kalvehavebanen

Kalvehavebanen

Kalvehavebanen - KB

Indhold

Løst og fast om KB
Rullende materiel (på Jernbanen.dk)
Vordingborg (DSB)
Masnedsund
Vordingborg Slotsstation
Florke
Nyraad
Bakkebølle
Vestenbæk
Stensved
Stivænge
Skovhuse
Langebæk
Staalvænge
Viemose
Kalvehave
xxx
xxx
xxx

Løst og fast om Kalvehavebanen

Læs også historien om Kalvehavebanen på Jernbanen.dk

Kalvehavebanens anlæg blev vedtaget -sammen med en række andre jernbaner- d. 8. maj 1894, og efter de -for de fleste privatbaner- så almindelige verbale og økonomiske ”slagsmål”, kunne den tages i brug i efteråret 1897. Banens længde var 21,1 km, lagt med skinner med en vægt på 22,7 kg/m og sveller i hhv. eg og uimprægneret fyr, lagt i grusballast.

Banen udgik oprindelig fra DSB´s station i Masnedsund, hvor man havde en perron, en lille drejeskive og en lille remise med plads til ét damplokomotiv. Banen gik langs Noret i Vordingborg til Vordingborg Slotsstation, der -som navnet antyder- var anlagt lige syd for den gamle borgruin og Gåsetårnet. Herfra fortsattes mod øst over Nyråd, til Stensved, Langebæk, Viemose mod Kalvehave station.

Stationsbygningen i Kalvehave, der var banens største, indeholdt ud over de til driftens opretholdelse almindelige lokaler, også banens hovedkontor samt lejligheder for hhv. stationsforstanderen og driftsbestyreren. I den nordlige ende af stationsterrænet lå oprindelig en lille 2-sporet remise, som i årenes løb udbyggedes ved en art ”knop-skydning” til i alt 5 spor, dvs. 2 spor til damplokomotiverne (de oprindelige spor), 1 spor til diesellokomotivet M1, og de sidste 2 spor (ud mod vandet) til skinnebusserne. Her var også banens værksted til vedligeholdelse af materiellet.

I forlængelse af remisen/værkstedet, og overfor denne -på den modsatte side af strækningssporet- lå to rækker funktionærboliger, i alt ni stykker. En tiende bolig lå umiddelbart overfor stationsbygningen, modsat stationsvejen. Også udfor stationsbygningen, men modsat sporene opførtes en ganske lille skur-agtig remise, der -i det mindste- i banens sidste år husede en lille skinne-rutebil, se nedenfor.

Fra Kalvehave stations sydlige ende var der sporforbindelse til havnen, hvorfra der fra banens åbning var skibsforbindelse (uden jernbanespor) til Stege. Desuden har der fra gammel tid været færgefart til Koster på Møn, umiddelbart på den anden side af Ulvsund.

Skibsforbindelsen til Stege ophørte i 1934, men færgefarten til Koster fortsatte indtil Mønsbroen åbnede i 1943.

Kalvehave-Koster-overfartens "MØN"

Efter at færgen var blevet overflødig på overfarten til Møn, sejlede den i nogle år på den daværende overfart Kulhuse-Lynæs i Nordsjælland.

I årenes løb oprettedes et antal trinbrætter på banen, Vintersbølle (senere Florke), Bakkebølle, Vestenbæk, Stivænge, Skovhuse og Stålvænge.

I januar 1948 påbegyndtes et sporarbejde, der skulle føre Kalvehavebanen fra Vordingborg statsbanestation -i en stor bue uden om byen- direkte til Vordingborg Slotsstation. D. 28. maj 1948 ændredes linieføringen, hvorefter togene nu kørte direkte til Vordingborg statsbanestation og videre til Kalvehave. Prisen for dette arbejde var omkring kr. 160.000, men salg af gamle arealer (den endlagte strækning Masnedsund-Vordingborg Slotsstation) gav en indtægt på ca. kr. 70.000. Omlægningen forventedes til gengæld at give en besparelse på kr. 20.000 årligt.

Driften

Driften påbegyndtes med 3 små damplokomotiver, 4 personvogne, 2 bagage(rejsegods-)vogne og 10 godsvogne. Det varede ikke længe, før man måtte se i øjnene, at disse tre lokomotiver var for små, og allerede i 1898 fik man 3 større lokomotiver.

Uddrag af DSB-køreplanen for 1917.

Løbende købtes nyt og bedre materiel, ligesom ældre og mindre tidssvarende materiel bortsolgtes. Ved den begyndende motorisering anskaffedes i 1933 et lille 3-akslet diesel-elektrisk lokomotiv, M 1, på 200 HK, bygget af Scandia og Burmeister & Wain.

KB M 1 ved modtagelsen i 1933 ? Ved leveringen i 1933 var lokomotivet to-farvet (lys gul / rød), og mon ikke dette fotos er taget ved lokomotivets levering.

Under anden verdenskrig måtte man -bl. a. på grund af mangel på automobildæk- ombygge én af banens rutebiler til skinnebus, i ordets egentlige forstand, således at forstå, at den blev udstyret med jernbanehjul i stedet for de oprindelige automobilhjul. Denne skinne-rutebil benævntes i de første år ”MØNBOEN” og M 2, senere -efter Scandiaskinnebussernes tilkomst- Sm 2.

Modtagelseskomitéen for skinnerutebilen "MØNBOEN" på perronen på Slotsstationen, 1943.

Kalvehavebanens sommerkøreplan i krigsåret 1944. Der er ikke meget at gøre godt med.

I 1947 anskaffedes -i samkøb med en meget stor del af landets andre privatbaner- en Scandia skinnebusmotorvogn, Sm 3, og dertil en lille post-og rejsegodsvogn (”Rumpeged”), Sb 1.

Den ny skinnebusmotorvogn ved jubilæumsfestlighederne d. 1. oktober 1947.

I 1947 kunne Kalvehavebanen fejre 50 års jubilæum hvilket skete med pomp og pragt som den slags gjorde dengang, og banens bestyrelse kunne invitere til Jubilæumsfest på Kalvehave Badehotel.

Bemærk, at deltagerne -på grund af krigens vedvarende restriktioner- hver skal medbringe "smørmærker" til 10 gr. smør. Det siger næppe nutidens ungdom ret meget, men de ældre læsere ved, hvad der tales om.

Til anledningen var der også udfærdiget et lille jubilæumsskrift, der -som anført- var vedlagt invitationen.

Det var også ved denne lejlighed banen kunne præsentere sin nye skinnebus, Sm 3 og "rumpegeden" Sb 1, der herved blev de første danskbyggede skinnebusser, på de danske privatbaneskinner, idet leveringen til banen var fremskyndet netop med henblik på jubilæet og festlighederne deromkring.

Kalvehavebanens bestyrelse ? på festdagen.

Jubilæumstogets ank. til Kalvehave og en rutebil holder klar ved perronen for at køre selskabet til Kalvehave Badehotel...

... og mon ikke alle festdeltagerne her er kommet tilbage til Vordingborg st. efter en interessant dag.Sm 3 blev i 1952 efterfulgt af endnu en skinnebusmotorvogn, Sm 4. Hermed var det til gengæld også slut med nyanskaffelserne, og dette materiel måtte klare trafikken indtil driftens ophør i marts 1959.

Kalvehavebanen. Særtogsanmeldelse 13-1956.

Køreplan for Kalvehavebanens tog og omnibusser. -- Sommer 1956. ^---v

Kalvehavebanen. Sommerkøreplan 1956. ^---v

Opslag i Sommerkøreplanen 1956.

Uddrag af DSB-køreplanen "Danmarks Rejseforbindelser" for vinterhalvåret 1958-59.Dette blev Kalvehavebanens sidste køreplansperiode, idet driften indstilledes d. 31. marts 1959.

Antallet af godsvogne blev også i årenes løb forøget og blev efterhånden til 14 åbne og 9 lukkede vogne. En af de åbne godsvogne blev ombygget til sneplov, idet den forsynedes med en sne-næse i den ene ende.

Månedskort af ældre type ......

og af nyere typer.

Ligesom andre privatbaner, havde også Kalvehavebanen deres egne banemærker til brug ved mindre pakkeforsendelser indtil 25 kg og med forudbetalt fragt. Banemærkernes motiver var -også ved Kalvehavebanen- forskellige efter tiden, i hvilken de blev trykt. I de første år blev de kun trykt i enkelte farver, senere -med den bedre teknik- udførtes de som små farvefotografier med billeder af banens materiel eller lokale seværdigheder.

På banemærket i øverste venstre hjørne ses KB M1 i original bemaling, med gul/rød vognkasse.

Dette er forklaringen på, at mit lille KB-loko er malet i disse farver, selvom det falder lidt udenfor den valgte periode. Modellen af lokomotivet er egentlig bygget, som det blev genopbygget hos Scandia efter en brand i 1951 (Genopbygget i foråret 1952 med en FRICHS 250 HK-moter af samme type som i DSB litra Mo og lyntogene, samt med tagkølere af MO-typen).

”Grafisk køreplan” tegnet i sin tid til artiklen i ”SIGNALPOSTEN”. Omend blot ”hjemmetegnet”, viser den vel egentlig ganske godt den meget enkle driftsform, der blev praktiseret på banen, -aldrig mere end eet tog på banen af gangen.

Privatbane-Tidende med Kalvehave station på forsiden. -- April 1957.

Kasketdistinktioner.

Inden nedlæggelsen. Kalvehavebane-minder. -- September 1958.

"En jernbane dør"

"En jernbane dør", Ekstra-Bladet, September 1958. Tak til Aja Stenkvist.

Nedlæggelsen

I 1959 faldt klokken i slag for Kalvehavebanen, som en af de første -af de dengang mange- privatbaner, der skulle blive nedlagt i de efterfølgende år. Den 31. marts kørte de sidste tog på strækningen, -nedlæggelsen var en realitet. I den efterfølgende tid blev banens spor taget op, bl. a. ved hjælp af et lille skinneoptagningstog bestående af diesellokomotivet M1, en personvogn og et par godsvogne.

Skinneopbygningstoget mellem Stivænge og Skovhuse trinbrætter, juni 1959.Foto. Jens Bruun-Petersen.

Skinneoptagelsestoget ved Vestenbæk, 27. juni 1959. Foto: K.E. Jørgensen.

Det rullende materiel blev for størstedelens vedkommende ophugget, men enkelte stykker overlevede dog, idet de solgtes til andre privatbaner. Således solgtes diesellokomotivet KB M1 til Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus - Odder - Hou) som HHJ M 4. Herfra videresolgtes det til Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (HHGB), hvorfra det senere kom til veteranbanen i Skælskør (FDSB). Her er det foreløbig hensat, og afventer sin videre skæbne.

Skinnebusmotorvognene Sm 3, Sm 4 og bagagevognen Sb 1 solgtes til Østsjællandske Jernbane. Herfra solgtes Sm 4 i 1976 til Østsjællandske Jernbaneklub, medens Sb 1 i 1975 solgtes til DSB, til brug for banetjenesten under betegnelsen "R2a". Sm 3 ophuggedes i 1967.

Stationernes skæbne blev meget forskellige, idet Vordingborg Slotsstation blev nedrevet umiddelbart efter nedlæggelsen, Nyråd blev solgt til privat beboelse, men bibeholdt sin postekspedition. Stationen og arealet omkring den (dog uden spor) beholdt sit udseende i flere år derefter, men er efterhånden (år 2001) blevet en del af et lille nydeligt villakvarter, og man skal se godt efter, for at finde stationsbygningen.

Stensved station fik nedrevet en lille tilbygning for banens postekspedition, og der opførtes i stedet et større autoreparationsværksted. Nu, år 2001, er hele bygningskomplekset nedrevet til fordel for et supermarked. (?)

Langebæk og Viemose stationer findes -så vidt vides- stadig, omend også de er undergået en del forandringer i årenes løb, hvor der bl.a. har været en større skrot-handel på Viemose st.

Kalvehave station blev solgt til kommunen (Langebæk Kommune). Den blev -og er stadig (2001)- indrettet til privatbeboelse for flere forskellige lejere. Af remisekomplekset eksisterer idag kun den oprindelige 2-sporede dampremise. Den er ombygget til beboelse, men ogsa til -næsten- ukendelighed. Det er dog gjort ganske nydeligt. Man skal også her se MEGET godt efter, for at genfinde bygningen. De 10 funktionærboliger eksisterer også alle den dag i dag, og flere af dem ligner stadig sig selv, omend malede i afvigende farver.

På byggeaftenerne i Dansk Modeljernbaneklub havde W.E. Dancker Jensen omtalt tur-projektet og byggeholdets medlemmer enedes om, hver at indskyde en hundredekroneseddel, "til kul", som vi sagde, for at fordele risikoen. Et sådant projekt var aldrig prøvet tidligere. Alt som dagen nærmede sig, stod det klart, at der var så stor interesse, at det ikke kunne gå helt galt. For mit eget vedkommende blev jeg dog indkaldt som soldat pr. 1. marts, så da kompagnikontoret i "Krutten" så min ansøgning om fri netop den dag, var sagen klar: Han skal ha´ vagt ! ! ! - og sådan blev det. Nul særtogstur til ´83. Spørg mig om min mening om militæret !!!

Jernbanebladet bringer i samme nummer også en noget større artikel om Kalvehavebanen:

Ingen af artiklerne nævner et forfatternavn(e) -- så rette vedkommende må modtage min tak her igennem.

Minder fra Kalvehavebanen 1958-59

Fra en af sidens læsere, Hardy Bleibach, har jeg modtaget denne lille nydelige fotoserie:

"Jeg er født i begyndelsen af 1940´erne og er opvokset i Langebæk og Bakkebølle. Som følge deraf har jeg jo rejst en hel del med Kalvehavebanen. Jeg kan særligt huske togfører Peter Jensen, en meget rar mand over for os børn. Vi fik som regel lov til at sidde ved siden af ham, på motorkassen i skinnebussen, og det var altid en god oplevelse. Af og til kunne man også få ham til at standse toget et sted mellem stationerne, så man ikke havde så langt at gå til hjemmet.

De to nedenviste billeder stammer fra ”togkatastrofen” ved Bakkebølle Trinbræt i 1958, hvor skinnebussen blev afsporet, formentlig pga. pakket is i sporet på overkørslen ved Bakkebøllevej. Jeg har noteret i mit gamle fotoalbum, at der ved ”katastrofen” kun var 7 overlevende (underforstået, at der ikke var flere med toget på den tur). Jeg kan ikke huske, om der kom nogen til skade."

"I det lille landsbysamfund, Bakkebølle, var det ikke hverdagskost, at der indtraf begivenheder af større ”international” interesse, men en togafsporing gav selvklart stof til samtale ud over sognegrænserne." Foto. Hardy Bleibach.

"I baggrunden, under kranen, ses det lille hus ved Bakkebølle Trinbræt." Foto. Hardy Bleibach.

"Sidste tur" på Kalvehavebanen

Denne "Sidste tur" må dreje sig om den "afskedstur", som medlemmer af Dansk Modeljernbane Klub fik arrangeret:

Ankomst til Bakkebølle trinbræt.Alle fotos. Hardy Bleibach. ^---vv

Bakkebølle trinbræt, --køreretning mod Kalvehave. ^---v

Afgang fra Bakkebølle mod Kalvehave.

Stationerne

Vordingborg station (DSB)

Sporplan over Vordingborg station 1948. Tegning: Jens Bruun-Petersen.

Planen er ganske vist tegnet til at "ligge ned", men for at få det rigtige geografiske look, har jeg valgt at lade den gengive nord/syd.

KB 2 med udflugtstog, Vordingborg.

Den 22. marts 1959 arrangeredes det første egentlige jernbaneentusiast-udflugtstog i Danmark. En kreds af medlemmer i Dansk Modeljernbane Klub -med den senere leder af Jernbanemuseet, William Dancker Jensen, i spidsen- enedes om hver at skyde en 100-kroneseddel i foretagendet "til kul", som man sagde. Alle var spændte. De(vi) var selv interesserede i turens afholdelse, men ville der komme andre ??? Da dagen oprandt måtte det konstateres, at det havde været en virkelig god idé. Som man kan se på et par af disse billeder, var turen utrolig godt besøgt, og det gav lyst og anledning til mange efterfølgende arrangementer.

DSB - KB. -- Kommer det tog snart ??? Vordingborg station. KB Sm 4. set i retning mod Næstved/København -- Marts 1959. Foto: Jørgen Henneke.

Masnedsund station - km. 0,0

Fælles-stationen Masnedsund, 1897. Øverst anes indgangen af såvel DSB sporet som Kalvehavebanens spor. Den indsatte plan i øverste højre hjørne viser sporarrangementet efter nogle sporændringer omkring 1919. På begge planer ses den lille KB-remise (foto nedenfor). Tegning: Jens Bruun-Petersen.

Igen er planen rejst på højkant -nord/syd- for at være mere geografisk korrekt.

Den lille KB-remise i Masnedsund fotograferet af Jens Bruun-Petersen ca. 1960.Efter i mange år at have være benyttet til ikke-jernbaneformål, er bygningen i vore dage ombygget til privat beboelse, men stadig genkendelig.

Vordingborg Slotsstation - km. 1,6

Udsigt fra borgbanken ca. år 1900.

Toget er på vej mod Masnedsund station.

Statshospitalet Oringe, Vordingborg. Udsigt fra slotsruinen ved Vordingborg Slotsstation ud over Nordhavnen eller "Skidtnoret" -som det vist benævnes lokalt- mod Statshospitalet Oringe.

Nederst i forgrunden ses Kalvehavebanens indgangssporskifte, ved kørsel mod Kalvehave. Sammenlign eventuelt med det lille kort herover eller de tilsvarende model-billeder af samme sted, blot set fra Noret ind over samme "kaj-hjørne" mod Slotsstationen. Udateret postkort.

Udsigt over Slotsstationen og Noret.

Udflugtstoget d. 22. marts 1959. Som tidligere omtalt var der stor trængsel i og omkring toget. En virkelig succes.

Vordingborg Slotsstation, set mod nordøst -og lige mod solen. 25. juni 1959, Foto: K.E.Jørgensen.

Vordingborg Slotsstation den 1. juni 1959. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Bemærk hvordan de moderne beboelsesejendomme næsten omklamrer den lille stationsbygning. Det varede da også kun kort tid -efter banens nedlæggelse- før stationen blev revet ned.

Stationen set mod nordvest. Her ses tydeligt stationens beliggenhed tæt op ad Vordingborg Slotsruin. En del af ruinen ses umiddelbart over varehuset. Foto: K.E.Jørgensen.

Florke trinbræt - km. 4,0

Florke trinbræt. Udateret foto. Dette foto stammer fra en erindringsbog om ”Vordingborg Frivillige Borgervagt”. Borgervagten blev oprettet efter at tyskerne havde taget det danske politi i september 1944. Disse civile mænd på billedet tilhører således Borgervagten, og billedet kan derfor dateres som mellem 1944 og 1945. Bogens titel er ”Vordingborg Frivillige Borgervagt” med undertitlen ”26. sept. 1944 – 11. maj 1945.

Juli 1959. Foto: J. Just. Andersen.

Nyraad station - km. 5,2

Nyraad station og mølle

"Familien" stillet op til fotografering foran stationens gamle loggia af træ, der omkring 1914 blev ombygget til en tilsvarende af teglsten,der ses her d. 11. maj 1965.

Skønt nedlagt i 1959 bevarede stationen i mange år sit "gamle" udseende, omend uden jernbanesporet. Fotos: Lokalhist. Samling, Vordingborg / Jens Bruun-Petersen.

Før og efter stationsbygningens udvidelse i 1915. Ældre postkort.

Udflugtstoget ventes, 22. 3. 1959. Foto: J. Just Andersen. Bemærk "den evindelige postbil" på perronen. Som et led i såvel den normale betjening af indbyggerne i de mindre lokalsamfund, som i banerns "overlevelse", var der almindeligvis tegnet kontrakt med postvæsenet om, at småbyernes jernbanestationer også varetog de lokale postforretninger. Af samme grund var det næsten umuligt --i de tider-- at tage et billede af en landstation, uden at få den lokale / den "evindelige" postbil med på fotografiet.

Stationsbygningen i juni 1959, kort tid efter banens nedlæggelse.

Skinneoptagelsestoget er nået til Nyraad station i juli 1959.

Fotos: J. Just Andersen.

Nyraad station, set mod Vordingborg. -- Marts 1959. Foto: Jørgen Henneke.

Nyraad station i sne d. 26.12.1964. Foto: Jens Bruun-Petersen

Hvis man ikke vidste andet, skulle man tro, at banen stadig kørte, men nej, --det er 15 år siden. Foto: August 1974 v. Ulf Holtrup.

I vore dage -2001- er stationen stadig genkendelig, men stationsarealet er nu bebygget med eenfamiliehuse, og den gamle grusvej parallelt med sporet, er nu blevet til en lille asfalteret villavej. På banelinien er der anlagt en sti.

Mindestenen

Kort før Bakkebølle trinbræt var (er) opstillet en mindesten for banens anlægsingeniør Hvidt, der blev dræbt på dette sted kort før banens åbning i 1897. Ved et uheld blev en draisine, som han var passager på, kørt ned bagfra af tre løbske godsvogne. Ingeniør Hvidt blev dræbt på stedet, medens en af banens arbejdere nåede at springe af draisinen inden uheldet.

Som det er mig oplyst, står stenen stadig tilbage som et sidste minde,--nu måske også over Kalvehavebanen. August 1974. - Foto: Ulf Holtrup.

Bakkebølle trinbræt - km. 6,9

Bakkebølle trinbræt. juli 1958. Foto: J. Just Andersen.

Bakkebølle trinbræt. juni 1959. Alt synes at være fred og idyl. Foto: Jens Bruun-Petersen.

... men pludselig en dag er det slut med idyllen. 11. maj 1965. Bemærk aftegningen efter postkassen og det lille vandværk i baggrunden. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Vestenbæk trinbræt - km. 8,4

Vestenbæk trinbræt juli 1958. Foto: J. Just Andersen.

Stensved station - km. 9,5

Stensved station, juli 1958. Foto: J. Just Andersen.

Stensved station, maj 1959. Foto: K.E. Jørgensen.

Stensved station, juni 1959. Foto: Jens Bruun-Petersen

”Togfører Peter Jensen afleverer aviser og pakker til banens yngste funktionær, fru Gerda Sørensen, der er ekspedient paa Stensved station.” Avisfoto.

Bemærk i øvrigt den lille tilbygning til stationen. Denne var opført til brug for stationens postekspedition. Ved mit foto- og opmålingsbesøg ca. 15 år efter banens nedlæggelse, var der på denne plads -i forgrunden fra stationsbygningen og hen "over" signalet- opført et autoværksted. Ejeren kunne fortælle, at tilbygningen havde været utrolig solidt bygget, og tilsvarende havde været meget vanskelig at få revet ned igen.

Denne lille røde formular "Brevbundt" blev anvendt ved postbefordringen, når man på et postekspeditionssted havde et passende stort antal breve til et andet ekspeditionssted. En seddel oven på øverste brev i bunken, og et stykke sejlgarn udenom.

Stivænge trinbræt - km. 10,3

Stivænge trinbræt. juni 1959. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Skovhuse trinbræt - km. 11,5

Skovhuse trb. juni 1959.Foto: Jens Bruun-Petersen.

Disse to trinbrætter var stort set ens: En grusperron med græsforkant, to pæle der bar et stationsskilt, en bænk, delvis hvilende på pælene, en opslagstavle til køreplanen og et trinbræt-skilt: "Drej signalet mod toget og dette standser" eller lign.

Langebæk station - km. 13,1

Langebæk station, juli 1958. Foto: J. Just Andersen

Langebæk station, juni 1959. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Udflugtstoget 22. 3. 1959. Foto: P.E. Clausen.

Langebæk station, set mod Vordingborg. -- Marts 1959. Foto: Jørgen Henneke.

Staalvænge trinbræt - km. 15,5

Staalvænge trb, april 1959. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Viemose station - km. 17,2

Stationsstempel og Edmonsonsk -som det hedder på "jernbanesprog"- dobbeltbillet til kørsel mellem Viemose og Vordingborg Slotsstation, d. 30.8.1956, og tilbage senest 16. dagen.

Viemose station august 1954. Foto: Hans d Haerder (?)

Viemose station juli 1958. Foto: J. Just Andersen.

Stationsarealet er her set langs sporet mod Vordingborg. Det ualmindeligt høje indkørselssignal har formentlig sin årsag i dårlige oversigtsforhold ved ankomst fra Kalvehave. Oversigtsforholdene den modsatte vej, kan da tilsyneladende ikke være bedre.

Kalvehavebanens sidste ordinære tog afventes, d. 31. 3. 1959 kl. ca. 17.50.

”Ekspedient Ester Hansen, Viemose, der sænker bommene inden skinnebussen passerer mod Kalvehave, er en af de funktionærer, som har faaet stilling andetsteds. Hun tiltræder 1. april som ekspedient ved Karleby station” (Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Jernbane).Avisudklip. Ekspedient Ester Hansen var i øvrigt gift med Svend Åge Hansen, som var chauffør ved Kalvehavebanen.

Også på perronen ventes der på banens sidste tog, der kommer planmæssigt. Når skinnebusse kører videre kl 17.55, er en epoke forbi

Viemose station, set mod Vordingborg. -- Marts 1959. Foto: Jørgen Henneke.

Viemose station som den så ud d. 20.4.1964. Foto: Jens Bruun-Petersen.

Efter banens nedlæggelse blev stationen solgt til en pensionist Dollmeyer fra København, som igen nogle år senere solgte til en autoophugger, Jønson, der stadig besad ejendommen ved mit besøg i 1974.

Kalvehave station - km. 20,5

Oversigtskort over Kalvehave station, tv: Anno 1897 og th: 1959. Tegning: Jens Bruun-Petersen.

Kallehave station omkring 1910-20. Udateret postkort.

Endnu et par fotos af stationen fra begyndelsen af 1900-årene.

Man skulle tro, at det var de gode lysforhold, der gør, at næsten alle fotografier af stations-bygningen er taget fra dette hjørne.

Stationen set hen over den omkringstående trævækst mod nord omkring år 1900 - 1910.

Kalvehave station ca. 1940. Arkiv: Møns Museum.

Kalvehave station fotograferet 3 måneder efter nedlæggelsen, - i juni 1959. Stationsbygningen eksistrer stadig, omend i delvis ombygget stand, ligesom hele stationsterrænet er bebygget med eenfamiliehuse.

Stationen set mod sydvest. Udateret postkort visende Kalvehave station, det nordøstlige hjørne. Sporet nærmest stationsbygningen fortsætter til Kalvehave havn og færgelejet.

”EKSPEDITION Billetter og Gods” Juni 1959.

Udflugtstoget, 22. marts 1959. Foto. P.E. Clausen.

Den hvide ring på puffen af lokomotivet i remisen viser, at fotografiet må være taget under krigen (1940-45). Foto: Jens Bruun-Petersen

Dette foto er formentlig fra juli 1958. Arkiv: EVP

KB M 1 foran remisen, juni 1959.

Remisen i opr. udførelse.

Kalvehave remise 1952 - 59.

Interieur fra remisen i Kalvehave. Fotografiet viser midtersporet (sp. 3) for diesellokomotivet M 1. --- Foto: Juni 1959 (EVP).

Remisen efter tilbygningen af det femte spor, der senere benyttedes til skinnebusserne.

Sluttelig remisen i april 1962. Foto: Jens Bruun-Petersen

Bag remisen, på begge sider af hovedsporet lå ialt 9 funktionærboliger. Disse var opført i "banens ungdom", for at have tiltrækkende boligforhold til det nødvendige personale.

Fotos: April 1962. Jens Bruun-Petersen. Overfor stationsbygningen (mod vest) lå en 10´ende funktionærbolig.

Remiseanlægget, Kalvehave. -- Marts 1959. Foto: Jørgen Henneke.

Indkørselen mod Kalvehave. -- Marts 1959. Foto: Jørgen Henneke.

Stationsbygningen som den så ud i august 1974, 15 år efter banens nedlæggelse. Den er her overgået til privatbeboelse, men begrebet vedligehold synes der at være taget let på. Adskillige steder synes den at ligne noget af et "håndværkertilbud.".

Udhusbygningen mod nord trænger i det mindste til en kærlig hånd.Den tilsvarende udbygning i bygningens sydlige ende er nedrevet, og omdannet til terrasse.

Remisen, august 1974. Motorremisen og tilbygningen for skinnebusserne er nedrevet.

Dette giver mulighed for et lille kik mod den nedgående aftensol, tværs gennem den gamle dampremise.

Den oprindelige remise, (dampremisen), som den så ud i hhv. 1974 og 1996, dvs. 15 og 37 år efter nedlæggelsen af banen. Ingen kan være i tvivl om, at det er den gamle dampremise, der nu er blevet til et nydeligt eenfamiliehus, men man skal se godt efter, hvis man ikke ved det i forvejen. Farvefotos fra 1974 (tv): Ulf Holtrup.