EVP

 

Vognekspeditionen (Vx).

 

 

Beliggenhedsplan for Vognekspeditionen.  Da planen er noget fortegnet, er det dog kun en "cirka-placering".

Ekspeditionen ligger på Kalvebod Brygge, ca. 100 meter fra Dybbølsbroen.

 

Vognekspeditionen var et af Godsbanegården´s "ansigter" udadtil. Ekspeditionsbygningen ligger (ligger der stadig) ved adgangsvejen til de daværende læssespor, som gik langs rampen fra Kalvebod Brygge til Dybbølsbroen. Der var fra tidlig morgen til lukketid om aftenen en stærk trafik af kunder til og fra læssespor og fragtmandsspor, og overalt på havnebanerne og sidesporene var der livlig aktivitet. Pladsforholdene på læssporene og læssevejene blev i de senere år for trange til den tiltagende trafik. Godsbanegården var jo anlagt i Q-vognenes og hestekøretøjernes tid, og ingen har dengang kunnet forudse den udvikling, som er sket siden da. En udvidelse blev derfor nødvendig, og der arbejdedes på at finde en løsning, som kunne give bedre forhold på den begrænsede plads, der var til rådighed.

Vognekspeditionen havde kontrollen med alle vogne, som læssedes og aflæssedes på læssespor, i pakhusområdet, på sidesporene "Station 56" og "Station 68", Grønttorvet (de tre sidste næsten ved Vigerslev station), Kvægtorvet, Carlsberg, ved rampen og Toldpakhuset. Hertil kom også alle havnebaner. Alle fragtbreve på vogne til disse områder -bortset fra rene stykgodsvogne til pakhuset- passerede Vognekspeditionen, som førte dem på lister for hvert aflæsningssted. Listerne indeholdt oplysning om modtager, indhold, vægt m.m. for hver vogn og var grundlaget for kontrollen med vognenes aflæsning. Desuden anvendtes listerne ved underretningen af modtagerne, idet fragtbrevene jo hurtigst muligt skulle videre til Godsekspeditionen eller Toldpakhuset til bogføring og udlevering.  Kontrollen med vognene foregik i nært samarbejde med "Vognanviserne" i de forskellige områder, således at man f. eks. ikke anmeldte en vogn til kunden, førend vognen var på plads og klar til aflæsning. Vognanviserne meldte ligeledes aflæsningstidspunktet til kontoret, hvorefter vognlejeberegningen foretoges (Når en vogn ankom, havde en modtager et antal timer til aflæsningen, hvor der ikke opkrævedes vognleje, men herefter tikkede "taxameteret"  - evp-bem.). Der blev hver måned udskrevet lidt over 700 vognlejeregninger til et beløb af (i datidens kroner) 75-100.000 kr.

 

Der læssedes hver måned mellem 500 og 600 vognladninger og ca. 500 fragtmandsvogne på læssesporene, ca. 600 vogne på Islands Brygge og 250-300 i Sydhavnen. Alt i alt læssedes der hver måned ca. 2.500 vognladninger i områder under Vognekspeditionen.  Tallet for aflæssede vogne er ca. 3.000.  I pakhusområdet læssedes i gennemsnit ca. 3.600 vogne og aflæssedes ca. 3.000 vogne pr. måned.

Det kontormæssige arbejde i forbindelse med af- og pålæsning blev til daglig bestridt af en trafikkontrollør og en trafikassistent formiddag og eftermiddag. Vognlejeberegningerne beslaglagde næsten en hel mands arbejde, og underretning af kunder om ankomst og rykning for aflæsning, gav arbejde til en særlig tjenestetur. Endelig var der ved besigtigelser af beskadiget vognladningsgods, profilmåling og visse regnskabsmæssige arbejder, stof nok til endnu en tjenestetur. Dette personale lededes af en stationsleder, som også var foresat for det "udendørs" personale.  Personaletildelingen (-udsætningen) varetoges dog af Personalekontoret i Togekspeditionen.

 

Vognekspeditionen havde i 1960-erne følgende rangermaskiner i arbejde:

 

Maskine  21  til og fra Amagerbanen, Christians Brygge og Kalvebod Brygge.

Maskine  22  Islands Brygge.

Maskine  23  Grønttorvet  og Toldpakhuset.

Maskine  28  Sydhavnen  og

Maskine  31 + 33  i Pakhusområdet. Rangeringen på Ilgodspladsen og til/fra Ilgodspakhuset var underlagt Hovedbanegården.

 

Tilrettelægningen af maskine 21, 22 og 23´s arbejde blev forestået af rangermesteren i "Havnen", medens tilrettelægning af maskine 31 og 33´s arbejde blev varetaget af rangermesteren på Rampen. Maskine 28´s arbejder tilrettelagdes af rangerformanden(vognanviseren) i Sydhavnen.

Under Vognekspeditionen hørte endvidere Vognvaskeanstalten -"Vaskeriet"-, hvor kølevogne klargjordes og snavsede vogne blev rengjort.  I løbet af 1966 blev en ny læsserampe, beliggende ved Vaskeanstalten, taget i brug og underlagt rangerformanden dér. Presenningskuret var lager for presenninger og var udstyret med et oliefyret varmeanlæg til tørring af presenningerne.

 

Vognekspeditionen og dens nærmeste omgivelser.

Bemærk Presenningskuret (presenningtørreriet) til venstre for Vx.   Udkørslen til Islands Brygge og Amagerbanen samt sporet til havnebanen ved Kalvebod Brygge ses nederst i højre hjørne, på hver sin side af "Cafe Far West" (vist noget af en "bule").

Da jeg i mine første år på Gb -næsten dagligt,- kom her forbi på cykel eller knallert, passerede jeg stedet med de to udskænkningssteder "Marketenderi" og Café Far West". Jeg husker ikke nøjagtigt udseendet af de to steder (og jeg har aldrig været indenfor), men mener, der var noget "villa-agtigt" over det ene af stederne. På turene på vej til eftermiddagsvagt kl. 14.00, så jeg ofte (formentlig) havne- eller kularbejdere vakle ud herfra, og der har næppe været meget tilbage af ugelønnen ! ! !  Stakkels familier derhjemme ! ! !

 

Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv skriver om stedet:

"Præget af kul og koks var cafeen »Far West«, som lå mellem kajgaden og den »almindelige« gade i forlængelse af de store kulbjerge. Man kan ikke rigtigt forestille sig, at der skulle komme andre gæster end »det sorte gang«, som man kaldte såvel havnearbejdere i Gas-værkshavnen som de gamle kulfyrede damperes fyrbødere. Ikke des mindre har digteren Tom Kristensen også været gæst her i midten af 30´erne.
Navnet »Far West« var valgt, fordi stedet i århundredes begyndelse lå »uden for lov og ret«. Det var noget nyt, ukendt København, hvor navnet markerede fjernheden. Nu er man unægtelig rykket nærmere centrum efter de store gadeudvidelser, kulbjergene, kranerne og havnens værtshuse er forsvundet. Fra godsbanen og ud sydpå er gadeudvidelsen afsluttet i 1974."

 

. . . og så var der lige en anden lille -lidt barsk, men efter sigende sandfærdig- hændelse ved Gb.

En af rangisterne havde -en gang i halvtredserne/tresserne- ved et beklageligt uheld fået kørt et ben af under en rangering. Han havde efter uheldet fået et kunstigt ben, som gjorde ham "rimelig mobil" i hverdagen, men det var dog ikke en af de fine typer kunstige proteser, man kan få i vore dage. 

En dag var han på vej til eller fra arbejde på sin cykel, men var så uheldig at vælte med cyklen.  En dame var den første, der nåede hen til ham, som han nu lå der på vejbanen. Hun spurgte naturligvis venligt, men måske lidt frygtsomt, om han var kommet til skade. 

"Nej", sagde rangisten, "det var han ikke".

I det samme kom damen til at se på hans to ben, hvor den ene fod pegede med tæerne ned mod vejbanen, medens den anden fod pedede lige op mod himlen.

Bang ! ! !  Dér lå damen, gået ud som et lys ved synet, mens rangisten rejste sig op, og rettede på protesen, og i øvrigt var klar til at køre videre på cyklen ! ! !

 

Nå, --det var endnu et par  "sidespor".    :-)

 

Det daglige arbejde i Vognekspeditionen var i høj grad præget af den nære kontakt med kunderne. Kunden henvendte sig i Vognekspeditionen, når han skulle bestille en vogn, når han skulle aflæsse en vogn, ---og når han ville klage over eet eller andet i forbindelse med befordringen, som oftest over beskadigelser på gods. Ekspeditionsvagten modtog hele dagen bestillinger på vogne og havde ofte et stort hovedbrud med at skaffe vogne til pålæsning frem i rette tid. Godsbanegården var, takket være det store antal aflæssede vogne, så godt som selvforsynende med de fleste vogntyper. Specialvogne og vogntyper som ikke i øjeblikket var disponible på Godsbanegården måtte bestilles hos "Vognfordeleren" (et vognfordelingskontor under DSB´s 1. Distrikt [Sjælland/Falster]). Omvendt beordrede Vognfordeleren ofte vogne fra Gb til andre stationer, og der var dagligt et stort arbejde med at få tomme vogne omplaceret til og fra læssespor, sidespor og havnebaner.  De store afstande mellem afdelingerne var medvirkende til at besværliggøre det lokale omløb af tomme vogne, ligesom pladsmangelen også spillede ind.

 

Plan over Vognekspeditionen, stueetagen.  Indretningen må pt. tages med et lille forbehold, da der i tidens løb har været forskellige anvendelser for flere af rummene.

Som forholdene er nu, hvor bygningen ikke længere anvendes til sit egentlige formål, kan det ses, at gulvet i baderummet stadig er belagt med skridsikre fliser, medens gulvet i omklædningsrummet ved siden af, stadig er terrazzo-belagt.

Ældre ansatte angiver således, at der også har været kontor for en læsse-entreprenør/Læsseforeningen i midterrummet, Omklædning/Garderobe/Skabe.

 

Fragtbreve på vogne til afgang indleveredes af kunderne i Vognekspeditionen eller indgik fra havne og sidespor sammen med rangertrækkene. Efter kontrol og stempling påførtes evt. havnebanefragt, sidesporsafgifter m.v, hvorefter fragtbrevene sendtes til Godsekspeditionen for beregning af fragt og efterfølgende bogføring. Forinden fragtbrevene forlod Vx, blev vognene ført i "Rangerbogen" til "Bjerget" og "meldt" til Togekspeditionen.  Hastervogne m.m. førtes på en særlig formular, "grøn melding", medens almindelige vogne førtes på "den store melding".  Meldingerne gik fra Vx til afgangsvagten i Togekspeditionen, som på denne måde blev underrettet om, hvilke vogne han kunne vente til afgang.

 

Vognekspeditionen havde mange arbejdsopgaver fordelt over et stort område fra Pakhuset i øst til sidesporene på Grønttorvet og ved de store industrivirksomheder i Valby i vest. Alle steder var der stigende aktivitet - statistikken viste fremgang mange steder.

Grønttorvet var den seneste store udvidelse af sidesporområderne, og her kom stadig nye kunder til.  Efter Kvægtorvsstationens nedlæggelse som selvstændigt ekspeditionssted, blev kontrollem med af- og pålæsning lagt ind under Vognekspeditionen, og omkring det - dengang - nye Toldpakhus voksede der i de følgende år et nyt sidesporanlæg op, idet der anlagdes sidespor for speditører fra "Speditør-sporet", som gik bagom Toldpakhuset langs med Vasbygade.

 

Omkring 1980 blev der fremlagt nogle planer for både en flytning af Vognekspeditionen og en nyindretning/nyplacering af speditørsporene, men i det mindste tankerne om nedrivning af bygningen og flytning til et sted nærmere Dybbølsbroen, blev opgivet, og bygningen ligger der den dag i dag, som snart noget af det eneste tilbageværende af "gamle Gb" (gælder også Kommandoposten).

 

Travlhed på læssesporene --ganske vist-- i 1947.

Foto: DSB.

 

Bemærk de mange bremsetårne / -huse på godsvognene på det tidspunkt.

 

Det skulle blive anderledes ! ! !

 

 

 

 

 

 

 

Kranen-68 i 1961.

 

 

Kranen på spor 68 fotograferet i 1961.

Foto: Kaj Jørgensen, Gb.

 

Kranen-68 med løfteåg for containere, --en begyndelse på containertransporten, som dog langt fra slog til i det lange løb.

 

(Om denne og flere andre krantyper i jernbanebrug, se Erik, My 1 2 87´s side:  Kørekraner )

 

 

Maskiner der afventer snarlig ophugning.  <--- Kalvebod Brygge og Otto Busses Vej --->

12134-10F 453-457-488 v. Maskindepot Gb (Mdt. Gb).   --   1964.  Foto:  Kurt G. Otzen.

Vejen/gaden bagved maskinerne er Kalvebod Brygge, med rampen op mod Dybbølsbroen, der krydser alle spor lidt længere oppe , til venstre. Andetsteds har jeg beskrevet den -i sommerhalvåret ganske pæne- trærække, hvis begyndelse anes til venstre, og som gik op til broen og fortsatte ned langs sporene til kort efter Vognekspeditionen.

Otto Busses Vej -Centralværkstedets adresse- begynder lige til højre for billedkanten ---> og følger sporene.

 

 

Ishuset brænder.   --  1965.

Omkring den store drejeskive ved Kalvebod Brygge/Vasbygade x Otto Busses Vej lå Københavnn Gb´s "ishus" ---ikke et sted man købte forfriskende iskager om sommeren, men et sted, hvor man sommeren igennem kunne opbevare is man havde hugget / savet ud af diverse søer i vintersæsonen.  Isen var beregnet til opfyldning af diverse kølevognes iskasser.

Omkring begyndelsen af 1960-erne blev der mindre og mindre brug for disse ishuse, da man dels kunne købe is i tilstrækkelige mængder "ude i byen", dels havde mange kølevogne fået installeret deres egne køleagregater, og behøvede derfor ikke is udefra.

Der syntes derfor ikke at være behov for bevarelse og vedligehold af ishusene, som -i nævnte 60-ere- blev revet ned, for at spare på vedligeholdelses-kontoen.

Ishuset  på Københavns Godsbanegård (Gb) brænder, 1965.   --   Foto: Kurt Otzen.   ^---vv

Under en sådan "besparende nedrivning" af ishuset på Gb, gik der ild i isoleringsmaterialerne (lyng eller lign.),
der -alt i alt- resulterede i, at hele ishuset nedbrændte.

 

 

 

 

 

 

 

----------------------

Jeg havde selv den tvivlsomme fornøjelse at sidde her og se skråt over det, der engang var emballagepladsen, og Mdt Gb´s spor, mod ishuset, da det nedbrændte i 1965. 

Efter hvad man fortalte dengang, var man igang med noget reparations- eller måske snarere, nedrivningsarbejde, da der gik ild i isoleringen (og det var ikke Rockwool dengang).

Se om jeg gik over og tog et billede - det har ærgret mig mange gange siden - Jeg reviderede fragter på udenlandske stykgodsfragtbreve, og det blev jeg ved med.  Et held at andre gjorde det ! ! !

Udsigten fra DSB´s ekspeditionslokale på Toldpakhuset i Vasbygade.  Det var netop her fra denne stol, jeg kunne følge det hele, gennem "midtervinduet".

(Bunkerne i vindueskarmen er papirer på forsendelser, der "i øjeblikket" var til behandling hos Toldvæsenet, --og det skal retfærdigvis tilføjes, at der ikke var så mørkt i rummene, som man kunne tro, ved synet af fotografierne.)

April 1966.

 

 

DSB Ha 36 836 ex. SFJ Jc 224.

Mellem læssesporene 66-67 stod denne forhenværende SFJ-vognkasse. Overtaget fra SFJ i 1949 og udrangeret af DSB´s vognpark i 1952. Herefter overdraget til brug for "Læsseforeningen" *) på København Gb, og stod her som redskabsskur i årene 1968-72.

*)

Læsseforeningen:

Et mindre, privat foretagende, der -mod passende betaling- hjalp afsendere af vognladningsvise forsendelser med at læsse og sikre deres gods under befordringen.

 

I vognkasse opbevaredes diverse læsse- eller afstivnings-midler, brædder, planker, træklodser, tovværk/wirer og værktøj.

 

 

 

Firmaet havde også et kontor i Vognekspedi- tionen.

 

 

Bemærk i øvrigt de mange træer i baggrunden.

Nydeligt så det ud dengang, et grønt indslag i alt det lidt grå asfalt eller brolægning, og ofte noget støvede omgivelser.

 

 

 

 

Træerne måtte lade livet, da der elektrificeredes, og der også skulle ophænges køreledninger i en masterække umiddelbart ved siden af og parallelt med nedkørslen fra Dybbølsbroen til Kalvebod Brygge.

 

22. juni 1969.

Se mere om vognen på "Jernbanen.dk",  HA 36836 eller   SFJ JC 224.

 

 

Lige til modeljernbanen -- næsten.

 

Speditionsfirmaet K. Gyldenstein´s Eftf.´s  forhenværende kontor-vogne, et par gamle Cy-vogne, for enden af spor 65.

.

 

I h.t. Per Topp Nielsen skulle rækkefølgen af vognene være: CY 4614 - CY 4627 - QG 32977 - QG 33749 - QG 32858 - QG 33963.

 

Vognene har tydeligvis kendt bedre dage, og blev fjernet kort tid efter.

.

.

.

.

.

Samme vogne/oprangering:

Foto: Georg Schmidt, ca 1959.

 

 

 

 

 

 

. . . og det var gods indenfor snart sagt alle varekategorier.

 

 

 

 

 

 

 

 

Her på et spor i 200- gruppen, lige ved siden af drejeskiven i 1972.

v                 >

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er det ikke S-toget, man skal lægge mærke til, selvom det også er interessant.

Nej, --det er det store presenning- skur, der ses over S-toget.

Når en presen- ning var benyttet skulle den afleveres, evt. rengøres og ikke mindst tørres, hvis den var blevet våd under brugen eller ved rengøring.

Alt dette klaredes her i "skuret", der lå næsten lige ved siden af Vogn- ekspeditionen.

18. sept. 1972.

.

.

.

 

Materielkendskab.

 

Som beskæftiget i Vx kræves der et godt kendskab til vognmateriellet og dets egenskaber/muligheder for at tilfredsstille kundernes ønsker, og bl. a. derfor undervises der også på Jernbaneskolen i faget: Vognmateriel / Materielkundskab.

------

 

Hørt på Jernbaneskolen i timen "Vognmateriel":

 

Læreren:       . . . og Hansen, hvad er en Hks-v vogn for en ?

Hansen:         - - -  den er hvid -

L:                    Ja, men det er en særlig vogn -

H: (nølende):  -------------------- en ------- æg-vogn ???

L:                     Ja, Hansen; og hvad særligt er der så ved den ægvogn ???

H:                     ?????????????????  ?  ??  ???  ????  ?

H: Igen (forsigtigt):  Må jeg komme med et forslag ?

L:                    Ja, Hansen !

H:                    Der er sat pinde op til hønsene ! ! !

 

(Mon ikke det var den særlige behandling af loft og vægge med varmeskyende materiale, læreren tænkte på ! )

 

 

Hvor ligger (lå)  Vognekspeditionen ?

 

Ganske vist er ovenstående blot et muntert indslag i datidens hverdag, men giver dog et par fotos af ekspeditionen på daværende tidspunkt.

Ved sammenligning med nedenstående nye fotos (2010), ses det at der -bortset fra "nedtagelsen" af skiltet-, ikke er sket de store udvendige forandringer med bygningen.

 

 

 

 

 

 

Vognekspeditionen d. 4. august 2010.

 

Bygningen benyttedes i nogle år som arkiv for Dansk Jernbaneklub, men er nu nedrevet og området er bebygget med "alt muligt" ikke jernbanerelateret.

 

 

- - -

 

Det skal bemærkes, at der flere steder vil kunne observeres et sammenfald mellem billeder og/eller tekst fra andre Gb-sider. Dette skyldes de mange "overlappende" emner eller at områderne griber ind på hinandens områder. Hertil kommer, at alle "undersider" helst skulle kunne læses selvstændigt, uden for mange henvisninger til "dit og dat".

 

Det skal også bemærkes, at en del af disse artikler (sider) -efter aftale med og TAK til forfatteren "Søren"/"OHKS"- mange steder er næsten direkte afskrift af tilsvarende artikler i Københavns Godsbanegård´s personaleblad "GÅRDEN" (det kan næppe gøres bedre, og hvorfor så selv forsøge at opfinde "den dybe tallerken" een gang til ??? ).  Evt. er teksten suppleret med egne eller andre kollegers oplevelser/erindringer/erfaringer.

 

Tak til Erik My, 1 2 87,  Kurt G. Otzen og Ole Kræmmer (OHKS).

 

Litteratur / Kilder.

 

DSB: "GÅRDEN" - København Gb´s personaleblad i 1960´erne.

De danske Statsbaner, 1847 - 1947. DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

Jernbanestationer. P. H. Bendtsen.  Akademisk Forlag, 1963.

Københavns banegårde.  København H.  1. december 1911-1986. bane bøger 1986.  ISBN 87 88632 14-8.

 

 

- o 0 o -

 

 

 

 

---