Dragør

12,0 km fra Amagerbro

Dragør stationsskilt.   --    Maj 1957.

 

Dragør sporplan,   --   som jeg så den maj 1957.

 

Det lille udtræksspor øverst til venstre ses ikke på fotografierne, men da jeg har tegnet det på skitsen fra stedet, må det vel have været dér, mere eller mindre skjult under bevoksningen

Dragør er en gammel skipper- og lodsby, der med sine små maleriske huse, sine smalle brostensgader og små haver er en af Danmarks hyggeligste byer. Ca. 70 af husene er fredet i klasse B. De fleste af disse er fra 1800-tallet, og har ikke i sig selv større arkitektonisk værdi, men ved at de ligger ved siden af hinanden, stræde op og stræde ned, danner de tilsammen et helhedsbillede, som er ganske enestående.

Dragør by´s gamle segl. 

Byens ældste hus, er det nedenfor omtalte Dragør Museum på havnen. Det er fra 1682 og var oprindelig et laugshus.

Så sent som i 1877 var Dragør landets tredjestørste søfartsby. Et minde fra sejlskibstiden er et lille beghus på havnen, hvor søfolkene opvarmede begen (det måtte på grund af brandfaren ikke ske ombord i skibene). Ved havnen står også et lodstårn og lidt nord for byen et noget specielt fyrtårn fra 1870´erne. Syd for byen blev i Estrup´s tid ( ca. 1880 – 1890 ?) anlagt et fort, som et led i den daværende Øresundsbefæstning af hovedstaden. Til denne befæstning hører bl. a. også de mere kendte forter Middelgrundsfortet og Flakfortet.

Øverst tv: I forgrunden det lille beghus, i baggrunden lodstårnet til venstre og Museet til højre for beghuset, 2001.
Nederst tv: Lille hus i Strandgade, 1996, kun ca. 4x6 meter, ---lige til modeljernbanen.
Øverst th: Strandstræde set mod nord, og nedenunder, tv, Søgade set mod vest, begge 2001.
Bemærk brolægningen, lige noget for den kreative modelbygger.

 

I 1916 -dvs. 9 år efter Amagerbanens åbning- opgives byen at have 2016 indbyggere, men begyndte herefter ganske langsomt at blive ”landliggerby”, med deraf følgende modernisering på mange områder. Dog kunne man indtil for relativt få år siden se snadrende, løsgående gæs og ænder gå rundt i de smalle brostensbelagte gyder med rendestene i midten.

Om Dragør kan POLITIKEN´s håndbog ”Danmark Rundt”, 1943, oplyse:

”Indb: 2093.

Jernbane: Amagerbanen (Privatb.) Amagerbro (Kbhvn) – Dragør. Banegaard: Nordre Stationsvej, Tlf.: Dragør 33. Rutebil: Sundby-Dragør.
Bio: ”Dragør Biografteater”, Turistforeningen: Bureau: Boghandler Tage Nielsen, Kongevejen. Bad. Kommunal Varmtvandsbadeanstalt i Dragør Kommuneskole. Dragør Søbad, Batterivej (ved Fortet) Tlf. 360. Aaben 15. Maj – 15. Sept. Voksne 35 Øre, Børn 25 Øre.

Kajak: Dragør Kajakklub ……, Kanoklubben ”Pilen” ……, Sejlsport: Dragør Sejlklub. Havn (indtil 3,1 m) Proviant i Byen, Vand på Havnen. Tennis: Dragør Boldklubs Tennisafdeling ……

• Dragør Museum: Lokal-, Søfarts- og Fiskerimuseum, Havnepladsen. Aaben …….

Dragør Strandhotel, Havnen: Udsigt over Havnen, Badestrand 200 m, Centralvarme, 1 Badeværelse (til fælles Benyttelse for Gæsterne), 4 WC, 16 Senge, rindende koldt og varmt Vand (Husk dog Restriktionerne). Enk. Kr. 5,00-6,00. Dobb. Kr. 9,00-10,00. Mad: Morgen (Complet) 1,50 / Frokost (Sild, varm Ret, Ost) 5,00 / (2 Retter, Dessert) 5,00. Pension Kr. 12,00 (11,00). Musik: Sommer Kl. 18-21. Tip: 15%. Radio.”

 Man behøver ikke absolut at tage toget for at komme til Dragør.
Her har svigermor endda fået lov at tage med "det unge par" til Strandhotellet !  

(Personerne var en del af familien.)

 

Også i Dragør bevares stadig traditionen om tøndeslagning til hest. Her foregår det dog Fastelavns søndag, og er måske nok lidt mere turist- eller forlystelsespræget (?)

Som nævnt i indledningen, kan man vise fotografierne i flere forskellige rækkefølger, motiv-mæssigt (idet der ses bort fra optagelsestidspunkterne), strengt tidsmæssigt, eller -og det er det jeg har valgt- motivt-mæssigt med hensyntagen til optagelsestidspunkterne. Fotografierne af stationsbygningen følger derfor som ”en tur rundt om bygningen” i de forskellige årstal og i det omfang det kan lade sig gøre.

Sommergæsterne ankommer .......                                        Dragør station.   --    Ca. 1910.   --    Postkort.

 

Stationen myldrer af liv ........                                                    Dragør station.   --   Udateret postkort.

 

AB-bænkevogne.  Dragør.  --    Ca. 1910.

 

.... og turen går som oftest mod stranden.                                       Dragør station.   --   191x.

  

Mens de lokale ser undrende til ......           Dragør,  jernbanekiosken.  --   Ca. 1910.   --   Kiosken blev førstmnedrevet i 1969.  --   Postkort.  

     

.... ligger stationen hurtigt atter øde hen ....... ^---v                        Dragør station  --   Udateret postkort.

 

Dragør station.   --   Ca.1907-10.   --   Postkort.

 

. . . indtil næste hold gæster ankommer.            ---           Postkortene stammer fra årene omkring 1910-15.

  

”Fra de glade og tossede tyvere huskes en ”tilløber”, en kendt københavnsk kaffegrosserer, der boede i en herskabelig villa på en af Dragørs mange nyopdukkede villaveje. Han blev hver morgen ved grosserertid fulgt til Amagerbanen af sin unge, blonde frue, en datter af byens populære konditor Buch, hvis Dragør-klemmer var meget omegnskendte i tyverne.

Fra sin faste bænk på Amagerbanens perron fulgte kaffegrossereren, hvordan de mere anonyme mappebærende landliggere tilkæmpede sig plads i 3-klassevognene. Selv tog han først plads i ”Prærieekspressens” 2. klasses magelige, røde plyshynder, når stationsforstanderen høfligt nærmede sig hans bænk, gjorde honnør og meldte, at nu kører vi, hr. grosserer !

Ren lilleby-idyl.”

Københavnerminder 1960

... Og midt i 1920´erne:


Alt materiel er i brug. 
Foto: Dragør Lokalarkiv.

 

Toget fra København er ankommet, 1924.                  Foto: Rutherford.

 

AB nr. 7 med tog i august 1935. 

Foto: Erik Johansen. Arkiv: Dines Bogø, Dragør.

 

Endnu en tur rundt om stationsbygningen  i  1957...

Dragør station, set mod øst.   --   Maj 1957.

 

 

Dragør station, perronfacaden, set mod sydøst / mod Dragør gamle bydel.  --    Maj 1957.

 

Dragør station, perronfacaden, set mod sydvest.  --    Maj 1957.

 

Dragør station,  vejfacaden / stationspladsen, set mod VNV.   --   Maj 1957.

 

Dragør station,  vejfacaden / stationspladsen, set mod ØNØ.   --   Maj 1957.

Samme fotovinkel, men set fra luften i 1957.      Foto: Dragør Postkontor ?

 

 

Postale forhold.

Den 1 juli 1867 omdannedes det allerede eksisterende brevsamlingssted i Dragør til en mindre postekspedition, der fra 1889 blev ”selvstændigt regnskabsførende”, og fra 1902 blev omdannet til egentligt Postkontor.

Indtil åbningen af Amagerbanen havde postvæsenet haft lokaler ”ude i byen”, men fra 1. august 1907 flyttedes postkontoret til stationen, hvor der også var indrettet tjenestebolig på 1. sal for postmesteren.

Og dengang var tjenesteboligen for postmesteren ”noget der ville noget”: Spisestue, dagligstue, herreværelse, soveværelse, børneværelse, køkken med spisekammer, og -i loftsetagen- pigeværelse og gæsteværelse.

I 1957 indstilledes kørselen -som nævnt- på den yderste del af Amagerbanen, hvorefter postvæsenet overtog stationsbygningen. Alt var imidlertid ikke som lokalbefolkningen ønskede det. Amager Bladet bragte i 1960 et læserbrev: ”Dragør er efterhånden ikke nogen helt lille by mere, men selv om der efterhånden bor ikke så få tusinde mennesker, så slumrer posthuset stadig sin tornerosesøvn 2 timer hver dag fra kl. 12-14. Resultat af læserbrevet udeblev dog foreløbig, og først i 1964 blev der foretaget en større ombygning, hvor stationens ventesal blev indrettet som postekspeditionslokale. Den gamle gråblå ventesal var nu blevet til ”et pragtfuldt, stort, lyst og venligt ekspeditionslokale.   *)  Se lige nedenfor:  A pro pos.

Tro nu ikke, at alt hermed var godt: Nu klagedes der over, at man bød buspassagererne, at de skulle stå ude under åben himmel i regn, sne og kulde, medens de kunne sende længselsfulde tanker til ”den rødglødende” (kakkelovn) i hjørnet af den gamle ventesal.

I 1986 nedlagdes postmesterboligen, og den er i dag omdannet til kontorer, arkiv m.m.

 

*)    A pro pos:

 Ventesals- eller stationskontor-ur fra Amagerbanen.

Uret er ”mærkværdigt” på den måde, at den lille sekundskive er inddelt i 80 ”sekunder”, selvom det kun tager 60 sekunder for viseren, at køre omgangen rundt. Her er uret sat i stå, men går ellers stadig upåklageligt.

 
Urskiven med "80-sekunders-inddeling". Tallene på sekund-skiven er (0)-15-30-45-60, men antallet af streger er 80. (???)

"Farveprøve" på det farvespild, der ses på det gamle ur.

---

Skulle det være den ovennævnte gråblå vægfarve ???  Er uret fra Dragør station ???

Hvilken station uret stammer fra, ved jeg ikke, men det har formentlig været fra en station, hvor væggene har været malet med denne grå/blå/grønne farve, uden at man har fundet det nødvendigt at tage uret ned under udførelsen af malearbejdet.

Kan nogen huske / genkende vægfarven fra en af ventesalene eller stationskontorene på Amagerbanen. Det kunne hjælpe med til at identificere uret.

 

1971

Dragør st, Stationspladsen.   --   15.august 1971.

 

1979

Dragør station,  Stationspladsen.   --   Juli 1979.

 

 

2001

Dragør station, stationspladsen.   --    20. august 2001.     ^---vv

 

Dragør station,  Stationspladsen,  set fra / ad Linde Allé.   --   20. august 2001.

 

 

Dragør stationsbygning  --  2012.

Dragør station. Stationspladsen.    ^---vv   7. august 2012.       Stadig postbygning / -kontor.

 

Den forhenværende perronfacade.   ^---v      --   7. august 2012. 

 

Stationspladsen med nutidens busser.   ^---vv     --   7. august 2012. 

 

Stationspladsen med nutidens busser.     --   7. august 2012. 

 

 

 

Dragør stationsbygning   --   2015.

Dragør gamle stationsbygning   ^---vv   11. juni 2015   -   nu (2015) "Sparekassen Sjælland".

Set fra Linde Allé.   --   11. juni 2015.   ---^

Bygningen er her overtaget af Sparekassen Sjælland.   --   11. juni 2015.

(I vore dage (2020) "Sparekassen Sjælland-Fyn".)

"På Stationspladsen i Dragør finder du din lokale sparekasse. I Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Dragør vil du som kunde møde et kompetent hold af rådgivere, som prioriterer det nære og lokale. Vi vil Dragør, og vi er aktivt med til at støtte byens udvikling og lokale liv."

 

Den forhenværende perromfacade.   --   11. juni 2015.   ^---v

Dragør gamle stationsbygning - nu (1915) Sparekassen Sjælland.   --   11. juni 2015.

 

 

-  -

 

 

 

 

Rundt omkring stationsbygningen:

 

Dragør station,  indkørselsterræn  set mod vest (Amagerbro), maj 1957.

 

Dragør remise og vandtårn.   --   maj 1957.   ^---vv

 

Bemærk den gamle bunker fra 2. verdenskrig -midt mellem remisen og vandtårnet.

 

Vandtårnet, Dragør, set mod vest / køreretning mod Amagerbro.   --   Maj 1957.

 

Dragør,  vandtårnet.
Foto:  Niels Andersen, Dragør. / Arkiv:  Dines Bogø.

 

 

Dragør.  --   1935.    Foto/arkiv: Søren Arnbo.

 

Vandtårnet i Dragør.

Vandtaarnet, Dragør.   ^---vv   
Foto: H.J. Brask.  Arkiv: Rob. P. Larsen, Dragør.

 

 

 

 

"Bagsiden af medaljen"  --  AB-vandtårnet i Dragør.  --   Ca. 1957.
Så kan der næppe tappes ret meget mere vand af den vandpost ! ! !

 

Tak til:  Dines Bogø,  H. J. Brask. og  Rob. P. Larsen, alle Dragør.

 

-  -

 

 

15. november 2020.

Amagerbanen.

Vandtårnet i Dragør.

Dragør,  vandtårnet.   Tegnet efter fotos og optælling af mursten.

 

Eet vandtårn . . .      to farvesammensætninger ! ! !

1-87-model af vandtaarnet i Dragør.   ^---vv

 

De to tårne er fremstillet med ca. 30 års mellemrum  --  der kan ske meget på 30 år   ! ! !

Som nævnt er de to tårne fremstillet efter mine fotografier fra maj 1957 og optælling af mursten 22 x 5,5 cm / 23 x 6,5 cm med fuger)

 

Det gælder her, som andetsteds nævnt, at dengang var det ikke til at fremskaffe tegninger af den slags  --  der var simpelthen ingen forståelse for den slags "pjat".  Unødig indblanding i sådanne sager (og "nettet" var -som bekendt- ikke opfundet endnu).

Det hjalp en del på det (foråret 1957), da Danmarks Radio - TV sendte deres dengang nye række 10.000-kroners quis´er:  "Kvit eller dobbelt" lørdag aften.  Her fik "man" pludselig øje på mange almindelige menneskers mærkelige fritidsbeskæftigelser, jernbaner (senere sporvogne), sommerfugle o.m.a.   En dengang ukendt mand, Kaj Mose Nielsen, stillede op i emnet "Jernbaner" og vandt de 10.000 kroner.   Nu blev det pludselig accepteret, at man kunne interessere sig seriøst i den slags.   Vi mærkede det tydeligt og talte meget om det i Dansk Modeljernbane Klub (DMJK).  Der blev en helt anden forståelse for den slags, og en cigar mens man talte om det, skadede jo heller ikke.

Nå - det var billederne:  Optaget som sort/hvid optagelser (farvefilm var opfundet, men hundedyre for en nyansat trafikelev  --  så det blev sort/hvid.    Skønt maj måned, var vejret ikke for godt den dag i 1957, da jeg havde fri fra arbejdet på Sorø station.  Gråt og trist.   

Billederne blev optaget, fremkaldt/kopieret og sat i album.

Der skulle gå flere år, førend modelbygning af tårnet blev aktuelt.  Da havde jeg glemt alt om farver, og tårnet var revet ned forlængst.  "Problemet" var dog ikke større end: Jeg havde jo billederne, og det lyse tårn (midterdelen) var naturligvius lyse beton-sten, som alle banens mindre stationsbygninger, med underdel af røde sten ca. 1 m op (til under vinduerne).

Således blev det.

Der skulle gå ca 30 år, og interessen for (også) jernbaner, var blevet en helt anden. Nu fik jeg -af en lokalkendt- at vide, at tårnets midterdel i sin tid var bygget af gule mursten.  --  På den igen.

Byggematerialer.         1975-76   ---^                                                            2006   ---^

 

1975/76:

Jeg var meget betaget af de mange nye, flotte plastikbygninger (samlesæt), der var fremkommet fra firmaet HELJAN.  Flotte og skarpe støbninger.  Tænk, om man selv kunne lave noget tilsvarende ved de ønskede bygninger, der ikke kunne købes.

En tanke opstod og blev afprøvet:   En håndvarm, blød klump modellervoks blev presset ned over en HELJAN bygningsgavl, lidt større end den ønskede murflade.  Gavlen og modellervokset blev skilt ad, og der blev hældt et lag hvid trælim ud over den murstensprægede voks og glattet pænt ud.  Når det var tørt, kunne det  limes på karton og klippes/skæres ud i den ønskede facon.   Tagets tagsten (og døre/vinduer) blev fremstillet på samme måde. 

Lidt hvid gibs var blandet i limen, for at sikre, at den færdige farve ville være gråhvid og ikke -næsten- gennemsigtig, som limen ellers blev.

 

2006. 

Tårnets "krop" blev udsavet i småstykker af appelsinkasse-krydsfinér og limet sammen.  Nu var der fremkommet mange forskellige udgaver af murstenspapir, også gult papir, som det nu skulle være, og papiret blev limet på, på vanlig vis.

Taget her, er fremstillet af småbølget bølgepap, ridset på tværs af bølgerne.

 

 

 

-  -

 

.........

 

 

Havde fotografierne være bragt i en anden rækkefølge, f. eks. hver billedvinkel for sig (se Øresundsvej station), men -indenfor disse vinkler- opsat i tidsmæssig rækkefølge, havde man haft et bedre overblik over de ændringer der -i årenes løb- er foretaget på bygningen.

Dette kan man måske selv forsøge ???

--------

 

 

Banemærke stemplet på Dragør station 11. november 1965. 

 

 

 

Dragør havnebane.

Egentlig var det i begyndelsen meningen, at banen også skulle have haft spor til havnen.

Sporplan for Dragør station i 1907.   Projekttegning.                              Dragør havn   ---->

 

Allerede i forbindelse med åbning af jernbanen i 1907, havde man planlagt en havnebane fra Dragør Station til Dragør Havn foran Strandhotellet.  Arealet til havnebanen blev eksproprieret, og -i det mindste- nogle forberedende arbejder blev udført !

Dragør havnebane.  Projekt, 1907.

 

Der blev aldrig lagt spor, men helt op til nutiden  -måske endnu ?- kunne / kan man finde de gamle afsætningspæle / justerpæle, der i sin tid angav sporets forløb mod havnen, i området omkring Løkkestien.

Afsætningspæl ved Løkkestien i Dragør.   Arkiv:  Dines Bogø.

 

Efterfølgende så man flere gange på projektet. 

I 1917 foreslår firmaet AMA i Tømmerup, at Amagerbanen (antyder, at det kunne være en god idé) evt. anlægger en havnebane fra stationen til Dragør havn (eller evt. at få gjort noget ved de allerede eksisterende planer). Denne anmodning sker på baggrund af, at man forventer forsendelser af grøntsager -fra hele landet- til losning i enten Kastrup eller Dragør havne. Da Kastrup havn er privatejet, foretrækker man tilsyneladende den kommunalt-ejede Dragør havn, idet man nok forventer at kunne opnå nogle bedre aftaler her. Imidlertid er der det problem, at der ikke er jernbanespor helt ned i havnen, hvilket er en forudsætning for en rentabel transport, og derfor opfordringen.

Tilsyneladende har anmodningen ikke gjort det store indtryk på banens ledelse, for i 1918 giver man foreningen "Dragørs Fremme" tilladelse til, at det eventuelle baneareal må benyttes til offentlig spadseresti, mod at banen til enhver tid og uden udgifter, igen kan få dispositionsret over arealet.

Flere større gartnerfirmaer ønskede, at kunne sende grøntsager til Sverige via havnesporet og videre med fragtskib.

I 1924 lukker firmaet AMA deres virksomhed i Tømmerup, og året efter, --i 1925-- foretager Amagerbanen så den projektering af havnebanen (som AMA anmodede om i 1917 !?!?!?) over de aktuelle matrikler, men mere blev det dog aldrig til.

Så hvis nogen -i de pågældende haver- finder et gammelt stykke lodretstående jernbaneskinne (såkaldte "Justerpæle" til angivelse af sporets højde og retning i banens tidligste anlægsface - så langt nåede man altså.), er det måske de sidste rester af den havnebane, der ikke blev til noget.

 

Dragør.  Stationspladsen.   --   7. august 2012.

I baggrunden til højre ses Dragør Rådhus, der skulle have haft havnesporet som "nabo" på dets ene (venstre) side i forhold til billedet.

I vore dage er det Dragørs lokalarkiv.

 

Dragør Rådhus / Lokalarkiv.   --   7. august 2012.

 

Dragør.  Lige "henne om hjørnet":  1½-miil-sten fra København (Amagerport).

7. august 2012.

 

Tak til Dines Bogø, Dragør,   https://www.sydamager.dk/   for bistand med både tekster og fotos.

 

 -  -

 

 

 

 

Dragør stationsskilt.   --    Maj 1957.

Se / læs Dines Bogø´s beretning om "spor" efter 2. Verdenskrig på de daværende tysk-besatte arealer syd for Ludthavnen, om nutidige "spor" efter den forlængst nedlagte Amagerbane / Dragør station og byen´s næstmindste grundejerforening:

https://sydamager.dk/Baneengen/

Dragør station, perronfacaden, set mod sydvest.  --    Maj 1957.

 

-  - 

 

 

 

  - o O o -

 

 

 

---