EVP.DK

Københavns Metro - M3 - Indledning

M3 - Cityringen, udvikling af linjeføringen 1996-2007

Da Cityringen åbnede I september 2019, var der gået 23 år siden det første udkast til ringlinjen så dagens lys i 1996. Og det var 12 år siden linjeføringen blev endeligt fastlagt i Cityringloven i 2007. 1996 var året, hvor den endelige beslutning om anlæg af de første etaper af M1/M2-systemet blev taget med underskrift af kontrakterne med anlægsentreprenøren COMET og togsystemleverandøren Ansaldo STS. Det gav overskud i det daværende Ørestadsselskab til at overveje yderligere udbygning af metrosystemet. Et stort antal varianter blev sammenlignet på bl a passagertal og anlægsudgifter.

1996. Én af de undersøgte metro-varianter.

Strækningen fra København H via Kongens Nytorv til Østerport følger linjeføringen for ”Citybanen”, en tunnel-S-bane vedtaget ved lov i 1967, men opgivet igen i 1977, uden at de egentlige anlægsarbejder nogensinde blev påbegyndt. Projektet nåede dog at producere solide geotekniske undersøgelser m v, der blev nyttiggjort under det senere metrobyggeri. Linjeføringerne på Østerbro og Vesterbro ligger også tæt op ad nogle af de tidligere planer for tunnel-S-baner.

1996. Den bedste af de undersøgte varianter.

Bemærk at linjeføringen fra Vesterbro via City til Østerbro stort set svarer linjeføringen ovenfor. En ”kvik kanin” i Ørestadsselskabet fik imidlertid idéen til at bøje de to ender sammen til en ringlinje. Sådan fødtes ”Cityringen”. At linjen fik det bedste forhold mellem passagertal og anlægsudgifter er en naturlig konsekvens, af at en ringlinje typisk får en høj udnyttelse på hele strækningen, medens en ”pendullinje”, som linjen ovenfor, typisk får en relativ begrænset udnyttelse af de yderste dele af linjen.

1998. Der blev naturligvis tænkt videre i selskabet, men tankerne var endnu interne.

Omstigningsstationerne København H, Kongens Nytorv, Østerport og Nørrebro forblev fixpunkter i den fortsatte udvikling, medens den femte omstigningsstation har vekslet mellem Frederiksberg og Forum. Der er også kommet en særlig gren til Valby til. Bemærk også at København H-Østerport betegnes etape 1a, Østerport-Nørrebro etape 1b og den resterende vestlige del etape 2. Man forestillede sig ikke, at det ville være muligt at finansiere dette store anlæg på én gang. Tegningen er lavet af Erling Nederland.

1999. Transportministeriet tog i 1997 initiativ til det såkaldte ”Projekt Basisnet”.

Det blev ledet af ministeriet og daværende HT. Øvrige deltagere var bl a Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og Ørestadsselskabet. Målet var at udstikke retningslinjerne for videreudviklingen af et overordnet kollektivt trafiknet for det centrale København og omegnen inden for Københavns Amts grænser. Den endelige rapport forelå i 1999. Efter at have været igennem et omfattende analyseprogram, fremlagde den endelige rapport tre alternative forslag til den videre udbygning: 1) en udbygning alene baseret på ”S-bus med egen infrastruktur”, 2) en udbygning baseret på ”S-bus med egen infrastruktur” og sporvogne, herunder sporvogne i det centrale København og 3) som vist ovenfor en udbygning baseret på ”S-bus med egen infrastruktur”, sporvogne samt metro i det centrale København, sidstnævnte taget fra Ørestadsselskabet forslag ovenfor. Rapporten indeholder ikke nogen anbefaling af ét af de tre forslag.

2004.

I forbindelse med etableringen af HUR, Hovedstadens Udviklingsråd, i 2000 foretog Transportministeriet en gennemgang og bedømmelse af foreliggende trafikprojekter og iværksætter i forlængelse heraf i 2002 udarbejdelsen af en udredning om Cityringen. Udover staten deltog Københavns og Frederiksberg Kommuner samt HUR i ledelsen af udredningsarbejdet, medens Ørestadsselskabet ydede teknisk bistand. Udredningen omfattede hele Cityringen, men fokus er på en første etape omfattende København H-Østerport, evt. forlænget til Nørrebro. I en screeningsfase afsluttet i 2004 undersøgtes i alt 18 varianter af linjeføringen, se ovenfor. Ved afslutningen af screeningsfasen kunne antallet af alternativer indskrænkes til to, baseret på opgørelser af opland og prognoser for passagertal.

2005.

Under den sidste fase af udredningsarbejdet blev der kun arbejdet med de viste to resterende alternativer, altså spørgsmålet om, hvorvidt skæringen med den bestående M1/M2-metrolinje skulle ske ved Forum eller Frederiksberg. Samtidigt blev det ved forhandlinger i andet regi, mellem staten og Københavns og Frederiksberg Kommuner, klart at man ville være i stand til at finansiere anlægget af hele Cityringen uden etapedeling.

2007. Cityringlovens linjeføring.

Efter udredningsarbejdet blev der ført direkte forhandlinger mellem staten og de to kommuner. De resulterede bl a i at Ørestadsselskabet blev opdelt i Metroselskabet og By&Havn. Fsa linjeføringen stod valget mellem linjeføringen via Forum, der som ønsket af Københavns Kommune gav metrobetjening til Indre Nørrebro og linjeføringen via Frederiksberg, der som ønsket af Frederiksberg Kommune betød en markant forbedring af metrobetjeningen af det centrale Frederiksberg, herunder især, at omstigningsstationen blev placeret i Frederiksbergs bycentrum. Som det fremgår ovenfor imødekom Staten og Københavns Kommune her Frederiksberg Kommune på trods af at passagerprognoserne for linjeføringen via Forum var marginalt bedre end for linjeføringen via Frederiksberg. (Tak til Helge Erlandsen).

M3 - Cityringen

2 gange 15,5 km spor (hver sin vej) med 17 stationer. Cityringens tog får en max.hastighed på 90 km/t mens gennemsnitshastigheden vil være 40 km/t incl. standsningstiden på stationerne.

Kort over de forestående tunnelboringer. -- Kort: Københavns Metro.

Nu skal maskinerne -delvis adskilte- fragtes til området ved Otto Busses Vej / Vasbygade og atter samles i den næsten færdige -boremæssigt færdige- tunnelmunding, for derfra at "gnave" sig ind under hele den gamle godsbanegårds læssespor samt hovedbanegårdens spor, --i pilenes retning. De to første boremaskiner, "Nora" og "Tria" er allerede i gang -dernede- på vej fra Nørrebroparken mod Frederiksberg Allé.

Åbent hus den 6. april 2014

For at byens befolkning kunne få lejlighed til at stifte bekendtskab med de to sidst ankomne af de store tunnelboremaskiner, "Eva" og "Minerva", der skal indsættes på Cityringen, havde Københavns Metro åbnet mulighed for et nærmere "kik" på disse store maskiner i / ved et pakhus i Københavns Frihavn søndag d. 6. april 2014.

Der var masser af plancher og personale til at fortælle om stort og småt (der var vist ikke noget småt )

Minerva

Allerede på lang afstand, var den stor, -- "Minerva".

"Minerva" ^---v

Nej, --dette ---^ er ikke maskinens længde: 110 meter i alt.

Man skal vist ikke ønske, at få en finger i klemme her.

"Eva" beundres.

Der var godt besøgt, -- kaffe til de voksne og popcorn og balloner til børnene samt brochurer til dem med interesse for den slags. Det var langt ude i forhold til "alfar vej", ikke lige nemt at finde, men . . . Efterhånden opdagede man (jeg), at man skulle bare se efter dem, der gik imod een selv, men med brochurer i hænderne - så var man på rette vej.

Højdeforhold

En ca. 10 meter lang planche viste Cityringens højdeforhold. De veksende muligheder for fotografering blandt rundt regnet 500 andre gæster gjorde, at billed-bredden er lidt vekslende. Ville man have billeder, så var det forholdene.

Symbolforklaring, se nederst.

. . . . . København H . . . . . . . . . . . . . . . . Rådhuspladsen

Rådhuspladsen . . . . . . . . . . Gammel Strand . . . . . . . . . . . . Kongens Nytorv

. . . . . . . . . . . . . Marmorkirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Østerport

Tunnelarbejdsplads Trianglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Poul Henningsens PladsSortedams Sø.

Poul Henningsens Plads . . . . . . . . . . . . . . Vibenshus Runddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjolds Plads --->

. . . . . . . . . . . . . . Skjolds Plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørrebro

. . . . . . . . . Nørrebro . . . . . . . . . . . .Tunnelarbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørrebros Runddel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørrebroparken.

Her mangler desværre stationerne Nuuks Plads, Aksels Møllers Have, Frederiksberg, Frederiksberg Allé og Enghave Plads på grund af at en TV-optagelse på stedet ikke gjorde det muligt at fotografere.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Enghave Plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skakt-arbejdsplads

Sønderboulevard . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . København H. . . . . . . . . . . . . . . . . .Kontrol- og vedligeholdelsescenter

. . . . . . . . KVC, Otto Busses Vej.

Symbolforklaring.

Eva

Tunnelboremaskinen EVA´s borehoved. 6. april 2014. -->

Egentlig er der adskillige fotos, der viser boremaskinen set fra siden, og uden nogen form for "inddækning" således, at man kan se en masse. Da jeg imidlertid ikke selv kender maskinens indretning, finder jeg ikke, at det giver nogen mening at bringe en stribe fotos, som læserne så selv må gætte sig frem til anvendelsen af, --så: Desværre.

Borehovedets "bagside" og de første "halshvirvler". -- 6. april 2014. ^---v

Indvielsesdagen -- 29. september 2019

Tilstrømningen var så stor, at man jævnligt -i togenes højttalere- både blev budt velkommen, men også -høfligt- anmodet om, kun at køre højst een omgang, så der kunne blive plads til de mange, der stod i kø ved nedgangene på gaderne.

Stor glæde . . .

. . . stor tilfredshed hørte man gang på gang. Hertil var kørselen gratis til midnat den første dag.

Også stor tilfredshed hos børnene forrest i togene -- måske ikke mindst med de udleverede reklame-balloner. -- 29. september 2019. ^---v

Udsigten fra "førerpladsen" i M3´s A 17. -- 29. september 2019.

Perronundergangen under Hovedbanegårdens 12 DSB-spor. Her ses afslutningen ved perron 6, spor 11 og 12, for S-tog mod vest. Trappe-opgang til perronen til venstre <--- og elevator til højre --->

Derfor -- afsted på "gå-ben" til gadenedgangen i Stampesgade.

Stampesgade. Flot ser det ud. De store ejendomme har måske fået en let gang aftørring af støv ? -- i det mindste er dørene til opgangene atter kommet frem i lyset. En beboer erklærede i TV, at for kun 8 dage siden, var det hele en stor arbejdsplads !

Et par steder var der Dannebrogsflag i vinduerne ! Nok ikke for at ønske tillykke med åbningen -- mon ikke snarere fordi rodet nu var overstået.

29. september 2019. ^---v

Så er der kø ! Tilstrømningen var stor. Halv til -næsten- en hel times venterid var betingelsen flere steder for en gratis omgang på dagen. Her var ventetiden ca. 20 minutter kl. 17, --en time efter åbningen for indvielsesdagens drift.

Flotte nye cykelstativer -- gad vide, hvordan der ser ud her om en måned.

Interiør. -- FLOT

Nedgang til perronerne -- rullende trapper. -- 29. september 2019. ^---vv

. . . andre kom op efter den første "M3-tur" -- rullende trapper.

- - -

Desværre blev det ikke til de mange fotos på denne dag. Man måtte -i nogen grad- følge med strømmen, men vel også tage lidt hensyn til, at ikke alle synes om at blive fotograferet, uanset, at det er livets risiko på en sådan dag, hvor man selv har kastet sig ud i "problemet".

. . . men lidt problemer syntes der også at være ?

Dagligdagen.

M3 Cityringen. København H, Stampesgade, med Hovedbanegården i baggrunden. ^---v 14. oktober 2019.

Nedgangen fra Reventlowsgade.

Noget af det første man støder på, er "næsten" samme skilt, som man ser DSB-stationen København H, skilt om den manglende gennemgang mellem de to transportsystemer.

31 km metrotunnel er planlagt og boret gennem de sidste næsten 10 år. Nui kører det hele -tilsyneladende upåklageligt, set fra de fleste passagerers side- og så mangler de sidste ca. 30 meter gangtunnel ! ! !

M3-Cityringen. København H. -- 14. oktober 2019. ^---vv

Den lysegrå vægflade i "Vandrehallen" / "Mellemdækket. København H. -- 14. oktober 2019.

M3 -- Metrocityringen. Ned i dybet / op fra dybet. København H. ^---v 14. oktober 2019.

"Stationens farve". Den røde vægflade i trappeskakterne, København H, Metro. -- 14. oktober 2019.

M3 - Cityringen. Københabn H. -- 14. oktober 2019. ^---vv

. . . og her er vi nede i ca. 21 m under gadeplan (perrongulv).

M3 - Cityringen. København H. -- 14. oktober 2019.

-----

Den nye perrontunnel mellem Metro-Cityringen og Københavns Hovedbanegård den 22. marts 2020.

Den nye perrontunnel mellem Metro-Cityringen og Københavns Hovedbanegård. En næsten Covid 19-tom perrontunnel en søndag formiddag d. 22. marts 2020. Fotograferet i gangretning fra Metroen mod den gamle perronundergangen på København H. Opgangen tv, lidt inde i den brede tunnel, er ”bitrappen” til Reventlowsgade. Hovedtrappen vender mod Halmtorvet. Foto: Helge Erlandsen. ^---vv

Umiddelbart før overgangen til den gamle tunnel findes en endnu afspærret trappe (tv) og elevator (th) til bagageperronen (tidl perron 7).

Straks efter overgangen til den nye, bredere tunnel findes den nævnte, endnu afspærrede trappe (th) og elevator (tv) til bagageperronen.

Den nye perrontunnel mellem Metro-Cityringen og Københavns Hovedbanegård en Corona-ramt søndag formiddag d. 22. marts 2020. Forrest ses trappe (tv) og elevator (th) til spor 11/12 og umiddelbart efter overgangen til den nye bredere tunnel, den nævnte -endnu afspærrede- elevator og trappe til bagageperronen.