EVP.DK

EVP logo

Pinen og Plagen overfarten

Pinen (Glyngøre) - Plagen (Mors)

Overfarten er den lille punkterede linie en cm (+/- alt efter skærbilled-størrelse) under Nykøbing Mors, mærket 1594. Danmarks Rejseforbindelser vinter 1969/70.

Færgeoverfartens færger:

PINEN,

PLAGEN,

GAMMELØR,

SALLINGSUND,

LEGIND BJERGE.

M/F PINEN i lejet i Plagen. -- 13. juni 1976 . . .

M/F PLAGEN i lejet i Plagen. -- 13. juni 1976 . . .

. . . og dem begge: Tv. PLAGEN og th. PINEN, set fra M/F GAMMELØR, på vej mod Pinen. -- 13. juni 1976.

Som dagen før mødte vi M/F LEGIND BJERGE midtvejs på Sallingsund med den kommende bro som baggrund. 13. juni 1976. ^---v

Anløb af lejet i Pinen: M/F SALLINGSUND ligger der allerede. -- 13. juni 1976.

M/F SALLINGSUND, Pinen. -- 13. juni 1976.

"Frisk luft til lungerne, det er godt for ungerne" . . . M/F GAMMELØR. Pinen. -- 13. juni 1976.

"PINEN" og "PLAGEN" var navnene på to af de færger, der sejlede på den gamle færgeoverfart mellem Salling og Mors. Færgerne var opkaldt efter de to færgesteder, Pinen på Salling og Plagen på Mors. Overfarten blev afløst af Sallingsundbroen i 1978. Til minde om de to færger er der i det gamle færgeleje i Glyngøre rejst et granitmonument udført af den lokale kunstner Sten Jensen.

De enkelte færger (i det omfang jeg har fotos af dem).

Alle de nedenstående færger til overfarten blev -i tidens løb- bygget hos "det lokale" skibsværft, Søren Larsen & Sønner, Nykøbing Mors. Alle færger er identiske mht hovedmål, byggemåde, maskineri og generel fremtoning, alle konstrueret af Heiberg.

SALLINGSUND / PINEN

SALLINGSUND III, bygget 1953/54, senere ondøbt til PINEN. Fast på Sallingsund 1954-1978, med korte afløsninger på Fursund og Hals-Egense, og formentlig Feggesund.

M/F "PINEN". Glyngøre. -- 12. juni 1976.

"PINEN" (Pinen & Plagen-overfarten over Sallingsund). -- Ca. 1964. Arkiv: Palle Klitgaard.

. . . og sådan endte den: PINEN med bunden i vejret på Islands Brygge.

PLAGEN

PLAGEN (bygget 1958), senere SALLINGSUND (5). Fast på Sallingsund 1958-1978, med korte afløsninger på Fursund og Hals-Egense, og formentlig Feggesund. Fra 1978 til 1996 fast fælles afløserfærge for Limfjordsfærgerierne og dermed formentlig tilbagevendende på Thyborøn-Agger (verificeret), Venøsund (usikkert men overvejende sandsynligt ?), Næssund, Feggesund, Fursund og Hvalpsund. Fra 1996 fast på Feggesund, muligvis gæst på Næssund.

Sallingsund (4 - den fjerde færge med navnet)

SALLINGSUND (4), bygget 1961, senere HVALPSUND (2). Fast på Sallingsund 1961-1978, med korte afløsninger på Feggesund og formentlig Fursund. Hals-Egense?

M/F "SALLINGSUND". Sallingsundoverfarten. -- 12. juni 1976. ^---v

LEGIND BJERGE

LEGIND BJERGE (2), bygget 1964), senere NÆSSUND (2). Fast på Sallingsund 1964-1978, muligvis afløsninger på de tre ovennævnte. 1978-fortsat på Næssund, sandsynligt har den også været gæst på Feggesund i senere år.

GAMMELØR

GAMMELØR (bygget 1967). Fast på Feggesund 1967-1968. Fast på Pinen-Plagen 1968-1978. Solgt til Bogø-Stubbekøbing, omdøbt til GRØNSUND (2), indsat der til Farøbroerne åbnede 1985, og ruten mistede trafikal betydning.

Den ny Sallingsundbro under opførelse. -- 12. juni 1976. ^---v

M/F "PLAGEN" ??? Sallingsundoverfarten. 12. juni 1976.

Desværre fik jeg vist aldrig noteret navnet på den færge, hvormed vi (tidsskriftet "SIGNALPOSTEN"s redaktion) sejlede til Mors, men efter udelukkelsesmetoden kunne det være:

Serien her viser fotos af:

GAMMELØR,
LEGIND BJERGE,
PINEN
SALLINGSUND, men ikke


PLAGEN, -- så mon ikke det er den ???

---

Ovenfor viste foto er helt sikkert enten "PINEN" eller "PLAGEN". Kun disse to færger havde kun to vinduer i gavlene i styrehusene.*)

"SALLINGSUND", "LEGIND BJERGE" og "GAMMELØR" (og "HANNÆS" fra Fæggesundoverfarten) havde tre vinduer i gavlene. Af disse havde "SALLINGSUND" tre rektangulære vinduer, mens på "LEGIND BJERGE", "GAMMELØR" og "HANNÆS" var det midterste vindue i gavlene afrundet.

Dette gælder de originale træstyrehuse. De færger, der levede længe eller lever endnu, fik alle på et senere tidspunkt nye stålstyrehuse i den brede model med tre vinduer i gavlene.

I øvrigt gælder de ovenstående navne kun i treserne og halvfjerdserne – senere er der byttet grundigt rundt på navnene. Dette kan nogenlunde overskues på www.faergejournalen.dk.

*) Der er i øvrigt også forskel på "PINEN"s og "PLAGEN"s styrehuse. På siden af disse to færgers styrehuse er der en udbygning (som flagstangen er fastgjort på). På den ene færge er denne udbygning noget bredere end på den anden. Dog "piner" og "plager" det mig (PEB), at jeg ikke har styr på hvilken af de to færger, der havde hvilket af styrehusene. Disse billeder tyder på, at "PINEN" har den store udbygning, mens "PLAGEN" har den lille udb ygning – men jeg synes andre billeder antyder noget andet. Dog er dette billede af "PINEN" jo helt sikkert "PINEN" – kan vi se – og den ser ud til at have den store udbygning – så det er nok det, der er korrekt (med mindre man har været så "ondskabsfulde" at bytte rundt på dem).

Tak til Poul Erik Bjerre for ovennævnte oplysninger.


M/F "GAMMELØR" som husbåd

"GRØNSUND" blev bygget i Nykøbing Mors i 1967 som "GAMMELØR" til Sallingsund-overfarten. Til Bogø-Stubbekøbing ca. 1980.

Ex. "GRØNSUND". Københavns havn. -- 22. august 2001. ^---vv

Ex. "GRØNSUND". Københavns havn. -- 22. august 2001.

. . . men er det i det hele taget GRØNSUND - Det fine navneskilt lyder på "BÅDBYGGER" ??? ^---v

------

M/F Grønsund sejlede i perioden 1980-1995/2000 på Bogø-Stubbekøbing Overfarten, hvor den blev overtaget af og indsat på Bogø-Stubbekøbing Overfarten som erstatning for denne overfarts mindre M/F Gudrun.

Det var dog ikke uden problemer. På Sallingsund-overfarten hed færgen GAMMELØR, men den fik nu hurtigt øgenavnet ”GAMMELMØR”, da det stod klart, at den var i meget ringe stand. Den skulle gennem en væsentlig opdatering før den kunne indsættes på ruten. Den var bl. a. udstyret med ror med kædetræk, så her måtte man installere de mere moderne styremaskiner fra M/F Gudrun. Brandslukning og nødbelysning fandtes ikke. Faktisk havde den endikke VHF radio, så der var meget at gå i gang med, --men problemerne stoppede ikke dér. Ved indkøbet havde man ikke fået målt færgen, så da den ankom til Bogø kunne den ikke nå ind til broklappen – der manglede ca. 2 meter. Færgen var for bred, og det blev værftet i Stege, der fik opgaven med at ombygge den, så den kunne lægge til.

M/F GRØNSUND oplevede meget i sin tid på Grønsund. Overfarten blev, ved åbningen af Farøbroerne, kastet ud i en tumultagtig tid, hvor der herskede stor usikkerhed om rutens overlevelse. Der blev arrangeret opmærksomhedsskabende happenings f. eks. de berømte ”svøm en færge”, hvor svømmehold trak en færge de 4 km over Grønsund. Det var dog M/F GUDRUN, som blev brugt ved disse events. Det var også tiden, hvor Piet Hein skrev sit digt ”Et leve for Bogø-færgen”, og B/F GRØNÆRT så dagens lys. Babyfærgen, som er en tro kopi af M/F IDA, anvendes fortsat – 30 år senere - til markedsføring for overfarten.

M/F GRØNSUND blev taget ud af drift i år 1995, og rejste med sin nye ejer, Niels Pedersen, til Københavns Havn, hvor den har ligget siden. Årene 2001-2003 brugte han på en totalrenovering og ombygning af færgen til den flydende restaurant og forlystelsessted, som den fortsat brugtes til.

------

Der kom en mail:

"Hej Erik.
Skønt at gense Grønsund.

Jeg har af og til spekuleret over, hvor den dog blev af. Gammelør blev indkøbt fra Mors i sommeren 1978 som afløser for M/F Gudrun. Den ankom sidst på året 1978. På værftet fik den lynhurtigt øgenavnet Gammelmør. Den var på mange punkter i dårlig stand.
Stor var overraskelsen på værftet da vi opdagede at rorene stadig var med kæder. Her måtte de gamle styremaskiner fra Gudrun så installeres. Aut. brandslukning og nødbelysning skulle også installeres. Den var ikke bestykket med VHF radio, men kun en gammel SP Sailor modtager med en 1 W sender, som sendte på en af kanalerne på ca. 3 MHz. Ikke nogen nødfrekvens (2.182 MHz)
Det værste var at den delegation fra amtet, der var på Mors for at bese den, ikke havde målt, hvor bred den var. Da den skulle ind i færgelejet på Bogø kunne den ikke nå klappen. Der manglede godt og vel 2 m. Det vakte selvsagt vild jubel på værftet i Stege, at man havde købt en færge der var for bred.
Færgeklapperne måtte derfor forlænges, og M/F Ida måtte gøres bredere med en bredere fenderliste.
Når man på Mønsk spørger: "Hvornår kommer færgen" så siger man på mønsk "Hva nær kommer færgen".
Vores svar på spørgsmålet blev: "Godt og vel 2 meter!"
Grønsund blev i indsat omkring juletid 1979. Jeg var ikke selv med til at gøre de nye installationer færdige, for jeg skiftede arbejde den 2 dec. 1979 til Stege Sukkerfabrik. Men Ida forblev stadig den bedste færge, og hun sejler på overfarten endnu.
Det var lige lidt spredte erindrings glimt fra en gammel skibselektriker.
Mvh Niels."

------

I september 2020 sank færgen pludselig i løbet af få timer. Færgen tog onsdag d. 16. september 2020 så meget vand ind, at den historiske restaurant lagde sig til hvile på siden, på bunden af Christianshavns Kanal.

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab var onsdag til stede ved Strandgade i Københavns Havn, efter at politiet modtog en anmeldelse om den synkende træfærge. Det viste sig, at en lænsepumpe var gået i stå i forbindelse med et "strømsvigt". Sagen var derfor ikke en politisag.

GRØNSUND blev hævet igen indenfor et døgn og -i løbet af efterfølgende uge- bugseret til Gilleleje Værft.

- Smiley -