.

 

 

 

 Stationerne

 

 

Fotografiet taler vist næsten for sig selv: Her begynder Silkeborg - Kjellerup - Rødkærsbro Jernbane.

Ovenstående farvefoto med næsten samme motiv -i indledningsvignetten- er taget af Chr. H. Herlufsen i 1968.

Lokomotivremisen fra banens anlæg ...


og terrænet ved siden af.

SKRJ nr. 8 ved remisen, medens M 4, ´DAVID´ ses i baggrunden til højre.
Foto: 1968 v. Chr. H. Herlufsen.


Motorvognsremisen ...


og et par andre bygninger.


Denne træbygning var (med undtagelse af nogle få år, --se "Historie") SKRJ's hovedkontor fra 1930-1968.

På grund af den manglende optagelse på selve DSB-stationen i Silkeborg, benyttedes en særlig banevagtsordning, i SKRJ-terminologi kaldet for "Sporvagten".

Sporvagten holdt til i et særligt lille rum i hovedremisen i den ende, der lå umiddelbart inden broen, der delte remisen fra hovedkontoret. I sporvagtsrummet fandtes centralaflåsning af samtlige sporskifter på SKRJ-arealet, linietelefon samt betjeningspult for indkørselssignal for tog fra Rødkærsbro/Kjellerup. Der var derimod ingen signaldækning fra SKRJ-perronen for kørsel mod remisen, hvilket indebar at samtlige tog mod Kjellerup/Rødkærsbro skulle rangeres forbi remisen med lods. I de sidste år af banens levetid fulgte der dog meget sjældent lods med. Skinnebusføreren agerede motorfører, togfører, rangerleder og lods på samme tid. Den manglende signaldækning fra Silkeborg mod SKRJ-sporarealet ved remiserne indebar, at togvejen skulle være retstillet, aflåst og fri, sålænge der var tog ved perron. Der var ved SKRJ-perronen fast afgangslys, som aktiveredes af stationen, medmindre sporvagten gav besked om, at togvejen ikke var retstillet og sikret.

For ankommende tog fra Rødkærsbro/Kjellerup modtoges afmelding fra den inden Silkeborg sidst betjente station (oftest Lysbro, Lemming eller Hinge, idet stationerne Øster Bording, Skægkær og Hindbjerg ikke var togfølgestationer de seneste år, hvorfor der også ses trinbrætsignaler på disse stationers perroner). Ved modtagelse af afmeldingen, der indgik til Silkeborg station, kontaktedes sporvagten, der herefter sørgede for retstillling og aflåsning af de i togvejen befindtlige sporskifter samt stilling af indkørselssignal på "Kør".

Sporvagten indgik i turlisten på lige fod med det kørende personale, dog således at der i banens sidste år var ubemandet ved dagens sidste tog og på søn- og helligdage. Det var i praksis nemlig ofte værkstedspersonale, der agerede sporvagt. Når sporvagten overgik til "ubetjent" i disse sidste år, afgaves melding om "overgang til ubetjent station" til Silkeborg, og signalet slukkedes. Kun i tilfælde af driftsuregelmæssigheder optoges betjeningen uden for værkstedets bemandingstider. Når sporvagten var ubetjent, skulle også tog fra Rødkærsbro/Kjellerup-siden rangeres ind over SKRJ-arealet frem til perronen ved Drewsensvej.

I de sidste år var samtlige mellemstationer inkl. Kjellerup, der ellers havde status af toglederstation, ubetjent ved sidste tog, og selv Rødkærsbro overgik til ubetjent station inden sidste togs ankomst til Silkeborg på hverdage kl. 21.55. Dette indebar, at Silkeborg næste dags morgen foretog tilbagemelding af den forrige dags sidste tog til Rødkærsbro, der lukkede kl. 21.30, men havde afmeldt sidste tog kl. 21.08 til Silkeborg.

Begyndelsen eller slutningen af SKRJ.

Der er der ikke meget at se i vejen. Tilsyneladende ikke engang spor efter, at man en dag kørte for langt.
10. august 1967.

Bemærk iøvrigt DSB-godsekspeditionen, hvis gavl lige anes i billedets højre side:

Det forekom af og til, at det daglige godstog MG 51 - sædvanligvis anført af "David" eller M3 - kørte til perronen i Drewsensvej med en enkelt Q-vogn med henblik på pålæsning af det stykgods, der ikke kunne befordres med skinnebusser. Stykgodsekspeditionen (nu rutebilstation) lå, som det ses, umiddelbart ved SKRJ's perron, og godset kørtes herefter over til perronen med sækkevogn eller en af de små brune DSB-perroncars.

En lidt kompliceret historie, men dog en løsning.

SKRJ-perronens beliggenhed i gadearealet kunne også give anledning til små sørgmuntre bemærkninger/optrin. Således beretter en overtrafikassistent ved DSB i Silkeborg, at en tilrejsende udenbys dame henvendte sig i billetsalget med forespørgsel om, hvor toget til Kjellerup holdt. "Det holder ude på gaden", blev der korrekt svaret. "Nu skal De bare ikke være næsvis !", replicerede damen, der tydeligvis ikke var vant til de noget usædvanlige faciliteter for privatbanen.

Silkeborg station. SKRJ-perronen set fra den modsatte ende.

Det blev således en skinnebus, "der skal køre turen" til Rødkærsbro. Sm 83 på gaden foran stationsbygningen. Som begge de foranstående fotos viser, så var stationsudstyret til at overse.
Til gengæld kunne de måske dengang være glade for, at sådanne bænke ikke var så populære, som de er i vore dage. Så havde de måske ikke stået så længe.
Fotograf ubekendt, men må meget gerne henvende sig.

Det "specielle" ved denne bane er, at skinnebussen begynder sin tur med at "liste sig" ind gennem DSB-området og banens eget remiseområde ...


Arealet mellem motorremisen og den gamle loko-remise. Det er strækningssporet, der ses til højre ...

(Mellem godsvognen og hjørnet af remisebygningen til venstre ses DSB´s udkørselssignal for tog mod Funder.)


og arealet i udkørselsenden mod første mellemstation:

.

SM 82 er netop ankommet til Lysbro station ...


Stationsbygningen med toiletbygning set mod vest ...
10. august 1967.


og d. 31. marts 1968, banens sidste driftsdag.

Set mod (ca.) nord ...
31. marts 1968.

og 10. august 1967.


Vejfacaden.
10. august 1967.

Så flotte udskæringer på dørene var der råd til i de tider.
31. august 1968.

Det lille "fiskekutter-styrehus", der ses på perronen, indeholdt bomtrækket for den nærliggende vejoverskæring.

Når man ser i ældre optegnelser fra banen, er en af de ting der går igen, uheld i vejoverskæringen for Silkeborg – Herning-vejen vest for stationen. Til trods for bomanlægget, var der jævnligt vejfarende, der lige skal forsøge om den gik ! ! !

Herudover havde banen også selv nogle uheld:

Den 17 februar 1960 skulle et skinnebustog ved 11.30-tiden passere stationen. Der var vist gennemkørsel fra indkørselssignalet, men et sporskifte var alligevel stillet til sidesporet. Begge togets vogne blev afsporede, da de kørte over en afløbssko. Der skete betydelig materiel skade på toget.

I den stærke storm, der rasede over det meste af Jylland (Danmark) d. 6. februar 1961, væltede et stort træ ubemærket ned over banens spor tæt ved stationen. En efterfølgende skinnebus påkørte træet, hvorved en del ruder blev knust, men ingen mennesker kom noget til.

Falck måtte efterfølgende partere træet, for atter at gøre banen fri.

.


Terræn set mod Rødkørsbro ...



og mod Silkeborg, hhv. 10. august 1967 og 31. marts 1968.
Bemærk: Om det så er lastbilanhængeren i baggrunden til venstre, så står den der endnu, et halvt år efter ! ! !


Så kører skinnebussen SM 82 videre, og det gør turen også ...
31. marts 1968.

Banemærke annulleret i Lysbro i 1930.


.

(Generelt for trinbrætterne Hvinningdal, Ørevadbro og Nørskovlund gælder, at de alle havde sidespor i tidsrummet 1924-1959, hvilket flere steder kan ses i form af sporrester eller ballastrester ved siden af hovedsporet.)

Hvinningdal trinbræt set mod NØ ...




og mod syd.


Det lille røde "privatbane-lyntog" (Sm 82+83) ankommer, optager passagerer og fortsætter mod Silkeborg.

Fotografierne herover er optaget hhv. 10. august 1967 (dem med blade på træerne) og 31. marts 1968, (uden blade på træer og buske).

Herefter vil alle fotos være fra 31. marts 1968, banens sidste driftsdag.

.

Øster Bording station set mod norvest ...


og sydvest, uden og med varehus.

Øster Bording stations datostempel.

Banemærke annulleret på Øster Bording station.
Selv blandt mange mærker, var det svært at finde et mærke, der IKKE var annulleret på Kjellerup station. Det har således næppe været mange banepakker der er sendt fra småstationerne. Her er så dog et fra Øster Bording.


Stationsarealet set mod Rødkærsbro (nord) ...
Til venstre i billedet ses lige hjørnet af et privat pakhus.


og mod Silkeborg (syd).

Alle fotografier optaget 31. marts 1968.

.

Skægkær station set mod NØ ...


og mod SØ.


Stationsarealet set mod Rødkærsbro (nord) ...


og mod Silkeborg (ca. syd).

.

Ørevadbro trinbræt set mod NØ - Ø ...


og mod øst.


Terræn set mod Rødkærsbro (nord).

.

Lemming station set mod NØ ...


mod SØ ...


og mod syd.


Varehuset.


Vejfacaden.
Bemærk "den evindelige postbil", den postbil der utroligt mange steder ses lige ved siden af en stationsbygning, eller endda kørt helt op på perronen, hvor den står lige uden for døren ind til stationskontoret / postkontoret.
Her er bilen dog parkeret på "bagsiden" af stationen.


Atter kommer "privatbane-lyntoget" (SM 82 + 83) forbi.


Stationsarealet set mod Rødkærsbro (nord).

Beklæbningsseddel til brug
for (rejse-)godsforsendelser.

.

Krydsning mellem M3+Mp 71 og en af skinnebusserne.1968.
Foto: Chr. H. Herlufsen.

Hyggeligt ser det ud, men stækningen mellem Lemming og næste station, Hinge, synes at have være mere udsat end den øvrige banestrækning:

Den 25. januar 1935 påkørte tog 3 en løbsk godsvogn mellem Lemming og Hinge, og der opstod en del skade på materiellet.

Den 30. maj 1953 forulykkede et godstog på samme strækning, idet banedæmningen skred ud under lokomotivet og 5 vogne. Lokofører og fyrbøder blev dræbt.

 

Fra en af sidens læsere har jeg modtaget dette herlige gamle foto:

SKRJ.  Hans & Villy Laursen.  Hinge station.   --   Maj  1940.    Foto:  Privateje.

Hinge station set med NV, ...


mod NØ ...


og (ca.) mod N-NØ, hhv. uden og med varehus.


Vejfacaden.


Svinefolden.


Stationsareal mod Rødkærsbro (vest).

Banemærker annulleret i Hinge 1939 og 1967.

.

Nørskovlund trinbrætt set mod N-NV ...


og mod SV.


Terræn set mod Silkeborg (syd).

.

Hindbjerg station set mod NV ...


og mod NØ, uden og med varehus.

Hindbjerg stations datostempel.

...

Oplysninger om Kellerup.
POLITIKEN, "Danmark Rundt", 1944.

Kjellerup station. - Stationen set fra -næsten- yderste sporskifte.


Stationsbygningen (og Sm 82) set mod vest ...

. . . . . .
Også andre kunne se et godt motiv. . . . . . . . . SKRJ-køreplan. . . . . . . . . . Postkort.


M 3 + Mp 71, 1968 ...

... og M 4, ´DAVID´ med persontog.
Begge ovenstående fotos: Chr. H. Herlufsen.



og mod syd.


Gadefacaden.


Godsekspeditionen.
Desværre har negativet været i "kamp" med en filmholder under fremkalderprocessen.


Drejeskiven.


Remisen og terrænet deromkring.


Stationsterrænet set fra perronen mod Rødkærsbro ...


og set fra varehus-rampen.


Terrænet set fra fodgængerbroen, igen mod Rødkærsbro (N-NV) ...


og mod Såvel stationsbygningen, som mod Silkeborg (SØ).


Terræn set fra perronen mod Silkeborg.


Sm 82 under udkørsel mod Silkeborg.

Kjellerup stations (gummi-)datostempel.
i modsætning til det nedenfor viste metal-stempel, der er benyttet til annullering af banemærkerne.


Banemærker annulleret på Kjellerup station.
Man kan vende mærkerne retvendt, hvorved stemplet sidder på hovedet, eller ...

.

Donsborg trinbræt set mod Rødkærsbro.


Trinbrætbygningen set mod hhv. NV og SV.


Trinbrættet set mod Silkeborg.

.

Aunsbjerg trinbræt set mod nord (Rødkærsbro).


Trinbrætbygningen set mod hhv. NV og V-SV.


Trinbrættet set mod SV (Silkeborg).


Vejoverskæring syd for trinbrættet.

Her må jeg nævne en lille epsode, vi oplevede. "Vi", --det er Ulf Holtrup og jeg. Vi var blevet enige om, her som ved flere andre banenedlæggelser, at tage afsted for at få de sidste billeder af banen(-erne).

Banerne, dvs. hhv. Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane skulle begge nedlægges pr. 31. marts 1968. Af en eller anden -mig ubekendt årsag, måske fordi nogle "høje herrer" fra Silkeborg Byråd skulle med til begge nedlæggelser eller måske af nogle forsikringstekniske årsager ???- nedlagde man de to baner forskudt med een dag således, at Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane blev nedlagt med sidste tog om aftenen d. 30. marts og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane først et døgn senere, d. 31. marts.

Ved ankomsten til et af denne del-stræknings trinbrætter (i bil), mødte der os et noget overraskende syn (jeg husker ikke nøjagtigt hvilket trinbræt, men det kunne sagtens være Aunsbjerg trinbræt at dømme efter de nydelige omgivelser). Midt i sporet havde et lille selskab bestående af fire voksne (form. to ægtepar) slået deres lille sammenklappelige autobord op, og man havde dækket et nydeligt frokostbord. Rundt om bordet, på hver sin lille stol, sad selskabsdeltagerne, to mellem skinnerne med ryggen mod et evt. kommende tog, og to udenfor skinnerne.

På vor forespørgsel om, de vidste, hvad de var igang med, svarede den ene af mændene, at banen jo var nedlagt i går, så det kunne der da ikke ske noget ved.

Her kunne vi så fortælle dem, at der tog de bestemt fejl. Det var den anden bane (HBS), der var nedlagt i går, og denne bane kørte stadig "i bedste velgående".

Det kan nok være, at der var nogen, der fik travlt med at flytte frokostbordet til en sikrere placering på perronen.

Hvorfor tog man ikke et billede ???

.

Sjørslev station set mod N-NV.


Stationsbygningen set mod NV og SV.



M 3 + Mp 71, 1968.
Foto: Chr. H. Herlufsen.



Vejfacaden (set mod NØ).


Stationsarealet set mod Rødkærsbro (NØ) ...
Til højre er stationens svinefold tilsyneladende endt som lagerlokale af en art.


og mod Silkeborg (S).
Bemærk dækningssporskiftet på fotografiet herover. Her blev gjort kort proces, hvis en vogn utilsigtet blev sat i bevægelse mod hovedsporet. Ud i ballasten, --færdigt arbejde.

Banemærke, annulleret i Sjørslev i 1922.

.

Bredmose trinbræt set mod NØ.


Trinbrætbygningen set mod hhv. (ca.) NØ og V.


Trinbrættet set mod V-SV ...


og mod V.


Vejoverskæring SV for Bredmose trinbræt.

Den 26. december 1961 rev en skinnebusbivogn sig løs fra motorvognen ca. 500 meter fra Rødkærsbro, på vej mod Silkeborg. Da motorvognen herefter bremsede op, påkørtes den af den løsrevne bivogn med stor kraft, og de to vogne indfiltredes så meget i hinanden, at Falck tilkaldes for at skille dem ad.

.

DSB - Rødkærsbro - 35,0 km

Oplysninger om byen Rødkærsbro.
POLITIKEN, "Danmark rundt", 1944.

Rødkærsbro station.

"Nærbillede" af sporplan fra Rødkærsbro. -- Desværre er en sådan sporplan så stor (lang), at den bliver totalt uoverskuelig i "hel udgave", - derfor dette mindre udsnit, hvor man bl. a. ser de to DSB-perroner og SKRJ-perronen med "0 km"-angivelsen.


Rødkærsbro station, en ganske flot og statlig bygning, ...

gadefacaden.           *) Se den lille fodnote nederst på denne side.

Signalposten i Rødkærsbro.

Perronen, Rødkærsbro, set mod Langaa.

Rødkærsbro. Kilometer "0",
udgangspunktet for den oprindelige Rødkjærsbro-Kjellerup Banen.

SKRJ-perronen, set i retning mod øst (Langaa) ...

og mod vest (Silkeborg).

Alle de ovenstående næsten sort/hvide farvefotos er optaget på SKRJ´s sidste dag, 31. marts 1968.

M 3 + Mp 71, 1968.
Foto: Chr. H. Herlufsen.

M 3 på drejeskiven, Rødkærsbro.
1968.
Foto: Chr. H. Herlufsen.

Drejeskiven med den lille remise i baggrunden. 1960.
Foto: Chr. H. Herlufsen.

Da jeg atter kom til Rødkærsbro otte år efter, var der sket et og andet.

Stationsbygningen i Rødkærsbro d. 12. juni 1976. *)  Se den lille fodnote nederst på denne side.


Mz 1447 med persontog.

Som det sikkert kan fornemmes, er der sket en kraftig oprydning i årene siden SKRJ´s nedlæggelse, og der er ikke mange spor af privatbanen, --om nogle. *) Se den lille fodnote nederst på denne side.

.

Nedlæggelsen

Lørdag den 30. marts indstilledes driften på Horsens–Bryrup–Silkeborg Jernbane. Søndag den 31. marts indstilledes driften på Troldhede-Kolding/Vejen Jernbane (på banens sidste dag i det 50. driftsår). Samme dag lukkede også Ebeltoft-Trustrup Jernbane, FFJ-strækningen Aalborg-Sæby med sidelinien Ørsø-Asaa og den her omtalte bane Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane.

Lige til det sidste herskede der stor usikkerhed om fremtiden i Kjellerup og omegn.

I forbindelse med nedlægningen ville der opstå en række problemer af vidt forskellige karakter. Mange mennesker ville miste deres arbejde, og efterhånden ville der opstå problemer for den del af personalet, der havde tjenestebolig i stationsbygningerne.

For erhvervslivet i Kjellerup var situationen heller ikke særlig lys. Da beslutningen om banens nedlæggelse blev taget, meldte der sig et spørgsmål om transporten af gods fra bl. a. virksomhederne i Kjellerup, og det var der lige til det sidste, ikke kommet en tilfredsstillende ordning på. Udsigten var en daglig forbindelse med lastbil til og fra Silkeborg, men sammenlignet med den sædvanlige godsmængde ville denne transport, som DSB søgte og fik i koncession, kun kunne aftage 10-20 %.

I november 1967 havde stationsforstander Tage Græm, Kjellerup, fremsendt et forslag til sognerådet, om simpelthen at bevare strækningen fra Kjellerup til Rødkærsbro til godstransport. Forslaget fik støtte fra en række firmaer i Kjellerup og blev behandlet i sognerådet. Senere erklærede generaldirektoratet for statsbanerne sig villig til at deltage i en drøftelse, og siden havde man indtil nedlæggelsen, trods mange forespørgsler i direktoratet, ikke kunnet få et svar på, hvad der ville komme ud af overvejelserne. Medens der for persontrafikken er skabt en god løsning med rutebiler som afløsere for togene, er det tilsyneladende erhvervs- og handelsstanden, der står tilbage med sorteper.

Aktionen for at redde banen lykkedes dog ikke, og der skabtes derved heller ikke basis for en ny forhandling med staten, for om muligt at få statens støtte forlænget endnu en periode. På en ekstraordinær generalforsamling måtte banens formand, sognerådsformand Th. Vestergaard, Kjellerup, med beklagelse forelægge aktionærerne i banen forslaget om at indstille driften fra 1. april 1968.

Indstillingen af driften skyldtes hovedsageligt en meddelelse fra staten om, at man ikke måtte forvente, at staten som hidtil ville deltage i underskudsdækningen ud over d. 1. april 1968.

Selv om det inden for de sidste år var lykkedes at forbedre banens økonomi med ca. 100.000 kr, var der ikke tilstrækkelig basis for at opretholde banen uden statstilskuddet, og det blev udslagsgivende på generalforsamlingen.

Forslaget om nedlæggelse blev herefter enstemmigt vedtaget.

Opslag om SKRJ´s nedlæggelse.

Sm 83 kører til perron før sidste tur.

Måske ikke den sidste billet, men i det mindste billet til sidste tog til Rødkærsbro.

Sidste tog -SKRJ Sm 83- klar til afgang fra Rødkærsbro mod Silkeborg ...

med et kort ophold i Kjellerup.          


Ankommet til Silkeborg, hvor mange af "de faste kunder" havde travlt med at sige farvel ...



inden Sm 83 kørtes i remise, og banen var nedlagt.

Likvidationen

SKRJs rullende materiel blev efter nedlæggelsen solgt til ophugning hos ”Horsens Produkt Co.” idet ”DAVID” dog blev solgt til Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS) som M 1.

"DAVID" efter ØSJS´s overtagelse, 29. september 1969.
Foto: K.E. Jørgensen.

Skinner m.v. solgtes til firmaet ”H. I. Hansen”, Odense.

 

*)  Dansk Jernbaneklub´s medlemsblad "Jernbanen" meddeler i april 2010 (nr. 2), at Rødkærsbro station nu står foran nedrivning:

"Bygningen er ellers blevet erklæret bevaringsværdig, og derfor bliver det lidt mere kompliceret, at få den revet ned. Næste skridt i sagen er, at byrådet træffer den afgørende beslurning. Bygningen står i dag tom, bl. a. med træplader for vinduerne pga. hærværk, men har tidligere været benyttet til forskellige foreningsformål m.m. Der har været planer om, at bruge bygningen til det igen, men det er desværre løbet ud i sandet.

Stationen var tidligere meget betydelig med bl. a. privatbane til Silkeborg (nedlagt 1968) og en stor godstrafik. Den er opført i 1911, og er en fin repræsentant for byggestilen "Bedre byggeskik". En hel del af Rødkærsbros udvikling skyldes stationen, der i dag (endnu) står som vartegn for det."

 

 

- o 0 o -

  

 

Litteratur - Kilder

Modelbane-Nyt nr. 3, marts 1957.

JERNBANE-BLADET nr. 10, oktober 1962.

SIGNALPOSTEN nr. 1, marts 1976. (Omtale af M 1)

SIGNALPOSTEN nr. 3, september 1977 (omtale af SKRJ).

SIGNALPOSTEN nr. 2, juni 1985 (Omtale af Triangelvognene + Mp 71)

Egne notater.

Tak til:

Ivan B. Laursen.  K.E. Jørgensen, Keld Korsager og Jens Bruun-Petersen for oplysninger og/eller fotos.

 

På "nettet"

Tommy Nilsson´s hj.side: Silkeborg - Kjellerup - Rødkærsbro Jernbane  SKRJ

 

---