidely - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - ---^ Interiør.

Bunden er nået: Maskinrummet:

Ser det ikke bare herligt ud . . .

. . . alt er pænt og vedligeholdt . . .

. . . selv arbejdsbordet. Pænt og ryddeligt. -- Alt på plads - plads til alt, -- selv på en lille færge.

Ved siden af maskinrummet er (var) der adgang til de to stævne. Herligt, -- under vandlinien -- ikke en dråbe vand.

. . . Hvilket træarbejde, og alt er flot vedligeholdt. . . .

Alle fotos 4. september 2003.

Færgen blev i 2006 erstattet af den ny stålfærge MARY, og HVALPSUND blev taget ud af drift med henblik på salg som husbåd. Der var imidlertid "stilstand" i projektet, men i 2012 -efter et ejerskifte- kom der gang i sagerne. I 2014 ankom den til sin nye adresse i Teglværksløbet, Københavns Sydhavn, og var færdigombygget i 2016.

"MARY"

Ved indsættelsen af den ny færge, "MARY" (og de udtalte det på DANSK), havde de lokale spejdere fundet på en morsomt tiltag. Det gamle færgeleje var nedlagt og erstattet af et nyt. Noget af det gamle leje-tømmer var skåret op i lægter og delt i småstykker, ca. 5 x 6 x 18 cm.

Der var lavet et "stempel" med den nye færge som motiv, og det blev brændemærket i træstykkerne og solgtes for "en 10´er" til hjælp til det lokale arbejde. Pølser og snobrød tilberedtes over det samme bål, som man benyttede ved brændemærkningen. En rigtig festdag, som kun vejrguderne efter bedste evne forsøgte at sætte en stopper for. Hundekold, blæsende tog småregn.

Mange mennesker på indvielsesdagen, 8. april 2006. - - - ---> Der gøres klar til færgenavngivelse.

Her er "MARY" (lokalt udtalt på dansk) ankommet til Sundsøre på sin første officielle tur.

Unægtelig en større færge end den gamle.

Den nye rampe . . .

. . . som færgens klap sænkes ned på . . .

. . . og så passer det bare ! ! !

19 juli 2006 kunne vejret vist ikke blive bedre:

MARY anløber Hvalpsund . . .

. . . og bagefter Sundsøre . . .

. . .

Kan det næsten blive flottere ??? Der er noget særligt over disse små ø- og genvejsfærger, omend jeg nu nok må sende en tanke til den gamle type, der nok passer bedre til min generation.

Fotos: 19. juli 2006. Peter Andersen.