EVP

 

Selvom jeg aldrig -modeljernbanemæssigt- har haft Amagerbanen som egentligt arbejdsområde, er det dog alligevel i årenes løb blevet til flere modeller, med mere eller mindre tilknytning til Amagerbanen.

Nedenfor vil jeg vise et uddrag af fotos fra dette interesseområde.

 

AB 3

AB nr. 3 - kan det gøres flottere ???

Modellen er 100% hjemmebygget, desværre ikke af mig, men af en af mine klubkammerater, Per Vendelboe. Sin lidenhed til trods kører den som en drøm.

”Kræs for kendere.”
AB nr. 3 på vej mod "Dragør" ....

Amagerbanens M 1
OKT-byggesæt - fotograferet på Modeljernbaneklubben ”H0”s anlæg i Albertslund.

Person- og godsvogne

Amagerbanen´s A 1, den ene af banens 2 lange bogievogne ……

....og den ene af de korte, Da 1.

De ovenstående personvogne er hjemmebyggede af konservesdåseblik som sider og tag, medens undervognen består af diverse ”affald”, et par skinnestykker som længdedragere, dåseblik som akselgafler, små stykker søm som aksellejer, bronzetætningsliste klippet i strimler og bukket som akselkassefjedre og så videre.

Pufferne er fremstillet af et stykke 2 mm messingrør (f. eks. den yderste spids på mange kuglepennepatroner), hvis ene ende er savet op på langs som fire små ”ben”. Disse fire ”ben” vrides en smule ud og loddes på pufferplanken. Et lille søm er benyttet som pufferstok med et stykke påloddet dåseblik som pufferplade. Bag pufferplanken er anbragt et lille fjederarrangement, således at pufferne er fjedrende.

Vognenes ”vinduesruder” er fremstillet af emballageplast, medens vognenes interieur, dvs. sæder m.v, er fremstillet af små trælister og tyndt karton.

Alt i alt kunne (kan) en personvogn af denne type således bygges for nogle ganske få kroner (til to eller fire hjulsæt), da næsten alle bestanddele er materiale, der er kasseret efter anden anvendelse.

Tiden, der er gået til fremstillingen, er ca. 70 timer pr vogn.

Vognenes bygning er nærmere beskrevet i tidsskriftet ”SIGNALPOSTEN” årg. 1979, nr. 1, 3 og 4.

Amagerbanens vogne var oprindelig beklædt med almindelige, malede jernplader (som foto), men de blev på et tidspunkt -vist forsøgsvis- beklædt med plane eternit/asbest-plader, og fik derved et helt anderledes lysegråt udseende.

Det er en vogn af dette sene udseende, der ses stående hensat i afsnittet om Amagerbanens rull. materiel.

Den sidste, tilbageværende rejsegodsvogn i drift, AB E 2.

Som et led i udsmykningen på Store Magleby station i Modeljernbaneklubben ”HO”, Albertslund, syntes jeg, at jeg manglede en vognkasse (u/ undervogn), der kunne benyttes som opholdslokale for en tænkt ”Store Magleby Brevdueforening”. Tanken faldt da på Amagerbanens gamle rejsegodsvogn E 2, og jeg besluttede, at den skulle være forbillede, samt at jeg ved samme lejlighed også ville bygge en tilsvarende vognkasse til mig selv.

Vognen(e) blev derfor kun fremstillet af appelsinkasse-krydsfinér, som -til dette formål- nok er et lidt groft materiale. Taget er fremstillet af tyndt karton med pålimede papirstrimler som tagpap.

I dette tilfælde er vinduerne fremstillet af to lag af det ”halvgennemsigtige” folie fra rudekuverter. De to lag folie er klippet til så de passer i ”hullet” indvendig i vognsiden, men inden de lægges på plads, er der kommet en lille dråbe hvid trælim mellem ruderne. Limen fordeles så jævnt som muligt, og vognkassen lægges til tørre --bedst således, at ”ruderne” i begyndelsen ligger vandret. De første timer er vinduerne således hvide og uigennemsigtige, men ganske langsomt bliver folien mere og mere gennemsigtig, uden dog på noget tidspunkt at blive rigtig klar.

Slutresultatet bliver nogle ”vinduesruder”, der nok er af ”klart glas”, men ikke synes at have være pudsede, siden vognen forlod fabrikken, hvor den blev fremstillet.

Alt som arbejdet med de to vognkasser skred frem, syntes jeg, at jeg lige ville prøve at forsyne min egen ´kasse´ med en vognramme, fordi jeg gerne ville forsyne denne vogn med fire perronskærme, (som jeg forestillede mig, at man ikke havde fjernet ved ophugningen). På den anden side, --det kunne måske også være en idé, at forsyne den med et sæt gamle akselgafler (fra rodekassen), …..og måske et sæt akselkasser ……og et par hjulsæt, når man nu alligevel var i gang ????

Inden jeg ”fik set mig om”, var vognen køreklar, og er således -ganske tilfældigt- kommet til verden på en måde, der er forløbet stik modsat af mange virkelige vogne: Planlagt og bygget som skur, men endt som vogn, og står eller kører nu som ”gæst” på min ”Kalvehavebane”.

Nedenfor ses den tilsvarende vognkasse bygget og opstillet som skur på Store Magleby station i Modeljernbaneklubben ”H0”, Albertslund.

AB ”E 1”.
En tænkt vognkasse fra AB ”E 1” opstillet sammen med en udrangeret og ”afhjulet” personvogn som klubhuse for en ”Magleby Brevdueforening” på Modeljernbaneklubben ”H0”s Magleby station.

En af de oprindelig åbne godsvogne,
som på banens værksted blev forsynet med en hjemmebygget overdel. Denne ombygning skete fordi man stod og manglede lukkede godsvogne til befordring af bl. a. hvidkålshoveder.

Modellen, der er købt som vist, er en videreproduktion foretaget af firmaet ”Epoke Modeller” v/ Per Møller Nielsen

( http://www.epokemodeller.dk ), på grundlag af en åben godsvogn af mærket Roco.


En almindelig godsvogn af Q-vognstypen, som alle landets baner, stats- som privatbaner, havde nogle stykker eller mange af og med diverse forskelligt ”ekstraudstyr”.

Den lille godsvogn er -ligesom rejsegodsvognen ovenfor- fremstillet af det lidt grove materiale, appelsinkasse-krydsfinér, der er brædde-/plankeridset. Vognens ”skelet” af træstolper består af pålimede kartonstrimler, medens lemmene tilsvarende er fremstillet af tyndt brædderidset karton. Undervognen er fremstillet som beskrevet ved personvognene.

Vognen er så gammel, at litreringer (vognens påskrifter) ikke ”bare” var noget, man købte i en hobbyforretning. Det måtte man selv male på, så godt man kunne. Den skarpe og fantasifulde iagttager vil sikkert tydeligt kunne se, at der står: Q 141 / KB - Danmark osv. til højre på vognsiden. Hvis ikke, --fortvivl ikke, --det er ikke øjnene, der er noget galt med ! ! ! :-)

Her har jeg ”lånt” en af mine Kalvehavebanevogne for illustrationens skyld.

DSB-latrinvogn af den type,
som kørte på strækningen fra Amagerbro til Tømmerup eller Store Magleby.

Enkelte af vognene blev senere overtaget af Amagerbanen.

Denne latrinvogn er hjemmebygget som alle de øvrige, og i det store og hele -for undervognens vedkommende- efter de samme retningslinier. I dette tilfælde har vognen dog ikke affjedrede akselkasser og puffer.

Stativet for de tre tønder er fremstillet af hhv. dåseblikstrimler underst og en overliggende planke (et stykke tre-delt ispind). Tønderne består -inderst- af et stykke rundstok, der er raspet/filet konisk og til en diameter, der er ca. 2 mm tyndere end diameteren af den færdige tønde, og tilsvarende ca. 2 mm kortere. Uden på disse (denne) koniske træklods er ”rullet” og limet et stykke ca. 1 mm balsatræ, der efter tørringen er plankeridset med en passerspids. For enderne er indlagt og pålimet et stykke tyndt aeroplan-krydsfinér.

Sluttelig er påfyldnings- og aftapningsstudser illuderet med passende stykker af kuglepennepatroner og kobbertråd.

Tøndebåndene er fremstillet af 1 mm-strimler klippet ud af aluminiumsbeholderen fra et fyrfadslys.

DSB syrekrukkevogn. På Amagerbanen benyttet på strækningen til/fra Syrevej st. (DS&SF).

Vognen er industrifremstillet (Liliput) for vel efterhånden 35 år siden på grundlag af en udenlandsk vogntype, men ”fordansket” med danske påskrifter.

 

     AB 1 + den fra filmen "Olsenbanden på sporet" kendte Franz Jäger-pengeskabsvogn fremstillet: Real Modell, Tyskland.

Fotos:  Daniel Kaaring Zøllner.

 

 

- - -

 

 

Amagerbro Godsekspedition

Amagerbanens lille godsekspedition i vejkrydset Vermlandsgade/Upsandsgade.

Bygningen set fra Vermlandsgade

Ligesom den nedenfor viste model af banens dampremise, var også ekspeditionsbygningen af træ, og klinkbygget ligesom remisebygningen.

Bygningens bagside, dvs.
siden ind mod Københavnske Grundejeres Renholdningsselskab af 1898. Her -som ved min nedenfor viste model af Øresundsvej st- gælder det nu lidt landskab rundt omkring bygningen.

I modsætning til den næste model, dampremisen, der nu er væk, ligger den lille -sejlivede- ekspeditionsbygning stadig på sin plads, hvis nogen skulle få lyst til at se og/eller fotografere den.

Remisen ved Amagerbro

En lokomotivgarage. Forsvundet i 1970'erne, men var stedet hvor Amagerbanens damplokomotiver holdt til. Ja, I forbilledet, for her er det min virkelighed og noget amagerbanetema bliver det aldrig til. Remisen var dog ualmindelig pæn og bygget i træ af hensyn til hurtig nedbrænding i tilfælde af, at militairet ønskede at rydde arealet indenfor demarkationslinien foran Christianshavns Vold. Remisen havde i øvrigt disposition og dimensioner fælles med Slangerupbanens ved Tagensvej.

Modelskuret, der er bygget af Ulrik T. Jensen, er bygget i dettes oprindelige størrelse. Amagerbanen forlængede senere herligheden således, at alle lokomotiver -plus sikkert også en motorvogn- kunne stå indendøre. "Jeg glemte i forbifarten vinduet ved retiraden", oplyser Ulrik, "men jeg nænner ikke at save i plastickassen, som man også kan kalde lokskjulet."

På billedet ses
den virkelige bygnings langside mod Uplandsgade. Den lille grønne dør er til retiraden, idet adgang til remisen skete gennem den lille dør i den ene port.

De to remisefotos er venligst stillet til rådighed af Ulrik T. Jensen.

Pappladen det hele står på er Ulrik T. Jensen´s første forsøg ud i baneanlæg, men sikkert ikke det sidste.

Ligesom mennesket -som bekendt- ikke lever af brød alene, kan damplokomotiver heller ikke klare sig alene med kul.

Vand må der til, -endda i ret rigelige mængder.
15 cm vandkran, som den der stod på Amagerbro station ved sporet ud mod Uplandsgade.

Øresundsvej station.

Stationsbygningen set fra
banesiden, dvs. fra indkørselen til læssevejen, ved Øresundsvej, hvis man så det i virkeligheden.

Stadig set fra banesiden, men i modsat retning ...

... og som set fra Krimsvej.

Igen som set fra Krimsvej, hjørnet af Øresundsvej, men nok i næsten lidt for "grønne" omgivelser i forhold til originalen.


Stationen er bygget i appelsinkasse-krydsfinér og efterfølgende grå-bejdset, medens den underste del af muren er farvet med rød/brun træbeskyttelse. Bånd og kurvehanksbuer over vinduer og døre er murstens-papir. ”Pandekagetaget” er fremstillet ved pålimning af små runde papirskiver, ”udstanset” med en hullemaskine til ringbind m.v.

.

Varehuset

Set fra Krimsvej (mod ´sydvest´)

... ´mod nordvest´ ...

Ligesom de andre modelbygninger, er også varehuset bygget af appelsinkassekrydsfinér med ´bræddebeklædning´af kartonstrimler og tag af karton + papirstrimler som tagpap.

Herefter et "turen" kommet til landskabet, hvor jeg desværre her må se bort fra de mange industribygninger, som indeklemte virkelighedens station og varehus.

og fra jernbanesiden mod ´sydøst´.

.

Store Magleby station

Store Magleby station. . . . . . .

Stationsbygningen er bygget efter en hjemmetegnet tegning. Den originale tegning var ikke til at få fat i, så det blev til optælling af mursten på mine gamle fotografier af stationen, til stadighed kontrolleret på en grundplan af stationen, som det dog lykkedes at finde frem til.

Også denne stationen er bygget i appelsinkasse-krydsfinér, der efterfølgende er grå-bejdset, medens den underste del af muren er farvet med rød/brun træbeskyttelse. Bånd og kurvehanksbuer over vinduer og døre er papir, også farvet med træbeskyttelsesmidlet. ”Pandekagetaget” er også her fremstillet ved pålimning af små runde "udstansede" papirskiver.

Stationen set fra vejsiden.

Pakhuset, St. Magleby, set fra banen....
..... og fra (stations-)vejen

Tegning til Amagerbanens pakhuse kan vist stadig købes gennem DMJK´s tegningsarkiv.

Tog afgår fra Store Magleby.....

.......mod Amagerbro.

”Luftfoto” af Store Magleby station.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sporet i nederste højre hjørne er retningen mod Amagerbro.

Dragør station, vandtårnet

Vandtårnet i Dragør.

Også på bagsiden er der en lille dør, svarende til døren på forsiden, blot siddende lidt længere inde på murfladen, ca. 120 cm fra venstre (østlige)hjørne. Bemærk også det lille ventilationsrør nederst til venstre på tagfladen.

Detailfotos af vandtårnet.

Tidlig model af vantårnet i Dragør.
Dette lille vandtårn har altid tiltal mig meget, og var da også en af de første modeller jeg lavede i H0, 1:87.
Modellen er lavet allerede midt i 1960´erne, medens det stadig var meget begrænset, hvad man kunne købe i forretningerne af såvel færdigt materiel, som løsdele dertil. Ville man derfor have en bestemt (dansk) model, måtte man selv bygge den. Dengang kunne man ikke købe plasticard med murstenspræg, så dette måtte løses som ”hjemmearbejde”.

En klat modellervoks blev rullet ud over en gavl fra et Heljan-hus, og kom derved til at danne et ”negativt” aftryk af gavlens murstenspræg. Hvid trælim blev hældt ud over vokspladen, og da limen var stivnet, blev den fjernet forsigtigt, og jeg havde et aftryk med et anvendeligt murstenspræg. For at opnå større styrke/stivhed, blev denne ”lim-murstensplade” limet på et stykke karton, og kunne nu klippes/skæres ud i de aktuelle mål. Fire sådanne plader danner vandtårnets underdel, forsigtigt malet med tynd grå maling og efterfølgende patineret.

Den lille dør på tårnets ”forside”, vinduerne foroven og tagfladerne er fremstillet på samme måde, medens den øverste, tilbagetrukne, bindingsværks-del af tårnet er fremstillet ved hjælp af tændstikker med indlagte stykker af lim-murstensstykker. I disse sidste tilfælde, blev der blandet diverse vandbaserede farver/bejdser i den hvide lim, for at give de fremtidige farver. I løbet af de forgangne 40 år er disse farver blegnet en del, og trænger nok til ”en kærlig hånd”, men jeg nænner det næsten ikke. Hvordan ville ikke en tilsvarende ”1:1-dør” se ud efter 40 år uden maling.

(Det skal dog lige bemærkes, at modellens farver -især de røde tagsten og udfyldningen i bindingsværket- er noget mere afdæmpede end fotografiet giver udtryk for.)

Trappen foran tårnet er fremstillet af karton, det lange udvendige (overløbs-)vandrør er et stykke kobbertråd (installationstråd), medens vandpåfyldningsslangen er et stykke kobbertråd (krydstråd) med sort plastovertræk.

Efter ca. 40 år og efterhånden bedre muligheder for indsamling af oplysninger, men vel også med lidt bedre håndelag, blev det aktuelt endnu en gang at prøve at bygge det lille vandtårn, denne gang i (appelsinkasse-)krydsfinér beklædt med "murstenspapir" og med (pizzaæske-)bølgepap som tagsten.

Tv: De udsavede krydsfinerstykker.
Th:Finerstykkerne er samlet og tårnets "hovedkomponenter" er lige til at sætte sammen.

Det færdige tårn ...

. . . med Per´s lille lokokomotiv.

(Igen må det lige bemærkes, at modellens farver -især de røde tagsten og udfyldningen i bindingsværket- er noget mere afdæmpede end fotografiet giver udtryk for.)

Læs evt. mere om model-bygningen af vandtårnet i tidsskriftet "banen"s nr. 95 / 2006.

Andre Amager-bygninger

Lille hus, matr. nr. 118,
fra den nu forsvundne (nedlagte) landsby Maglebylille……
Hvis man ser godt efter (eller står med modellen i hånden), vil man kunne se, at der er tre forskellige størrelser på facadens fem vinduer. Således er det tegnet på den gamle tegning, så det må vel have sin ”rigtignokhed”.

Ligesom de fleste andre af mine bygninger er disse bygninger fremstillet i appelsinkasse-krydsfinér efter samme retningslinier, som beskrevet i flere tilfælde (for andre huse) i ”SIGNALPOSTEN”. Stråtaget er fremstillet af noget ”korthåret kunstpels” som er blevet smurt ind i gips og farvet med diverse bejdser/farver på vandbasis.

…..og en næsten tilsvarende
nabobygning, matr. nr 118 b af Maglebylille.

Hus på hovedgaden i Store Magleby.
Huset er bygget efter en hjemmetegnet tegning udført på grundlag af hhv. fotografier og skridtmål, kombineret med almindelige/normale standardmål.

Lille (bag-)hus fra Strandstræde i Dragør.

Modeljernbaneklubben "H0", Albertslund

En ”parallelt-bygget” Magleby st.
opstillet på anlægget i Modeljernbaneklubben ”H0”.

Også nogle af de øvrige bygninger der er omtalt her på siden ses i baggrunden i tilsvarende ”parallelt” byggede versioner (dvs. at bygningerne er bygget samtidig i to ekspl, én til klubben og én til eget anlæg).

Travlhed på stationen.....

Stationsarealet på klubbens ”Magleby” station er stort set en spejlvendt af kopi af sporplanen for Store Magleby på Amagerbanen. Ligeledes er den lille bymæssige bebyggelse er opført med en vis skelen til Amager´s Store Magleby. Byens større gårde langs hovedgaden er dog -af pladsmæssige årsager- erstattet med mindre bygninger, bl. a. med forbillede i bygninger fra Maglebylille, Store Magleby og Dragør.

.... inden en eftermiddags-afgang.
Krydsning mellem to aftentog.

I  2008 - 09 har "Epokemodeller" fremstillet en laserskåret kartonmodel af Øresundsvej station ligesom "Togcenter Gentofte" har fremstillet tilsvarende modeller af hhv. Dragør stationsbygning, remise og vandtårn  (se firmaernes hjemmesider).

------------

"Litteratur" på nettet

Modeljernbaneklubben "H0"s hjemmeside.

eller

Ulrik T. Jensen´s hjemmeside.

- o 0 o

---