NB:

Ved hver af de nedenfor viste stationer / trinbrætter ses to oversigtskort:

1) En anlægsplan (kopi fra den i ”Indledningen” afbillede kortbog), visende de oprindelige planer for de forskellige stationers anlæg / udseende, samt

2) en til formålet tegnet kortskitse visende de / den eventuelle endelige udformning, som den sås omkring nedlægningstidspunktet.

Desværre er anlægsplanerne i kortbogen altid er tegnet med ”vandret” banelinie, i retningen fra Stubbekøbing mod Nysted, uanset baneliniens reelle forløb, nord, syd, øst, vest. Derfor kan det ikke altid lade sig gøre at vise anlægsplanerne ”retvendt”, bl. a. fordi flere af planerne --med tilhørende tekst-- så skulle bringes på hovedet.

Forhåbentlig kan den efterfølgende –retvendte-- kortskitse rette lidt op på problemet.

-------------------

Nykøbing F-Nysted.

(15. december 1910 -- 31. marts 1966)

LJ / SNNB Nagelsti - 3,0 km

Anlægsplan for Nystedbanens tilslutning til Lollandsbanen.

Desværre er anlægsplanen ikke tegnet "retvendt" med nord opad, og vendes planen på hovedet, kan teksten dårligt læses. Så, --desværre ! ! !

Bemærk det lille afløbsspor, på anlægsplanen foroven, til højre for "stationsbygningen", og på kortet forneden, til venstre.

Når der er stillet "gennemgørsel" / dvs. "ret spor" for kørsel på Lollandsbanen, bliver sporet på Nystedbanen samtidig stillet her ind, for at undgå en evt. påkørsel, hvis der skulle komme et tog fra Nysted ! ! !

Det nedlagte spor mod Nykøbing F. er det gamle LJ-spor, der blev overflødigt ved ibrugtagningen af den nye sydligere opførte Guldborgsundbro.

Nagelsti fotograferet under udflugtstogets forbikørsel. Bemærk Nysted-banens afløbsspor i græsset på det højre foto. De to skinner anes lige over ordet "Bemærk".
18. oktober 1964.

Den stedlige tjenestebolig set mod sydvest.
31. marts 1966.

SNNB / LJ set mod skillepunktet (mod vest), hvor Nystedbanen grener fra til venstre ("opad" på det nederste foto.
31. marts 1966. "Fortidens" armsignaler er her afløst af daglyssignaler, der anes bagude i disen.

Sporet mod højre er det nye fællesspor mod Nykøbing F. med forbindelse til den nye Guldborgsundbro (19xx). Bag den henstillede Q-vognskasse anes tracéen for det tidligere, nu nedlagte, spor til/fra den gamle bro.

JS / DMJK-udflugts- / særtoget ved Nagelsti trinbræt, 18. oktober 1964.

Udflugtstoget holder ved stedet for det nedlagte Nagelsti trinbræt (indvendig i kurven). Dette trinbræt var kun beliggende på SNNB´s Nysted-gren, og blev dermed nedlagt ved indstillingen af persontrafikken på denne strækning d. 27. maj 1961.

Bemærk. Man aner sporskiftet for Nystedbanens afløbsspor umiddelbart bag togets sidste vogn, ligesom LJ-strækningens spor ses bag hegnspælene til venstre i billedet.

Thoreby - 5,5 km

Thoreby trinbræt set mod nord.

Øverste foto er fra 18. oktober 1964, medens de to nederste er fra 31. marts 1966. Man aner det fremadskridende forfald.

Trinbrættet og strækningen set mod sydvest (Nysted), med overføringen for omfartsvejen
Sakskøbing - Nykøbing F i baggrunden.
31. marts 1966.

Vejoverskæringen i Thoreby, set mod øst.

Intet er så "dræbende" for livet i en mindre by, som når den krydsende vej / jernbane (der måske i sin tid var årsag til anlægget af stationen [trinbrættet]) bliver årsag til, at der bygges en omfartsvej.
Det sidste tog er kørt, men om der så er noget at redde ???
31. marts 1966.

Og nu til noget helt andet !

(som det en overgang lød i TV)

Lolland og Falster (ligesom også Bornholm og Sydsjælland) kan være kraftigt plaget af snefald, især ved de fra øst kommende kraftige vinterstorme, der på deres vej på langs ad Østersøen optager en masse vand(-damp), der så omdannes til sne, når det rammer land og tvinges op i lidt koldere luftlag.

Snevanskeligheder har derfor været også et af SNNB´s store problemer i årenes løb:

Tv: Snerydning ved Thoreby d. 16. marts 1947.

TH: UPS. Det behøver ikke at være snerydningen ved Thoreby, der løb af sporet, men billedet er fra vinteren 1947. Lokomotivet er SNNB nr. 9. Bagved ses den ene af banens fire rejsegodsvogne.

Fotograf ukendt.

Flintinge - 7,0 km

Udflugtstoget er på vej gennem vejoverføringen umiddelbart nord for Flintinge station ...

... på vej mod stationen.
18. oktober 1964.

Anlægsplan.

I "Jernbanebladet" ("Det røde jernbaneblad" -på grund af omslagets farve) nr. 5, maj 1961, angiver S.A. Guldvang et lille kort stikspor i forlængelse af læssesporet, mod stationsbygningen, men Holtrup og jeg så ikke sporet i marts 1966. Det kan så enten være fjernet i de mellemliggende år, eller gemt under plantevæksten (i marts måned ?).

Udflugtstoget ventes. Alle mand er "af huse" og samlet på perronen.

"Står jeg i vejen ???" Man kan næsten fornemme spørgsmålet fra personen foran toilet/retirade-bygningen. Og hertil kan der vel kun siges: "Ja". --På den anden side: Vi skal jo være her alle sammen, og "om lidt" er det måske undertegnede, der står i vejen for ham ???

Stationen set mod nord-nordvest, 18. oktober 1964.

Klar til viderekørsel.
Alle fotos: 18. oktober 1964.

Stationen set mod sydvest ...

... mod syd-sydvest, ...

... og mod nordvest.
31. marts 1966.

Varehuset set mod nordvest ...

... og -sammen med gavlen af stationsbygningen- set mod syd.
31. marts 1966.

Stationsterræn og sporet mod Nysted set mod syd ...

... og mod nord-nordøst (Nykøbing F).

Fuglsang trb. - 8,5 km

Anlægsplan for Fuglsang trb.

I "Jernbanebladet" nr. 5, maj 1961, angiver S.A. Guldvang et roespor vest for hovedsporet, overfor trinbrætbygningen.

Læssepladsen her ved Fuglsang trb. hørte administrativt under Frejlev, til trods for, at den lå nærmere ved Flintinge. Herfra var der ikke alene store roetransporter, men også halmtransporter fra den nærliggende herregård "Fuglsang", som også havde lagt navn til trinbrættet. Ulf Holtrup (tidsskriftet Signalposten) og jeg så ikke sporet i marts 1966, og desværre fik jeg ikke fotos af hverken spor eller en evt. trinbrætbygning.

Hvis andre -jernbaneentusiaster eller lokale beboere- kan hjælpe, vil jeg da være glad for f. eks. en scanning.
E-adressen står i navigationspanelet til venstre.

Sløsserup trb - 9,5 km

Anlægskort for den del af strækningen, hvor trinbrættet "Sløsserup" senere kom til at ligge.

Sløsserup trinbræt set mod sydvest ...

... og mod nordvest.
31. marts 1966.

Frejlev - 11,2 km

Anlægskort for Frejlev station.
Bemærk det oprindelige lille varehus (se nedenfor).

Dannebrog er oppe.
Udflugtstoget ventes ...

... og kommer.

Travlhed på perronen.

Stationsbygningen og perronen set mod sydøst (Nysted).
Alle: 18. oktober 1964.

I deres blad "Banebørsten" bringer Foreningen Dalmose-Skælskør Banen i 1991 en artikel af en tidligere beboer på Frejlev station, Jørgen Skafte. J.S. var født og opvokset tæt ved SNNB i Toreby, og skriver nedenstående lille citat:

"Nogle år senere stod jeg som nygift en dag uden lejlighed. Banen søgte i avisen efter en ekspeditrice til Frejlev station. Jeg sagde til min kone, at hun skulle søge den - det kunne da give "tag over hovedet". Det gjorde hun, og fik pladsen ud af 82 ansøgere, hvorefter hun blev indkaldt til samtale og en uges oplæring på Sdr. Ørslev station hos Th. Christiansen. Den 1. 5. 1956 flyttede vi ind på Frejlev station. - Det var en dejlig tid, vi oplevede dér, men lønnen var ikke stor. Jeg havde mit arbejde i Nykøbing, og efterhånden blev det til, at jeg rejste med toget frem og tilbage. Vi sov på 1. sal, og jeg husker en morgen med "regn og rusk", hvor vi først vågnede, da tog 300 rullede ind på stationen ! Jeg i et par bukser og ned til motorføreren for at fortælle ham, at han bare kunne køre, for jeg tog cyklen til Nykøbing. Det var Theodor, der var fører, og han mente absolut ikke, at det var vejr til at cykle i den dag, så han sagde: "Jeg venter til du er klar". Se det var service, men det var der nu over det hele.

Jeg husker en bondemand med en fin kvægbesætning; han fik tyresæd med toget, og da hans markvej skar banen, stod han som regel dér, når han vidste, at der var sæd med toget, og så skiftede en stor cigar ejermand ! Hvis det glippede, og han ikke var der, så kom motorføreren ind på Frejlev st. og sagde: "Vil I ringe til "NN" og sige, at jeg har sat en "Tyrekalv" nede på hans vej".

Stationsbygningen set mod øst ...

... mod syd ...

... og stationsbygningens gavl og vejfacade set mod nord-nordøst.
31. marts 1966.

Varehuset, set mod øst.
Bemærk, at man tydeligt ser overgangen mellem det oprindelige, lille varehus og den nybyggede del (i 19xx).

Tilbygningen var opført som lager for gødning, der kom i vognladningsvise forsendelser fra Kalundborg. Der var tre store frugtplantager i Frejlev og omegn, som sendte æbler i kasser både til indlandet og udlandet, men også "løse" æbler som vognladningsvise forsendelser til mosterier. Frejlev var langt den største station, hvad sukkerroer angik, og banen havde købt en motoriseret roetransportør, som bønderne kunne benytte ved læsningen.

Varehuset og stationsarealet set mod nordøst (Nykøbing F)...

... og mod sydvest (Nysted).

Kettinge - 14,1 km

Anlægskort for Kjettinge station.

Stationsbygningen set mod hhv. syd og nordvest ...
18. oktober 1964.

... samt mod sydvest.
31. marts 1966.

To fotos af stationen set mod nordvest, hhv. med og uden særtog.
18. oktober 1964 og 31. marts 1966.

Gavl- og vejfacade på nært hold og på afstand med indkørselssignal og varehus, set mod syd.
31. marts 1966.

Samme motiv 11. juni 2008.
Foto. © Michael Deichmann.

Ifølge "overleveringen" skulle købmand Julius A Madsen, Kettinge, have bygget flere lagerbygninger på det sted, der idag er en større græsplæne foran Købmandsbutikken i byen. Michael Deichmann er interesseret i at vide, om der mon skulle være billeder af stationens omgivelser, hvor man vil kunne se disse trælader.

Julius A Madsen overtog købmandsbutikken omkring 1920 og udvidede den ret kort tid efter med handel med grovvarer og byggematerialer.

Michael Deichmann.

Varehuset (og stationsbygningen) set fra banesiden mod sydvest.

Bemærk det usædvanligt store tagudhæng og den tilsvarende brede rampe. Når man ser på såvel varehuset som på betonen på den lodrette flade vinkelret på sporet, kunne man vist godt få den tanke, at dette ikke er det oprindelige udseende. Er varehusets væg mod sporet på et tidspunkt rykket en meter tilbage og hvorfor ??? Har der på et tidspunkt været behov for at skabe en enderampe og et sidespor derind, uden at skulle flytte hovedsporet ???
31. marts 1966.

Stationsterræn set mod syd (Nysted)

Kettinge. Sommeren 1966. ^---v

Foto. © Svend Br. Jensen.

- - -

Jernbaneoverskæringen i Kettinge. Sommeren 1966.

Foto. © Svend Br.Jensen.

De tre fotos er scener fra vinteren 1942-43 taget lige uden for Kettinge på Nysted-siden.

Jernbanelinien var der gravet ned, så den lå mellem nogle store bakkedrag. På den ene side, var det praktisk, fordi linien gik lige ned "mellem roerækkerne", men på den anden side, gav det altid problemer, når der faldt meget sne, og der var fygning. Ofte var det således, at bare en enkelt nat, kunne lukke dette sted så meget til, at lokomotivet med sneploven ikke kunne komme igennem. Så var der kun én ting at gøre – håndkraft.

På billedet til højre, ses den lokale "stander" i Nysted, K. Andrian, som er ude for at besigtige arbejdet med at rydde linien.

Mere sne:

Tv: Snerydning ved Kettinge Station. Vinteren 1942
Th: Snerydning ved indkørslen til Nysted Station. Vinteren 1941.

Snerydning ved drejeskiven på Nysted station. Vinteren 1941.

Alle vinterfotos: Arkiv: Egdal.

Nysted - 17,1 km

Et par af de gamle bygningstegninger over stationsbygningen og varehuset.

Nysted stationsbygnng på postkort ca. 1911.

Nysted station, set mod sydvest ...
31. marts 1966.

Stationsskiltet.

...og set mod nordvest ...
18. oktober 1964.

... og d. 31. marts 1966.

.
Nysted station set fra adgangsvejen, Jernbanegade, mod øst, og set fra ventesalen ud mod Jernbanegade.
18. oktober 1964.

Som det sikkert også er fremgået af de tidligere viste fotos fra d. 18. oktober 1964, så var vejret bestemt "ikke noget at skrive hjem om". Tungt og regnfuldt det meste af dagen, og "rimelig tidlig" mørkt bliver det jo også på den tid af året, så da endelig solen brød frem i et par minutter, var det den dags nedgående sol´s sidste stråler, der kan give billederne nogle kraftige kontraster, og ofte være til mere besvær end til gavn.

Dagligliv ... ... på stationen.
Portør Ejnar Andersen og trafikassistent Werner Egdal holder kaffepause på Nysted station, oktober 1956.
Foto: Arkiv: Egdal.

Samme motiv, 31. marts 1966.

Vejfacaden af såvel station som posthus, set mod (cirka) SØ og NØ-N.
Bemærk, hvor flot de to bygninger egentlig klæder hinanden.
31. marts 1966.

Remisen set fra perronen mod SØ ...
31. marts 1966.

... og mod NØ
18. oktober 1964...

... og d. 31. marts 1966.

Varehuset med den daglige stykgodsvogn (?), hhv. 18. marts 1964 og 31. marts 1966.

Tv: En stor entreprenørmaskine er ankommet og holder ved enderampen. Det drejer sig om materiel til et kalkbrud i Nysted, hvor der var kalkbrud ude ved Skansen.

Th: Skoleudflugts-særtog med "Frichs-firkantet"-loko (LJ M ? ) ankommer til Nysted, sommeren 1959.

Begge fotos: Arkiv: Egdal.

Om dette omhandler en skoleudflugt til Nysted eller udlånt materiel til SNNB vides ikke. Området omkring Skansen i Nysted har op til nutiden været et populært udflugtsmål for byens /landsdelens borgere og skolebørn. Skoleudflugterne på Lolland og Falster gik ligeledes ofte til søerne ved Maribo eller Zoo i Nykøbing Fl.

Drejeskiven
31. marts 1966.

SNNB M 4 på drejeskiven, 22. september 1965.
Foto. Henning Petersen.

Stationsterræn set mod nord. Svinefolden anes i baggrunden, til venstre for sporene.
31. marts 1966.

Terrænet set mod syd, 18. oktober 1964 ...

OK, --dette er ikke fotografiet, man tager med til en fotokonkurrence (jfr. en tidligere bemærkning om vejret og tidspunktet på dagen), men det er en udmærket illustration på, at det er det tredie spor (talt fra perronen og set i forhold til sporplanen fra anlægget) der er pillet op.

... og stort set samme motiv, d. 31. marts 1966.

"The end of the line". Sporet mod havnen, ---hertil og ikke længere ! ! !
Også her med masser af vand på gade og vej.
31. marts 1966.

Nysted havnebane

Anlægsplan / matrikelkort over Nysted havnebane.

Selv om en tegning kun er en tegning, tror jeg man fornemmer den næsten "sporvognsagtige" kurve (Radius 220 meter) fra stationen mod havnen, ...

... og når man ser på højdekurven, kommer man vist næsten til at tænke på en "rutschebane".

Anlægsplan over havnebanen i Nysted havn. Når man ser på denne højdekurve, viser den lidt om, hvor meget jordfyld, der skal hældes i vandet, for at få dannet såvel havnebanen som det mellemliggende, kommende havneområde.

Nysted havnebane.