EVP.DK

Fra Slangerupbanen til Hareskovbanen

I 1949 overtog De Danske Statsbaner Slangerupbanen.

Selv om det ikke var noget egentligt nyt (DSB-materiel havde været lejet tidligere), kom der nu DSB-materiel på Slangerupbanen, f. eks. damplokomotiver af litra G og (bogie-)personvogne litra CR, medens banens eget materiel lige så stille gled ud af drift (flere personvogne ombyggedes til specialvogne).

Befordringshastigheden blev ikke hurtigere i første omgang, men en del udvidet (ti togpar helt til Slangerup og fem kun til Farum). De gamle, oprindelige 22,5 kg/m skinner blev for en stor dels vedkommende udvekslet med brugte 31,2 eller 33,4 kg/m skinner på ca. 16 km af inderstrækningen til Farum. Også mange sporskifter på denne strækning blev udvekslet/forstærket, og Dansk Signal Industri installerede i de følgende år nye relæsikringsanlæg på banen. Det blev herefter muligt at benytte tungere materiel på banen, så som O-maskiner og Mo-vogne.

Allerede omkring 1950 stod det klart, at driften på den yderste del af banen, Farum-Slangerup, ikke var rentabel i det lange løb. Statsbanernes første kørsel med 2-akslede Ma og Me-vogne, har næppe forøget lysten til benyttelse af banen, som efterfølgende trafikeredes med de to små B&W-lokomotiver (M 1 og 2) tilkoblet den ene eller begge styrevognene, Fg 4991 eller 92.

En side fra Danmarks rejseforbindelser sommeren 1951.

Da sporet på denne yderstrækning samtidig skulle renoveres for meget store beløb, hvis driften skulle opretholdes, besluttedes det helt at standse driften. Medvirkende til beslutningen om nedlæggelsen var også en uenighed med Farum Sten- og Gruskompagni, der ønskede, at DSB skulle renovere -og betale renoveringen af- deres (privarejede) sidespor. Dette ville DSB ikke, og derfor gik firmaet over til lastbilrransport. Dermed forsvandt den bærende godskunde, og da persontrafikken ikke var noget at skrive hjem om, så ! ! !

Farvel til Farum-Slangerup den 22. maj 1954

Lørdag d. 22. maj 1954 havde DMJK arrangeret nedlæggelsestur med afgang fra København L til Farum med det "normale" Mo-tog. Herfra gik turen så med den lille M 1 og styrevognen FG 4992 til Slangerup. Her var der forevisning af stationen, ude og inde, med fodtur rundt på stations-arealet, til og i de henstående vogne. En ganske hyggelig tur, og som det ses under Uggeløse trinbræt, med kørsel "på maskinen". En ganske hyggelig tur, omend anledningen var lidt trist.

Afd. ing. James Steffensen forevigede selskabet på en af de gamle vogne.

Social Demokraten d. 24. maj 1954.

Nedlæggelsen skete pr. 22. maj 1954, hvorefter persontrafikken erstattedes af rutebiler Slangerup-Farum/Allerød. Banens navn ændredes samtidig til ”Hareskovbanen”. På den inderste del af strækningen, København L.-Farum skete der i de følgende år ikke de store forandringer. Mo + Cr/Crs, senere Cl/Cls-vogne overtog persontrafikken, der i de første år skete med timedrift og i de senere år -op mod elektrificeringen- med halvtimesdrift.

Allerede først i 1960´erne fremkom det første forslag (officielt ?) om at forlægge den inderste del af den tilbageværende strækning, Emdrup-København L. til en ny linieføring over -daværende- Lyngbyvej st. (nuvær. Ryparken) til Svanemøllen st. Forslaget blev ikke dengang til noget, men senere toges idéen op igen som et led i elektrificeringen og sammen med en total ombygning af Lyngbyvej/Ryparken st.

Så blev København L nedlagt ! ! !

Denne nye strækning/endestation blev taget i brug af motortogene d. 25. april 1976, medens elektrificeringen fortsatte og indviedes d. 24. september 1977.

Billetter

.

Alm. edmonsonske papbilletter ("edmonsonske" efter manden, der "opfandt" dem).

"Klippebillet", -en slags "blancobillet", hvis gyldighed blev angivet ved klip af huller ved de aktuelle angivelser.

Barnevogns-/cykelbillet efter samme princip.

Barnevognsbillet - København L - Buddinge.

København L "Lygten"

Klokken er faldet i slag: . . .

. . . Her og de efterfølgende fotos: Sidste driftsdag: 24. april 1976 . . .

Interieur i ventesalen.

Næsten andægtigt som i en kirke, --men hvad bestiller en A-transportbeholder dog dér ???

"Rejsegodsekspedition" står der over døren midt i billedet med billetsalget til højre herfor.

Stationens bagside / skyggeside. (Bemærk i øvrigt de asfalt-dækkede sporvognsskinner for linie 19 x, der jo havde endestation her i nogle år.)

24. april 1976. - Sidste driftsdag.

Hvis man gik højre om stationsbygningen og ind på den bagvedliggende "halvø"-perron, så der således ud . . .

. . . og hvis man gik venstre om bygningen, så der således ud. Man aner (også her) linie 19x´ forhenværende, eget sporareal til venstre for fortovet. - 1974. Foto: Per B. Pedersen.

På "1. sal" til venstre passerer er 1. generations S-tog på vej mod Vanløse/Frederiksberg. Ved KSB-perronen Mo-tog. Foto. Per B. Pedersen.

Mo 1866 til venstre og 1817 til højre og atter på den sidste dag, hvor tingene kørte fra København L: 24. april 1976.

Mo 1815 . . .

Mo1817 . . .

Det ene tog afgår og et andet ankommer . . .

Som skrevet tidligere: Sidste dag med tog til København L.

Kommende nat, natten mellem d. 24. og 25. april vil Baneafdelingen afbryde det nu gennemgående spor, flytte og forbinde det med sporet ovenfor til venstre. Dette spor vil herefter, i fremtiden, blive strækningens venstre spor (set i retningen mod Ryparken / Svane-møllen).

Til højre i billedet ses et stykke af det fremtidige højre-spor, og hvis man ser godt efter, kan man ane det tilsvarende sporstykke lige til venstre for den lille kurve ind mod København L. Dette spor bliver samtidig klar til omlægning, således, at der om morgenen d. 25. april er dobbeltspor på strækningen.

Tilbage til stationsarealet

De sidste rester af det gamle linie 19x-spor. Sporvognen fortsatte ca. 100 meter længere frem, hvor den vendte. . .

. . . i en til formålet anlagt sløjfe bag den "åbne" portåbning. Sporet , der stadig ses -"rimelig intakt"- og som går ind på banearealet under den lukkede port, er forbindelsessporet mellem Københavns Sporveje´s net og DSB. Via dette spor overførtes alle de tilbageværende 99 københavnske "Düsseldorfer"-ledvogne til Frihavnen, for videretransport til Alexandria / Egypten, de sidste efter nedlæggelsen i 1972.

KS Lygten efterår 1966 (fotograf: Ukendt. Arkiv: nm).

To rå DÜWAG-vognkasser er under sporsætning på overleveringssporet DSB - KS på Lygten Station. Disse ”ledvognsskeletter” er formentlig fra serien 883-890, som blev leveret således i 1966. Af de ialt 100 stk ”Düsseldorfere”, som Københavns Sporveje købte, blev numrene 851, 852, 858-862 og 877-900 leveret som "byggesæt", til færdiggørelse på sporvejenes egne værksteder, og netop 883-890 ankom i 1966. Vognene blev herfra bugseret til KS' Hovedværksted, hvor de blev malet, færdigmonteret og apteret.

Går man ind af den åbne port, kommer man -lidt længere fremme- til stationens gamle, nu nedlagte godsekspedition, hvor der til venstre for adgangsvejen var et mindre stikspor ---^ og med godsekspeditionen til højre. ---v

Endnu lidt længere fremme lå remiseområdet.

"Oversigtsfoto".

Alle ovenstående fotos er fra d. 24. april 1976.

Udsigt over KSB-stationsarealet yderst til højre, næsten i midten S-togs-spor m.v. (Godsforbindelsesbanen), og til venstre sporene ved Nørrebro Gods. - 1976. Foto: Per B. Pedersen.