EVP

Indledning.

 

Thisted-Fjerritslev Jernbane blev åbnet for driften den 19. november 1904, og blev nedlagt d. 31. marts 1969, som en naturlig følge af, at banen fra Fjerritslev til Aalborg var dødsdømt pr. samme dato.

------------------

Banen var blandt de 29 baner, der blev givet hjemmel til at anlægge ifølge lov af. 8. maj 1894, men da det viste sig, at egnen mellem Thisted og Fjerritslev ikke ofrede banen samme interesse som den østligere egn, og da det ikke var muligt for egnen at præstere den nødvendige kapital, så man ingen mulighed for kommunerne for at magte en så stor opgave, og sagen blev vel henlagt, men ikke skrinlagt. Først da staten ved lov af 16. marts 1900 forhøjede sit tilskud til ¾ af den eventuelle anlægskapital, udfærdigedes eneretsbevilling for Thisted amtsråd og kommunerne under 12. juli 1901, hvorefter banens anlæg var sikret.

Inden da havde allerede været forslag om at anlægge en bane fra Nørre Sundby nord om Limfjorden gennem Han herrederne til Thisted, og det resulterede i, at strækningen Nr. Sundby-Fjerritslev åbnedes d. 19. marts 1897 og TFJ fulgte 7 år senere, d. 18. november 1904.

I årenes løb udkæmpedes her, som de fleste andre steder, nogle drabelige verbale ”slag” inden man nåede så langt. Stemmer for, stemmer imod,og --hvis ja,-- hvor skulle banen så ligge ?

Om banens retning var der indtil 1900 ikke taget nogen endelig bestemmelse, og der indkom da også flere forslag. De fleste foreslog en bane over Vesløs vejle, men mente dog, det ville blive for dyrt. Det ansås ikke for heldigt, at anlægge banen om ad Bjerre, da det var de dårligste egne med hede, sand og bakker, og med hensyn til Hanstholm fyr, skulle der alligevel være fragtkørsel ca. 1 mil fra en evt. nærmeste station i Bjerre til fyret.

Hanstholm fyr. Receptkuvert.

I øvrigt ville forslagsstillerne have banen (i retning fra Fjerritslev) anlagt nord om Klim, Thorup og Vust, vest om Abildhauge (Abildhave) til Østerild, ind mellem gårdene Spanggaard og Vestergaard, syd om Klarstrup bakke over Bromølle enge til Hillerslev, Skinnerup og gennem Torp vest ind i Thisted.

Fra især Nordmors var der ønsker om, at banen måtte blive ført så nær Feggesund som muligt, men man ville være tilfreds, hvis banen fik en station i Vesløs.

----------

Thisted.

Købstad i Thy, ligger ved Nordkysten af T. Bredning, en Arm af Limfjorden, og har 7846 Indb. (1921), hvoraf 558 i Forstæderne Tingstrup, Dragsbæk og Torp. Landsogn. Byen dannes af en Hovedgade fra V. til Ø. og flere Parallel- og Tværgader. Havnen er anlagt i 1840 og senere udvidet og uddybet til 4,7 m og i den S. f. Hovedhavnen liggende Fiskerihavn til 2,2 m. Af Haandværk og Industri levede i 1911 34% af Byens Befolkning. Der findes Maskinfabrik, Skibsbyggerier, Spinderier, Tobaksfabrik, Bryggeri o.s.v. Af Handel levede s.A. 24 % af Befolkningen, af Varetransport 10 %. Af Betydning er tillige Fiskeriet. T. har Jernbaneforbindelse med Struer og over Fjerritslv med Aalborg. T. er sæde for Amtmanden over T. Amt, har en Realskole, en teknisk Skole og en Handelsskole samt et Museum. Byen er ikke gammel og nævnes i 14. Aarhundrede som en Landsby, der brugtes som Lade- og Losseplads for Omegnen. En af de sidste Børglumbisper skal have givet den Købstadsprivilegier, og disse stadfæstedes af Frederik I (1524).
Hagerups ill. Konversationsleksikon, 1921.

(1971. Betydelig havn og industri, bl. a. Synopal; fiskeri. Endestation på banen Struer–Thisted. Købstad fra 1524, havnen anlagt i 1840´erne.)

-----

Fjerritslev.

Stationsby ved Nørresundby–Thistedbanen, N.f. Limfjorden, i Kollerup Sogn, Thisted Amt, er i stærk Vækst, har en ny Kirke, Amtssygehus, Tinghus for Hanherrederne og ikke ringe Industri (Jernstøberi, Teglværk) 1.103 Indb. (1916)
Hagerups ill. Konversationsleksikon, 1921.

(1971. 8.000 indb, deraf 2.000 i Fjerritslev by.)

----------

Den 12. juli meddeltes der Thisted amtsråd, Thisted byråd, sognekommunerne i Hillerslev herred samt i V. Han herred eneretsbevilling på anlæg og drift af en jernbane fra Fjerritslev til Thisted, og dagen efter –den 13. juli– påbegyndtes udstikningen i marken under ledelse af en oberstløjtnant Worm.

Efter at udstikningen var påbegyndt, fremkom -især fra Hanstholmegnen- besværelser over den planlagte linieføring. Flere havde ved egne midler ladet baneingeniør Winkel udarbejde et projekt, hvoraf det fremgik, at en linie Thisted-Hanstholm-Østerild o.s.v. kun ville blive 1¼ (ca. 9 km) længere og 124.000 kr. dyrere, og endvidere ville den ”fattige kommune” bidrage mindst 75 kr. pr. td. Hartkorn. Da denne linieføring var af stor betydning for egnen, blev en deputation sendt til København i 1901, men fik ikke noget ud af rejsen, da udstikningen allerede var i gang.

I Han herred var der udstukket flere forskellige linier, bl. a. en nord om Lund fjord forbi Thorup præstegård og nord om Klim by til Fjerritslev. Endvidere en over havvejledæmningen forbi vindmøllen i V. Thorup, sønden om Kobakken forbi Svend Kiibs gård til Fjerritslev, og endelig en over Krogsdæmningen forbi Søndergård i Thorup, men oberstløjtnant Worm ville gøre meget til, at den mellemste linie blev foretrukken, hvad den så også blev.

Ved en sådan sags gennemførelse vil der altid være modstridende interesser, således også med hensyn til denne banes linieføring. Efter at denne definitivt var fastlagt, stredes man tappert, især i Nors-egnen, og en ”skatteyder”, som egentlig ønskede linien lagt nord om Vendbjerg, skrev i 1902, at ”skulde der endelig spares penge, var det mest fornuftigt at lægge linien direkte fra Vandet til Hillerslev, for skulde Nors ”spidses” af med et billetudsalgskonor, vilde det blive af en tvivlsom beskaffenhed for kommunen. (…)”. De der ønskede banen syd om Vendbjerg mente, at den nordligere linie vilde ”formedelst de mange svingninger, skade trafikken lige til dens grav”.

Endelig: De, der ønskede at føre banen nord om Klim, og fik denne planlagt og afstukket, indså i februar 1902 dens store mangler og opgav denne linieføring til fordel for en sydligere linie.

.

Underbygningen.

Udførelsen af underbygningen (banelegmet) og overbygningen (sveller og skinner) blev udbudt i september 1902 og overdraget til ingeniørfirmaet Brøchner Larsen og Krogh, og d. 13. oktober påbegyndtes jordarbejdet fra Fjerritslev. Hertil var ankommet 50 vognladninger skinner, men også fra Thisted begyndtes jordarbejdet samtidig.

I sidste halvdel af november 1902 var brobygningen over de forskellige vandløb påbegyndt. Stenene købtes billigt hos egnens beboere og kort tid efter beskæftigedes ca. 100 mand med dæmningsarbejdet over Lund fjord.

Den 22. januar 1903 ankom et ”arbejdslokomotiv” og blev på en blokvogn ført til V. Thorup. Vognen var forspændt 8 heste og det meddeltes (næppe af tilhængere af banen): ”…snart vil dets fløjten give beboerne i den forhen så stille egn en forsmag på, hvad der venter dem, nu er freden forbi”. I juni 1903 begyndte eksproprieringen med Thisted som udgangspunkt, og 30 lodsejere –omkring halvdelen– erklærede sig utilfredse med de tilbudte erstatninger.

I juli 1903 var nedlægningen af jernbaneskinner i fuld gang på strækningen Fjerritslev – V. Thorup, og til transporten benyttedes nu det indkøbte lokomotiv. I slutningen af juli 1903 sendtes en afdeling af ingeniørregimentet til Thisted for –som et led i øvelserne- at lære at nedlægge skinner ! Dæmningsanlægget over Vesløs vejle sank i betydeligt omfang i september 1903, og man forstod herved, at de gamle rygter om vanskeligheder på vejlerne havde haft noget på sig

Da grundvandet i Fjerritslev ikke egnede sig til dampmaskiner, fordi det satte kedelsten, og da der kun ca. 1 kilometer øst for Fjerritslev løb en å, anlagdes en ledning derfra til remisen. Åen ville kunne tilføre ca. 50 tons vand i døgnet. I Thisted gravedes en ny brønd ved siden af vandtårnet på stationspladsen.

Banen anlagdes som uindhegnet bane med 7,5 m lange 17,5 kg/m skinner. Banelængde i alt 52,4 km. Min. kurveradius 2000 fod og den maksimale stigning 1:100.

.

Færdiggørelsen.

Efter årstiden var vejret gunstigt for baneanlægget, og der arbejdedes uafbrudt i vinteren 1904 med ret betydelige arbejdsstyrker, selv om det voldte vanskeligheder at få tilstrækkeligt mandskab. Folk var ikke ivrige efter det ofte ubehagelige arbejde langt fra hjemmet og i en tyndt befolket egn, hvor det kunne knibe med at få kost og logi. For egnens arbejdere, som udgjorde en væsentlig del af arbejdsstyrken, stillede forholdet sig anderledes, da et par kroner i dagløn (i de tider) på denne årstid jo var et godt bidrag for mange hjem.

Den 15. september 1904 skulle banen efter bestemmelsen afleveres. For den vestlige dels vedkommende mentes dette nok at kunne lade sig gøre, men anderledes stillede det sig for den østlige del, hvor arbejdets påbegyndelse på grund af uenighed om banens linieføring forhaledes i lang tid. Skinnelægningen var man dog færdig med på strækningen Fjerritslev – Østerild, og banelinien var ”gruset” til Frøstrup. ”Fra morgen til aften høres” – skrives der i januar 1904 – ”det lille lokomotivs skingre fløjten, når det befordrer de mange vognladninger grus fra Vust rimme til dæmningen over Lund fjord, og giver beboerne i den ellers så stille egn en forsmag på, hvad der venter dem.” Den 19. august 1904 afleveredes så strækningen Fjerritslev-Østerild.

DSB´s overarkitekt Heinr. Wenck, tegnede bygningerne, hvorom det andetsteds skrives: ”Så snart vejret tillader det, vil der blive taget fat på opførelsen af stationsbygningerne, som vel ikke vil blive af imponerende størrelse, men forhåbentlig og sandsynligvis ikke så lidt kønnere end stationsbygningerne på Aalborg – Fjerritslevbanen.”

Af økonomiske hensyn ville der ved de små stationer blive benyttet kvinder som stationsbestyrere, hvorimod der i Nors, Østerild og Frøstrup ville blive ansat stationsmestre. Som banens første driftsbestyrer ansattes ing. cand. polyt. P.H. Tarp fra København.

TFJ mener selv i deres 50-års jubilæumsskrift, at de er den bane, der er bygget forholdsvis hurtigst, idet 7 mil fuldførtes i tiden fra 24. juni 1903 til 7. november 1904, da banen afleveredes.

I august 1904 indkom 321 ansøgninger til de 30 stillinger, som var opslået ledige. Mest efterspurgte var de lavere poster som portører og banearbejdere, og det var hovedsageligt folk fra egnen, der var ansøgere, medens de højere stillinger, navnlig lokomotivførere, togførere og konduktører søgtes af folk fra andre privatbaner.

TFJ fik hovedkontor i Thisted...
(Foto: TFJ)

... samt værksteder og maskindepot, og banen optoges på statsbanestationen, hvis personale samtidig bestred stationstjenesten.

I Fjerritslev blev banen optaget på FFJ-stationen, der tilsvarende udførte stationstjenesten dér.

.

Rullende materiel.

Fra DSB ordredes 4 af de små ”gamle” P-maskiner for kr. 8.000 pr. stk. Maskinerne, der var fra 1882-83, ville blive overflødige ved DSB, når der til Thybanen anskaffedes større maskiner.

Allerede i oktober 1903 indkom 8 tilbud på vognmateriel. Det laveste tilbud kom fra fabrikken ”Vulcan” i Maribo, og der bestiltes 6 personvogne, 2 post- og rejsegodsvogne, 2 pakvogne, 8 lukkede og 12 åbne godsvogne.

Personvognene ankom i september 1904, og det nævnes, at de ”er nydeligt udførte og står betydeligt over det materiel, statsbanerne anvender på Thybanen og er 1 alen bredere i bunden end DSB-vogne”. Endvidere ankom 4 lukkede godsvogne, som ”er så ”fine”, at de –såfremt det kniber med materiel, kan benyttes til persontrafik”.

I oktober 1904 ankom 22 godsvogne. De fire DSB-lokomotiver var samtidig ankommet, og færdige til prøvekørsel, som fandt sted d. 7. november.

Banen blev inspiceret d. 12. oktober 1904 ”kl. 3 eftermiddag”. Besigtigelsestoget bestod af et lokomotiv og en af de nye personvogne.

.

Banens åbning.

Den 17. november 1904, dagen før den officielle indvielse, skildres et togs afgang fra Thisted til Fjerritslev således:

”Saa lyder Afgangssignalet. Toget sætter sig i Bevægelse, og uden Støden og Rysten rulle vi ud i Landskabet. Hvor Banen skærer Sjørring Landevej see vi den første Bygning som tilhører Banen – det eneste Vogterhus, den har måttet bygge – i Villastil ligger det og liver op.

Ledvogterboligen, 1. april 1969.

Ledvogteren vinker. Hestene for et Køretøj, som venter paa fri Passage, steile, og Børnene, der skulde se det pustende Uhyre fare forbi, juble i vilden Sky. Saa holder Toget ved den første Station – Vandet. Stationsbygningerne ere alle i Villastil, ens, om end naturligvis af forskellig Størrelse. Naa, igen videre, Station efter Station, overalt glade Mennesker og godt Humør. Ved Tanggaard trinbræt holde vi i ¾ minut, en enkelt Passager kravler indenbords og saa et Pift – videre. Ere det Stationen, spørger Én, da vi rulle forbi. Man ser Halvtaget med Bænkene, og Pælen med Vingen rager op i ensom Majestæt – ellers intet i Nærheden. Men see derud om nogle Aar – kan hænde, man da opdager huse og butikker. Jernbanen bringer Liv til en Egn”.

Indvielsestoget i Fjerritslev.
Foto: TFJ.

.

Indvielsen dagen efter åbningen.

”En talrig menneskemængde samledes kl. 9½ om formiddagen den 18. november på Thisted station. Thisted bryghus havde plantet en række flag langs banelinien i hele bryggeriets længde, stationen var pyntet med flag og guirlander. I Fjerritslev var frokostbordene dækkede på gæstgivergården, hvor amtmand Simony bød velkommen.”

.

Toggangen.

Driften åbnedes med 2 togpar og blev året efter udvidet til 3. På grund af de dyre kul kørtes en tid i 1920/21 kun 2 togpar. Fra 1-6 1921 igen 3 togpar, og i 1924-25 4 togpar. I 1928-29 indførtes motorvognsdrift, og der kørtes på hverdage 5 og på søndage 6 persontogspar, hvortil kom godstog.

TFJ M 2 + C 7 ved Tømmerby Fjord.
Foto: Chr. Oddershede.

Allerede i 1925 indførtes tog, der gennemkørte hele strækningen til og fra Aalborg uden lokomotiv-skifte i Fjerritslev (fra 1928 motorvogn).

Denne praktiske foranstaltning betød for banen besparelser af anvendte lokomotiver og motorvogne, og for de rejsende en fordel ved at slippe for togskifte i Fjerritslev. Med indførelse af skinnebusser i 1948, opnåede de rejsende igen flere fordele: Hurtigere og behageligere forbindelser over strækningen Aalborg–Thisted i forhold til de hidtidigt anvendte Kielervogne og 2-akslede benzinmotorvogne samt flere gennemkørende tog; hertil kom på visse ugedage skinnebus-iltog Aalborg-Thisted.

Samme forbindelse DSB/Aalborg/Nørresundby - DSB/Thisted, uden om jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg, har været benyttet som transitforbindelse ved flere lejligheder, f. eks. efter påsejlinger af broen.

Således nævner/antyder TFJ i 1958, at banens store underskud i regnskabsåret 1957-58 (kr. 466.100,- mod kun 47.000 året før) skyldes ekstraordinært store udgifter til vedligeholdelse af sporet, som følge af den megen kørsel på grund af Limfjordsbroens spærring. Dette kan man måske så undre sig lidt over, for det har jo også givet en fragtindtægt.

I modsætning til TFJ omtaler FFJ således, at de har et større driftsunderskud i regnskabsåret 1957-58, fordi man "kun har tjent" kr. 13.000,- på transitkørsel efter bropåsejling, mod kr. 235.000,- i regnskabsåret 1956-57.

Den transitkørsel, der således synes at være et problem for den ene bane, synes at være en fordel for den anden ! ? ! ? ! ?

.

Eksempler på køreplaner Thisted - Fjerritslev - Aalborg, hvor de to strækninger køreplanmæssigt betragtes som een strækning, selvom der er tale om to forskellige privatbaneselskaber.

Køreplan fra 25. maj 1944. Bemærk, at der er ingen slutdato. Køreplanen gjaldt kun til krigssituationen ændredes, og man måtte udsende en ny køreplan, --dårligere eller måske bedre, alt efter omstændighederne.

Med indførelsen af skinnebusser i 1948 kørtes 8 togpar.

Skinnebustog klar til afgang fra Thisted mod Aalborg.
Foto: Arkiv. FK.

Sommerkøreplan -20. maj til 6. oktober 1951. (Nu er der atter kommet slutdato på køreplansperioden.)

TFJ-tog med TFJ ML 3 i front er formentlig netop ankommet til Thisted´s spor 1, medens DSB-toget mod Struer afventer i spor 2.
Foto: Arkiv. FK.

.

Persontrafikken.

Persontrafikken har været ret god, når man tager den tyndt befolkede egn og det smalle opland i betragtning. Jævn stigning fra 161.000 i 1906/07 til 178.000 i 1916/17. Der var store udsving i 1920´erne og 1930´erne, og maksimum nåedes i 1943/44 med 231.000 rejsende. Efter 2. verdenskrig faldt antallet af rejsende igen til 174.500 i 1948/49, for atter at stige lidt til 203.600 i 1959/60. Herefter et jævnt fald frem til banens nedlæggelse med f. eks. 146.000 rejsende i 1967/68.

.

Godstrafikken.

På dette punkt opnåedes der aldrig de store højder i en egn, der kun havde en ubetydelig industri, og hvor landbruget heller ikke var særlig veludviklet grundet et noget barsk klima fra Vesterhavet og en ikke for god jord.

Brændsel, byggematerialer, fisk og landbrugsvarer var de vigtigste forsendelsesarter på banen.
Den stærke stigning i lastbiltrafikken efter krigen kunne ikke undgå at få alvorlige følger for banens godstransport, og den faldt da også efter en stejl kurve.

Banemærkemæssigt var Thisted-Fjerritselv Jernbane ikke spændende.

57 banemærker blev det til gennem banens driftstid (incl. overstemplinger), alle med samme motiv, omend i forskellige farver. Ellers eneste variation var, da man i 1917 gik over til en mindre udgave af samme mærke, samt nogle enkelte udgaver af utakkede mærker omkring 1909.

 

- o 0 o -

---