Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
29. april 2015.
Færgen SALLINGSUND. -- 2001.
(En tur rundt på "gulvet".)
(Fortsat fra 27.4)
Næhhh, --vi er såmænd ikke færdig med dækshusene: M/F SALLINGSUND. -- 2. august 2001. ^---vv
M/F SALLINGSUND. -- 2. august 2001.
(Fortsættes)
- -
27. april 2015.
Færgen SALLINGSUND. -- 2001.
(En tur rundt på "gulvet" -- med uret.)
(Fortsat fra 26.4)
M/F SALLINGSUND. -- 2. august 2001. ^---vv
. . . så nu er der ingen undskyldning, ---at man ikke kan se på byggetegningen, hvad der er mellem sidehusene / "vingehusene" i gammel tid kaldet.
Er der i øvrigt blandt sidens seere / læsere nogen, der har en tegning af færgen ???
Skibsvæft/Byggested:
Nykøbing Mors Skibsværft.
Byggemateriale: Eg og bøg
Maskine: B & W Alpha, 210 HK
Byggeår: 1958 som ”PLAGEN”.
Til Sallingsund-overfarten og nyt navn ”SALLINGSUND” ca. 1980.
Ca. 1998 til Feggesund-overfarten som efterfølgerfor færgen ”HANNÆS”.
Lige til modeljernbanen.
- -
25. april 2015.
Søndags-ekstra.
Jyske transformatorstationer.
Lifstrup.
SAEF 6414. Lifstrup. -- 20. januar 1988. Fotos: Jens Bruun-Petersen. v^---^
SAEF: Sydvestjyllands Andels El-Forsyning, Varde.
. . . . . - - -
Hovborg.
SAEF (u. nr.). Hovborg. -- November 1988. Fotos: Jens Bruun-Petersen.
Tak til Jens Bruun-Petersen.
- - -
- -
25. april 2015.
Færgen SALLINGSUND. -- 2001.
(En tur rundt på "gulvet" -- med uret.)
M/F SALLINGSUND. Feggesund. -- 2. august 2001. ^---vv
. . . 
M/F SALLINGSUND. Feggesund. -- 2. august 2001.
- -
25. april 2015.
Færgen NÆSSUND. -- 2001.
Næssund-overfarten. Næssund Øst set mod færgelejet. -- 15. august 1999.
Færgebestyrelsen anbefaler, at Næssund-overfarten indstilles permanent.
27. februar 2015.
Næssund-færgen er igen ramt af alvorligt driftsstop på grund af defekt koblingssystem.
Reparationen forventes at koste ca. 100.000,- kr. og vil betyde et forventeligt driftsstop frem til medio marts 2015. I 2014 har Næssund-færgen medført omkostninger til reparation og vedligeholdelse på ca. 1.000.000,- kr. Derfor anbefaler Færgebestyrelsen efter sit møde her til morgen, at driften indstilles nu for at undgår flere u-finansierede udgifter.
Det er i forbindelse med Morsø Kommunes Serviceplan 2020 vedtaget, at Næssund-overfarten nedlægges pr. 1.5.2015 - alternativt pr. 1.9.2015, såfremt færgerådet kunne sandsynliggøre en bæredygtig forretningsmodel for overfartens fremadrettede drift, hvor Morsø Kommune ikke belastedes økonomisk.
Færgerådet har i seneste møde med Færgebestyrelsen meddelt, at man ikke ser sig i stand til at fremlægge en sådan forretningsmodel.
Der har – på trods af kommunernes indgående fundraising undersøgelser – heller ikke vist sig bæredygtige og længere sigtede, statslige finansieringsmuligheder af driften på Næssundoverfarten.
Med udgangspunkt i disse tidligere beslutninger og manglende finansieringsmuligheder - samt på grundlag af:
- den betydelige usikkerhed vedr. yderligere meromkostninger til fortsatte reparationer,
- meromkostninger på ca. 500.000,- kr. til sikring af eventuel fortsat færgedrift frem til 1.9.2015,
ser Færgebestyrelsen ikke, at det giver mening at fortsætte driften på Næssundoverfarten kortvarigt, henset til den samlede økonomiske belastning i forhold til overfartens betydning i den kollektive trafikstruktur.
Færgebestyrelsen anbefaler derfor, at Næssundoverfarten indstilles permanent. Der er allerede etableret alternativ kollektiv trafikservice via NT, landfaciliteterne sikres og færgen vil på et senere tidspunkt blive oplagt - indtil videre - i Nykøbing Mors havn. Rabatbilletter vil blive refunderet.
Færgebestyrelsen vil på et senere tidspunkt drøfte - og inddrage interessenter - i færgens og landfaciliteternes fremtidige anvendelsesmuligheder, f.eks. til rekreative, maritime kultur- og fritidsformål m.v.
(Ak, ja: Luk Danmark. -- Sidste mand slukker lyset. [evp-bem.] )
--------------- o O o ---------------
Færgen SALLINGSUND. -- 2001.
VAFT rute 32 kører fra færgen "SALLINGSUND" mod Fjerritslev. Feggesund-overfarten. -- 2. august 2001.
- - -
M/F SALLINGSUND.
M/F SALLINGSUND. Feggesund syd. -- 2. august 2001. ^---vv
- - -
- - -
M/F SALLINGSUND. Mellem Feggesund syd og nord. "Nord"s -----^ "galge" ses lige herover.
2. august 2001.
Lige til modeljernbanen.
- -
23. april 2015.
Lidt af hvert.
EVP´s KS 533 --- betragtet som færdigbygget.
Ofte i barndommen/ungdommen (et par gange om ugen) gik turen fra bopælen på Amager til Brønshøj/Husum med sporvogn – linie 5) og lysten til at bygge en sporvogn blev/var stor. En Lunding-vogn blev den foretrukne. At få fat i en tegning dengang, kunne man godt glemme alt om i de tider.
Københavns Sporveje - Lunding-motorvogn påbegyndt ca. 1954-55 og bygget af konservesdåseblik. ^---v
Foto: 1956, og cirka samtidig tidspunktet, hvor projektet blev opgivet, og vognen henstillet.
Skal / skal ikke, --- skal / skal ikke ???
Det endte med: "Skal". Alle fejl og mangler til trods, --der var gået så mange timer med modelbygningen, at jeg næsten måtte forsøge at bygge den færdig --med de fleste fejl. Det ville være nærmest umuligt at rette dem --det ville være nemmere at bygge en ny "fra bunden", --men det var jo netop det, jeg ville undgå.
Der er ikke meget tilbage af dåseblikkets oprindelige fortinning, det er enten filet eller forvitret væk i årenes løb, og de "rene" blikflader er flere stedet små-rustne. Lodning måtte betragtes som en umulighed.
Foto: April 2013.
Da hele den øvrige familie boede i Brønshøj/Husum, tog mine forældre næsten hver lørdag/søndag dertil, og jeg med dem. Her benyttede jeg lejligheden til at måle og tegne (skitsere) -de få minutter sporvognen holdt ved endestationen i Husum og var tom- mens personalet gik til pause i Folkerumsbygningen. Inden et nyt hold kom ud og skulle køre eller -efter tilbageturen om aftenen- ved endestationen på Formosavej, måtte jeg igang igen, mens personalet gik udenfor for at ryge en cigaret og ”ordne verdenssituationen” .
Papir, blyant og målebånd var medbragt hjemmefra – så nu var det med i en fart at tage de i øjeblikket mest aktuelle mål, og så tegne når man kom hjem. Byggeriet kom i gang -godt i gang-, men ak, --en dag opdagede jeg, at f. eks. radius i vinduernes hjørnerundinger var alt for stor, og det var ikke noget, der umiddelbart kunne rådes bod på. Sporvognen blev hensat i sin unge alder, --og det var den så i 59 år.
KS 510 i evp´s daværende streg. Jeg ønskede imidlertid at bygge en vogn der var mere "tro" mod vognenes oprindelige udseende, --det var f. eks. 533, der havde beholdt den enkelte bagdør, langt pænere end denne type, med dobbelt indstigningsdør.
ADVARSEL: Benyt endelig ikke tegningen som forlæg for en vognbygning. :-(
Et er at bygge en model af en sporvogn --- noget andet er at tage et godt foto af den ! ! ! Billedet er godt, lige indtil man ser det på skærmen -- Så er man nede på jorden igen ! ! !
- - -
Indsamling af fotos, der kan omtegnes til RELEVANTE brugbare reklamer på vognsiderne ! ! !
KS 569. Husumvej / Frederikssundsvej, foran Dahl-Jensens Porcelænsfabrik. Februar 1957.
De forskellige reklamer er tænkt som udskiftnings-eksemplarer.
Sporvognsreklamer: LANDMANDSBANKEN / RICH´s.
Reklamerne skulle være lige til at tage en udskrift af, omend man selv må skalere dem op / ned i rette størrelse.
De to reklamer er ikke lige store, --men det var de heller ikke på sporvognene. Reklamerne er beregnet på opklæbning på vognenes indgangssider / en halvdel på hver side af midterdøren.
(Næsten) Lige til modeljernbanen.
- -
Søndags-ekstra.
19. april 2015.
Aunsø gamle kirke (Svebølle).
Gammel Svebølle og Svebølle stationsby, som tydeligvis er opstået ved skæringen med landevejen (groft): Slagelse-Ruds Vedby-Svebølle-Svinninge-Holbæk.
Aunsøgård og kirke set fra luften. Udateret postkort.
Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Næsten gemt bag Aunsø-gårds avls-bygninger ligger den lille kirke, der i adskillige århundreder dels var gårdkirke for herregården, dels sogne-kirke. Den blev nedlagt i 1934 til fordel for en nybyg-get -mere bekvemt beliggende- kirke, Aunsø ny kirke.
Aunsø gl. kirke ca. 1965. Foto: Danmarks Kirker. . . . . . . . . . . . . .
Aunsø gamle Kirke Grundlovsdag. -- 5. juni 2010. Foto: Flemming Paulsen.
Kirkebygningen, der i mange år efter nedlæggelsen var øde, var -som følge af sin karakter af herregårdskapel- oprindelig en meget lille kirke, hvilket den er endnu trods flere udvidelser. Den oprindelige kirke var en lille langhusbygning med skib og kor i eet. Den blev opført i kampesten, formentlig i gotisk tid, da der ikke ses romantiske stiltræk. Ingen oprindelige vinduer ses, men tre gamle døre, dvs. de to på sydsiden, og en nu tilmuret norddør. Senere rejstes et vestligt tårn, et sakristi nord for koret og et våbenhus mod syd. Tilbygningerne er overvejende af teglsten - en forlængelse af koret dog af tegl blandet med striber af kampesten.
Aunsø gamle Kirke. 24. februar 2015. Foto: Flemming Paulsen.
Kirken var -som nævnt- i mange år helt tømt for inventar, og har ikke -siden 1934- været benyttet, men fik dog en både ydre og indre istandsættelse i 1952, hvor man samtidig fjernede det sidste forfaldne og ret interesseløse inventar. Tilbage er kun det murede alterbord. I tårnet hænger en klokke fra 1701.
Indtil 2001 var kirken uden inventar, men i 2001 blev Aunsø gamle Kirke brugt som kulisse i forbindelse med filmoptagelserne til spillefilmen “Grev Axel”, der blev produceret i 2001.
I den forbindelse indsatte man bænkerygge uden sæder for at få kirken til at fremstå som som en passende kulisse. Menighedsrådet modtog 3000,- kr fra filmselskabet som tak for lån af kirken. Beløbet blev efterfølgende brugt til at forsyne bænkeryggene med sæder og fodstykker.
Arbejdet blev udført af daværende graver Arly Petersen, der også påtog sig bemalingen af det nyindsatte inventar og det nødvendige farvevalg i den forbindelse.
Aunsø gamle Kirke, set fra taarnrummet. 24. februar 2015. Foto: Flemming Paulsen.
Aunsø gamle Kirke. Indgang til sakristi. Fotos: Flemming Paulsen.
Indgangen til sakristiet i den gamle kirke. I 1991 blev der lavet nogle kalkmalerier af elever fra Nationalmuseets konservatorskole -- Se teksten i foto t. v.
Aunsø ny kirke ca. 1965. Foto: Danmarks Kirker.
Tak til Flemming Paulsen, Svebølle.
Se evt. mere om kirke: http://www.aunsoekirke.dk/om-kirkerne/gl-aunsoe-kirke/
- -
19. april 2015.
Svebølle med omgivelser.
Svebølle stationsby og Gammel Svebølle. -- Stationsbyen er tydeligvis opstået ved skæringen med landevejen (groft): Slagelse-Ruds Vedby-Svebølle-Svinninge-Holbæk i forbindelse med jernbanens anlæg.
Aunsøgård set fra luften. Udateret postkort, men ca. 1960. Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Aunsøgård stenplads ca. 1920. Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Efterfølgende dias er optaget af Knud Hansen, Svebølle, ca. 1950-55 +/- .
Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ---^---
Udsigt mod øst til Svebølles både høje, men også meget højtstående indkørselssignal for tog mod Kalundborg.
I stor forstørrelse kan man se, at signalet står på gennemkørsel (mod Kalundborg). Dette kunne naturligvis ske enhver hverdag ved "togtid" i den retning, men kunne også være f. eks. en søndag, hvor stationen var ubetjent ("lys i juletræet").
Den hvide "aftegning" tværs gennem billedet nederst, er overkanten af rækværket på broen over banen i stationens østende. Lige over dette ses -fra midten ud mod højre- resterne af / hullet efter den gamle grusgrav, der var her i banens/stationens yngre år.
Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Lige et "indskudt foto"
Udsigt mod øst fra stationsområdet i Svebølle. -- 19. april 2015. Foto Flemming Paulsen.
Foto er optaget næsten nøjagtigt fra det sted, hvor signalhuset lå "i de gode gamle dage", og dengang var det en absolut betingelse, at man kunne se signalarmene på det (de) gamle indkørselssignaler, og følge med i deres stilling.
Det ville næppe have kunnet lade sig gøre her ! ! !
Jernbanevej, Svebølle. Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
"Dette foto er der da ikke meget jernbane over", tænker læseren/seeren. Sig ikke det ! For det første: Jernbanevej
For det andet: Stationen lå nede for enden af vejen, man ser lige -i en lille trekant- et stykke af det grå skiffertag.
For det tredie: Stationens elever boede dengang -i 1950´erne- til leje i det andet hus på venstre side, det "røde" teglstenshus med den tilsyneladende lukkede forretning. På 1. sal, hos skræddermester Viggo Rasmussen, var der to mindre værelser i gavlen ud mod BRUGSEN -det næste hus. Kr. 35 for det mindste og kr. 50 for det lidt større værelse / pr. måned. Førsteårs-eleven (evp) havde det lille, billige værelse, mens sidsteårs eleven (Kjeld Larsen) havde det større værelse.
Se evt: Svebølle station 1874 - 2000. eller Svebølle By
Tak til Flemming Paulsen, Svebølle.
- -
18. april 2015.
Jernbanebroen ved Gammelstrup -- Horsens-Bryrup Jernbane - HBS. - 2014.
Der kom en mail:
"Hej Erik
HBS. Gammelstrupbroen. Fotos: Horsens Kommune / Arkiv: Flemming Høj Petersen. ^---vv
- - -
- - -
- - -
Ja, --der kan man se - da hele broen var indpakket, faldt interessen for at tage billeder, men det lykkedes da ! ! !
Tak til Flemming Høj Petersen.
Se flere fotos på siderne: Marts 2015.
- -
15. april 2015.
En rest af Hørve-Værslev Jernbane. -- 2015.
Der kom en mail:
"Hej Erik.
Måske du har interesse i et eller flere af disse billeder. De er taget d. 8. april 2015.
Stedet kaldes fra gammel tid Viskinge Vejle og er stedet, hvor Hørve-Værslev banen krydsede Bregninge Å umiddelbart før Kaldred Station.
De bedste hilsener.
Flemming."
Viskinge Vejle, gammelt kort fra 1771.
Viskingevejle.
I Danmark – ”En historisk topografisk Beskrivelse” af L. Both fra 1871, kan man læse følgende:
"Vest i Bregninge Sogn, hvor Bregninge Aaen løber ud i den nu inddæmmede Saltbæk Viig, har fra Arildstid været et alfare Vadested, nu kaldet Viskindevejle, men tidligere ”Viskingavat”. Førend den nuværende Holbæk – Kalundborg Vej blev anlagt, førte nemlig Hovedvejen til Kalundborg fra Landevejen ved Rumperup (nu Højsted) over Hagendrup og Kaltred, over Viskingavat, forbi Asmindrupgaard i Værsløv Sogn, der endnu i forrige Aarhundrede var en Kro, kaldet ”Vejle Kro”, og videre gjennem Asmindrup ned til den nuværende Landevej. Ved Viskingavat var et almindeligt Udskibningssted, og det var her, at Esbern Snare efter Kongemordet i Roeskilde trods Svends Befaling til at ødelægge alle Fartøjer fik en Skibstømrer til at bøde et Skib, paa hvilket det lykkedes Valdemar at naae Jylland.
Ved Sognets Sydspids er et andet gammelt Vadested paa den saakaldte ”Skovvej”, der fører fra Elverdam til Kalundborg; det kaldes ”Deurevad”. "
Skæringen mellem Bregninge Å og Hørve-Værslev Jernbane.
Kort- og Matrikelstyrelsen (Geodætisk Institut) 1928-40. . . . . . . . .
Foto: Flemming Paulsen,Svebølle. ^---vv
- - -
- - -
(Lige til modeljernbanen.)
Tak til Flemming Paulsen.
- -
13. april 2015.
Letland, Riga. -- 2007.
(Fortsat fra 12. april.)
Interiør -- i lange baner. Ingen vild luksus, men der er, hvad der skal være.
De rejsende / passagererne har netop forladt vognen efter små to timers rejse (jeg sørgede for at blive den sidste, der forlod vognen). Bemærk, hvor pænt der -stadig- ser ud. Der er en lidt anderledes ånd end den, der ofte udvises i danske tog.
Hjemturen / tilbageturen til Riga bød på en ganske speciel oplevelse -tog-personalemæssigt- men det er en ganske anden sag.
Den "oplevelse" er vi flere, der -stadig- taler om, men ....
Selv een af vore -der INTET ulovligt havde gjort- blev "sat på plads" med en myndighed, der . . . ! ! !
Jeg blev "bebrejdet", at jeg ikke tog et par billeder -- men jeg ville jo også gerne med hjem til Danmark igen, sammen med de andre.
(Dette skal tages med et stort smil - men en herlig oplevelse var det.)
- - - . . . . . . . . . . . . . . .
Toget fra Riga ankommet til Daugavpils. -- 4. maj 2007. ^---v
- - -
Daugapils station. -- 4. maj 2007. ^---v
- - -
( . . . og herefter gik resten af dagen med sporvognene.)
- -
Søndags-ekstra.
12. april 2015.
Jydske transformatorstationer.
(Lige til modeljernbanen.)
SAEF 18. Nr.Vong. -- 22. august 1989.
Fotos: Jens Bruun-Petersen. ^---vv
SAEF: Sydvestjyllands Andels El-Forsyning, Varde.
SAEF 7243 ved Omme. -- 20. marts 1989. Fotos: Jens Bruun Petersen.
Tak til Jens Bruun-Petersen.
Lige til modeljernbanen.
- -
12. april 2015.
Letland, Riga. -- 2007.
Tog til: JELGAVA og DAUGAVPILS.
Togviserskilt, Centralstationen, Riga. -- 4. maj 2007.
Tog til Jelgava, Centralstationen, Riga. -- 4. maj 2007. ^---v
Tog til Daugavpils, Centralstationen, Riga. -- 4. maj 2007.
Interiør.
(Fortsættes)
- -
11. april 2015.
Øresundsvej st. på Frilandsmuseet. -- 2015.
Ja ! ! ! - et IC4-tog på Frilandsmuseet, var en Aprilsnar, men at "Paraplyen" skulle fjernes omkring 1. april var en realitet, og det er nu sket - man venter bare på, at stilladsfirmaet fjerner det sidste.
De indvendige skillevægge er nu muret op, og herefter er det meningen, at man om ca. 14 dage / 3 uger, vil påbegynde oplægningen af plankerne for etageadskillelsen.
Øresundsvej station. Frilandsmuseet. -- 9. april 2015. ^---vv
- - -
Et vue ud over de færdigopførte skillevægge med ventesalen i forgrunden . . . ^---v
- - -
. . . stationsforstanderens stue (der er næsten højere til loftet, end stuen er lang / bred) . . .
. . . og stationskontoret . . .
Herefter forventer man at opstille tagets spær, der --i første omgang-- vil blive beklædt med (tag-)blikplader, da "manden med papkassen under armen", desværre endnu ikke har vist sig.
- -
9. april 2015.
"Lige til modeljernbanen" . . .
. . . en lille tilføjelse til gårs-"Dagens . . . . ! Der er nu kommet reklamer på vognsiderne:
En anelse højere (ca 0,5 mm) end den aktuelle plads - så der er lidt at klippe af. ^---v
Reklamerne er videreforarbejdninger af fotos fra et par vogne, der "tilfældigvis" vendte "bredsiden" mod kameraet.
Vognen med reklamerne. -- 8. april 2015.
- - -
- -
7. april 2015.
"Lige til modeljernbanen" . . .
. . . har der stået så ofte, men hvad bliver det ellers til ? Her lidt fotos af et par modeller fra efteråret / vinteren:
Københavns Sporveje. Model af en såkaldt Lunding-vogn. ^---vv Størrelse 1:45 eller størrelse "0" og 60 år i år.
Tegninger af sporvogne kunne en stor dreng ikke sådan lige få fat i dengang (de første spotvogns-modeltegninger dukkede op et par år efter), men da der inden var begået nogle slemme byggefejl, blev vognen hensat "ikke-færdigbygget". Sidste år (2014) havde jeg så gået og set på "liget/skelettet/vraget" i 59 år: Smide væk / færdigbygge -- trods alt ???
Det blev til "færdigbygge", omend et og andet blev opgivet her 60 år efter. En af fejlene --jeg havde ikke bygget sådan noget før-- var samlingen af vognen.
For at få det udseende-mæssigt pæneste resultat, valgte jeg at bygge overdelen som een samlet enhed, og for at kunne få lys i både destinationsskilte, de farvede lanterner, frontlanterner og afviserlysene blev alt loddet sammen med pærerne inden i (datidens store "Märklinpærer", der dog var det mindste man dengang kunne få i alm. handel) og sluttelig alle ledningerne "strittende" nedenfor endeperronerne.
Nu bagefter - hvor jeg har opgivet alle disse lys (men hele udrustningen sidder der endnu -- umulig af fjerne uden at ødelægge endnu mere), har jeg problemet med skydedørene, der her er lavet som datidens skiftedøre. Når dørene nu skal sættes fast (med vinduesruder i, forstås) kan jeg ikke længere komme ind i vognenderne, --dårligt nok montere det sidste skyde-dørspar i hver vognende.
Nå, --sådan er der så meget. Det må finde en løsning, eller bleve derefter.
Det skal måske lige bemærkes: Destinationsskiltet øverst på fronten. Oprindelig blev der tegnet to små "skilte", HUSUM i forreste kasse og FORMOSAVEJ i den bageste. "Skiltene" blev sat på plads og kasserne loddet sammen. "Skiltene"s udseende er ikke i dag, hvad de var dengang, så dette var en løsning - uden at skulle ind bagved og uden skrift.
Trolley-stangen (strømaftageren der skal sidde midt på taget) er fremstillet, men er -af praktiske årsager -- den vil hurtigt blive revet af igen- ikke monteret endnu.
- o -
M/F "VENØSUND"
Færgen "VENØSUND". -- Model i størrelse 1:87. ^---v
To biler af gangen kan den lille færge bringe til eller fra Venø (ved Struer), men som jeg er orienteret sejler den endnu (i dagens sene timer).
- -
6. april 2015.
Helligdags-ekstra:
Køges ældste hus.
Lige ved siden af Køge kirke, ligger et lille hus, der opgives at være Køges ældste hus:
Køges ældste hus. Postkort. -- Ca.1914.
Køges ældste hus. Danmarkbogen. -- 1949.
Køges ældste hus i Kirkestræde. ^---vv 14. februar 2015.
- - -
- - -
Lige til modeljernbanen.
6. april 2015.
Færgen NÆSSUND. -- 2001.
M/F NÆSSUND. Afsejling fra Næssund øst (Karby) -- 2. august 2001. ^---v
(Først den ene vej, --så den anden vej.)
Ankomst til Næssund Vest (Hurup Thy).
"Billetkontoret" ---^ og "endestationen" ---vv
. . . 
Når enden er god . . . .
. . . og det er den så bare slet ikke, fordi . . .
FÆRGEBESTYRELSEN ANBEFALER, AT NÆSSUND-OVERFARTEN INDSTILLES PERMANENT.
"Næssund-færgen er igen ramt af alvorligt driftsstop på grund af defekt koblingssystem.
Reparationen forventes at koste ca. 100.000,- kr. og vil betyde et forventeligt driftsstop frem til medio marts 2015. I 2014 har Næssund-færgen medført omkostninger til reparation og vedligeholdelse på ca. 1.000.000,- kr. Derfor anbefaler Færgebestyrelsen efter sit møde her til morgen, at driften indstilles nu for at undgår flere u-finansierede udgifter.
Det er i forbindelse med Morsø Kommunes Serviceplan 2020 vedtaget, at Næssund-overfarten nedlægges pr. 1.5.2015 - alternativt pr. 1.9.2015, såfremt færgerådet kunne sandsynliggøre en bæredygtig forretningsmodel for overfartens fremadrettede drift, hvor Morsø Kommune ikke belastedes økonomisk.
Færgerådet har i seneste møde med Færgebestyrelsen meddelt, at man ikke ser sig i stand til at fremlægge en sådan forretningsmodel.
Der har – på trods af kommunernes indgående fundraising undersøgelser – heller ikke vist sig bæredygtige og længere sigtede, statslige finansieringsmuligheder af driften på Næssundoverfarten.
Med udgangspunkt i disse tidligere beslutninger og manglende finansieringsmuligheder - samt på grundlag af:
- den betydelige usikkerhed vedr. yderligere meromkostninger til fortsatte reparationer,
- meromkostninger på ca. 500.000,- kr. til sikring af eventuel fortsat færgedrift frem til 1.9.2015, ser Færgebestyrelsen ikke, at det giver mening at fortsætte driften på Næssundoverfarten kortvarigt, henset til den samlede økonomiske belastning i forhold til overfartens betydning i den kollektive trafikstruktur.
Færgebestyrelsen anbefaler derfor, at Næssundoverfarten indstilles permanent. Der er allerede etableret alternativ kollektiv trafikservice via NT, landfaciliteterne sikres og færgen vil på et senere tidspunkt blive oplagt - indtil videre - i Nykøbing Mors havn. Rabatbilletter vil blive refunderet.
Færgebestyrelsen vil på et senere tidspunkt drøfte - og inddrage interessenter - i færgens og landfaciliteternes fremtidige anvendelsesmuligheder, f.eks. til rekreative, maritime kultur- og fritidsformål m.v." (Denne sidste sætning må vist være det, der skal få den bitre pille til at glide ned. -- evp-bem.)
Det er godtnok sørgeligt. --- Luk Danmark, sidste mand bedes slukke lyset.
5. april 2015.
Helligdags . . . . .
Køge Kirke. -- 2015.
(Fortsat fra 15. februar 2015)
Køge Kirke, -- 14. februar 2015.
"Danske kirker": Kirkens store tårn fra det 13. - 14. århundrede var også fæstningstårn og byens "Barfred" [Middelalderlig betegnelse for et befæstet anlæg. I sin tyske form kom ordet efterhånden til at betegne et frit-
stående tårn i en borg. Barfred bruges i kilder fra 1500-tallet også om kongelige herberger på præstegårde].
Køge kirke, -- 14. februar 2015.
Køge kirke / Sankt Nicolai Kirke har navn efter (er viet til) de søfaren-des skytshelgen Sankt Nikolaus.
Så tidligt som i 1300-tallet be-gyndte man -som ved så mange andre kirker- at udvide kirken, endda i flere omgange hen over årene. Således begyndte man omkring år 1400 på endnu en udvidelse af kirken, og herefter fik den -stort set- det udseende den har i dag. Først byggedes det nye kor ud mod Nørregade, og herefter den store, treskibede kirkebygning frem mod tårnet.
Første del af det kvadratiske tårn menes opført i 1324, og har samme bredde som den oprindelige kirke. Tårnet opførtes med 4 stokværk (etager), idet det 5. stokværk (det nuværende klokketstokværk) blev bygget til omkring 1450. Herved opnåede tårnet en højde på 43 m.
Østsiden af tårnets øverste stokværk (siden ud mod Køge Bugt) er forsynet med en muret karnap, der i ældre tider fungerede som fyrlygte.
Køge Kirke i Kirkestræde. -- 14. februar 2015. ^---v
Køge kirke, -- 14. februar 2015.
Lige til modeljernbanen
( hvis man er lidt fingernem ! ! ! )
5. april 2015.
Færgen NÆSSUND. -- 2001.
(Der er snæver plads i "Den vide Verden")
Som antydet / lovet sidst (27. marts) skulle vi næste gang "stikke hovedet ned i kælderen". Det sker her ! ! !
. . . . . . . 
M/F "NÆSSUND", "Maskinen" -- 26. juli 2001. ^ --^---vv
Stående midtskibs, næsten lige oven på bundplankerne, og så er der utrolig varmt og en infernalsk larm.
. . 
Alligevel er der en egen hygge over det. -- ALPHA Diesel / B&W , --så kører det bare ! ! ! . . . . . . . . . . .
M/F "NÆSSUND", "Maskinen" -- 26. juli 2001.
4. april 2015.
De seneste postkort.
"INGER", Middelfart. Postkort. Stemplet Juni 1925.
Isbådsstationen / Feriehjemmet Knudshoved (Storebælt). Postkort. Stemplet Juli 1924.
"x" -- "Her bor vi", som der er anført på kortet.
Isbådsstationen / Feriehjemmet, Knudshoved (Storebælt). Postkort. Stemplet Juli 1925.
Kom der en fotograf forbi og tog billeder af eller for feriehjemmets gæster - ligesom ved københavns kanalrundfart ?
"Viadukten" Korsør. Postkort. Stemplet 1922. Under "Viadukten" anes Korsør´s kulbro og -bane.
På http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=22872 har der netop været en tråd om og fotos fra denne lille smalsporede og elektriske kulbane.
Korsør. Postkort. Stemplet august 1925. Man får næsten den tanke, at fotografen selv har malet hele billedet.
En lille hyggelig vej (og det synes jeg, at den stadig er): Stationsvej. Holte. Postkort. Stemplet 15. juli 1924.
3. april 2015.
Helligdags . . . ! ! !
Der kom en mail:
"Hej Erik.
Jeg sider lige og kigger lidt på nogle billeder og bl.a. disse tre fra den 6-7-2013 (...). Den var/er placeret på hjørnet af Bleldvej/Toftekærsvej i Bleld ved Horsens. Jeg kan se at du har et billede af en der ligner til forveksling fra Hjordkær i samme område.
Kan du bruge dem så gør du det bare.
Hilsen"
HOH-transf. på hjørnet af Bleldvej / Toftekærsvej i Bleld ved Horsens. ^---v 6. juli 2013. Foto: Hans Stückler.
. . . Lige til modeljernbanen
HOH-transf. på hjørnet af Bleldvej/Toftekaersvej i Bleld ved Horsens.
6. juli 2013. Foto: Hans Stückler.
-----------
"Angående indføringshytter og andre små skure og skabe, kan du måske bruge det medsendte.
Nr. 203 er en indføringshytte i Skagen, placeret ved den yderste ende af stationen. I MJKGR har vi forsøgt at lave den i model og har placeret den på vores formindskede udgave af Skagen hvilket ses på billede nr. 041 og 042.
På billede nr. 164 som er fra Langå, 12-4-96, ses til venstre lidt af en ældre træbygning, som vi også fandt mulighed for at anvende på MJKGR´s udgave af Langå. Vi konverterede den så til den centrale bygning i en spejderlejr, men man har vel lidt friheder på en modelbane.
På billede nr. 068 ses den på klubanlægget.
Billede nr. 042 er også hytten/skuret i Skagen. Ved perron ses den ene ende af et svensk-skinnebustog fra NFJ, som på billede 044 ses i fuld udstrækning.
Kan du bruge noget så er valget dit.
Hilsen"
203: Indføringshytte i Skagen. Foto: Hans Stückler.
041--^ og 042 --v -- Her ses den på MJKGR´s modeljernbaneanlæg. Foto. Hans Stückler. ^---v
Lige til modeljernbanen
NFJ-skinnebustog med Skagen station i baggrunden på MJKGR´s modeljernbaneanlæg. Foto. Hans Stückler.
(Billederne fra Langå følger senere)
------------------
I øvrigt / generelt: Lednings- / kabelhuse / -hytter.
Vi kender transformatorstationer og pupinspolehuse langs datidens landeveje, og vi har modeller af dem, --men hvad med disse små "hytter", som også sås både langs jernbaner og landeveje "dengang".
Kabelhus / kabelhytte. Foto: "VOR STAND", nr. 5, 1985.
Som jeg lige husker det, stod de ofte på stationer -næsten- lige modsat stationsbygningen og var en del af lednings-nedføringen -en slags krydsfelt eller klemmerække i stor størrelse- ved overgang til kabel, der så krydsede under sporene / perronerne ind til installationerne for telegraf / telefon / linieklokker m.v. i / ved stationsbygningen.
Se evt: Lednings- og kabel-nedføringshuse /-hytter.
Tak til Hans Stückler.
2. april 2015.
Helligdags . . . !
Gammelstrupbroen, Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane - HBS. -- 2015.
For et par måneder siden kunne jeg vise en serie billeder med denne bro´s fremdragelse fra en i 1929 anlagt jernbanedæmning over Gudenåen tæt på HBJ / HBS-stationen Gammelstrup.
I denne dæmning havde broen været indesluttet siden strækningens nyanlæg som normalsporet strækning.
Der kom en mail:
"Hej Erik
Der blev aflagt et besøg ved HBJ broen i går eftermiddags.
Det var første gang jeg oplevede den færdige bro i hverdagsantræk.
Horsens kommunes folk var, som billederne viser, ved at vedligeholde skråningerne, som endnu ikke har sat sig ordentlig endnu.
Det bliver heller ikke bedre af, at folks uopdragne unger bruger dem som rutschebane, derfor er der nu sat afspærring op.
Mvh.
Poul."
(Først et lille "tilbageblik".)
Stålgitterbroen over Gudenåen omkring år 1900.
Broen fører banen over åen tæt ved Gammelstrup station, men blev i 1929 dækket med sand/grus ved banens ombygning fra smalspor til normalspor.
I 1968 nedlagdes banen, og sporene blev taget op (undtaget Veteranbanen Bryrup Vrads). Herefter har banedæmningen henligget således, indtil man i Horsens Kommune fik tanker om, atter at frilægge den gamle bro og dermed den gamle ådal med en frilagt Gudenå.
Dette arbejde er nu udført, og Horsens Kommune har fået genskabt fri passage for fisk og andre vandløbsdyr, og alligevel bevaret Bryrupbanestien.
. . . så venter vi bare på toget ! ! !
Gammelstrupbroen. -- 23. marts 2015. Fotos: Poul Andersen. ^---vv
Det er "godtnok" flot arbejde - både af brobyggerne dengang, af "bro-arkæologerne" i vore dage, men også af Horsens Kommune, der har "betalt gildet" . . .
(Det bliver spændende at se, når skråningerne grønnes.)
. . . for både to- og firebenede besøgende.
Gammelstrupbroen. -- 23. marts 2015. Fotos: Poul Andersen.
Tak til Poul Andersen.
Se evt. også "Dagens fotos": Januar 2015. under d. 25. januar 2015 og frem.
- 
-
En lille bemærkning til gårsdagens fotos: 1. april 2015.
Ak ja, -- et IC4-tog eller to på Frilandsmuseet i Lyngby, det var -som så meget andet- d. 1. april:
- -
1. april 2015.
Øresundsvej station på Frilandsmuseet. -- 2015.
Det er snart længe siden, at der har været nyt fra Frilandsmuseets Øresundsvej station, der hele vinteren
har stået under en overdækning, ”Paraplyen”, -som den kaldes lokalt.
Øresundsvej station under ”paraplyen”. Frilandsmuseet. – 11. december 2014.
Nu sker der imidlertid noget.
Foråret er på vej, og når dette læses er ”paraplyen” enten allerede taget ned, eller lige ved at blive det. Herefter bliver bjælkerne for etageadskillelsen i stationsbygningen lagt op, og tagets spær vil snarest blive rejst ! ! !
Så langt, så godt, men det er ikke det hele.
Midt i alle bestræbelserne med at få stationen færdigbygget, ”rumler” tankerne imidlertid også omkring, hvad der -selv om det ligger et stykke ude i fremtiden- skal køre på den lille bane, der tænkes anlagt mellem Brede-indgangen (nordlige indgang) og stationen. Mange tanker er tænkt / mange planer har været på tegnebordet, men skal der findes noget rullende materiel, skal der måske handles allerede nu. Når ”strækningen” -til sin tid- først er anlagt, kan det aktuelle rullende materiel måske være umuligt at få fat i / ej heller en aftale om leje. Derfor må der evt. -som nævnt- handles nu.
Man er da også allerede -foreløbig i det små- begyndt at anskaffe skinnemateriel til den kommende bane.
”Betonsveller til Amagerbanen”, vil nogen tænke. Det passer da ikke sammen ! ! ! Nejjjj, men det er måske lidt af en fremtidig "nødvendighed", hvis tingene skal passe sammen.
I det stille,
"rumler man" med tanken om at overtage et af DSB´s overflødige IC4-tog, når/hvis de nu alligevel ikke kan bruges på ”de lange skinner”.
IC4-tog, Odense. – 23. marts 2015. Foto: Erik, My 1 2 87.
Ved hjælp af en såkaldt ”Kongelus”, vil det være muligt helt at overstroppe bl. a. den elektronik (der alligevel ikke virker), og herefter vil det dobbeltrettede tog fint kunne køre med en for stedet passende lav hastighed, som en anden Scandia-skinnebus.
Den omtalte overstropning, en såkaldt "Kongelus".
Toget tænkes at få halvtimesdrift med afgang fra Brede-indgangen til stationen i minuttallene 0 og 30, og fra stationen til Brede 15 og 45.
Lige nu er det ikke til at se, -men det er faktisk her, IC4-toget -til den tid- tænkes opstillet, når det ikke er i drift.
----------------
En alternativ plan . . .
. . . går på, at man måske kan overtage to IC4-tog. Dette vil have den fordel -når de står på række-, at de besøgende, der benytter Brede-indgangen, kan gå ind i den nærmeste / bageste vogn (som danskerne altid har for vane), og gå hele toget igennem, frem til første vogn, hvor pladserne af en eller anden grund, altid er meget bedre.
Vupti – og de er fremme ved Øresundsvej station.
På den måde kan man evt. spare både motorer og brændstof ! ! !
Sidste.
Det bedste er måske, at nu kan IC4-tog -der heller ikke kan køre- måske snart købes i model:
APN Production
Modeljernbanebranchen er en hård branche, og der er mange producenter og butikker, der har måtte dreje nøglen de sidste år. Specielt indenfor det snævre danske marked er antallet af firmaer til at overse. Derfor er det også glædeligt at se den nye producent APN Production A/S melde sig på banen.
Se mere her om firmaets planer Ny producent og IC4 i model
- -
Ak ja, -- et IC4-tog eller to på Frilandsmuseet i Lyngby, det var -som så meget andet- d. 1. april:
- -
. . . men i øvrigt:
. . . mens evp får sin nattesøvn, eller indtager pladsen i hængekøjen.
. . . måske i morgen.
Herefter:
. . . indtager evp pladsen i hængekøjen.
. . . men måske i morgen.
- -
Sprøjtehuset på Omø.
Så lykkedes det at få malet modellen af sprøjtehuset på Omø: (næhh -- "tagstenene" er ikke klippet for kort af -- sådan var de også i virkeligheden. Tilmed var den oprindelige / første halvdel af bygningen opført i kampesten, mens anden, tilbyggede del blev bygget af teglsten.
- - -
Forrige side: Marts 2015.
Næste side: Maj 2015.