Litreringsbetegnelsen på godsvognsmateriellet.

Med hensyn til det rullende materiel må jeg erkende, at jeg ikke har meget at gøre godt med. Mit besøg på banen var -som andetsteds nævnt- en af de sidste driftsdage, og der var ikke meget materiel tilbage.

Hertil kommer, at jeg heller ikke kunne tillade mig, at bruge alt for mange fotos på ældre Q-vogne, og ikke have film til stationsbygningerne (og budgettet skulle jo -alt i alt- holdes, banenedlæggelser eller ej).


RHJ M 1 ankommet fra Randers.
Foto: Ulf Holtrup. 20. august 1964.

RHJ M 1 ...

... og M 3, Randers Privatbanestation.

RHJ-traktor (u. nummer), på pakhussporet, Randers Privatbanestation.
Foto: Arkiv: Hans Stückler.

"RHJ-skinnebus", --en ”serie 2”-motorvogn-- på et salgs- og reklamefoto fra Vognfabrikken SCANDIA, Randers.
En sådan fik RHJ dog aldrig. Af serie 2-skinnebusser blev det kun til Sp 62, leveret i 1951.

Serie 2-motorvogne med tagbagagebærere var da vist noget af et særsyn, hvis det overhovedet blev til noget. Hvad serie 1-skinnebusserne angår, havde de hos RHJ tagbagagebærere fra begyndelsen, men disse afmonteredes dog relativt tidligt. Derimod anvendtes bagagebærerne på fronten af skinnebusserne meget, ikke mindst til cykler, men også til andet, primært til ting, der var for store til at have i førerrummet eller var ildelugtende. Specielt tog 10 fra Hadsund afg. 12.12, senere 12.10 var som regel fyldt op med fiskekasser med is fra et isværk i Hadsund. De blev så afhentet i Dalbyover af en lastbil og kørt til fiskerlejet i Udbyhøj, hvorefter kasserne blev fyldt med fisk, og kørt retur til Dalbyover.

To af Kielervognene, M 1 og M 2 havde også bagagebærere i den ende der vendte mod nord, modsat postrummet i sydenden.

RHJ Sm 52 og Sp 61
under udkørsel fra Hadsund Nord mod Randers. Sommeren 1961.
Foto: Lilly Nielsen. Arkiv: Niels-Allan Bay Nielsen.

RHJ SM 51, som "gennemgående tog" Randers - Hadsund - Aalborg, her fotograferet i Gug (AHJ),
19. august 1963.

RHJ SM 51, Randers Privatbanestation.
Den sidste kilometer synes at være kørt, og vognen blev da også ophugget straks efter banens nedlæggelse. Skinnebussen, der var af serie 1 ses med banerømmere af "gittertypen" ligesom skinnebusserne af serie 2. Såvidt vides har den aldrig set anderledes ud. Den blev i øvrigt moderniseret engang i første halvdel af 60'erne med nye sæder og nyt gulv.

Sm 52 stødte i oktober 1962 sammen med en lastbil ved Gistrup på AHJ. Den blev så hårdt medtaget, at den ikke kom i drift igen, og vognkassen stod herefter i flere år (som det kan ses af dateringerne) her bag remisen.

Som et kuriosum kan det nævnes, at RHJ Sm 51 - 54 var udstyret med større brændstoftanke end normalt, så de var fri for at tanke, når de var indsat på "hovedturen", dvs. med start fra Randers kl. 4.50 og sluttende i Hadsund 0.35. Sm 55, der anskaffedes fra HTJ i 1963 fik aldrig en større tank, men sås dog alligevel forholdsvis tit indsat på "hovedturen", der omfattede 9 enkeltture på RHJ + 2 dobbeltture på AHJ + kørsel fra remisen, en tur på ialt 616 km.

TKVJ Sm 8 og HP Ms 30 (foto), som RHJ kørte med det sidste års tid, havde heller ikke store tanke, så når de kørte hovedturen måtte de ud at tanke ved remisen. Det skete normalt i en længere pause mellem ankomsten til Randers DSB kl. 16.20 og afgangen kl. 17.41.

RHJ SP 61, Randers Privatbanestation.

RHJ SP 62, Aalborg. 18. august 1963.

RHJ SP 62, Randers Privatbanestation.

RHJ SP 63, Randers Privatbanestation.

Alle tre SP´er blev udrangeret og ophugget efter nedlæggelsen i 1969.

Fotos uden datoangivelse: 29. august 1969.

RHJ F 11, remiseområdet, Randers.

Del af RHJ-F-vogn ved det lille sidespor til korn- og foderstofforretningen "Mercur" i Havndal, ca 1965.
Foto: Arkiv: Hans Stückler.

RHJ F 19, Randers Privatbanestation.
Når man betragter de tre ovenstående fotos, må man konstatere, at medens nogle F-vogne havde skydedør, havde andre vogne almindelige hængslede dobbeltdøre.

RHJ QA 102, Spentrup, 29. marts 1969.

RHJ QA 104, Randers Privatbanestation.

RHJ´s sneplov på opstillingssporet ved remisen.

RHJ-ukrudtssprøjtevogn, Randers Privatbanestation.

Atter er fotos uden datoangivelse fra 29. marts 1969, --to dage før banens nedlæggelse.

- o 0 o -

 

Slut

I løbet af foråret og sommeren 1969 begyndte optagningen af sporet

Tv: Optagningstoget --med motorvogn ETJ M 2 forrest-- mellem Nebstrup og Trudsholm. Toget bestod af følgende: Bagerst selve optagningsmaskinen som trak en sporramme op, hvorefter svellerne blev trukket ned, drejet rundt og lå udvendigt på maskinen. Herefter kunne svellerne så læsses af, hvor de senere var nemme at hente med en lastbil. Næste vogn var en åben højsidet vogn, hvori alle befæstigelsedele såsom lasker, underlagsplader, skinnespigrer og andet småt metal, blev lagt. Derefter fulgte 2 åbne lavsidede godsvogne, hvortil skinnerne blev trukket hen og lagt. Når man så kørte hjem til fyraften forgik det de gange jeg så det med ETJ M 4 der så havde godsvognene med og dagen efter tomme godsvogne med ud.

Måske kan man skimte, at der er påmonteret et profil forrest på motorvognen. Hvis det kunne komme forbi evt. forhindringer, så burde selve optagningsmaskinen også kunne passere.

Th: Samme tog, samme sted, men set bagfra, skinneoptagningsenden.
Fotografierne er fra sidst på sommeren 1969, da maskinen i begyndelsen havde nogle problemer med at virke.

De tre personer er fra venstre lillebror Karl Henrik, Hans og lillesøster Bodil, alle med efternavnet: Stückler.
Foto: Arkiv: Hans Stückler.

Ikke desto mindre lå sporene urørte --som nævnt ovenfor-- på Hald station ved mit besøg på stationen 27. oktober 1969.

-------------------------------------------------------------

Kilder - litteratur

"RANDERS - HADSUND JERNBANE". Org.tegninger af såvel rullende materiel som faste bygninger. Asger Christiansen, Jydsk Modeljernbane Klub, 1982.

"motor materiel 3 - SKINNEBUSSER" John Poulsen m. fl, forlaget: bane bøger, ISBN 87 88632 23-7.

Diverse køreplaner m.v. samt egne notater.

Tak til:

Hans Stückler og Niels-Allan Bay Nielsen for såvel fotomateriale som korrektioner og teksttilføjelser.

---