EVP

 

4. januar 2006.

Som noget af de sidste i 2005 nedtog museet hele loftet i stueetagen og fjernet gulvbrædderne. Til gengæld er der blevet lagt plader ud over loftsplankerne på 1. sal, således at man kan gå der, medens man begynder nedtagningen af det øverste af murene. Stenene fra murene lægges i transportkasser, alle mærket med stedet, hvorfra stenene stammer. Disse store kasser skal nu hejses ned, men foreløbig er spærene i vejen.

Efter nytåret er man derfor gået i gang med at nedtage de første to sæt spær, således at man med en kran på gaden (Krimsvej), kan komme til at hejse kasserne ned.

De første to sæt spær frigøres og nedtages så vidt muligt i hele stykker uden at skille den underste del af spær-konstruktionen ad.
Th. ses de frigjorte hanebånd. I tappene ses huller efter de trædyvler, der holdt det hele sammen. Dyvlerne blev banket ud, og til trods for 100 års ophold helt oppe i tagryggen, var træet så pænt og ”friskt”, som var de sat op for en måned siden.

To af de 100 år gamle dyvler fra tagryggen.

Kasserne med murstenene fra det øverste af væggene. De ”tennisbolde” der ses i luften på dette og de andre billeder, er naturligvis ikke bolde, men derimod støv i luften, som belyses af kameraets blitzlys.
Th. Når de to spær på østsiden også er væk, er der helt klar til nedhejsningen.

I stueetagen, her stationskontoret og beboernes stue, er hele loftet fjernet og bjælkerne er afdækket med plast for at beskytte mod fugt (regn) i tiden, indtil man er kommet så langt, at bjælkerne skal fjernes. Den i tidens løb, og flere gange, ændrede væg mellem kontoret og stuen er også fjernet, og skal på museet genopføres, som den så ud, på det tidspunkt man vælger som ”tidssnittet”.
Th. Samme rum. Her er det gulvet, der er taget op og ligger klar til bortkørsel.

Væggen mellem køkkenet og entreen/trapperummet er nu væk, og de sidste pudsrester er ved at blive banket ned (igen er det støv, der ses som pletter i billederne). I stationskontoret ses det tydeligere og tydeligere, at billetlugen og døren til/fra ventesalen, på et tidspunkt har ”byttet plads”.

Også i ventesalen er loftet nu taget ned, og dermed også de flotte ”kunstige” grønmalede planker, der, med al deres udsmykning, gav rummet et hyggeligt, lidt gammelt, udseende.
På væggen ses, hvor plankerne har været.
I øverste sydvestlige hjørne, kom endnu et stykke avis til syne. Avissidens dato mangler desværre, men også her er årstallet formentlig 1936. Her reklameres for udlejning af radioer årgang 1937, og dette er nok sket i slutningen af året 1936, --netop på det tidspunkt, hvor der kommer nye signaliseringsregler i det ny fælles privatbanesignalreglement pr. 1. oktober 1936. Det må her huskes, at stationens indkørselssignal og standsningssignal for ”Rejsende eller gods at optage” på ubetjente stationer stod lige her udenfor.

En af de mange reklamer, anno 1936 / 37.

 

9. januar 2006.

Den hastigt svindende Øresundsvej station i den sidste eftermiddagssols varme farver (dér,hvor den skinner).

Stefan Preusche og John Kunze forbereder nedtagningen af "3.spær,øst".

Spær´et vrikkes løs...

... og bæres væk.

De "sørgelige" rester af sydlige gavltrekant, ...

transportkasser med de enkelte nedtagne sten ...

og mærkning af stenene fra trekantens "bagmur".

Som nænt før: Intet overlades til tilfældighederne.

Arbejde med, og afmærkninger på tagkonstruktionen, medens månen "nysgerrigt kikker på".

Egentlig er det dejlig "beroligende" at gå her. Til trods for, at bygningen er under hastig nedbrydning, foregår det med en forsigtighed, så man knap nok bøjer de gamle søm, uagtet at disse --trods alt-- ikke skal genanvendes.

I det hele taget er det vist kun det gamle puds på væggene, mørtelen mellem murstenene og de gamle søm, der ikke genanvendes.

.... og i stueetagen sidder Anders -som vanligt- og "hakker i det".
Bemærk de udtagne og rensede cementmursten i baggrunden. På grund af skader på nogle af stenene i bygningens ydermure, kan denne type sten gå hen og blive en mangelvare ! ! ! Og, hvor får man lige nogle tilsvarende, --sådan 100 år efter.
Disse sten blev fundet i muren under den gamle billetluge, der -på et tidspunkt i de første år- byttede plads med døren mellem ventesalen og stationskontoret.

12. januar 2006.

Taget er væk, kun gavlene mangler

Tilbage står de to gavles "tandstumper", som en af de første dage vil blive "pakket ind" og transporteret til museet som hele stykker.

Th. lige et "sidste blik" ud over Metroen inden stilladset snart fjernes. I forgrunden ses station "Øresund" s elevatortårn, og i baggrunden anes Metroens udgravning kantet af de kraftige gråmalede spunsvægge.

Fodremmen viste sig desværre at være totalt rådnet over, og de flot udskårne ender (der i øvrigt heller ikke "havde det for godt"), viste sig kun at være attrapper. Dog, -når man ser, hvor flot museet har restaureret andre tilsvarende bygninger, skal de også nok få klaret denne opgave.

Indendørs er trappen til første sal, næsten blevet til en udendørstrappe, og når jeg kommer forbi næste gang, er den måske væk ???

I ventesalen er vægpanelerne taget ned og indfatninger til døre og vinduer er væk. En vinduesramme fra 1. sal står alene tilbage.

Til trods for, at så meget er nedtaget og kørt væk, gemmer bygningen dog stadig på flere interessante spørgsmål, f. eks. hvornår og hvorfor blev der byttet rundt på døren stationskontoret/ventesalen og billetlugen. Og hvis man antager, at billetlugen blev fjernet allerede ved første indstilling af persontrafikken i 1938, kom den så overhovedet igen ? eller blev den måske erstattet af en billetluge monteret i døren til stationskontoret, således som det er set mange andre steder ???

Også et par skillevægge i ventesalen, som de aktuelle beboere havde fået banens tilladelse til at opføre i årene, hvor der ikke var personbefordring, dvs. een væg mellem 1938 og ca. 1944, hvor den blev forlangt fjernet, og en anden væg fra ca. 1947 til ca. 1991, har tilsyneladende ingen spor efterladt ! ! !

18. januar 2006.

Det tynder ud ....

Døre vinduer er pillet ud og kørt til Museet ...

Under udtagningen af vinduerne i stueetagen, viste det sig, at alle vinduer var tætnet med sider af "Familiejournalen" årgang 1939, (reparations-)arbejder der vel her har kunnet lade sig udføre, efter indstillingen af personbefordringen i 1938. Herved blev der mulighed for at flytte stationskontoret ud i ventesalen, således at det gamle kontor kunne omdannes til stue for den beboende familie. Herefter indrettedes i ventesalens syd/vest-hjørne en lille ekspeditionsplads, hvorfra stationens daglige ekspeditioner kunne foretages.

Ventesalens støbte gulv -der tilsyneladende består det af et olieagtigt produkt blandet med savsmuld- kan ikke flyttes med til Frilandsmuseet. Et stykke af gulvet er derfor skåret ud af gulvfladen og er sendt til museet til nærmere undersøgelse.

Brudstykke af gulvbelægningen, tv: Overfladen og en brudplade, th: Undersiden + brudfladen.

... og "tandstumperne"
på nordgavlen er gjort klar til nedtagning og bortkørsel.

Sydvestlige hjørne, i detail og mærkning.

"Køkkenindgangen" og udsnit af østfacaden mod Krimsvej.

24. januar 2006.

Det var et stort håb, at trappen til 1. sal kunne løsnes og løftes ud i eet stykke. Indtil videre ser det ud til at det lykkes.

Fotos: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.

26. januar 2006.

Der er blevet "højt til loftet"
på Øresundsvej station.

De sidste sten, der skal fjernes inden murene bliver "lynet op", er ved at blive fjernet og lagt i "æsker" til transport og opbevaring på museet.

Bjælkelaget i etageadskillelsen er væk, trappen til 1. sal er væk, skillevæggene er væk,

...lige stedet for et "åbent hus"-arrangement.

1. februar 2006.

Stationsbygningens murbuer er her "pakket ind" og skåret fri af resten af bygningen, klar til at blive løftet væk.

Når det atter bliver lyst, vil en kran være på plads på Krimsvej.

Her ses de indpakkede buer over ventesalens to vinduer,(tv) det sydvestlige - mod banen, den tilhørende mærkning på buen, og den sydøstlige bue (th). Denne bue har en meget kraftig sætningsrevne, og et mindre stykke af muren under buen måtte fjernes, -derfor den ekstra kraftige "indpakning".

Tv: Også buen over indgangen til ventesalen har en kraftig sætningsrevne, men håbet er dog, at det alligevel kan lade sig gøre at flytte det hele i eet stykke (ret forstået).

Th: Indgangspartiet set indefra, --det er dog ikke kranen, der skal løfte buen væk, der ses bagved muren.

Denne kran arbejder for Ørestadsselskabet / Metroen, der -som bekendt- holder til på "nabogrunden".

Tv: Entre-/køkkendøren og (th) ventesalsvinduet mod banen med afstivningerne, der skal hjælpe med til at holde det hele på plads til kranen kommer.

Som det næste forestår nu arbejdet med at pille murstenene under vinduerne ud, hvorefter bygningen skal "lynes op" i hjørnerne.

En lidt ubehagelig overraskelse har været opdagelsen af, at murene var halvanden-stens massiv mur. Måske gør det indpakningen og flytningen lettere på en måde, men det bliver tungt arbejde.

 

10. februar 2006.

Det lakker mod enden på stationens flytning.

"Kunze & Co" er færdige med deres del af arbejdet, og tilbage er nu kun den tungeste del af flytningen. Her har MT Højgaard´s tre medarbejdere endnu nogle få ugers arbejde.

Klaus Hansen, MT Højgaard
igang med at save finérplader ud til "indpakningen" af de resterende mure.

Tv + midten: Stationsbygningens nordvesthjørne, stationsmesterens stue er "lynet op" inderst i hjørnet og er klar til indpakningen.
Th: Indpakningsplader er skåret til og klar til montering.

. . . . Detail-foto af indpakningen.
Formentlig det største og tungeste murstykke, muren ud for den sydlige del af køkkenet og fadeburet.

Tv + midten: Ib Clausen og Jens Andersen "slås" med indpakningen af nordøsthjørnet eller "trappehjørnet", som man vil forsøge at flytte i eet stykke. Også en tung opgave.
Th: Samme hjørne, set udefra. Stationsbygningen fylder snart ikke meget i landskabet.

...Og Klaus Hansen saver stadig plader ud.

 

21. februar 2006.

Illustrationsmæssigt er der nok ikke sket så meget siden sidste besøg.

Torsdag d. 16. februar kom lastbilen efter de første af de store underste murstykker, og som ovenfor nævnt blev flytningen af det store midterstykke mod Krimsvej(østfacaden) en tung opgave. Lastbilen og kranen våndede sig efter sigende slemt under åget, mæææeeen tilsidst gik det.

Ellers saves der stadig plader ud, bespændingsjern tilpasses af Ib Clausen, og bæres til indpak-
ningsstedet af Klaus Hansen.

Her -i det sydøstlige hjørne- pakkes der stadig ind. Også dette hjørnestykke bliver en tung opgave, men her kan lastbilen dog komme "rimelig tæt" på arbejdsstedet. Det bliver nok værre med det andet hjørne -mod banen- hvor lastbilen og kranen ikke kan komme så tæt på, på grund af fundamentet.

Det er i øvrigt helt utroligt, hvad et sådan moderne digitalt kamera kan klare på en eethundrededel sekund eller mindre. Her har det fanget Klaus Hansen i arbejde, --og så indtil flere gange :-) omend med assistance af Jens Andersen i det ene tilfælde.

Nogen kunne måske få den tanke, at det kun er K.H. der arbejder, men dette kan jeg på det bestemteste afvise.

Det store, næsten færdigindpakkede, hjørnestykke mod Krimsvej.

 

27. februar 2006.

H.Nielsen og Sønner, ---når det er tungt. . . . . Og tungt er det, -ca. 7 tons pr. hjørnestykke.
Her rykkes de to sydlige hjørnestykker rykkes op "ved rode".

Også den store underste del af den nordlige gavl skal flyttes til Frilandsmuseet i dag.

Der er meget langt til Lyngby, hvis man ...

Tilbage i "ensom majestæt" står nu kun de to små murstykker ind mod det gamle spor.

Dagens læs er ankommet til Andelsbyen og bliver nu læsset af og stillet op ved siden af alle de tidligere ankomne murstykker.

I baggrunden lyder en sagte brummen af en "gummiged", der er ved at foretage de indledende rydningsopgaver i forbindelse med det kommende stationsareal.

Del af det kommende stationsareal
set mod øst. Til højre ses et hjørne af Sdr. Sejerslevgården.

 

10. marts 2006.

De to sidste tilbageværende mure,
--indpakkede og klar til hjemtagelse, en flot, solrig, men bidende kold tidlig martsdag.

I anledning af, at det i dag drejede sig om de to sidste murstykker, havde Frilandsmuseet og Øst-
amagerbaneselskabet inviteret "de nærmeste" til et lille nedtagningsgilde. På små runde bar-borde, pyntet med påskeliljer, serveredes rosinboller og varm chokolade. Lidt varme til de kolde hænder kom fra et par små varmebækner. Ikke mindst dette sidste var absolut velkomment denne dag med iskold sydøstenvind.

( I den kommende tid bliver det spændende at se, om det gamle træ får lov at blive stående,
--som snart det eneste grønne i hele området --i sommerperioden forstås.)

Klokken lidt over 12 var der klar til løft af det sidste murstykke, og leder af Andelsbyen, museumsinspektør Niels Erik Jensen holdt en lille tale, hvori han takkede de implicerede personer, såvel som firmaer for det gode og rettidige arbejde, der var udført.

En synligt glad leder
af Andelsbyen, museumsinspektør Niels Erik Jensen, slår to slag på den gamle stationsklokke fra nabostationen Syrevej (eller måske snarere Kastrup) som tegn til, at man kunne løfte det sidste murstykke op på kranvognen.

I forhold til nogle af de øvrige dage, en lille let opgave, kun ca. 4-5 tons pr. murstykke. .
I "dagens anledning" havde Frilandsmuseet bedt webmaster om at give "Afgang", når sidste vognlæs var klar til at køre.
Foto: Lene Skytthe, Ørestadsselskabet.

Øresundsvej station er væk.

--- o O o ---

På Frilandsmuseet ligger stationen nu som puslespil, små og store "brikker", og langt flere end 1000 af dem.

I sandhed et puslespil for øvede.

 

PS.

24. juni 2006

Fundamentet er nu også fjernet, og der må være kørt noget "udefrakommende" overfladejord på, for ukrudtet har allerede bredt sig, som man vel næppe kan forestille sig, på en jordoverflade, der har ligget gemt i 100 år.

Men "Træet" står endnu som næsten det eneste grønne i hele området (bortset fra ukrudtet) ! ! !

 

 

20. februar 2007.

"Træet" står endnu
og har endda fået selskab af en ny postkasse.

Og så blev den fundet: "Stubben" af den gamle signalmast. Den måtte være dér, men ingen kunne finde den ved flytningen af stationsbygningen. Nu er der blevet foretaget begyndende gravearbejder til Metrostationens forplads, --og hér er den:

29-30 cm i diameter og ca. 100 cm i omkreds.

Bemærk på fotografiet til højre: Under udgravningen har en gravemaskine været lidt hård ved den gamle mast, men bemærk hvor frisk træet stadig er. På mit første foto af stationen, fra maj 1957, stod masten uden vinger, som var taget ned efter persontrafikkens ophør i 1947, men hvor langt tilbage vi skal, for at være sikker på, at det er denne mast, tør jeg ikke udtale mig om. Måske helt ned omkring 1908 ! .

- o O o -

 

På næste side følges stationens (gen-)opbygning i Andelsbyen på Frilandsmuseet i Lyngby.

Frilandsmuseets hjemmeside om Øresundsvej station:

Øresundsvej station på vej til Andelsbyen på Frilandsmuseet.

 

Måske skulle vi lige -afslutningsvis- se et helt andet billede.

Ikke så mange kilometer fra Øresundsvej, vel 3 - 4 km, fjerner man i disse dage min arbejdsplads gennem mange år, Københavns Godsbanegård, ---og dér bliver der ikke taget med fløjlshandsker.

 

---