EVP

 

Bjerget - Post B (Bertha) og D (Dan).

 

Når et ankommet tog var færdigbehandlet ved Kommandoposten, sørgede rangermesteren på Bjerget for, at der snarest kom en "bjergmaskine" ud og trykkede vognstammen via sporene Nordre, Søndre eller Poula (P) til Post B.

 

Beliggenhedsplan.  ---   Post B (Bertha) og D (Dan) lå næsten midt på Bjerget.

 

"Bjerget" var den næste afdeling på Gården, som vognene fra et ankommet tog skulle passere på deres vej - enten til læssespor, til havnebaner og pakhuse eller til togekspeditionen for transitvognenes vedkommende. Bjerget var - ligesom Kommandoposten - en afdeling af Togekspeditionen (omtales senere).

Den lokale leder var "Mester på Bjerget", et job, som i 3-skift blev bestridt af tre rangermestre. Til hjælp ved arbejdets afvikling havde mesteren tre rangerformænd fordelt på strækningsrist, pakhusrist og læsserist, samt et antal hjælpere til at afbremse, standse og sammenkoble vognene. På Bjerget lå posterne B og D (Dan), som betjentes af overportører. Post kaldtes post Dan -også her- for at undgå forveksling med -i dette tilfælde- post B. Ialt udgjorde et nat- og eftermiddagshold på Bjerget 25 mand - heri medregnet to rangerhold på Bjergets rangermaskiner, kaldet 1. og 2. "optræk". Denne arbejdsstyrke nedsattes til 17 mand om formiddagen, hvor arbejdsmængden var noget mindre end eftermiddag og nat, som jo overalt var Godsbanegårdens travleste tid.

 

Mester på Bjerget havde sit kontor ved Post Dan, > som lå ca. midt på Bjerget, og var sammenbygget med borgerstuer for personalet. Herfra ledede han sit holds arbejde, og alle samtaler mellem Mester, Post Bertha og Post Dan førtes over højttaleranlæg, således at medarbejderne ude på pladsen hele tiden kunne være klar over, hvad der skulle ske i den nærmeste tid.

Spornumre lød ustandseligt ud over Bjerget, når et træk blev rangeret, og for (igen) at undgå farlige misforståelser anvendtes særlige betegnelser for følgende spor:

 

Spor 51:  "en halv"

Spor 52:  "to halve" osv. op til "seks halve".

Sporene 57, 58 og 60 gik under fællesbetegnelsen "Dalen".

Øvrige læssespor benævntes/udtaltes normalt, med undtagelse af spor 69, som kunne forveksles med 64, og derfor kaldtes "seks-ti-ni".

Strækningsristens spor, 18 - 20 havde ingen særlige benævnelser.

 

 

Sporplan over Post B og D´s (Dan´s) områder.  Desværre var det scannede udsnit ikke retvendt Nord/Syd, men mon ikke det går alligevel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Vores" vognstamme holder(holdt) nu klar til rangering i Nordre, Søndre eller Poula, med rangermaskinen bagest og første vogn ved Post B. Rangerlederen havde gennemgået sit træk allerede ved Kommandoposten, og hjælperne havde løsnet særligt stramme koblinger, idet det kunne være vanskeligt at skrue koblingerne ud i de krumme spor mellem Kommandoposten og Post B.

 

<        v

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rangering ved Post B, des ses lidt fremme - til højre for hjælperen ved vognstammen.

Det kunne se ud som om han er igang med rangergaflen (se nedenfor).

 

Lokomotivføreren fik over radioen signal til at skubbe (trykke), og i det øjeblik, hvor trækket af vogne begyndte at bevæge sig frem (med sammentrykkede puffer), vippede hjælperen - ved hjælp af en rangergaffel *) - koblingen af mellem de to vogne, som skulle adskilles.

 

 

Post D (Dan) i tegninger.

 

Beliggenhedsplan for post D (Dan).

 

Facade mod rangerspor.

 

"Bag-facade" samt de to forskudte etager i tårnet.

 

Stueplan.

 

Kælderplan.

 

Funderingsplan.

 

.. . . . . .

 

 

Tværsnit.

 

 

 

 

*)   Rangergaffel,  --en gaffel på en lang jernstang .

 

Efter et passende langt puf, standsedes trækket, vognene løb afsted, og der gjordes klar til at afkoble næste sted.  Så snart den første vogn var af vejen, og sporskifterne stillet til det nye afløb, skubbedes den næste vogn (vogne) frem på faldet.

Post B "grovsorterede" vognene til strækningsrist (18-28), pakhuse/havn (51-56), læsserist (øvrige spor fra 57 - 72) samt til Sydhavnen m.m. (201 - 208) og til Vognvaskeanstalten. Post Dan "finsorterede" pakhuset og læsseristen.

Overportøren i Post B averterede/bekendtgjorde de nedløbne vogne over højttaleranlægget, således at alle ude på pladsen var klar over, hvilke nedløb, der var undervejs, og for yderligere at sikre, at meldingen var gået rigtigt igennem, gentoges den af Post Dan. Man talte med Mester om tingene over højttaleranlægget, og alle kunne derfor hele tidenvære med i, hvad der skete.

Under første del af nedløbet fik vognen (vognene) en afbremsning på en såkaldt "Büssing-skinne". En hemsko - der var(er) en lille slæde med et anslag som vognens ene hjul

stødte imod, lagdes ud på büssing-skinnen, som havde (har) en styrerille, hvori en fjeder på hemskoen glider. Vognen afbremsedes herved af hemskoen, som aftomatisk kastedes af for enden af büssing-skinnen, og vognen løb igen frit. Det var "Büssing-manden"s opgave at give vognen den rette afbremsning - det gjordes ved at lægge henskoen længere eller kortere fram på büssing-skinnen. Vognen måtte nu helst ikke have større fart på, end at den kunne standses på rette sted på bestemmelsessporet. Vognen standsedes her med en hemsko af en lidt anden konstruktion. Hemskoene kaldtes (kaldes stadig) i daglig tale "Hunde".  Efterhånden som sporene fyldtes af nedløbne vogne, "trak" man sporet, dvs. at vognene skubbedes sammen og sammenkobledes.

Afbremsningen med hunde krævede et godt kendskab til vognenes måde at løbe på. Vejret spillede stærkt ind, og en uskyldigt udseende vogn kunne være tungere end ventet. Der var i "Stationsordrenr. 1 (se xxxx) givet bestemte regler for, hvor mange der måtte nedløbe sammen uden betjent skruebremse, og hvilke godsarter, der altid skulle nedløbe med betjent bremse - eller eventuelt køres på plads med rangermaskinen.

Bjergets vagter var noget forskelligt på de forskellige vagter. På alle vagter rangeredes træk fra Kommandoposten efter aftale med stationsbestyreren, men herudover havde Bjerget mange andre opgaver. Om formiddagen skulle der ryddes op alle vegne: Vogne skulle anbringes ved "Vaskeriet" (vognvaskeanstalten), og vognopsynet skulle have vogne frem til reparation på spor 51 og 111.

Vogne til Carlsberg, som i lighed med vogne til sidesporene, løb til sidepå Bjerget, kørtes til Kommandoposten, når der var samlet et passende træk. Hastervogne fra Sydhavnen (margarine) og læssesporene 69-72 til afgang i eftermiddagstog skulle udrangeres. . . og meget, meget mere.

Ved aftenstid begyndte udrangeringen af vogne, der skulle til afgang med aftentogene. Først fragtmandsvogne fra "Dalen" (57-60), senere samlegodsvogne fra 70´erne, og derefter de egentlige læssespor, 61-68. Spor 68 brugtes kun til krangods og var forsynet med en 30-tons kran, som kunne arbejde i hele sporets længde.

 

Det var ikke "småting", der kom til og aflæssedes på læssesporene . . .

 

Underretning om, hvilke vogne der er "gode" til afgang blev givet af "Bjerget" i "Rangerbogen" fra Vognekspeditionen; i rangerbogen var opført alle de vogne, som var klar til afgang eller som skulle flyttes til et andet spor inden næste morgen.

 

 

Natten måtte tages til hjælp for at få rangeret alle læssespor og vogne fra havnene, og når der desuden ofte meldtes fuldt hus ved Kommandoposten, vil man kunne forstå, at der kunne være travlt på Bjerget.

 

------

Det skal bemærkes, at der flere steder vil kunne observeres et sammenfald mellem billeder og/eller tekst fra andre Gb-sider. Dette skyldes de mange "overlappende" emner eller at områderne griber ind på hinandens områder. Hertil kommer, at alle "undersider" helst skulle kunne læses selvstændigt, uden for mange henvisninger til "dit og dat".

 

Det skal også bemærkes, at en del af disse artikler (sider) -efter aftale med og TAK til forfatteren "Søren"/"OHKS"- mange steder er næsten direkte afskrift af tilsvarende artikler i Københavns Godsbanegård´s personaleblad "GÅRDEN" (det kan næppe gøres bedre, og hvorfor så selv forsøge at opfinde "den dybe tallerken" een gang til ??? ).  Evt. er teksten suppleret med egne eller andre kollegers oplevelser/erindringer/erfaringer.

 

 

 

Litteratur / Kilder.

 

 

DSB: "GÅRDEN" - København Gb´s personaleblad i 1960´erne.

De danske Statsbaner, 1847 - 1947. DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

Jernbanestationer. P. H. Bendtsen.  Akademisk Forlag, 1963.

Københavns banegårde.  København H.  1. december 1911-1986. bane bøger 1986.  ISBN 87 88632 14-8.

 

 

- o 0 o -

 

 

---