Kirker.

Siden her er ikke tænkt som en gennemgang af alle Danmarks kirker -det er der andre, der gør meget bedre- men som visning af nogle af de fotos jeg selv optog, da jeg "kom forbi", af ren interesse eller med henblik på evt. modelbygning --man kan aldrig vide.

 

. . . næsten "Lige til modeljernbanen"

 

 - - -

 

Ansager Kirke.

Bygningshistorisk er Ansager kirke et godt eksempel på befolknings-udviklingen i et hedesogn, hvor folke-tallet alene i indeværende århundrede er mere end fordoblet.

Tidligere bestod den beskedne kirke kun af et romansk kor og skib med et sengotisk tårn i vest, men i 1889-90 fik kirken en betydelig udvidelse i form af et tværskib, samtidig med, at man rev et våbenhus på sydsiden ned og flyttede indgangen til tårnrummet. Der er derfor nu kun få oprindelige enkeltheder i behold. I det indre har såvel den gamle del af kirken, som den nye, bjælkelofter. Alterbordet er bygget af munkesten, ahl og kamp. Altertavle i form af et maleri fra 1839, rigt udskåret prædikestol fra 1609, og romansk granit døbefont.

 

 

19. april 2015.

Aunsø(-gård) gamle kirke (Svebølle).   

 

Gammel Svebølle og Svebølle stationsby, som tydeligvis er opstået ved skæringen med landevejen (groft): Slagelse-Ruds Vedby-Svebølle-Svinninge-Holbæk.

 

Aunsøgård og kirke set fra luften.  Udateret postkort.   
Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Næsten gemt bag Aunsø-gårds avls-bygninger ligger den lille kirke, der i adskillige århundreder dels var gårdkirke for herregården, dels sogne-kirke. Den blev nedlagt i 1934 til fordel for en nybyg-get -mere bekvemt beliggende- kirke, Aunsø ny kirke.

 

Aunsø gl. kirke  ca. 1965.  Foto:  Danmarks Kirker. . . . . . . . . . . . . .

 

Aunsø gamle Kirke Grundlovsdag.   --   5. juni 2010.  Foto:  Flemming Paulsen.

 

Kirkebygningen, der i mange år efter nedlæggelsen var øde, var -som følge af sin karakter af herregårdskapel- oprindelig en meget lille kirke, hvilket den er endnu trods flere udvidelser.  Den oprindelige kirke var en lille langhusbygning med skib og kor i eet. Den blev opført i kampesten, formentlig i gotisk tid, da der ikke ses romantiske stiltræk. Ingen oprindelige vinduer ses, men tre gamle døre, dvs. de to på sydsiden, og en nu tilmuret norddør.  Senere rejstes et vestligt tårn, et sakristi nord for koret og et våbenhus mod syd.  Tilbygningerne er overvejende af teglsten - en forlængelse af koret dog af tegl blandet med striber af kampesten.

Aunsø gamle Kirke.  24. februar 2015.  Foto: Flemming Paulsen.

Kirken var -som nævnt- i mange år helt tømt for inventar, og har ikke -siden 1934- været benyttet, men fik dog en både ydre og indre istandsættelse i 1952, hvor man samtidig fjernede det sidste forfaldne og ret interesseløse inventar.  Tilbage er kun det murede alterbord.  I tårnet hænger en klokke fra 1701.

 

Indtil 2001 var kirken uden inventar, men i 2001 blev Aunsø gamle Kirke brugt som kulisse i forbindelse med filmoptagelserne til spillefilmen “Grev Axel”, der blev produceret i 2001.

I den forbindelse indsatte man bænkerygge uden sæder for at få kirken til at fremstå som som en passende kulisse. Menighedsrådet modtog 3000,- kr fra filmselskabet som tak for lån af kirken. Beløbet blev efterfølgende brugt til at forsyne bænkeryggene med sæder og fodstykker.

Arbejdet blev udført af daværende graver Arly Petersen, der også påtog sig bemalingen af det nyindsatte inventar og det nødvendige farvevalg i den forbindelse.

 

 

 

 

 

Aunsø gamle Kirke, set fra taarnrummet. 24. februar 2015. Foto:  Flemming Paulsen.  

 

  

Aunsø gamle Kirke.  Indgang til sakristi.  Fotos:  Flemming Paulsen.

Indgangen til sakristiet i den gamle kirke. I 1991 blev der lavet nogle kalkmalerier af elever fra Nationalmuseets konservatorskole -- Se teksten i foto t. v.

 

Aunsø ny kirke  ca. 1965.  Foto:  Danmarks Kirker.

 

 

Tak til Flemming Paulsen, Svebølle.

 

Se evt. mere om kirken:  http://www.aunsoekirke.dk/om-kirkerne/gl-aunsoe-kirke/

 

 

-  -

 

 

Ballerup kirke.

Ballerup kirke.   --   15. juli 202

 

 

 

-  -

 

 

 

Bavelse kirke.

Kortet er ganske vist et Sorø amtskort  - 1921, men Bavelse kirke ligger/lå i Præstø amt - derfor markeret med blåt. Illustration "lånt" i Wikipedia.

 

Hvor jeg normalt er kommet kørende til de kirker, jeg har besøgt, dvs. med tog, bil ja endog på cykel eller knallert (man var jo ung engang) foregik ankomsten til Bavelse kirke fra søsiden,  - pr. kano fra Bavelse sø / Susåen.

 

Bavelse sø ---^ - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - og kirke.  ---^   --   Juni 1981.

 

Bavelse kirke er bygget i Valde-marstiden, og har navn efter en landsby Bavløse, som endnu i 1600-tallet havde 13 gårde, men derefter opslugtes af herregården Bavelse, som er beliggende lige ved siden af kirken. Denne er en rigtig sjællandsk landsbykirke med velbevaret kor og skib samt med et gotisk tårn i vest og våbenhus i syd. Kirkebygningen er opført i rå og kløvet granit med råt tilhugne hjørne-kvadre.

I 1891 blev der fremdraget en del dårligt bevarede kalkmalerier fra midten af 1200-tallet, de kunne dog ikke bevares (! ! !)

Altertavlen menes at være skåret af en fynsk billedskærer, hvilket også gælder prædikestolen. De har begge fælles træk og bærer årstallet 1596. Døbefonten er romansk og alterstagerne er renæssancestager. Kirkens enlige klokke er støbt i 1697.

 

Kirken har 100 siddepladser.

 

 

En stor gravsten i tårnrummet er lagt af adelsfruen Maren Juel over hendes mand Jacob Flemming til Bavelse "anno 1544 søndagen næst efter Helligtrekongers dag" - han døde som slægtens sidste mand.

Tre gravsten i kirkegulvet fra 1600-tallet har rørende indskrifter på dansk og latin. De er lagt over gamle Bavelse-præster, dengang Bavelse var hovedsogn og havde Skelby som anneks.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bavelse kirke.   --   Juni 1981.

 

 

Bringstrup kirke.

Bringstrup Kirke ligger østligt i Bringstrup by, ca. 4-5 km. vest for Ringsted, og er en typisk dansk landsbykirke og afspejler historien gennem sine 800 år.  Kirken udmærker sig ved, at være en af de -forholdsvis få- kirker, der har tårnet mod øst.

Kirken var oprindelig en romansk bygning, hvoraf kun skibets langmure og en del af vestgavlen er bevaret. Kirken er kendt for sine kalkmalerier, der i vore dage er restaureret med de originale farver fra 1400-tallet.  Romansk granitfont. Sengotisk korbue-krucifiks fra ca. 1525.  Altermaleri af Jørgen Roed fra 1852.  Prædikestol i renæssancestil fra. ca. 1600.

 

Her skal vi forestille os den sjællandske vestbane gående næsten vandret gennem kortet:  Kværkeby-Ringsted-Lynge-(Sorø station ligger jo i daværende Lynge kommune, ca. 2 km syd for Sorø By)-Slagelse-Korsør, og Midtsjællandsbanen kommende næsten lodret ned gennem kortet: Jystrup-Ringsted-forbi Sigersted og "ud af kortet / amtet" mod syd til Herlufsholm (Næstved).

 

Bringstrup  kirke.   --   23. februar  2002.   ^---vv

 

 - - -

 - - -

 . . . . . . . . 

Bringstrup kirke.
Altermaleri af Jørgen Roed fra 1852.    Prædikestol i renæssancestil fra. ca. 1600.   --   23. februar 2002. 

 

 

-  -

 

 

4 bornholmske kirker.   --   1968,

som Bornholms Tidende så dem i 1968.

 

 

 

 

 

Nyker kirke . . .  . . . . . . . . . . . . . . . . . . .                       

 

(September 1968 ---vv)

Gudhjem kirke.   --   1968.  Foto:  Bornholms Tidende.

 

Hasle kirke.   --   1968.  Foto:  Bornholms Tidende.

 

Sct. Bodils kirke.   --   1968.  Foto:  Bornholms Tidende.

 

Christiansø kirke.   --   1968.  Foto:  Bornholms Tidende, september 1968.

 

-  -

 

Fjenneslev kirke.

Alt tyder på, at det er korrekt, når det siges, at den utroligt flotte kirke skulle være opført som gårdkirke af Skjalm Hvides søn, Asser Riig.

Fjenneslev kirke.  --   9. november 2016.   Fotos:  M. Vester.   ^---vv

. . . . . . . . . . .

 

Derimod kan det velkendte sagn om, at Asser Riigs hustru, fru Inge, lod opføre de velkendte tvillingetårne i anledning af sin nedkomst med sønnerne Absalon og Esbern Snare, mens hendes husbond var i krig, ikke være historisk korrekt.  Hvis hun fødte en søn, skulle hun opføre et tårn til kirken, og hvis det blev en pige --  ingenting.

Da Asser Riig vendte hjem fra krigen, kunne han alle-rede på lang afstand se, at der var opført to tårne ! ! !

Imidlertid:  De to brødre var ikke tvillinger, og det tegl-materiale der blev anvendt ved opførelsen af de to tårne var ikke kendt så tidligt som i 1120-erne, men kendes først fra omkring 1160.

 

De ældste blandt "siden"s læsere kender sikkert de     engang meget berømte OTA-bøger, udleveret eller       købt mod aflevering af et antal mærker fra købte           OTA-havregryn-æsker.  ---v

 

  Det var lidt af en festdag, når mor kom hjem med . . . 

..en sådan bog, og den/de blev læst mange gange.

  

  Absalon og Bodil i en OTA-fortælling.

 

Lige til modeljernbanen  --  næsten.

Men se evt.   http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0324-0340.pdf  , her er hjælp at hente. Nationalmuseets storværk:  Danmarks Kirker, med både grundplan og enkelte "byggetegninger".

 

-  -

 

 

Fuur / Fur kirke, se: Nederby kirke  (Fur  --  Limfjorden)  --   1998.

 

-  -

 

Gladsaxe kirke.   --   2016.

Gladsaxe Kirke.   --   20. april  2016.   ^---vv

 . . . 

 

Gladsaxe Kirke.   --   20. april  2016. 

 

Gladsaxe Kirke.   --   20. april 2016.   ^---vv

. . . . . . . 

 

Gladsaxe´s byvåben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

 

Gladsaxe Kirke.   --   20. april 2016.

 

 

Gladsaxe Kirke.   --   20. april  2016.   ^---vv

 

 

Der bliver da -tilsyneladende- flere og flere større træer rundt om kirkerne. Godt for træerne, men ikke så "smart" 
for div. fotografer og modelbyggere.

 Gladsaxe Kirke.   --   20. april  2016.

 

 

Gladsaxe Kirke, hovedindgangen ud til Gladsaxe Møllevej.   --   20. april 2016.      Set udefra . . .   ---^

. . . og indefra.

 

"Køreindgangen" med Gladsaxe Møllevej i baggrunden.

 

Lille udsnit af det stærkt skalmurede tårn af Munkesten i Munkeskifte.    --   20. april 2016.

 

 Gladsaxe Kirke, kapellet.   --   20. april 2016.

 

Præstegården.

Præstegården.   Gladsaxe kirke.   20. april  2016.   ^---vv

 

 

Præstegården.   Gladsaxe kirke.   20. april  2016.

 

Se evt:  Nationalmuseets storværk:  "Danmarks kirker":

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/kob_amt_357-372.pdf

 

-  -

 

Hellevad kirke.  

 

Hellevad kirke.   Der er flere byer i Danmark med navnet "Hellevad", og formentlig derfor har stationen fået navnet Klokkerholm.

24. august 1965.

Den anselige kirke består af et romansk kor og skib, sengotisk tårn i vest og våbenhus i syd.

Den romanske bygning -kor og skib- er opført af granitkvadre på en profileret sokkel, mens det sengotiske tårn forneden er bygget af kvadre og foroven af munkesten.

Tårnets jernankerbogstaver (PSF - DGT 1759) står for Peder Stenfeldt til Klavsholm (den nærliggende herregård) og Dorthea Gundersdatter Thorup).

Kirkens klokke stammer fra 1552, og er støbt af Las Klokkestøber.

 

 

Herlev kirke.   --   2014.

  Herlev kirke  /  Herlev Bladet.

 

Hvor der er en . . . 

kirke, er der også en kro (men den må vente til en anden gang  --   Se:  Diverse i model.  )

Herlev kirke. 12. september 2014.

 

Herlev var engang en lille landsby -som nævnt andetsteds- ca. 10 km NV for København.  I vore dage vel nærmest en såkaldt "soveby" med alle former for bebyggelse, gamle landsbyhuse, villaer, små og store ejendomme samt små og store virksomheder. 
Næsten midt i alt dette ligger stadig -side om side- det gamle gadekær ("friseret" ganskevist) og Herlev kirke.

Kirken er opført af røde munkesten på et fundament (syld) af kampesten.  Et rektangulærrt langhus med tårn i vest, våbenhus i nord og et -nærmest- kapel i syd. Hertil er i 1961-62 bygget et sakristi ved korets nordside.  Ved samme "istandsættelse" af kirken i 1961-62 blev de gamle kirkebænke fjernet og erstattet af datidige stolerader, ligesom alterbordet blev erstattet af et nyt af mursten. Prædikestolen er et rennæssance-arbejde, formentlig fremstillet i København, og synes nært beslægtet med prædikestolen i den nærliggende Gladsaxe kirke. 

Herlev kirke, ca. 10 km nordvest for København.  . . . .  . . . . . . . . --->

 

 

 

 

 - - -

 

Herlev kirke.   --   11. september  2014.

  

 

Våbenhuset, der her ligger på kirkens nordside.

 

Det senere tilbyggede sakristi -også bygget på nordsiden af kirken- men bygget af "almindelige mursten".

 

Kirkens lille kapel.

 

  

Munkesten i målene:  Ca. 250 x 80 mm.

Disse sten-mål kan synes "ligegyldige", men hvis nogen begynder at "tælle mursten" og regner med målene for almindelige mursten, så "får de et problem" ! ! !

 

 

Herlev kirke.   --   12 september 2014.

 

 

 

 . . . . . . 

 

Kirken set hen over det nydelige, men noget "friserede" gadekær. 

Siden ca. 1950 har jeg jævnligt passeret gadekæret med -dengang- rutebilen mod Egebjerg-området i "Ballerup nord".
Dengang så det "godtnok" noget mere landligt ud - langtfra så "flot", som i vore dage, men måske lidt mere "ærligt". Sidenhen blev det "bussen", linie 152, der trafikerede ruten i mange år, indtil . . .

 

Set lidt på afstand, ser man, hvordan kirken nu er beliggende midt i bytrafikken.  De sidste biler er lige forsvumdet ud af billedet - der er frit, og så er det med at være der hurtigt.   "Om nogle få sekunder" -når der bliver grønt i den anden retning-  kommer bussen -i vore dage linie 165- frem fra billedets højre kant og svinger til venstre, hen mod fotografen (evp).

 

 . . . Sidst i årtusindet gik der "inflaton" i linienumrene. Ruten var den samme eller ruten ændredes - det var spændende ved hvert køreplansskifte at se, hvilken bus der var til rådighed fremover. 

Lige nu hedder den 42 og udgår fra Nørreport station i København -- noget slemt rod.

I myldretiden giver københavns myldretidstrafik ofte store forsinkelser på turen mod Ballerup, og turen fra vort område, det sidste stykke mod Ballerup station gør kun problemerne værre.

Nå, --det har ikke meget med Herlev kirke at gøre.  Den ser vi aldrig mere --- fra bussen.

 

I gamle dage, der var engang . . .

Illustrationer:  Danmarks Kirker,  Nationalmuseet.

Se mere om kirken på:   http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/kob_amt_373-389.pdf

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se evt. meget mere om kirken: 

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/kob_amt_373-389.pdf

 

 

-  - 

 

Herlev   --   2016.

Lille Birkholm,  Herlev.   --   2016.

Ikke en kirke, men hvor skal man ellers anbringe et eneste, enkeltstående spir. 

 

Lille Birkholm var et gods i det nordvestlige Herlev / Hjortespring.  

 

Gården faldt for byudviklingen omkring 1970, men heldigvis havde nogen øje for det lille spir øverst på hovedbygningens trappetårn.  

 

Da resten af bygningen faldt, havde en stor kran allerede reddet spiret, der blev sat som en slags minde midt i den nye bebyggelse, og står der -heldigvis- velbevaret den dag i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 . . . 

 

  

Lige til modeljernbanen.

 

-  -

 

Herstedvester kirke.

Herstedvester kirke og sprøjtehus.   --   Udateret postkort.

Nordligt i byen ligger kirken, der i sin kerne er et højst interessant romansk anlæg - kor, skib, tårnunderdel i vest med to gotiske våbenhuse og gotisk tårnoverdel.   Desværre har meget hårdhændede restaureringer i 1862 og 1885 ved ark. J.D. Herholdt forstyrret og tildækket mange betydningsfulde enkeltheder.

De romanske dele er opført af kridtkvadre, men næsten overalt skalmuret ved restaureringerne, så alle ydre enkeltheder-med undtagelse af et vindue i nordsiden er udslettet, ligesom dørene er ændret efter forbillede fra bornholmske kirker.

 

I tårnrummet er der mod vest en stor niche med et tilmuret vindue, og en del højere oppe er der i alle tre ydervægge tilmurede lyssprækker, der muligvis har hørt til en gallerietage, som sløjfedes da der tidligti 1200´erne blev indbygget svære kuppelagtige helstenshvælv i skib og tårn samt formentlig også i koret.

Tegninger: Nationalmuseet.

 

Også i tårnet er der i senromantisk tid indbyggetet krydshvælv, der overvejende er af kridtsten, hvilket må betyde sløjfningen af den nævnte gallerietage.  Samtidig hermed blev der i skibets nordvesthjørne -lidt klodset- indbygget et svært rundt trappehus af teglsten.  Af de to gotiske våbenhuse er der nordre ældst, antagelig fra 1300´tallet.  Bygningen fungerer nu som præsteværelse. Den har spidsbuet dør og på flankemurene trappefriser, som er oprindelige ligesom den ellers meget ombyggede kamtaksgavls midtparti med tre spidsbuede højblændinger.

Derimod er det søndre våbenhus så gennemgribende ombygget og skalmuret i 1885, at ingen gamle enkeltheder kan påvises sikkert.  Det samme gælder i vid udstrækning tårnets gotiske overdel med kamtakgavle i øst-vest.

 

 

Herstedvester kirke.   Tegning.  Nationalmuseet.

 

Nu er der ikke målestok på dette tegningsudsnit, men kirken er -ved måling på de øvrige tegninger med målestok, ca. 25,30 meter fra tårnets vestgavl til korets østgavl, svarende til 291 mm i H0 - 1:87.

 

Herstedvester kirke.   --   10. august 2015.   ^---vv

 

Herstedvester kirke.   --   10. august 2015. 

 

 

Endnu en gang er det et problem (en udfordring - på nu-dansk) at komme på passende, fotomæssig afstand.

Enten har man en kirkegårdsmur lige bag sig, eller et stort træ foran sig (mellem fotoapparat og kirke).

 

 

 

Herstedvester kirke.   --->

10. august 2015.

v

  

 

 

Herstedvester kirke.  ---  10. august 2015.

 

Herstedvester kirke.  Tegning: Nationalmuseet, 1925.

 

Herstedvester kirke.  ---  10. august 2015.   ^---vv

 

Herstedvester kirke.  Det nordre og ældste våbenhus, der nu fungerer som præsteværelse.  
10. august 2015.

 

 

 

Herstedvester kirke.  Tegning: Nationalmuseet, 1925.

Der er ikke målestok på dette tegningsudsnit, men se evt. "samme vinkel", dog set mod Tårnet under d. 6. september 2015.
Af målestokken dér, fremgår det, at bygningernes samlede bredde er 20,8 m = 23,9 cm i H0 / 1: 87.

Herstedvester kirke.   --   10. august 2015.   ^---vv

(Fotos optaget i sollys, er ikke at foragte, --men ikke altid, når den kommer lige ind i linsen.)

 . . . og så lige i et hul mellem træerne !

 

Herstedvester kirle, set mod nord . . .     ^---v

 

 

 . . . og mod nordøst.

 

 

Herstedvester kirke.   --   10. august 2015 . . .     ^---v

 

Et stykke af den østre kirkegårdsmur.

 

Kirkens kapel.

 

  Herstedvester kirke.  Plan.

Herstedvester kirke,  kapellet (set fra pladsen korankirken) . . .   --   10. august 2015.   ^---vv

 

 

Herstedvester kirke,  kapellet ( . . . set fra kirkegården).   --   10. august 2015.

 

Lige til modeljernbanen.

Bemærk at seriens tegninger fra 1925 ikke nødvendigvis viser den aktuelle tilstand; men udvendigt holder de vist.

 

Der kom en mail:

"Hej Erik

Kanalen hedder "Danske Kirker", som du meget gerne må linke til hvis det var noget.
Jeg har medsendt et billede af Herstedvester kirke.

På dette link kan man se vidoen af denne kirke.

 

 - o - 

 

 

Herstedøster kirke.    --    10. august 2015.   ^---vv

Indvendig . . . 

 . . . og udvendig.   ^---v

Bemærk de mange store træer.   --   De gjorde det umuligt at få fuldstændige billeder af kirkens nordfacade . . . 

 

Vestligt i den lille Herstedøster landsby, der mere og mere om-klamres af industriel bebyggelse, ligger den lille rødkalkede kirke, som består af et romansk skib med sengotisk tårn i vest og våbenhus ved nord samt et vist i 1837 helt ombygget kor.

Den romanske bygning er opført af rå, kløvet kamp med tildannede hjørner. Norddøren (i våbenhuset) er stadig i brug, ellers er alle de øvrige, oprindelige muråbninger helt udslettet. 

Det kraftige sengotiske tårn, med trappehus ved nordsiden, er opført af munkesten og med ni høj-blændinger (se foto ---> ) på østgavlen.

 

 

 

 

 

 

Højerup kirke, Stevns.   --   2015.

Højerup kirke.   --   10. september 2015.   ^---vv

  

 

 

Tv:  Kirkegårdsmuren, Højerup kirke.   --   10. september 2015.    --   Th: Højerup kirke, set fra vandkanten. 

Th:  Som mange sikkert ved, lyder sagnet, at Højerup kirke, hver julenat, flytter sig et hanefjed ind i landet ! ! !  

Til trods herfor og til trods for, at sådanne klinter dog har en "rimelig lang" nedbrydelsestid, var det åbenbart ikke tilstrækkelig, og om natten, d. 16. marts 1928, gav klinten under kirkens kor-ende op og styrtede de ca. 30-40 m ned.

 

(Kirkens beliggenhed / højde over havet angives forskelligt, alt efter hvor det læses: Ca 30 m, ca. 40 m, også steder uden "Ca.".

Da jeg var der i sommer, kunne jeg tælle 100 + 10 trin, hvoraf de her viste trin absolut var de værste -på turen ned.  Et fejltrin her, og man ligger nede på Østersøens bred.)

 

 

Et tilbageblik.

Højerup kirke, som den lå, og så ud, inden skredet i 1928.  Hvem skulle tro, at der lige til venstre for kor-gavlen er et fald på 30-40 meter ned mod Østersøen.  

Foto. "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.

Højerup kirke.   Beliggenhedsskitse i tiden op mod 1928.  Egentlig ser man det samme "fænomen"  til højre på fotografiet ovenfor, og som man kan se på et af fotografierne fra sidste søndag, --det holdt heller ikke i det lange løb.

Tegning. "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.

(Til gengæld synes jeg, at det er svært at se undergravningen på et foto som dette ! ! !)

Foto. E. Jansen / "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.

Klinten består nederst af skrivekridt, som på grund af sin ringe sammenhængskraft står skråt. Ovenover dette ligger et limstens-lag, som en lodret væg, der rager ud over kridtet og giver klinten en profil. Dette minder om en skibsstævn, og det skulle være forklaringen på områdets navn:  Stevns.   (Hagerups Illustrerede Konversations Leksikon, 1925.)

Jeg er ikke -i mine "læsninger" om emnet- stødt på oplysninger om, hvor langt fra klinten kirken egentlig lå, da den blev opført, udover "et godt stykke fra klinten".

 

 

 

Kom indenfor.

Allerede i 1905-06 syntes situationen så faretruende, at man midlertidigt lukkede kirken for en periode, og efter et skred, faretruende tæt på kirken, afholdt man den sidste gudstjeneste i kirken d. 9. februar 1910.  Herefter gik man i gang med at bygge en ny kirke ca. 100 m inde i landet. Kirken blev fredet / fredlyst i 1917.

Våbenhuset, der er opført i teglsten . . .   --   Trappen må føre til "huset"s loft - der er særlig indgang til 
klokkerne i tårnet.

  . . . her set fra kirkerummet (Skibet).

 

Højerup kirke inden skredet.     Foto: "Danmarks Kirker", Nationalmuseet. 

 

Skibet, set mod øst, mod det nedstyrtede Kor, og hvor der nu er sat en "port" i hullet, opsat rækværk og etableret udsigt ud over Østersøen.

En del af kirkens inventar er overført til den nye kirke, f. eks. lysekronen, omend stangen fik lov at blive hængende.

Tårnbuen, set mod vest / tårnrummet.

(Man kunne måske få den tanke (fy), om slidet på gulvbelægningen skyldes datidens kirkegængere eller senere tiders turister ??? ! ! !

  

Tårnet er bygget af kridtkvadrer, og er fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har krydshvælv i dets underrum, og på dets yderside/nordside er der trappe -i trappehus- til klokkerne.

 

 

 

Her i den nedlagte kirke står stadig resterne af den gamle altertavle fra 1599 bl. a. med våben for Christian Holck og Karen Krabbe.

Personlig kan jeg -med ca. 100 års bagklogskab- blive utrolig skuffet over, at man ikke udtog altertavlen (læs: tømte Koret), endnu inden Koret styrtede ned.  Med kirken sikkerhedslukket i 1910, og en Østersø, der "gnavede" i klinten næsten dagligt, kunne ingen være i tvivl om, at skredet måtte komme en dag (jfr. klinteskitsen tidligere). 

Nu kunne man så gå og samle rester op i strandkanten 30 meter længere nede, hvor meget var ødelagt, og en del af puslespillets brikker aldrig blev fundet.

(Jeg vidste ikke, at Kystdirektoratet var på tværs allerede dengang      )

 

I slutningen af 1920´erne blev der fundet nogle rester af kalkmalerier, der tidsmæssigt svarer til til tiden omkring en tidligere ombygning omkring år 1357, --bl. a. Barnemordet i Bethlehem, Isaks ofring, Christoforus, skt. Jørgen og apostle.

"Højt under taget, hvor svalerne bor."   (H.C. Andersen)

 

Litteratur:

Nationalmuseet:  "Danmarks Kirker",

G.E.C. Gad´s Forlag:  De danske Kirker, 1968.

 

 - o - 

 

Højerup ny kirke, Stevns.   --   2015.

Da nedstyrtningsfaren for den gamle Højerup kirke var blevet for stor, byggedes i 1912-13 -et par hundrede meter længere inde i landet- en ny kirke, tegnet af arkitekten Helge Boysen Møller (af jernbaneentusiaster kendt for stationerne på Langelandsbanen).

Kirken er bygget af kridtsten med bæltemuring af flint som en efterligning af klintens struktur.

Højerup ny kirke.   --   4. august  2015.   ^---vv

Kirken består af apsis, kor og skib med et sideskib på sydsiden. Dette har i sin østende en lille halv apsis-lignende udbygning, der indvendig rummer opgangen til prædikestolen.  Over et våbenhus ved sydvesthjørnet er bygget et firesidet tårn med -opefter- indsnævrede sider og afsluttet i et kuppelagtigt spir.

 

  

Kirken var aflåst, --derfor desværre ingen interiørfotos.

  

Udsigten fra "bagkirkegården" mod Stevns fyr ca. 2½ km mod nord (i luftlinie, men ca. 3½-4 km, når man skal gå det ad vejene.)

Højerup ny kirke, nordfacaden.   --   4. august 2015.   ^---vv

 . . . set mod sydvest.

 

Højerup ny kirke.   --   4. august 2015.   ^---v

Sydfacaden med den lille -indeklemte- apsislignende bygning, der indeholder opgangstrappen til prædikestolen.

Højerup ny kirke, kapellet / toiletter.   --   4. august 2015.

 

- o - 

 

Kirke Hyllinge kirke. 

Kirke Hyllinge kirke.   --   Udateret postkort.

 

 Kirke Hyllinge kirke.  Foto ca. 1960.

 

 

 

Kirkerup og Aagerup kirker i Nordsjælland (men i det sydvestlige "hjørne").

Kirkerup kirke.

Kirkerup  kirke.   --   Juni 1962.   ^---v

 - - - 

 

 . . .
Fotos:  Nationalmuseet.

 

 

Krogstrup kirke

(Kun eet foto).

Se den seneste video fra dine kanalabonnementer for 16. okt. 2015.

	Krogstrup Kirke ringer til dåb og gudstjeneste

 https://www.youtube.com/watch?v=WQKq7ROVvsU

Henrik B. Thomsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

- o - 

 

 

Ledøje kirke, vest for Ballerup.

  . . . . ..  .

Ledøje kirke.   --   Juni 1962.   ^---v

 

Kirken, der ligger i den vestlige del af Ledøje by, hører til blandt landets ejendommeligste senromanske bygninger, og betragtes som gårdkapel for en stormandsgård, der engang lå umiddelbart vest for kirken.  Bygningen består af et senromansk kor og skib i to etager - indbyrdes forbundne med det gotiske, stærkt ombyggede tårn i vest.

Kor og skib er opført af munkesten omkring 1225, men størsteparten af det synlige murværk er fornyet i en gennemgribende restaurering i 1887-88, hvor man samtidig -på baggrund af temmelig sikre spor- rekonstruerede den tidligt nedrevne øverste del af kirken.

Indvendig i kirken er hvælvingerne gennembrudt mellem de to etager, således at herremanden i sin tid, har kunnet følge gudstjenesten fra øverste etage, mens menigheden måtte følge med fra underste etage.

 

Det var desværre ikke muligt at komme på så lang afstand, at hele kirken kunne komme med på eet billede.  Bag foto-grafen (evp) stod (og står) kirkegårdsmuren. På et foto på længere afstand ville muren så til gengæld dække kirkens underste etage.

 

 . .  . . . . . 

 

 

 

 

Selv oplevede jeg kirken første gang i 14-årsalderen. Et familiemedlem invite-rede mig med på en bustur, arrangeret af Nationalmuseet, og med museets medarbejder, senere inspektør ved Na-tionalmuseets afdeling for Danmarks Oldtid, Thorkild L. Ramskou, som tur- leder / guide.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledøje kirke´s indre:

 

 

 

 

 

Lundby kirke nord for

Vordingborg. 

 

Som det ses på kortet ligger også lundby i det syd (-østlige) Sjælland -ligesom Rislev kirke, ca. 12 km nord for Vordingborg.

Når jeg fattede interesse for netop denne kirke til modelbygning, var det på grund af dens lighed (grundfladen) med Rislev kirke. Det for mig interessante var, at den var rød-kalket med hvide blændinger, og dermed lidt anderledes i udseendet end Rislev.

En dag blev valgt til et besøg med målebånd og fotografiapparat, og med toget ankom jeg til Lundby station. Imidlertid ligger Lundby kirke ikke i nærheden af stationen (der har betydet opståen af en decideret stationsby ved skæringen mellem en landevej og en banelinie), men ca tre-fire kilometer østligere i det, der nu hedder Gammel Lundby.  Egentlig troede jeg, ved synet af kirken, at jeg var "gået forkert".  Vejen/retningen var rigtig, men kirken ! ! !  Bag en bakketop dukkede ganske langsomt, som jeg der kom gående, en hvidkalket kirke op.  Et vejskilt "Gammel Lundby" viste dog, at jeg var på "rette spor."

 

 

Lundby kirke.   <--v  8. maj 2001.

 . . . . . . . . 

 - - -

Kirkegårdslågen.  Lundby Kirke.   --   8. maj  2001.

 - - -

 

Tilkørselsvejen til kapellet.  Lundby Kirke.   --   8. maj 2001.

 

Lundby kirke,  nordfacaden.   --   8. maj  2001.   ^---vv

 - - -

Et foto som f. eks. dette  ---^  er lige til at regne de indbyrdes mål ud efter, når man bare har længdemålet.

 

Bemærk det lille "indhak" under KUN det højre vindue ! ! !

 

 

  Lundby kirke, nordfacaden.   --   8. maj 2001.

 

Den højt beliggende Lundby kirke er en hvidkalket, teglhængt bygning, bestående af romansk skib og kor med tre sengotiske tilbygninger, dvs.  tårnet i vest, våbenhuset i syd og sakristriet i "nordøst".

Den romanske kirkebygning er bygget af kampesten med hjørnekvadre af granit. Tårnet er bygget af munkesten.

Kirkenen gennemgik i 1840-41 en større istand-sættelse, hvorfra de nuværende vinduer menes at stamme.

 

 

"Lige til modeljernbanen."

 

 

 

 

 

 

Lundby kirke, koret og sakristriet set mod vest. 

8.  maj  2001.         ---v  ---> 

 

 - - -

 . . . og set mod nord.

 

Lundby kirke, menighedshuset.   --   8. maj 2001.

Der ses en rytterskole-plade indmuret i sydvæggen, så huset må vel oprindeligt være opført som rytterskole.  

 

Som man kan se på uret -på et af de foregående fotos-, var klokken ca. 14.30.  Mens jeg var ved at tage de sidste fotos, kom en ældre dame cyklende.  Hun parkerede sin cykel op af huset og tog et bundt nøgler frem. Hun var tydeligvis tilknyttet kirken.  Jeg forklarede mit ærinde -hvorfor jeg gik og fotograferede kirken- og benyttede lejligheden til at stille hende et par spørgsmål, --bl. a. hvorfor kirken var hvid, og ikke rød, som på det foto, jeg havde set. 

Jeg fik straks at vide, at hun var medlem (et fremtrædende medlem) af menighedsrådet.  De skulle have menighedsråds-møde samme aften, og hun skulle nu lave dej og bage boller til kaffen ved mødet.  Kirkens farve:  Hun næsten fnøs:  Rød, --sålænge hun var medlem af menighedsrådet skulle kirken være hvid.  Det havde hun fået gennemtrumfet, og sådan skulle det forblive ! ! !

 

Lundby kirke, kapellet.   --   8. maj 2001.

 

Folder om Lundby kirke - klik her

 

Tegning / udskæringsplan til en dansk landsbykirke, Lundby i ved Vordingborg.

 

Lundby kirke - sydfacaden.

Tegningerne kan f. eks. udskrives i et Word-dokument, og "trækkes" i hjørnerne/diagonalt til den lille linie "10 cm i H0" er netop 10 cm ved udskrivning/udprintning.  Hermed er målene i størrelsesforholdet 1:87.  Kirken er opmålt på stedet, så den er "rimelig målfast", dog ikke i højden. Jeg forsøgte, men kunne ikke nå derop.

Kirken blev derfor fotograferet på lang afstand / vinkelret på facaden, og de indbyrdes mål på dette foto danner grundlaget for højdemålene - og det er næppe mange cm galt.

 

Vestfacaden.

 

 

Nordfacaden.

 

 Østfacaden / -gavlene. (Bemærk korets skæve højre-side(sydvæg).

Plan.

 

Samlingsskitse.

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom disse tegninger optages på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

"Lige til modeljernbanen." 

 

Maaløv kirke.

Maaløv kirke.   --   Foto.  Nationalmuseet.

 

Maaløv kirke og gadekær.   Udateret postkort.

 

Maaløv kirke.   --   30. juni 2015.   ^---vv

 

 

 

Maaløv kirke.   --   30. juni 2015.

 

 

 

Maaløv kirke.   --   30. juni  2015.

 

 

 

Maaløv kirke.   --   30. juni  2015.   ^---vv

Måske ikke præmie-fotos, men resultatet af, at kirken er anbragt på en så høj bakketop.

Eet skridt bagud, og man havner i en hæk eller på en sti 2-3 meter længere nede !   ^---v

 - - - 

 

  

Maaløv kirke.   --   30. juni  2015.  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . og sprøjtehuset.

 

Maaløv kirke.   --   30. juni  2015.   ^---vv

 

 

 

 

Kapellet.

Ikke et sprøjtehus, selvom ligheden er stor.  Heller ikke nogen tegning, men med mulighed for at "tælle mursten", her Munkesten med målene  ca. læ. 28,5 x br. 12,5 x hø. 8,5 cm + fuger, ca. 1,2-1,3 cm.  Hertil ses en lidt kortere type sten til "udfyldning" indimellem: Læ: 21 cm.

Alt i alt giver dette nogle rimelige cirkamål for bygningen: Længde: 7,70 m x br: 5,10 x hø: 7,70 m til og med tagrenden.

Maaløv kirke,  kapellet.   --   30. juni 2015.   ^---vv

 

 

 

 

 - - - 

Lige til modeljernbanen.

-  - 

 

Nederby kirke  (Fur  --  Limfjorden)  --   1998.

På en skråning, højt over Nederby, ligger den lange blytækte og delvis hvidkalkede kirke. Tårn, skib, kor og apsis og våbenhus på skibets nordside. Kirken er opført af hhv, granitkvadre og den lokale stenart, rødsten, men også munkesten i våbenhuset.

Adgangen til mellemstokværket i tårnet, og til resten af dette, sker ad den stilladsagtige trappe, der ses på fotos.

Fur kirke. Luftfoto set fra syd.   Postkort.

 

Fur kirke, set mod hhv. NØ ---^  og SØ  ---v      --   13. september 1998.

 - - - 

 . . . . .. . . .   . . . . . . .. . . 

Fur kirke.   Udateret postkort.   ---   På frimærkerne fra 1995 ligger Fur kirke lige til venstre for ordet "Nederby".

Fur kirkegårdslåge, set fra nord.   --   13. september 1998.

 
Se evt. mere på kirkens egen hj.side > Fur kirke

 

 

 

 

 

Nylars.   (Bornholm)

DBJ  M 5 + 324,  Nylars,   --   21. september 1968.   ^---v

 - - -  

 

Nylars kirke.   Udateret postkort.

 

Nylars kirke.  Danske kirker.    --   Ca 1943.

 

Nylars kirke.  De danske Kirker.   --   Ca.1969.

 

Nylars kirke.  Bornholm.   --   Ca. 1968.

 

Næste "Stop":   Neksø  (nat søndag/mandag).

 

Se evt:     Nylars Kirke, Bornholms Vestre Herred  ellerhttp://danmarkskirker.natmus.dk/fileadmin/site_upload/danmarks_kirker/DIGITALISERING_-_Bornholm/Bornholm_244-274.pdf  med fantastisk fine tegninger  --  og beskrivelse af kirken.

 

"Lige til modeljernbanen"

 

 

 

 

 

 

 

Rislev kirke (nord for Næstved). 

Som man ser Rislev kirke fra den nærliggende sjællandske Sydbane (mellem Ringsted og Næstved), det var fra den lidt længere væk liggende restaurant "Gulerodshuset", jeg allerede i 1984 "opdagede" kirken første gang, og besluttede, at skulle jeg bygge en kirke i model, så skulle det være denne ! ! !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rislev kirke.  September 1997.

 . . . . 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bemærk uglen ? på næstøverste højre kamtak.

 

Rislev kirke.  September 1997

 

Rislev kirke.   --   29. september 1997.   ^---v

 - - -

Når man ser kirken her -på rimelig lang afstand- kunne man godt opfatte den som symmetrisk over midten, --men billederne blev taget inden jeg vidste, at den ikke var det, så jeg fandt netop det sted, hvor den så mest symmetrisk ud.

Bemærk kirkegårdsmuren - der er mindst tre forskellige udførelser, måske fire, alt afhængig af, hvor nøjeregnende man ser på det ! ! !

Kirken set mod nord - vinkelret på sydfacaden. ^---v  I venstre side en redskabsbygning og et lille kapel ? 

Samme fotovinkel, men bestemt ikke noget konkurrencefoto.  Det er dog heller ikke meningen.

Selv hader jeg "zoomede" fotos - alt perspektiv er væk, men her er der en bestemt mening med galskaben:  Billedet viser med god tydelighed forholdet mellem kirkens længde og højde.  Mine opmålinger (og grundplanen fra "Danmarks kirker") viser kirkens samlede længde - nu er det en nem sag at finde højderne til tagryggene.

 

 . . . og mens jeg fotograferer, passerer et IC3-tog på Sydbanen i baggrunden.  Læg nu mærke til kirken, næste gang Du kører forbi,  2-4 minutter inden man kommer til Næstved på turen fra Ringsted.

 

 

 

Rislev kirke´s kirkegaardsmur.   --   September 1997.    ^---v

"Den hælder fælt til siden, og malingen er slet ! ! !"   --  Nå, --nej,  malingen (kalkningen) kan der ikke klages på - top fin.

 

 - - -

 

Kom indenfor ! ! !   --   Rislev kirkegaardslaage.   --   September 1997.   ^---v

 - - -   (set indefra)

 

Rislev kirke.  Kapel.   --   September 1997.

 

"Lige til modeljernbanen."

 

1:87-model af Rislev kirke (bygningen) i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.

Kirkegård, -låge og kapel er dog tilpasset hhv. anlægsmulighederne og egne ønsker om udseende.  Hele kirkegården er egentlig en løs enhed, der kan løftes op for at give mulighed for vedligehold af anlægget.  Marken til højre -udenfor foto- er derfor "udyrket", så man kan afsætte hele kirkegården dér, under vedligeholds- eller reparationsarbejdet.

Det fremskudte hovedsignal, der ses stikke op i "Guds himmel" over kirkegården, er en del af anlæggets sikringsanlæg.  Alle strækningernes signaler er opstillet iht. de i virkeligheden gældende regler (med forbehold for de forkortede afstande). Lokoførerne -der skal følge og styre deres tog efter signalerne- kan derfor ofte ikke se signalerne langs sporet -dækket af træer, skråninger eller bygninger.  Derfor bliver signalerne repeteret på lokalets bagvæg ovenfor, hvor de står -fysisk- på banen.   

Se evt. flere fotos fra Modeljernbaneklubben H0. Albertslund:  http://www.mjk-h0.dk/galleri.htm  sidst i billedgalleriet,eller kirken direkte: 

Foto:  Tommy Nilsson - www.jernbanen.dk

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

 

 . . . . . .  . . 

Rislev kirke. Vindue, set udefra . . .    ---^  . . . . . . September 1997. - - - - - - - - - - ---^

 

 . . . . . .  

. . . og indefra.   ---^   - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - September 1997. . . . . . . . ---^

 

 . . . . . . .   

Rislev kirke.  Alter.   --->   . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .September 1997. . . . . . . . . . . . <--- Vaabenhusdør.     

 

"Lige til modeljernbanen." 

 

Denne lille fotoserie fra Rislev kirke (der netop her i vinteren 2012/2013 er genåbnet efter en renovering) er tænkt som en opfølgning af tegningerne (skitserne) af kirken, som blev bragt her på siden sidste søndag. 

---

 

Rislev kirke, set mod vest / mod tårnet med orgelet i baggrunden til højre.   --   29. september 1997.

 

 . . . . . . . . .  

 

 . . . . . . . . . . 

 

 . . . . . . . .  

 Kirken er netop blevet moderniseret, ---vist ikke lige i min smag ! ! !

 . . . . . . . . .

Prædikestol og døbefont.

 

 . . . . . . . .

Kirkens indre, set mod alteret . . . . . . . . . . . og kirkebænke.  ---^

 

Kirkens indre, set bagud (vest) og dermed mod tårnets underste del. -  Kirkens orgel anes bagest til højre.

 

 Kirkens orgel, opstillet i tårnets underste del.

 

"Lige til modeljernbanen."

 

Nu må der vist snart være vist tegninger / fotos af det meste af det, der skulle være nødvendigt for bygning af en 1:87-model med interieur.

 

For den ikke-øvede er der jo den fordel, at der næsten ikke er to rette vinkler på en sådan gammel landsbykirke, ofte murene "lidt skæve står", og væggene "buler" både her og der.  En kalket kirke som denne skal males, --ja, men ikke sprøjtemales. Her kan man i ro og mag "lege" med en pensel uden udgift til sprøjtepistol og trykluftkompressor.

 . . . og resultatet bliver kun pænere af det.

 

Så er det bare med at komme igang.

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

 

 

 

Rislev kirke.   --  Model.   Størrelse 1:87  

 

Rislev kirke nord for Næstved. 

Allerede for næsten 30 år siden  -i 1984- beslutede jeg, at skulle jeg en dag bygge en kirke til mit modeljernbaneanlæg, så skulle det være denne.  Ganske vist sad jeg i et selskab et par kilometer fra den, men havde meget svært ved ikke at rejse mig fra selskabet og gå op til den, som den lå der, på en mindre bakke og lyste op i solen med sine hvidkalkede mure.

Som jeg så det, havde den lige netop det jeg satte pris på ved en sådan lille landsbykirke: Tårn, skib med våbenhus, og kor.  Der måtte meget gerne have været en lille halvrund absis, -men det var der ikke.  Til gengæld var der en lille udbygning på tårnet med adgangen til klokken.

Smedejerns-initialerne på våbenhusets gavl står for Birgitte Restorff.

 

 

 

 

Rislev kirke, facaden mod syd og med våbenhus.

 

Tårngavl mod vest.

Nordfacaden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gavle mod øst.  --  Bemærk hvordan skib og kor er bygget forsat i forhold til tårnet.

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom disse tegninger optages, på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

Et par af de sidste gange, der er vist fotos fra Rislev kirke, har også været vist et foto af en model af kirken, opstillet i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.

I dette tilfælde ses så den anden af mine "parallelbyggede" kirker fra Rislev, opstillet på eget anlæg. 

 

Modellen af kirken blev bygget en del år senere, efter jeg havde fået lejlighed til at komme til Rislev med målebånd og fotografiapparat. 

Fordi jeg syntes, at vi også manglede en kirke i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, byggede jeg to på den måde, at alt blev fremstillet først til den ene og derefter til den anden. Herefter blev de næste dele fremstillet først til "den anden" og derefter til "den ene"  --  og så fremdeles.  På denne måde sikrede jeg mig, at den ene kirke -den første- ikke blev "prøveklud", mens den anden dermed, måske, blev lidt pænere med øvelsen.

Da begge kirker var færdige, var det "rimelig nemt" at vælge, hvem der skulle have hvilken kirke, da de var næste ens, og man ikke kunne sige, at den ene var ringere end den anden.

Ved førstkommende modelbyggekonkurrence blev den ene model indleveret til deltagelse i gruppen "Tilbehør".  For en sikkerheds skyld lige med en bemærkning til dommerne om, at kirkeskib og tårn skulle være samlet forsat og i øvrigt med flere skæve vinkler.

Den anden model var opstillet på Klubbens stand.  Søndag formiddag, da udstillingen åbnede klokken 10, blev gæsterne modtaget med orgelmusik og salmesang fra kirken.  En lille transistorradio var placeret i kirken og lod nu DR P1´s søndagsgudstjeneste lyde ud i lokalet.

 

1:87-model af Rislev kirke.    ^---vv

Kirkegårdslågen er dog ikke model fra Rislev, men min egen version af netop den type låge, jeg holder af.

 

En "kæmpekran" har lige løftet kirkebygningen væk og kirken er forvandlet til friluftskirke. I forgrunden t.v.
ses orglet, som i virkeligheden er opstillet i tårnrummet.

 - - -

 

Kirkegårdslågen med portal. Hvis nogle føler, at portalen er "sjusket" fremstillet, må jeg nok give de pågældende ret.
Til genældt kan jeg tilføje, at det er fuldt bevidst.  Den har stået ude i mange år, og tidens tand har gnavet kraftigt i den.

 

Hvis man betragter vinduernes blyindfattede ruder, er der tale om nedfotograferede gengi-velser af de rigtige ruder, som efterfølgende er fotokopieret over på et stykke ca. 0,5 mm klarst plast.

 

De små eller -under tårnet- store sten, er fremstillet ved påføring af lidt hvid trælim svarende til stenenes størrelse. Limen påføres uden på den "hvidkalkede" mur, men -i første omgang kun ved hveranden sten.  Når disse "sten" er tørre, påføres lim ved de mellemliggend, manglende sten.  Man skal endelig ikke påføre lim ved alle sten samtidig - så løber limen samme i eet. 

HUSK at spare på limen -ikke for økonimien, men for udseendet.  Når limen tørrer op, sker det på en sådan måde, at der fremkommer en glat, men let bulet overflade, der sandsynligvis er for "tynd". Det klares med "en tur til", og om nødvendigt endnu en omgang. 

Sluttelig males stenene som man ønsker dem.

 

Et sæt billige tuber oliefarver (for kunstmalere) kan anbefales - de er udmærkede til dette formål (og mange andre formål) og er nemme at blande til den rette farve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roholte kirke. 

 

Det gotiske langhus er påbegyndt i 1441 og er bygget af røde og gullige munkesten opmuret i bæltemuring sammen med kridtkvadre.  Kirken gennemgik i 1883-84 en hovedistandsættelse, hvor våbenhuset blev helt fornyet og korgavlen æn-dredes.  Kirken indeholder en meget smuk got-landsk døbefont fra kirkens opførelsestid, --femkantet med fint udførte relieffer. Prædikestol med interessant snedkerarbejde og et "rimelig nyt" orgel fra 1963.  Den ene klokke menes at være fra kirkens opførelsestid, en anden fra 1577 og en tredie fra 1600-tallet.

 

 

 

 

Roholte kirke.   --   24. juli  2013.   ^---vv

Kirken består af et tresidet, afsluttet langhus med tårn mod vest og sakristi mod nordøst og et nyere våbenhus mod syd. 

 - - -

 - - -

Roholte kirkes menighedshus.

 

Roholte kirkes præstegård.   --   24. juli 2013.

 

 

 

Rynkeby kirke  (v. Kerteminde).   --   2018.

Rynkeby kirke.  --   26. september 2018.   ^---vv

Den anselige, hvidkalkede kirke, der ligger kønt i midten af (lands-)byen Rynkeby, består af et sengotisk 
kor og skib, et vest-tårn og et nordligt kapel og et sydligt våbenhus. Alt er hvidkalket. Hertil tegldækket 
med røde tegl. 

I sengotisk tid overdækkedes kor og skib, og tilbygningerne opførtes - alt med blændinger og kamtakgavle.

       

 

 

 

 

       

Rynkeby kirke.  --   26. september 2018. 

 

Altertavlen: "Lader de små børn komme til mig".    Rynkeby kirke.   --   26. september 2018.   ^---vv

 

Prædikestol fra renæssancen --  slutningen af 1500-tallet.   ---^

 

          

 

 

Rynkeby kirke.   --   26. september 2018.

 

Rynkeby kirke, nordkapellet, set mod nordvest med kalkmalet udsmykning o. 1550- 75.   

26. september 2018.          ^---vv

Kalkmalet udsmykning, o. 1550-75, i kapelhvælvets sydkappe.

 

       

Kalkmalet udsmykning ----^, 1550-75, i kapelhvælvets vestkappe.

 

 

Kirkeskibet (fra o. 1925) er en femmastet bark ved navn »København«. Det er udført af "Illemoseskrædderen"
Anders Madsen. Typisk for modelbyggeren er skibet temmelig eklektisk med både fem master, skrue, tætstillede 
kahytter og skorstene, foruden hans karakteristiske, overdimensionerede matros ved roret.   Det står i broget bemaling.

Skibet, der tidligere har henstået på loftet og siden i et skab i våbenhuset, blev 1977 atter ophængt i kirken.

            

Rynkeby kirke.   --   26. september 2018. 

 

Rynkeby kirke.   --   26. september 2018.    ^---v
Det kunne ligne byens sprøjtehus, men er "bare" kirkens / kirkegårdens redskabsskur, opført omkring år 1900.

 

 

Se meget, meget mere under "DanmarksKirker", Nationalmuséet:  

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_4413-4472.pdf

 

Lige til modeljernbanen.

 

 

 

Rørvig kirke.

Rørvig kirke.   --   Udat. postkort.

Senromantisk teglstenskirke fra omkring 1200.  Kor, skib og tårn i vest. Våbenhus af teglsten på sydsiden og fra sengotisk tid. Krydshvælv i koret og to i skibet. I nyere tid er bygget et sakristi i nord.  Gamle beretninger / forlydender sætter kirken i forbindelse med Marsk Stig, som dennes begravelseskirke.

 

Er det et sprøjtehus, der ligger lige ved siden af kirken (til højre i foto) ?   Nej -- en rejsestald  ! ! !

 

En mindre rejsestald, der oprindelig havde stråtag, fik 1896 tagpaptag og blev revet ned 1928.   Den søgtes 1861 udvidet til brug for menighedens heste »ved denne for storm meget udsatte kirke«.   

Ændringen gennemførtes imidlertid ikke.   Først 1892 opførtes en hestestald langs kirkegårdens søndre mur,
igen med det udtrykkelige formål at beskytte menighedens heste og på den måde søge at fremme kirkegangen. Stalden byggedes i beton med tegltag og 13 bræddeporte, svarende til 13 par heste.   Tilladelse til nedrivning
blev givet 1950, men gennemførtes først 1960.

 

 

 

 

Selsø Kirke.  --  2000.

 

Selsø Kirke.   --   2. september  2000.   ^---vv

På et bakkedrag i landskabet ligger Selsø kirke, tæt ved Selsø slot, --på kanten af Selsø sø.

Kirken, fra omkring 1150, er en af de tidligste på Hornsherred. Oprindelig en del af befæstningen af Selsøgaard, der var forløberen for Selsø Slot. Kirken består af skib og et romansk kor med en stor, næsten cirkelrund apsis. Oprindelig blev kirken påbegyndt som rundkirke, men blev hurtigt revet ned igen, og i stedet opførte man det nuværende skib af frådsten. Sidst i middelalderen byggede man våbenhus og tårn i granit.  

Borebillers nedbrydning af træværket skaber store problemer i mange middelalderkirker i Danmark, således også i Selsø Kirke. I  juli 1987 gik Skadedyrscentralen ind for at give skadedyrene en dosis af giften metylbromid, men gasningen skabte omgående problemer.  Fire af de tilstedeværende -ved en begravelse to uger senere- fik bagefter alvorlige forgiftningssymptomer, og kirken blev lukket. Adgang til kirken måtte herefter kun ske med de nødvendige værnemidler - i form af friskluftforsyninger udefra. - Der er aldrig nogen, der har fundet ud af, hvad det var, der gjorde kirken så giftig, men det kostede 12 millioner kroner at få den gjort brugbar igen. (En lille pudsighed i denne forbindelse:  I en Danmarks Radio-radioudsendelse, hvor forgiftningsforløbet blev omtalt, fortalte en af kirkens / menighedsrådets medlemmer:  På slutningen af afgiftningsperioden, hvor man efterhånden havde ventet længe på en klarmelding, men ingen vist rigtig turde tage det endelige skridt, opdagede man en dag en lille edderkop i sit spind inde i kirkerummet ! ! !  Når den kunne sidde dér, og overleve, så var der tilsyneladende ikke længere fare på færde ! ! !

Enkelte positive sidegevinster var der dog: F. eks. to gamle kalkmalerier blev fundet under renoveringen.

Kirkens 150 siddepladser kan nu benyttes igen, og man kan nyde kirkens orgel, et Frobenius orgel fra 1979 med 7 stemmer.

 - - -

 - - -

 - - -

 . . . . . . . 

Selsø kirke. - Alter og prædikestol. ---^   ---^

 

Som ovenfor omtalt, er der tale om nogle utrolige turistatraktioner, kirken, slottet og søen.

I vikingetiden var den nuværende Selsø sø en åben vig og dermed et herligt sted for en af datidens vikingeflåder. Her kunne vikingeskibene ligge godt i det stille vand (i fredstid), men samtidig kunne de ligge i fred i urotider, idet vigens smalle ind-/udløb var hurtigt og nemt at afspærre, hvis en fjende kom for tæt på. 

På land lå Selsø slot som en mindre fæstning.  Omkring 1830 blev slottet dog forladt og henlå nu øde og menneske-tomt i en tornerosesøvn, som skulle vare i 144 år.  Dog, --helt forladt var det ikke, idet slottets "gyldne sale" blev benyttet som kornmagasiner, --selv den flotte riddersal blev benyttet som sådan, medens høns og gæs (mus og rotter ?) forlystede sig med kornet, når de kunne se deres snit til det.

For at standse forfaldet bekostede Det særlige Bygningssyn sidst i 1950`erne en delvis udvendig istandsættelse af hovedbygningen, men slottet blev igen overladt til ensomheden.

I 1972 overtog ægteparret Grete Gunnar Nielsen og Bernhard Linder forpagtningen af slottet med det formål at restaurere og indrette det til museum. I samarbejde med Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseets Konserveringsafdeling påbegyndte de en møjsommelig og nænsom restaurering af de ærværdige sale og gemakker.

 Ægteparret Linder har fået mange anerkendelser for den store indsats, de gennem 25 år har gjort for at redde "Danmarks mest jomfruelige herregård", som Nationalmuseet har udtrykt det. Selsø-projektet er bl.a. i 1983 hædret med Europa Nostras diploma of merit.
 

Selsø Slot, med porthus og voldgravsterræn, står i dag som et fornemt minde om dansk herregårdskultur.

 

Se MEGET mere om slottet på:  http://www.selsoe.dk/Historie.htm   

eller   http://www.visitfrederikssund.dk/nordsjaelland/attraktioner/selsoe-slot

 

 

Selsø Kirke som udklipsark.

I 19xx opnåede Selsø Kirke at komme på udklipsark i ugebladet Søndags-B.T.

 

 

 

 

Stokkemarke kirke.

Stokkemarke kirke og skole.  Udateret postkort.

Stokkemarke by er måske ikke stor ?  (Sognets størrelse: 1201 indbyggere), men har en meget anselig kirke. Senromantisk kor og skib med unggotisk apsis, sengotisk sakristi mod nord, tårn i vest samt samt moderne (nyere) våbenhus ved tårnets vestside. Kirkens pryd, det "tunge" kvadratiske tårn fra sengotisk tid med stræbepiller forneden og de mange glamhuller på rad og de store gavle på alle fire sider (ellers et fynsk træk).  Alt er opført i røde teglsten.

Stokkemarke kirke.

Stokkemarke kirke, set mod nordøst.   --   Ca.1940.

 

 

Store Magleby kirke (Amager).

Store Magleby kirke.  Udateret postkort.

 

 

 

Strøby Kirke  (ved Køge).

 

Strøby kirke.   --   13. januar  2008.

 

 

 

 

 

 

 

Strøby kirke.   --   13. januar  2008.

 

Måske ikke "Lige til Modeljernbanen", men . . .

 . . . så er det da godt, at man kan købe en næsten tilsvarende model:

Arkitekturmodel 1:100 og laserskåret og -graveret model af Gadstrup Kirke 1:87

 

epoke modeller:  http://www.epokemodeller-online.dk/

 

 

 

 

Stubbekøbing kirke.

 

   

 

 

 

Stubbekøbing kirke.  September 1999.

Tænk, at man kan finde på, at "behandle" en flot gammel kirke på den måde.    Hvis man gjorde det i "klubben", så ! ! !

 

Kirken består af et romansk skib, en basilika, med kor i overgangsstil og sengotiske tilbygninger, nemlig et sakristi og kapel ved nordsiden, tårn mod vest. De romanske dele, fra begyndelsen af 1100-tallet, er overvejende opført i kridtkvadre.

Arkadepillerne, de piller, der er mellem hovedskibet og sideskibene, danner halvsøjler og skiftet mellem kridtsten og munkesten er bemærkelsesværdigt. Hvælvene i sideskibene har gjordbuer af kridtsten, der på ydermuren løber af på en lille udkragning, med skrå underkant, af samme materiale. Loftet i skibet er af træ.

Det senromanske kor er bygget af munkesten, og har lettilspidsede former i hvælv og vinduer.

Udenfor den nuværende præstedør i koret har tidligere været en bindingsværkbygning.  Vinduet over døren er af nyere dato.  Tårnet er sengotisk.  Hvælvet ser ud til at være udført sent, måske i forbindelse med den sidste restaurering, hvor der også blev tilføjet kamtakkede gavle med større glamhuller til følge. Tidligere var det et pyramideformet tag.

Der blev bygget og ombygget meget på kirken igennem århundreder, men den var tilsidst i 1800 tallet så forfalden, at man overvejede, at rive den ned. I 1881-1882 blev kirken alligevel gennem restaureret.

Der er værdifulde kalkmalerier fra forskellige perioder.

 

 . . . . . . . .  

Stubbekøbing kirke,  alter og prædikestol.   --   September 1999.

 

 

 

Vigersted Kirke, øst for Ringsted.  --  2002.

Vigersted kirke.   23. februar 2002.   ^---v

 . . . . . . . .  

Stræbepiller med "sprængbuer" ved nordvæggen. . . . . . . . . . . . .

Kirken, der er fra middelalderen ligger på en banke midt i byen. Skib, der senere er udvidet med et langhuskor. Dette havde oprindelig apsis, der nu kun ses spor efter. Til gengæld bærer den ni-takkede korgavl nu en cirkelblænding med reliefkors i midten, alt mellem ”almindelige” lodrette højblændinger af forskellige længder. Ved sydvæggen én og ved nordvæggen to kraftige stræbepiller med lave ”sprængbuer” (åbninger), og I vestenden af kirken et tårn og våbenhus i syd.

I skibet og tårnrummet er der flotte kalkmalerier fra midten af 1400-tallet,  med Kristi lidelser, Eva´s skabelse, Syndefaldet, Kain og Abel og andet.  I Kappefligene ses morsomme småfigurer af satirisk art  -- gå selv på "jagt". 

Kalkmalerierne blev  i 1928 restaureret af (Ballerup-)maleren Ole Søndergaard.

 . . . . . . . . .

 

 

 

 . . . . . . . .  

Vigersted kirke.   --   23. februar 2002.

 

 

 

Vodskov kirke.

Vodskov kirke.   --   25. august 1965.   ^---v
Flot er den unægtelig  --  for en modelbygger nok kun for "den let øvede".

 - - -

 

 

 

Vrangstrup kirke.

Vrangstrup kirke.  Vrangstrup.   --   13. september 1981.

 ..
Vrangstrup Kirke.

Kirken i landsbyen Vrangstrup 6 km SV for Ringsted er en lille, malerisk bygning, opført i romansk tid, med romansk kor og skib, skævt anlagt og på særegen vis udbygget med bl.a. bindingsværkstårn oven på et blændingssmykket våbenhus. Kirken rummer sengotiske kalkmalerier fra efter 1490 samt altertavle og prædikestol af Abel Schrøder den yngre. fra ca. 1650. 

Kirken har 40 siddepladser og et orgel, ... et Conrad Christiansen-orgel fra 1971 med 5 stemmer.

 

Altertavlen.

Vrangstrup kirke.

 

Altertavlen er et overdådigt snitværk fra omkring 1650, og skåret i Abel Schrøders værksted med motiver fra kors-fæstelsen og Kristi lidelseshistorie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Østermarie ødekirke.  --  2013.

Østermarie gl. kirke / ødekirke.   --   15. juni 2013.  Foto:  Jesper Reinfeldt.   ^---v

 

Østermarie kirke (den nuværende) - en mørk, dyster kirkebygning bygget af stenbrudsgranit og med skifertag. Bygget og sluttelig indviet i oktober 1891. Dens stil og grundplan er en forstørret  kopi af dens forgænger med yderligere et par korsarme, --men . . .

Tæt ved, mod syd, står den gamle, "øde-kirke" bygget af kløvet kamp, nu bevaret som ruin. Indtil 1885, da den hårdt medtagne kirke måtte nedrives, bestod den på vanlig vis af apsis, kor, skib og et bredt tårn i vest. Hertil våbenhus både i nord og syd.

Kirken skulle have været nedrevet i 1890, men under nedrivningen af skibet og korets tag, fremkom der så mange ejen-dommelige, hidtil ukendte træk, at man indstillede nedrivningen, og -tværtimod- fredede den tilbageværende rest, nu som den ruin, der stadig står bevaret.

  

 - - -  (Det er den nye kirkes tårn, der ses i baggrunden over ødekirken).

 - - -

 - - -

Koret indvendig, set i retning mod apsis. 

 

Til sidst:  Et kik ud af den nordre våbenhusdør.

 

 

 

 

Østermarie  ny  kirke.  --  2013.

Østermarie ny kirke.   --   15. juni  2013.  Alle fotos:  Jesper Reinfeldt.

 

Den nye, nuværende Østermarie kirke forekommer at være en mørk, lidt dyster kirkebygning bygget af stenbrudsgranit og med skifertag.

Bygget og indviet i oktober 1891.

Dens stil og grundplan er en forstørret  kopi af dens forgænger med yderligere et par korsarme, og med flade trælofter i det rummelige indre. Kirken er på en vis måde indgået i litteraturhistorien, idet Martin Andersen Nexø  arbejdede her som håndlanger, i begyndelsen for murerne, senere for den tyske glar-mestersvend, der indsatte korvinduets galsmosaik, og som fik stor betydning for den kommende forfatter ("For lud og koldt vand" side 142 ff.).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På kirkegårdsdigets østside, tæt ved nordhjørnet, ses denne stenvæg med binderinge og indhugget indskrift, hvor Kofoedsgårdens kirkegængere tøjrede deres heste.

 

 

 

  Aagerup kirke.

 

 

 

 

  <-- Aagerup  kirke.   --   Juni 1962.  ^---vv

  Ofte er der ikke meget plads for kirkemuren til at få det hele med.   

  Kommer man udenfor muren, får man ikke kirkens underste (sokkel) 
  med  ! ! !

 

 

 

 

 

 

 - - -

Aagerup  kirke.   --   Juni 1962.

 

 ------------

 

Nogle kirkefotos med lidt af de omkringliggende kirkegårde m.v. og som ofte:  "Lige til modeljernbanen".

 

Brønshøj kirke.

Brønshøj kirke.   --   30. september 1962.

Brønshøj kirke siges i almindelighed at være Københavns ældste bygning (efter at landsbyen Brønshøj i 1901 blev indlemmet i hovedstaden). 

Kirken er opført af biskop Absalon i 1180'erne med romansk skib og kor af kridtkvadre. Senere, omkring 1450, er det gotiske tårn i røde munkesten blevet tilføjet.  Det nuværende våbenhus er fra 1892, mens et sakristi mod nord er tilbygget i 1942.  Den smukke barok-altertavle er fra 1587, og er en såkaldt katekismustavle med bevarede storvinger. Lorenz Jørgensens fornemme prædikestol fra 1678 bør også nævnes.

På grund af sin højde og sin beliggenhed kom den til at spille en stor rolle både under svenskekrigen (Svenskerne opslog deres lejr på og omkring kirkens jord, hvilket de omliggende gadenavne stadig minder om (vel med "Svenskelejren" som det mest oplagte), men også under Englandskrigen i 1807, hvor kirken var et godt sigtepunkt.

Jer må erkende, jeg har selv et vist tilhørsforhold til kirken: Her blev mine forældre gift, jeg blev døbt dér i 1938 og gift dér i 1961.

Dengang sad man på "rigtige kirkebænke", men et menighedsråd fik "alt" raget ud, og derfor er stoleværk og klinkegulv fra 1975, hvor kirken gennemgik en stor restaurering.  -  Skammeligt.   Orglet: Frobenius-orgel med 20 stemmer,  stammer ligeledes fra denne seneste restaurering.

 

Bregninge kirke. 

Bregninge kirke.   --   11. august  2001.

Bregninge kirke på Taasinge er en af de kirker i landet, der besøges af flest turister, --måske ikke så meget for selve kirken, men på grund af den berømte, storslåede udsigt fra tårnet, hvorfra man ser ud over store dele af Sydfyn og øhavet.

I sit indre består selve kirkebygningen af et romansk skib af kamp, men det blev i 1882-83 skalmuret med røde teglsten. Tårnet stammer fra sengotisk tid og er fra begyndelsen opført i tegl.

Tårnets overdel ændredes i 1793, og der indrettedes et udsigtsgalleri omkring en ottekantet træoverbygning. Koret fornyedes i 1882-83, og -som nævnt- blev alle bygningens dele skalmuret med store røde teglsten.  Tårnet fik skifertag kronet af et ottekantet lanternespir.

 

 

 

Bybjerg kirke på Orø

Bybjerg kirke på Orø i Isefjorden.   --   3. august  1999.

Orø´s eneste by, Bybjerg, ligger i øens sydlige del næsten "på hjørnet" af vejen mellem øens to færgelejer. Her ligger også øens kirke, --skråt over for kroen (hotellet/restauranten).

Kirken:  Senromansk eller muligvis unggotisk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger, tårn mod vest, våbenhus mod syd og sakristi mod nord. Bygningens ældste del, kor og skib, er opført af kampesten med hjørner, dørkarme og korbue af hugne granitkvadre samt vinduesindfatninger af kamp, kridt og munkesten. Nogle svagt tilspidsede vinduer i rundbuede lysninger tyder på, at kirken er opført i tiden op mod 1300.  I 1500´tallet eller lidt senere blev tårnet bygget til. Klokkerne stammer fra hhv. 1608 og 1748.

 

 

Nordby kirke på Samsø.

Nordby kirke.   --   10. juni  2001.

Nordby kirke på Samsø ligger også højt, men samtidig ensomt i et stærkt bakket landskab.  Højgotisk skib, ved hvis forsvundne kor, der i midten af 1400´tallet er opført et sakristi mod nord. Dette skib er forlænget mod vest i 1400´tallet og udvidet med et kor fra 1531,  et tårn mod vest og et våbenhus mod syd, begge fra reformationstiden eller lidt senere.  Kirkens få, man interessante kalkmalerier udmærker sig ved at give oplysninger forskellige af kirkens bygningsarbejder.

For os (min hustru og jeg) knytter der sig yderligere det minde, at turen -arrangeret af Nationalmuseet- var annonceret med, at der på tilbageturen med færgen til Sjælland ville blive serveret kalvesteg med nyopgravede Samsø-kartofler. Sjældent har et måltid smagt os så godt. En lang og interessant dag med flere dejlige indslag -bl. a. sejlads nord for Samsø, hvor vi skulle (og så) sæler, samt lige runde øen Hjelm.

Apropos Samsø-kartofler:  Efter en "fritime", hvor vi på egen hånd kunne gå rundt og se på omgivelserne, gik vi (Birgit og jeg) som de absolut første ud mod det aftalte sted, hvor bussen skulle holde og vente på os.  Det gjorde den, -helt som aftalt. Lige ved siden af bussen stod der er skilt:  "Nye kartofler", --hvorfor ikke - vi måtte have et par kilo med hjem.  Vi gik ind i den lille bod og købte et par kilo -med chaufførens fulde velsignelse.

På de få minutter der gik med det, kom der endnu et ægtepar. De skulle da også lige have et par kilo. Da de kom tilbage, var flere turdeltagere kommet til. Alle skulle lige ind efter kartofler, men nu gik det galt.  De første fik, hvad de ønskede, men efterhånden var der udsolgt i boden.  Marken 100 m væk bugnede af nye kartofler, så den flinke mand gik straks ud og gravede kartofler op, --og tiden gik. Det blev både afgangstid, og det blev over tiden. Adskillige manglede, men de ville ikke lade den stakkels bondemand i stikken med alle hans nyopgravede kartofler.  Ca. en halv time blev forsinkelsen, --som vi måtte "betale" i form af forkortet sejlads mod Hjelm.

Pragtfulde nye kartofler - med ærgerligt med Hjelm. Vi skulle ikke i land, men skulle have været rundt om den - nu blev det kun ud til den ! ! !

Alt gjorde, at vi var "rimeligt sultne" da vi kørte om,bord på færgen -- og maden var virkelig god - lige til alle seks kokkehuer.

 

 

 

Thurø kirke.

Thurø kirke.   --   11. august  2001.

En lille hvidkalket kirke på det nordlige Thurø ved Svendborg.  Et langhus  med våbenhus i syd opført 1639-40 i stedet for et tidligere kapel. Til langhuset er tilføjet et korparti i 1905. Spir over vestenden, flere gange fornyet sidst med et kobbertag. Skibets underdel -indtil  ca. 1,3 m- er opført af kampesten og teglsten derover. Også dette murværk er restaureret flere gange.

 

 

 

Tunø kirke (Tunø i Kattegat).

Tunø kirke.   --   6. maj 2001.   ---   "Lige til Modeljernbanen"

Som de fleste, havde jeg kun set Tunø / Tunø kirke og fyr fra Kalundborg-Aarhus-færgen (dengang de sejlede vest om Samsø).

Den lille kuriøsé "kombinationskirke" (kirke og fyrtårn i ét) stammer formentlig fra 1200´tallet:  Tunø kom i 1216 i Aarhus domkirkes  besiddelse, og det er sandsynligvis denne magtfulde institution, der er skyld i kirkens opførelse. Bygningshistorien ligger ikke ganske klar, men det tænkes, at det usædvanligt lange kor skyldes en forlængelse, at koret (højgotisk, opført omkring 1400) er den ældste del af et således, senere udvidet kapel, og som i middelalderen er udvidet med skibet. Koret, af munkesten, viser imidlertid ingen øgninger, der kan berettige antagelsen, at der skulle være forlænget ! ! !  Endnu senere er der udvidet med et sengotisk våbenhus og tårnet, der ikke står i direkte forbindelse med skibet, og som i 1801 blev forhøjet og indrettet som fyr.

Denne indretning skete med en automatiseret fyrlygte med en flammehøjde på 31 meter, under et åbent, spidst jernspir og med fri fyrgang rundt om lanternen.

Også denne tur var -i lighed med en ovenstående- i sin tid arrangeret af Nationalmuseet.  Udover besøget i kirken var der dels et par andre kulturelle forvisninger, men også til til lidt "fritid" i byen, inden turen gik tilbage mod det lille skonnertagtige skib, der havde bragt os til øen. 

På vejen passerede vi en lille vejbod med salg af nyopgravede porrer; et par bundter eller fem blev puttet i tasken --naturligvis mod den ønskede betaling i den lille blikæske.  Et par dage efter blev der serveret porretærte i det lille hjemlige spisekøkken, og hele turen blev genoplevet.

Se mere om fyret på:  http://www.fyrtaarne.dk/ / Tunø.

 

Vidstrup kirke   (Hjørring-Hirtshals) . . .

 

 . . . om ikke andet, så af hensyn til lokalbefolkningen:   Vidstrup kirke.   --   17. august 1963.   ^---v 

Når man i vore dage ser kirkens hjemmeside    http://www.tornby-vidstrup-sogne.dk/vidstrupkirke.htm   er det stadig som at se kirken dengang - der er bare kommet farver på.

 

 . . .

 

 

Aarø kirke.

Aarø  kirke.   --    26. august 2000.   ^---v

 - - -

 

 

 . . . næsten "Lige til modeljernbanen"

(. . . og i vore dage, hvor man kan fremstille "alt" i laserskåret karton ! ! ! )

 

 

 

 

 

Et tilbageblik.

Højerup kirke, som den lå, og så ud, inden skredet i 1928.  Hvem skulle tro, at der lige til venstre for kor-gavlen er et fald på 30-40 meter ned mod Østersøen.  

Foto. "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.

Højerup kirke.   Beliggenhedsskitse i tiden op mod 1928.  Egentlig ser man det samme "fænomen"  til højre på fotografiet ovenfor, og som man kan se på et af fotografierne fra sidste søndag, --det holdt heller ikke i det lange løb.

Tegning. "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.

(Til gengæld synes jeg, at det er svært at se undergravningen på et foto som dette ! ! !)

Foto. E. Jansen / "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.

Klinten består nederst af skrivekridt, som på grund af sin ringe sammenhængskraft står skråt. Ovenover dette ligger et limstens-lag, som en lodret væg, der rager ud over kridtet og giver klinten en profil. Dette minder om en skibsstævn, og det skulle være forklaringen på områdets navn:  Stevns.   (Hagerups Illustrerede Konversations Leksikon, 1925.)

Jeg er ikke -i mine "læsninger" om emnet- stødt på oplysninger om, hvor langt fra klinten kirken egentlig lå, da den blev opført, udover "et godt stykke fra klinten".

 

 

Højerup kirke.   --   10. september 2015.   ^---vv

  

 

 

 

 

Den 16. marts 1928 gik det ikke længere. Koret styr-tede ned, mens resten af kirken blev stående.

 

 

 

 

 

 

 

Efterfølgende blev der udført store arbejder med det formål, at redde den resterende del af kirken.  

 

Foto:  Nationalmuseet.

 

 

Højerup Kirke,  --  1944. Foto. Sigvart Werner.  I baggrunden Stevns Fyr.---^

 

Højerup kirke, set fra strandkanten.   --   10. september 2015.

En kraftig betonmur(??? sådan anføres det - evp-bem.) med ankre langt ind på land, dvs. med befæstigelse forbi kirken og til et sted vest for tårnet.  Om "betonmuren" sidenhen er blevet "skalmuret", ved jeg ikke.

 

"Nummer for tur" som det hedder på "DSB-sk" om næste billet, der sidder klar til salg i billetskabet.  Her er det ikke en billet, der sidder yderst, men træerne der står yderst:  ---^ . . . "Træer for fald".

De kan formentlig kun afvente, at de selv går samme vej, som Højerup kirke´s kor (jfr. tegningen af den komplette Højerup kirke i sidste uge). Utroligt, at man ikke kan (eller vil/må) gøre noget -for naturfredningsorganitationerne ! ! ! ???)

Klinten umiddelbart nord for Højerup kirke.   --   10. september 2015.

 

 

https://www.mjk-h0.dk/evp_Sf/6591-DSC01141.Herlev kirke.Herlev Bladet.jpg

---