Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Dagens foto(s).
Juli 2013.
Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.
(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! ! -- Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser )
( Prøv og se, ...på evp )
.
- - o 0 o - -
31. juli 2013.
Sommerferie, men . . . --- Der arbejdes stadig på . . . . .
Transformatortårnet: "2069 -- Sdr. Kirkeby".
Begyndelsen til en "tegning", med forsøg på konvertering af fotos til modeltegning. Den lille "kvist" på bagsiden, er kommet på, ---og der er et godt stykke vej endnu ! ! ! Til gengæld tog det næsten hele dagen ! ! !
- -
30. juli 2013.
Sommerferie, men . . . --- Der arbejdes på . . . . .
Sommerferie, ja, --men det er dog ikke sommerferie altsammen. Der må også tænkes på de fremtidige "sider".
I øjeblikket arbejdes der således på materialet fra den sommertur "Erik, My" og jeg netop har haft -med Erik ved rattet. Et par nedlagte sydsjællandske privatbaner skulle gennemkøres og -fotograferes.
Dette afstedkommer lige i disse dage lidt "tegningsarbejde" til f. eks. efterårets- / vinterens "Dagens fotos" m.v.
De står der endnu . . .
"2069 Sdr. Kirkeby", Sønder Kirkeby på Falster. -- 24. juli 2013.
. . . og heldigvis for det, -- men der bliver færre og færre af dem -- desværre ! ! !
Gid de få tårne, der er tilbage, får lov at stå - i det mindste min tid ud ! ! ! ^---v
. . . og hvad ser vi i baggrunden ? En lille falstersk herregård ? Man skulle næsten tro det, men . . .
Nej, SNNB´s nedlagte Egebjerg station, --en af de bedre oplevelser på turen. Skulle ejerne se dette:
Min kompliment for flot vedligehold af en gammel, nedlagt stationsbygning. . . . . . . . . .
Transformatortårnet: "2069 -- Sdr. Kirkeby". Begyndelsen til en "tegning", med forsøg på konvertering af fotos til modeltegning, men der er et godt stykke vej endnu ! ! ! Bl. a. mangler den lille "kvist" på bagsiden, --men den kommer.
- -
28. juli 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1968.
Linie 10. KS 890. Toftegårds Plads. -- 11. oktober 1968.
Bygget: 1966. Længde: 19,1 m. Bredde: 2,2 m
Siddepladser: 36. Ståpladser: 119
Vognen er -sammen med nr. 815- tilbagekøbt til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den er under restaurering til 1972-udgaven. Begge vognhalvdele er renoveret, forsynet med nyt gulv og lakeret. Kabelarbejder og indvendig aptering fortsætter, og en nykonstruktion af døre samt renovering af sæder og holdestænger er igangsat.
Det er håbet, at vognen kan være færdig om et par år.
De første færdige arbejder udviser et utrolig flot resultat. Se mere på:http://www.sporvejsmuseet.dk/ / Museet / Museets vogne.
KS 886. Toftegårds Plads. -- 11. oktober 1968. ^---vv (dagen før . . . . . . . ! ! ! )
- - -
Den næste linie 10 kører ind mellem / rundt om husene til stoppestedet på Toftegårds Plads. -- 11. oktober 1968.
KS 8xx. Tietgensgade v. Tivoli. -- 11. oktober 1968.
KS 863. H.C. Andersens Boulevard / Stormgade / Tietgensgade. -- 11. oktober 1968.
KS 884. H.C. Andersens Boulevard / Stormgade / Tietgensgade. -- 11. oktober 1968.
KS 852. Stormgade. -- 11. oktober 1968.
Den 12. oktober 1968 blev linie 10 så nedlagt som sporvogn . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis. 
- -
28. juli 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Aarø ( Fyr og kirke ). -- 2000.
.26.8.2000,.jpg)
Aarø fyr (bygget 1905 - se vindfløjen). -- 26. august 2000 (så har vi vist også været tårnet rundt).
Aarø kirke. -- 26. august 2000. ^---v
- - -
ellers kan det blive utrolig dyrt --så ligger kablet lige nedenunder.
Kabelafmærkning v. Aarø fyr. -- 26. august 2000.
Øens gamle færgeklap ??? -- Henlagt ved siden af Aarø fyr. -- 26. august 2000.
Se i øvrigt meget mere om fyrtårnet på Ole Lemvigh´s fantastiske "side" om danske fyrtårne: http://www.fyrtaarne.dk/
Lige til modeljernbanen.
- -
28. juli 2013.
Sorø station ca. 1920-25.
Normalt ville jeg ikke lægge fotos af personer / portrætter af personer "på nettet", ---men jeg er imidlertid, bl. a. af tidligere DSB-kolleger-, blevet opfordret til at gøre en undtagelse. Dels er billederne næsten 100 år gamle, dels kunne det måske være til glæde for slægtninge / slægtsforskende slægtninge ! ! ! ???
Billederne blev overdraget mig (med tilladelse til at benytte dem), af en (meget) tidligere DSB-kollega, trafikkontrollør S.A. Rask, Gb, der havde taget dem med sit ældre 6x9-apparat, som ung assistent på Sorø station i 1920 (+/-).
(Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er ændret lidt i ovennævnte tekst: Nærmere eftertanke hos mig gav, at billederne blev taget med hans gamle 6x9-kamera ("kontakt-kopier" efter 6x9 cm negativer), hvorefter han gik over til nævnte 24x36 mm Leica-kamera.)
Disse fotografiers fotograf, S.A. Rask foran Sorø station. <-- Ca. 1920. --> Trafikmedhj. Rasmussen. Sorø.
Om trafikkontrollør S.A. Rask i øvrigt: Født 1903, ansat som trafikelev ved DSB i september 1919. 1930 opført som assistent i Hellerup. 1959-60 overtrafikassistent på Hellerup godsekspedition. Form. omkring 1965 som trafikkontrollør til København Gb, og har form. forladt DSB omkring 1970 (undersøges).
(På "Sorø-Vedde-perronen".)
Ukendt person foran P-maskine, Sorø. Ca. 1920. .. . Ukendt person foran DSB litra J 3, Sorø. Ca. 1920.
Se en del flere Sorø-fotos på min "side": http://evp.dk/index.php?page=soro-station
- -
27. juli 2013.
Sorø station ca. 1920-25.
Normalt ville jeg ikke lægge fotos af personer / portrætter af personer "på nettet", ---men jeg er imidlertid, bl. a. af tidligere DSB-kolleger-, blevet opfordret til at gøre en undtagelse. Dels er billederne næsten 100 år gamle, dels kunne det måske være til glæde for slægtninge / slægtsforskende slægtninge ! ! ! ???
Billederne blev overdraget mig (med tilladelse til at benytte dem), af en (meget) tidligere DSB-kollega, trafikkontrollør S.A. Rask, Gb, der havde taget dem med sit ældre 6x9-apparat, som ung assistent på Sorø station i 1920 (+/-).
Stationsforstander Cordes og assistent Jørgensen. Sorø. -- Ca. 1921. (Stfst. J.L.H. Cordes 1921 - 1931.)
Billederne -de fleste- er optaget lige til højre for den lille udbygning / karnap, der var Sorø´s kommandopost og åbenbart havde indgang i højre side dengang (lige ud for rejsegodsekspeditionen). Senere blev indgangen flyttet til midt på karnap´ens forside.
Bemærk det lille "tableau", med signalerne, på væggen mellem de to personer. Det var der ikke længere i 1957, da jeg kom til Sorø, og det var ikke noget jeg lærte -direkte- om på Jernbaneskolen. Det har formentlig været underretning til personalet om, at der var stillet indkørselssignal til et af (eller begge) stationens perronspor(hovedspor). Især ved gennemkørsel i spor 1 (mod Korsør), skulle der passes på, når der var holdende tog i spor 2 (mod København), da der ikke dengang var perronundergang, men kun overgang direkte over sporene. Denne situation søgtes undgået -videst muligt- men kunne ikke altid undgås.
. .. . .. . 
Kontorist frk. Bech. Sorø. -- Ca. 1920.
. . . 
K.J. Mortensen, Sorø. -- Ca. 1920. . . . .. . . . . . . . . . . . Xxxx, Sorø. -- Ca. 1920 (men vedkommende skal i det mindste . . . . ud for at smøre sporskifter).
Helt ærligt: Skulle man tro, at det er næsten 100 (ethundrede) år siden, at disse fotos blev optaget ???
( Ca. 37 år efter . . . )
Portør Leo Andersen smører sporskifter i vestenden af Sorø station. Sporskifterne blev smurt dagligt for at sikre en tilstrækkelig let bevægelse af tungerne og --som her-- det bevægelige hjertestykke.
I baggrunden ses hhv. Sorø Stolefabrik og det nyere, vestlige vandtårn over og på hver side af L.A, mens det gamle, østlige vandtårn anens som en mindre hvid firkant til højre for "vest-vandtårnet".
- -
21. juli 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1968.
På disse fotos er det Københavns Sporvejes linie 10, der nærmer sig sin nedlæggelse ! ! !
KS 595-1581. Istedgade v. Gasværksvej. -- September 1968. ^---v
- - -
KS 858 på vej fra Istedgade ind på Enghave Plads. -- September 1968.
KS 822 på vej fra Enghave Plads ind i Istedgade. -- September 1968.
KS 884 på Enghave Plads. -- September 1968.
KS 851 på Enghave Plads. I baggrunden Enghavevej. -- September 1968.
Den 12. oktober 1968 blev linie 10 så nedlagt som sporvogn . . .
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
21. juli 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Aarø fyr.
Så Du / I Puk og Herman (TV-værten Puk Elgård og kokken Thomas Herman) i TV, DR1 fredag d. 19. juli ???De var på Aarø (for at lave mad :-( ), ---men det gode var, at man lige så et kort glimt af det gamle fyr på øen.
. . . og så lige midt i "kirketiden" --- men det smager da altid lidt af tårn.
Aarø fyr og sømærker. -- 26. august 2000. ^---v
Årø fyr er opført i 1905 (se også vindfløjen) af de tyske myndigheder i den periode fra 1864 til 1920 hvor Sønderjylland var under tysk herredømme. I juli 1920 overleverede Regierungs- und Baurat Michels, som repræsentant for Regeringspræsidenten i Slesvig fyret til Fyringeniør F. N. Brinch.
Udover Årø fyr er Ballebro, Gammel Pøl, Kegnæs, Lågemade, Nordborg, Rinkenæs, Skodsbøl, Taksensand, Tranerodde og Årøsund fyr opført i perioden under tysk herredømme. (Ole Lemvigh: http://www.fyrtaarne.dk/ med links til ovennævnte fyrtårne.)
.26.8.2000,.jpg)
"Trykflasker - fjernes ved brand" -- Den lille "afsides liggende" bygning med gasflasker til fyrtårnets drift.
"Lige til modeljernbanen"
Se i øvrigt meget mere om fyrtårnet på Ole Lemvigh´s fantastiske "side" om danske fyrtårne: http://www.fyrtaarne.dk/
Aarø kirke, må Du / I have til gode til næste søndag.
- -
21. juli 2013.
Hvad gør man ikke for læserne på den anden side af Storebælt (Vest).
FFJ -- Halvrimmen st. -- 1969.
- - -
- - -
Halvrimmen station. -- 1. april 1969. ^---v Set mod Aalborg . . .
- - - og set mod Fjerritslev.
Terrain set mod Aalborg . . .
. . . og mod Fjerritslev.
- -
20. juli 2013.
Containerterminalen, København Gb. -- 1981.
København Gb, Containerterminalen. ^---v Januar 1981. Set mod vest i den nedgående sol´s sidste stråler.
- - -
En dag i december 1980 - nærmere d. 30 december - sidste arbejdsdag i det gamle år, skulle jeg have ca. 8 timers overarbejde til kasseopgørelse og afslutning af månedsregnskabet (mine kolleger, der læser "siden" her, kender turen "Restante" m.v.). Formiddagsvagt til kl. 14 og så bagefter overarbejdet, også ca. 6-8 timer.
I de ca. 2 timer mellem de to vagter, kunne jeg lige nå en gåtur over Langebro mod Christianshavn . . .
Langebro med den specielle jernbanebro nederst, "for enden" af det afbrudte spor. -- 30. december 1980.
I baggrunden ses til højre: "Hotel Europa", senere HK´s hovedsæde (kendt fra en Olsen-bandefilm- var det ikke den med "The Mozarts-players" / "The Mozarts-strings"), så en stribe kontor-ejendomme og yderste til venstre Politigården.
(Billedet kan være vist før -i anden sammenhæng- men her hører det til --- tag det evt. som "et tilbageblik". )
. . . hvor jeg havde hørt, at man havde genopført "Huset på Christianshavn" (Det gamle hus skulle efter sigende være revet helt ned til grunden, og det nye genopført i samme stil.
Netop den dag jeg kom forbi, var de nye beboere ved at flytte ind. Bemærk: De har fået TV´s "Flyttemand Olsen"s flyttefirma til at stå for flytningen: (Det er de to mørkerøde huse i baggrunden til højre.)
Huset på Christianshavn, Amagergade 7. v---^ 30. december 1980.
. . . . . . 
Tv: Man skulle næsten tro, at det var "Flyttemand Olsen" selv, der stod for "den meget vigtige flytning"(som det hedder i en af udsendelserne). Tilsyneladende er det første, de har gjort, da de åbnede dørene, - at rage den fine nye væglampe ned, for så at køre et par meter frem - så det ikke sker igen.
Bag det blå/grønne plankeværk, der dækker restaurering af naboejendommen, skal vi tænke os
CLAUSENS DYREHANDEL.
Hvor privatbilen holder, holdt "Flyttemand Olsen" s flyttebil i udsendelserne, så han lige kunne smutte ind til Emma (den smalle dør), inden han gik op til Ellen, eller "skrå" tværs over vejen, når han kom ned oppefra, for at få en "mundfuld frisk luft".
- -
18. juli 2013.
En af de "gamle" venner. -- 1991,
DSB My 1101, Maskindepot Gb (som det hed i de gode gamle dage, inden alt gik af lave). -- April 1991.
Der er sket meget siden den kom til Danmark i februar 1954.
Jeg var dengang 15 år, og min far tog mig med til Østerport station, hvor den var udstillet ved siden af det gamle "Hotel Østerport".
Dette var nok endnu en af årsagerne til, at det måtte være dér (DSB), jeg skulle tilbringe mit arbejdsliv. To år senere hentede og afleverede jeg et ansøgningsskema lige på den anden side af gaden, på Østerport station, hos daværende stationsforstander V.C. Rasmussen. --- 1. maj 1956 begyndte jeg på Jernbaneskolen i DSB´s hovedkvarter, Sølvgade 40, København K.
---
Ellers lægger sommervarmen stadig en dæmper på alting ! ! ! Dog, --- Isbryderfærgen D/F "VALDEMAR" --- som model.
("Gamle VALDE") og Langelandsbanen i model. er tilføjet under: Den danske model.
- -
15. juli 2013.
S-tog.
Københavnske 1. generations S-tog.
Mm 763-778, 3. levering og Fs 952-975, 4. levering.
Modelbyggebeskrivelse fortsat.
Efterhånden bliver det sværere og sværere at bygge på sættet: Alle dele passer fint -flot arbejde- både vognkasserne, bogiesiderne og ætsearkene, men jo mere dingel-dangel, der sættes på vognkasserne, jo mere skal man passe på ikke at deformere eller afrive alle de små detaljer, der allerede er sat på. Alene det at finde dem igen, hvis man taber dem på gulvet, -selv lige ved det sted man sidder og arbejder. Er delene så bare revet af "et sted", uden man opdagede det, så har man pludselig ”et problem” -- hele huset må anses som muligt findested.
Umiddelbart mangler jeg vist kun håndgrebene / sløjfegrebene på skydedørene og løbebrædderne på taget af Mm-vognen - og begge / alle disse dele, vil jeg først sætte på plads efter, at malearbejdet er klaret. Sløjfegrebene fordi de ikke selv skal males og løbebrædderne fordi det er nemmere at male under dem inden før de sættes fast. Tilmed skal de have en anden farve end taget (udseende som vejrbidt træ mod tagets udseende som vejrbidt tagmaling).
Samling af vognene.
Til at holde bund og vognkasse samlet er der forberedt sammenskruning med seks mindre skruer.
Om jeg også ender med det, må tiden vise, men i arbejdsprocessen, er dette "rimelig besværligt". Derfor har jeg i stedet "dittet" (limet med Araldit) to små aflange plast-strimler / klodser på vognsidernes nederste indvendige kant.
Disse "klodser" er filet skrå nederst, således at det er nemt at "klikke" vognbunden på plads. Adskillelse sker let ved en forsigtig udvridning af vognsiderne, og bunden "falder" selv ud.
Interiør.
Med sættet følger de relevante sædearrangementer, lædersæder / -sofaer, støbt i et tin-materiale. Nydelige – skal lige males i en passende ”læder-nuance”, hvad det så end er.
DSB MM 718. Interieur - den gamle rygere-kupé. Jernbanemuseet. Odense. -- 14. juni 2010. ^---v
Gamle, godt brugte sæder er næsten brunsorte mens de ny-betrukne er ganske lyse. Så er der lige alle graderne der imellem ! ! ! Ikke-rygere-kupéen midt i vognen.
(Som daglig rejsende i disse vogne gennem mange år, huskes forskellen mellem "ikke-rygere" og "rygere"-kupeerne: Alene lugten i rygere-kupéen kunne jage pt. ikke-rygende rygere væk. Derfor var den midterste ikke-rygere-kupé ofte først fyldt (bl. a. med disse ikke-rygende rygere), mens man næsten altid kunne finde en siddeplads i rygere-kupéerne, hvor kun rygere tog plads --- frivilligt.
Moderne tider tilsagde -også dengang- at offentlige autoriteter havde man ikke den store respekt for. Til trods for opslag om at det var forbudt at nyde alkohol i togene, drak nogle passagerer både det ene og det andet eller spiste is og tværede det tabte ud på sæderne.
Een eneste ting havde københavnerne dog respekt for: De satte sig ALTID ind i rygere-kupéerne, når de røg. Utroligt. Til gengæld: Hvis man kastede blikket op mod loftet, var dette som regel sennepsfarvet af røg ! ! !)
----
Det medfølgende ætse-ark. ---Min store anerkendelse til Scheuer / Niels Hjeresen for dette byggesæt. ---
Med sættet følger et messing-ætseark med diverse dele som f. eks. udvendige håndgreb og håndgreb til dobbeltsæde-ryggene. I begyndelsen var fastgørelsen af disse greb et problem. (Måske er der skrevet en byggevejledning, der beskriver fremgangs-måden – men jeg fik aldrig en sådan vejledning i mit sæt.) De første forsøg med boring i toppen af sæderyggene, blev ingen succes. Derfor ændrede jeg hurtigt fremgangsmåde til at save et lodret løvsavsspor i sæderyggens ”gavl”. Herpå påførte jeg lidt (ganske lidt) hvid trælim, der var så ”venlig” selv at trække ned i savsporet. Efter et par minutter (der var 27 grader i udestuen, hvor det foregik – men herligt lys for ældre øjne og stærke briller), kunne ”stammen” på håndgrebet stikkes forsigtigt ned i savsporet –oppe fra sæderyggens overkant. Når limen er tør/hård ses savsporet næsten ikke.
Malingen af sæderne blev klaret med en første gang maling med en ”oldgammel” brun højglans-blank oliemaling og dagen efter med endnu en overstrygning af lidt af denne og meget af en ”rimelig” brun mat Humbrol. Det er nævnt før – den korrekte farve siger mig ikke ret meget. Hvad er den korrekte farve, --den gamle mørkebrune eller den lyse nybetrukne, evt. hvor derimellem ??? Hvordan er lyset, strålende sol eller violet lysstofrør ???
Se nu blot farveforskellen ^--v. 30 sekunder senere skinnede solen og gav de opstillede sofaer en helt anden nuance.
Jeg måtte desværre konstatere, at nogle af de forborede huller for sæderne ikke sad korrekt. Et par sæderygge ramte ikke midt mellem to vinduer (ser ikke så godt ud, hvis man kikker ind), og alle dobbeltsofaer gik så langt ud mod/over vognbundens bredde, at vognsiderne blev let udspilede. Alle huller måtte derfor flyttes ca. en hul-bredde ind mod vognmidten. Det er ikke nemt, når man skal bore lige ved siden af et eksisterende hul ! ! ! Jeg klippede nogle af de for lange ender af befæstigelsestappene nedenunder sofaerne og ”dittede” (limede med Araldit) dem fast i de forkerte huller. Dagen efter kunne jeg snildt bore lige ved siden af de gamle, nu ”proppede” huller.
Gulvenes farve husker jeg som mørkere -i det mindste i de første år. Bemærk i øvrigt de brede dør-gummigtætnings-lister, --dem vender jeg tilbage til. . .
Igen er farver så meget: Var det linoleum´ens egen farve man så og husker, var det efter et par dages brug i regn med masser af nu tørt støv, nødtørftigt udfejet eller lige efter en dag i "depotet", hvor gulvene blev oliebehandlet med en gang dertil beregnet olie, og dermed synede mørkere ??? Nå, -- også indenfor dette område skifter moder og farver vel i årenes løb.
---
Lige inden for dørene var der i "gamle dage" (indtil form. omkring 1950) en større undersænket "bakke" (fordybning). Heri lå en stor gummimåtte, vel ca. 120 x 90 cm. Sort gummi, rillet på tværs (i forhold til gangretningen) og med 2-5-krone store gennem-brudte huller til det afstrøgne støv og skidt / sne. Midt på måtten var med store bogstaver -og i hvidt gummi- støbt " DSB ". Jeg husker, at jeg på min ovenfor viste O-model "tegnede" disse måtter til min vogn. Med en gammeldags stålpen og sort tusch tegnedes måtten - minus bogstaverne DSB, der forblev i hvidt.
Under 2. verdenskrig blev disse gummimåtter et stort hit - de forsvandt næsten lige så hurtigt, de kunne genforsynes. Man havde fundet ud af, at de var gode at bruge til forsåling af træsko, og mon ikke der også har siddet sådant gummi under hælene på mange af datidens herresko ??? Imidlertid kunne DSB ikke levere det tilstrækkelige antal måtter til alle byens (træ-)sko, så når måtterne var fjernet, måtte knivene i sving: Nu gjaldt det dørenes gummitætningslister. Et hurtigt snit fra loft til gulv, og sålerne var i hus. De har ikke været det ideelle -pga. formen- men nød bryder alle love.
Det er sikkert også gået ud over mange lædersæder(-sofaer), men til forskel fra i vore dage: Dengang skete det af nød - i vore dage som rendyrket hærværk ! ! !
---
Som nævnt i indledningen: Jeg har ikke planer om, at vognene skal kunne køre --- selv. Dog kunne det måske være morsomt at se dem under befordring, trukket af et andet motorkøretøj. f.eks. ”hjem” til værkstedet eller fra et værksted til et andet ! ! ! ??? Der bliver derfor ikke monteret model-koblinger på fronterne, men til lejligheden hjemmegjorte koblingskroge. Mellem vognene forventer jeg en fast kobling.
Diverse håndgreb og trin for rangerpersonalet (f. eks. ved til- og frakobling) er monteret (håndgreb: 0,5 mm krydstråd / trin medfølger i ætsearket). Der er boret og filet huller til de hjemmelavede, egne koblingskroge, men de 2 x 2 store rangertrin på fronterne mangler dog stadig.
Her er alle trin og håndgreb og koblingsstik monteret. Koblingsstikkene var ikke vedlagt, og derfor hjemmelavede. Der er ikke boret / filet huller til koblingskroge, da jer regner med en fast "stangkobling" indbyrdes mellem vognene.
Her er der kommet forkromede paraboler i frontlanternerne.
EVP´s "husmands-forkromning": Plastik-/aluminiumsfolie fra et stykke Anton Berg-chokolade. Fremgangsmåden kan absolut anbefales - alene pga. chokoladen.
Nedenfor er "lånt" en beskrivelse fra en tidligere lanternefremstilling til isbryderfærgen "Valdemar", men princippet er nøjagtigt det samme.
Ned i "Lanternehuset" er "dryppet" en dråbe hvid trælim. Efterhånden som limen tørrer, -og det gør den "nedad", svinder den også ind (vandet fordamper), men på en sådan måde, at limen hele tiden trækker ud i det cirkelrunde hjørne mellem lanternehuset og den plastfolie, som "huset" er lagt på. Når limen er tør og "huset" trækkes af plastfolien, vil der være dannet en plan, glat bagside, men indvendig vil limen være tørret op i tragt-form.
Kort illustration af fremstilling af lanterne til broen på "VALDEMAR".
Denne tragtform er lige til at udnytte. Et kvadratisk stykke alu.folie, ca. 5 x 5 mm klippes ud, og hjørnerne afklippes, hvorved der dannes en lille otte-kant. Med en skarp hobbykniv skæres en lille slids fra kanten ind mod centrum, for senere at hjælpe folien til bedre at opnå tragtform. Nu placeres en ganske lille dråbe hvid lim eller Araldit i bunden af lanternehuset og alu.folien lægges forsigtigt ned i huset. Med enten bagenden af et sneglebor (bagenden er ofte kegleformet) eller evt. med en tandstikke, trykkes folien ned i bunden af lanternehuset -og dermed limen- som herefter tørrer og fastholder folien i tragtformen.
---------
Efterhånden nærmer vi os en foreløbig afslutning (pause) inden maleprocessen, der skal indledes, så snart jeg føler mig overbevist om, at alt -der skal være det- er husket.
Fortsættes efterhånden som byggeriet skrider frem.
- -
14. juli 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1968.
På disse fotos er det Københavns Sporvejes linie 10, der nærmer sig sin nedlæggelse --- det samme gør bryggeriet Carlsberg´s udbringning af øl / returkørsel af tom emballage til / fra københavnske caféer og værtshuse eller bodegaer.
Tietgensbroen. September 1968. ^---v
- - -
- - - (+ KS 885)
- - - (Her er der desværre mere fart over sporvognen end over fotografiapparatets lukker - alligevel -synes jeg- et godt foto med øjenkontakt og smil mellem kudsk og vognstyrer.)
- - - Hestevognen er kun kørt et par vognlængder, --men sporvognen er allerede helt ude af billedet.
KS 600 + 1519, Tietgensbroen. September 1968. ^---v
- - -
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
14. juli 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Apropos Midtsjællandsbanen: Bavelse kirke.
Kortet er ganske vist et Sorø amtskort - 1921, men Bavelse kirke ligger/lå i Præstø amt - derfor markeret med blåt. Illustration "lånt" i Wikipedia.
Hvor jeg normalt er kommet kørende til de kirker, jeg har besøgt, dvs. med tog, bil ja endog på cykel eller knallert (man var jo ung engang) foregik ankomsten til Bavelse kirke fra søsiden, - pr. kano fra Bavelse sø / Susåen.
Bavelse sø ---^ - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - og kirke. ---^ -- Juni 1981.
Bavelse kirke er bygget i Valdemarstiden, og har navn efter en landsby Bavløse, som endnu i 1600-tallet havde 13 gårde, men derefter opslugtes af herregården Bavelse, som er beliggende lige ved siden af kirken. Denne er en rigtig sjællandsk landsbykirke med velbevaret kor og skib -som nævnt- fra Valdemarstiden og med et gotisk tårn i vest og våbenhus i syd. Kirkebygningen er opført i rå og kløvet granit med råt tilhugne hjørne-kvadre.
I 1891 blev der fremdraget en del dårligt bevarede kalkmalerier fra midten af 1200-tallet, de kunne dog ikke bevares (! ! !)
Altertavlen menes at være skåret af en fynsk billedskærer, hvilket også gælder prædike-stolen. De har begge fælles træk og bærer årstallet 1596. Døbefonten er romansk og alterstagerne er renæssancestager. Kirkens enlige klokke er støbt i 1697.
Kirken har 100 siddepladser.
En stor gravsten i tårnrummet er lagt af adelsfruen Maren Juel over hendes mand Jacob Flemming til Bavelse "anno 1544 søndagen næst efter Helligtrekongers dag" - han døde som slægtens sidste mand.
Tre gravsten i kirkegulvet fra 1600-tallet har rørende indskrifter på dansk og latin. De er lagt over gamle Bavelse-præster, dengang Bavelse var hovedsogn og havde Skelby som anneks.
Bavelse kirke. -- Juni 1981.
Lige til modeljernbanen.
- -
7. juli 2013.
Søndags-ekstra.
Københavns Sporveje - 1968.
KS 595. Tietgensbroen. -- 22. juli 1968, hvor linie 10 kører stærkt på det sidste ! ! !
Bemærk gadebelysningen med de flotte, dobbelte gaslamper. De blev også fjernet kort tid efter ! ! !
KS 600 +1581. Tietgensbroen. -- 22. juli 1968.
KS 610. Bernstorffsgade/Tietgensgade. -- 22. juli 1968.
I baggrunden det gamle Vestre Elektricitetsværk med sit lille morsomme "fyrtårn" på hjørnet af bygningen.
KS 1576. Bernstorffsgade / Tietgensgade. -- 22. juli 1968.
Det er som om, at hestevognens hastighed passede bedre til mit fotografiapparat dengang.
KS 600-1519. Vigerslev Allé v. Carl Allers Etabl. på vej mod byen -- 1. august 1968.
KS 532 Vigerslev Allé ved Sjælør Boulevard - på vej mod byen. -- September 1968.
. . . og hvad fik vi så i stedet for: Dieselos i massevis.
- -
7. juli 2013.
Søndags-ekstra-ekstra.
Apropos Midtsjællandsbanen: Bringstrup kirke.
Bringstrup Kirke ligger østligt i Bringstrup by, ca. 4-5 km. vest for Ringsted, og er en typisk dansk landsbykirke og afspejler historien gennem sine 800 år. Kirken udmærker sig ved, at være en af de -forholdsvis få- kirker, der har tårnet mod øst.
Kirken var oprindelig en romansk bygning, hvoraf kun skibets langmure og en del af vestgavlen er bevaret. Kirken er kendt for sine kalkmalerier, der i vore dage er restaureret med de originale farver fra 1400-tallet. Romansk granitfont. Sengotisk korbuekrucifiks fra ca. 1525. Altermaleri af Jørgen Roed fra 1852. Prædikestol i renæssancestil fra. ca. 1600.
Her skal vi forestille os den sjællandske vestbane gående næsten vandret gennem kortet: Kværkeby-Ringsted-Lynge-(Sorø station ligger jo i daværende Lynge kommune, ca. 2 km syd for Sorø By)-Slagelse-Korsør, og Midtsjællandsbanen kommende næsten lodret ned gennem kortet: Jystrup-Ringsted-forbi Sigersted og "ud af kortet / amtet" mod syd til Herlufsholm (Næstved).
Bringstrup kirke. -- 23. februar 2002. ^---vv
- - -
- - -
Altermaleri af Jørgen Roed fra 1852. Prædikestol i renæssancestil fra. ca. 1600. -- 23. februar 2002.
Lige til modeljernbanen.
- -
7. juli 2013.
Opsamling:
Glumsø.
DSB. Glumsø. Udateret postkort.
Lindet.
MTJ. Lindet. -- Foto. 1924.
Torrig.
NKJ / MTJ Torrig. -- Foto: 1919.
Birket.
MTJ. Birket trb.
Lige til modeljernbanen.
Ballerup.
DSB Ballerup -- 1959. Ark. Th. Boberg Nielsen.
Kiosk Sct. Jacob, Ballerup. Foto: Arkiv: Merete Nielsen.
Ganske vist ikke et jernbanemotiv, men et foto, der med tak, er modtaget fra en af Ballerup-sidens læsere.Billedet vil også blive optaget på denne side.
- -
6. juli 2013.
Som en slags "Lørdags-ekstra" af "Dagens fotos" bringes her: "Langelandsbanen i model".
"Siden" vil efterfølgende blive optaget under "Den danske model".
Langelandsbanen i model.
Selvom jeg aldrig -modeljernbanemæssigt- har haft Langelandsbanen som egentligt arbejdsområde,
er det dog alligevel i årenes løb blevet til nogle modeller, med mere eller mindre tilknytning til banen.
Nedenfor et uddrag af fotos fra dette interesseområde.
Rullende materiel.
Langelandsbane-persontog, dog ikke med banens eget damplokomotiv LB 3 i front, men Amagerbanens
AB 3, "lånt" til lejligheden. ^---v
(Bemærk den første vogn efter lokomotivet, --en postvogn. For at skaffe passagererne passage forbi post-
kupéen og skaffe postpersonalet fred og sikkerhed (uden passagerernes gennemgang gennem postkupéen),
var der etableret en "altangang" forbi kupéen i den ene vognside. For passagerernes sikkerhed, var der
lavet et rækværk, som dog kun var en aftagelig kæde udfor dørene til postkupéen. I vognens modsatte side
(hvor der ikke var "altangang"), var der et sæt "forsænkede" døre til postekspeditionen. )
Vognene er bygget i dåseblik, lidt kobbertråd samt krydsfinér (vognbunden). Undervognsrammen er H0-
skinne. Hjulene er købt, mens akselgaflerne og pufferne -begge fjedrene- er hjemmebyggede -- pufferne
af 2 mm messingrør, der er splittet ("løv-savet") op i fire "ben", og loddet fast på pufferplankerne.
AB-lokomotivet er bygget for mig af en modelbygger, der bare kan det dér, som man siger.
Scandia-skinnebus-tog på LB-station. ^---v
Skinnebus-toget er bygget over et par svenske Perl-skinnebusoverdele - derfor de meget bagudhældende gavle.
Vore dages flotte skinnebusser (ætseark til hjemmebyg eller industrifremstillede) var ikke på markedet dengang.
Vil man evt. vide mere om Langelandsbanens rullende materiel -eller bygge noget af det i model- så kunne der være hjælp at hente i "SIGNALPOSTEN", der kan downloades her: http://www.signalposten.dk/signalposten.php
Arløf-dampmotorvognen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 årgang 1972 nr. 6
Benzinmotorvg M 1+2: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16. årgang 1980 nr. 1
Personvognene B 11-13: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16. årgang 1980 nr. 1
Person- og postvogn D 31-32: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . 16. årgang 1980 nr. 1
Lukk. godsvogne, bivogne til skinnebusser, IB 209-212: . . . . 16. årgang 1980 nr. 1
Langelandsbane-station, her navngivet som Kædeby . . .
. . . men der var seks andre mellemstationer, der var bygget efter samme tegning: Longelse, Illebølle, Lindelse, (Kædeby), Tryggelev, Nordenbro og Søndenbro. (Bemærk dog: Lindelse st, der var opført på den modsatte side af banelinien -på vestsiden- var bygget efter samme tegning, men spejlvendt, således at retiradebygningen stadig lå mod Rudkøbing og varehuset mod Bagenkop.)
Langelandsbanen-station, her navngivet som Kædeby. ^---v
De hvide vindskeder og ... er illuderet med hvidt kageæskekarton.
Bygningens hovedbestanddele er appelsinkasse-krydsfinér, gråt blok-bagsidekarton, hvidt kageæske-karton, murstenspapir og små-bølget bølgepap fra en pizzakarton. Vinduer af plast med hvide selvklæbende strimler.
Løvet på perronens klippede lindetræer, er mos fra min lokale græsplæne, "formstøbt" og tørret i faconen i
en lille -til lejligheden fremstillet- trækasse. Den fine mos-/græsgrønne farve er desværre falmet i tidens løb,
--nu afventes en gang passende, mat spraymaling.
Stationens vejfacade med adgang til "privaten" gennem den lille plankeværksdør til "gårdspladsen". ^---v
Kampestensfundamentet under bygningen er illuderet ved "limklatter" af hvid trælim.
Kun hveranden limklat afsættes, hvorefter tørring afventes. Herefter afsættes de øvrige "klatter", der afventer
tørring. Hvis alle limklatter afsættes samtidig, risikerer man, at de løber sammen - det må ikke ske.
Når alle klatter er tørre, evt. gentaget, males de i relevante "kampestens-farver".
Bemærk: Murstenspapiret, --hjemmelavet-- desværre ikke af mig selv. Det blev forsøgt, men resultatet blev
meget bedrøveligt, og derefter opgivet. Det flotte resultat blev fremstillet af Skanderborg Modeljernbaneklubs daværende formand - man kunne næsten drømme om, at klubben solgte af det (scannede og mangfoldig-
gjorde et par ark (rød og gul) - evt. til videresalg via en forhandler).
Papiret har ikke det industrielt fremstillede papirs meget "stramme" murstensgengivelse, men passer meget
bedre til en gammel vejrbidt bygning, --ikke mindst til en gammel landsbykirke opført i røde munkesten.
(Se evt. Skanderborg-klubbens hjemmeside http://www.sdmjk.dk/byggetips/mursten.asp med gennemgang
af fremstillingsprocessen.)
og herefter er der påført passende store eller små "klatter" af hvid trælim på KUN hveranden sten. Med "en
spids genstand" trækkes limen helt ud til stenens kantrids. Samtidig med, at limen tørrer, trækker den normalt
ind mod midten og tørrer dér tilsidst op i en lille "bule", ofte med en lidt "rynket" overflade. Efterhånden som
alle klatter er tørre, OG IKKE FØR, påføres lim på de andre markerede sten, der ligeledes får lov at tørre. At der
kun arbejdes med hveranden sten pr. gang, skyldes, at limen ellers ville løbe sammen til een laaaaanng "klat".
Når alle "klatter" er tørre, overvejes om nogle sten skal have "en tur til" (igen -- ikke to nabo-sten samtidig).
Sluttelig males alle sten med f. eks. lidt oliefarver på tube (kunstnerfarver) i de farver, som man nu selv opfatter kampesten. Husk at variere stenenes farver, så ikke alle bliver ens.
Tagsten: Pizza-karton, hvor den ene sides overfladepapir er gjort vådt og fjernet efter få minutter.
Det tørre bølgepap er herefter ridset med en "halvsløv" hobbykniv i linier med 4 mm afstand. ^---v
- - -
Varehuset er ligeledes bygget i krydsfiner, men beklædt med 2 mm kartonstrimler, indfarvet med (svensk-)
rød træ-beskyttelsesmiddel inden pålimningen.
Bevoksning af islandsk mos - det kan gøres bedre i vore dage med nutidens fine materialer.
Det skal måske tilføjes, at det lille "modul" alene er bygget til udstillings- og fotograferingsformål, uden
egentligt sporplanmæssigt forbillede i virkeligheden.
Tegning af de 7 mellemstationer - husk, at Lindelse skal spejlvendes.
Alle de fem nedenstående "gamle" tegninger: Arkitekt Helge Boysen-Møller.
Perronfacaden . . .
Tegningerne gengives her så store som muligt - til gengæld ikke i noget eksakt målestoksforhold. Jeg skal vende tilbage med nogle model-hovedmål.
vejfacaden . . .
Gavl mod gårdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gavl perron mellem stationsbygning og varehus.
Tværsnit gennem bygningen . . .
Retiradebygningen -- Snit . . . . . . . . . . . . . og facade mod stationsbygning.
Alle fem ovenstående "gamle" tegninger: Arkitekt Helge Boysen-Møller.
Varehus, <--- mod sporet - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - mod vejen --->
Tegning: EVP.
Varehus, plan. -- Nedad mod vejen.
Tegning: EVP.
Tegninger af trinbrætbygninger.
Møllemose trinbræt. Bygningen var støbt (?) i beton med indsatte glaspartier i (støbe-?)jernindfatninger.
(SIGNALPOSTEN 10. årgang 1974 nr. 3) Tegning: EVP.
Vindeby trinbræt, og . . .
Tegning: EVP.
. . . farveprøve fra trinbrætskuret 
April 2005.
Bygningen -opført i træ- var tegnet af Langelandsbanens "husarkitekt", H. Boysen-Møller, og ekisterer endnu
i privateje. Farveprøven er tilsendt af den efterfølgende ejer af bygningen, der i øvrigt har renoveret bygningen.
(SIGNALPOSTEN 8. årgang 1972 nr. 4 )
Hennetvedvejen / Røjlevejen trinbrætter.
Bygningerne var opført i træ og træbeskyttet med datidens materialer (tjære, mørk brun maling eller lign.)
(SIGNALPOSTEN 8. årgang 1972 nr. 2 ) Tegning: EVP.
Fotos af de fotograferede vogne / bygninger, kan ses på siden: http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen
- o 0 o -
Forrige side: August 2013.
Næste side: Juni 2013.