"Skrotbunken", Privatbanerne.


Ligesom DSB havde sit hensatte materiel, kunne man ofte finde noget tilsvarende ved privatbanerne, materiel som tiden var løbet fra, men som man af en eller anden grund ikke ville skille sig af med. Måske kunne det sælges til en anden bane, måske kunne det ombygges eller var det evt. at skattemæssige årsager (fradrag til vedligehold af ældre materiel ???).


--------------

Damp- og motorlokomotiver.

.

 

HFHJ 6, v/ Josef Levin, Islands Brygge, 26. juli 1959.

-----

 

HFHJ 8, v/ Josef Levin, Islands Brygge. 26. juli 1959.

-----

 

HFHJ 6 + 8, v/ Josef Levin, Islands Brygge, 26. juli 1959.

-----

 

ØSJS 2, v. Levin. Islands Brygge (?)   Datering. ?   Foto: EVP.    ^---v

 - - - 

 

HFHJ 8 og 6 samt ØSJS 1 og 2 v. Levin. Islands Brygge (?)   Datering. ?   Foto: EVP.

 

 

Kalvehavebanen, KB nr 3 under ophugning foran remisen i Kalvehave.

-----

 

Langelandsbanen, LB 3, Rudkøbing, 2. september 1962.


Egentlig er det måske lidt uretfærdigt at vise dette lokomotiv under ”Skrotbunken”, flot og nydeligt ser det ud, men ”lige om hjørnet” venter banens nedlæggelse d. 29. september 1962. Herefter blev lokomotivet solgt til ophugning hos firmaet H.I. Hansen, Odense, sammen med stort set alt banens øvrige materiel.

Næstved-Præstø-Mern Banen nr. 3, Præstø, 19. marts 1961.

Igen et lokomotiv, der endnu ikke er skrot,

men det varer næppe længe. 31. marts 1961 nedlagdes driften på banen.

-----

 

ØSJS nr 1, v/Josef Levin, Islands Brygge, februar 1960 ...

-----

 

ØSJS nr 2, v/ Josef Levin, Islands Brygge, februar 1960.

... og de stod der stadig i september 1960.

 

Næstved-Præstø-Mern Banen, M 6,
Præstø 19. og 26. marts 1961.


Med udgangen af marts måned 1961 nedlagdes NPMB.

-----

(Motor-) vogne.

.

 

Undervogn af Langelandsbanen´s personvogn C 23,

Vindeby trb, 2. september 1962.


Efter sigende dengang var vognkassen overdraget til den lokale idrætsklub.

Vognen er vel først transporteret fra Rudkøbing til Vindeby, en transport, hvor vognkasse og undervogn har været mere eller mindre godt fastgjort indbyrdes, for så at blive endelig adskilt på bestemmelsesstedet ???

”Luftfotografiet” giver et ganske godt billede af den del af undervognens konstruktion, som man ellers aldrig kan se.

Og skulle vi så evt. lige slutte med et foto af vognen, inden den blev skilt ad:

LB C 23, Rudkøbing, 5. juni 1960.

-----

 

Amagerbanen, J 45, Amagerbro, 1963.


Amagerbanen havde i mange år en række (bogstaveligt) lukkede godsvogne stående langs banens hegn mod Uplandsgade.

Endvidere stod der en del andre tilsvarende på den modsatte side af ”hovedsporet” til Kastrup (Dragør). Her ses en af de for Amagerbanen så karakteristiske forhenværende åbne godsvogne -som på grund af mangel på lukkede vogne-, blev overbygget med den viste overdel, der ligesom aldrig kom til -"arkitektonisk"- at passe til undervognen.

Denne vogn er fotograferet holdende op mod / ved siden af, hegnet til Københavns Grundejeres Renholdningsselskab (KGR) i daglig tale kaldet ”Lortemøllen”, jeg skal ikke komme nærmere ind på hvorfor. --- Gæt selv. -- (Kan det være en hjælp, så send en tanke tilbage til de tidligere ”DSB-Latrin-vogne”).

 

---------------

Litteratur:

”Locomotives of the Private Railways of Denmark”

William Bay, ca. 1960 (skrevet på engelsk).

”Danske privatbaners damplokomotiver”

William Bay, 1966.
Begge bøger er med Bay´s egne måltegninger i størrelse HO.

Herudover har såvel Dansk Jernbaneklub (DJK) som forfatteren Niels Jensen -i årenes løb- udgivet bøger om de enkelte privatbaner landet over.

Forlaget ”bane bøger” har ligeledes udgivet adskillige bøger der berører området på den ene eller anden måde, f. eks. i værket:

Privarbanerne gennem 150 år”

Lars Viinholt-Nielsen m. fl. 1997. ISBN 87 88632 66-0.

Gunnar W. Christensen's side med jernbanebilleder og sporvognsbilleder


- o -

Forrige side: Y-tog.
Næste side: Københavns Metro.